lørdag den 11. april 2015

Sixt Biludlejning er nu Danmarks næststørste biludlejningsbrand og blæser til kamp i branchen

Sixt Biludlejning er nu Danmarks næststørste biludlejningsbrand, kun overgået af Europcar, og har dermed overhalet flere af konkurrenterne, som hidtil har siddet trygt på biludlejningstronen. Sixt fortsætter således den eksplosive positive vækst i Danmark. Selskabet har vækstet 100 % i København og har pr. 1. april tre city-kontorer i Storkøbenhavn, der tæller en nyåbnet stor station i Nyropsgade Hos Sixt er speederen i bund, og biludlejningsselskabets flåde er vokset betydeligt i takt med en massiv kundetilgang. Sixt har desuden satset på blandt andet billige elvarevogne og på at kunne tilbyde markedets bedste priser på kvalitetsbiler i alle størrelser.

"Sixt Biludlejning er nu Danmarks næststørste biludlejningsbrand. Vi har indtaget flere centrale placeringer i Danmark og vil fortsætte med at udvide Sixts orange Danmarkskort i 2015. Det er ingen hemmelighed, at vi blæser til kamp i branchen – ikke kun på placeringer, men også ved fortsat at tilbyde kunderne høj kvalitet til absolut lavpris i samspil med gennemskuelige lejekontrakter uden skjulte gebyrer. Det har afgjort været vejen til vores succes, og Sixt sikrer sig derned fremdriften på det danske marked.", fortæller Philip Schack, Adm. direktør hos Sixt Biludlejning.

Virksomheden er samtidig klar med et helt nyt koncept: Sixt Custom, som er til kunder, der ønsker en specifik skræddersyet mobilitetsløsning for 1 måned og frem.

Sixt er en international udbyder af mobilitetsløsninger af høj kvalitet. "Feel the Motion" – Sixts motto – er udbredt i mere end 100 lande verden over. Kunder har adgang til mere end 175.000 biler med cirka 4.000 udlejningskontorer samlet under Sixts brand. Sixt kan præsentere en flåde med alt fra elbiler, stationcars og varevogne til luksus- og sportsvogne.


Læs mere her

tags: Danmark, København, elbil, direktør, elbiler, sportsvogn, stationcar,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar