Viser opslag med etiketten CO2-udslip. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten CO2-udslip. Vis alle opslag

lørdag den 28. august 2010

Ny Ford Mondeo; sikrere, stærkere og smartere

Den ny Ford Mondeo introducerer to opdaterede motorer og en perlerække af nye køre- og sikkerheds-features

2011-versionen af Ford Mondeo, som netop er blevet præsenteret på Moskva Motorshow i denne uge, ser ikke bare anderledes ud end forgængeren. Ny mondeo er blevet opgraderet med to opdaterede, kraftfulde motorer og en lang række nye features, som øger sikkerhed, komfort og ydelse.

Fords nye flagskib i klassen, der omfatter firmabiler og de større familie-biler blev præsenteret på Moskva Motor Show i denne uge, hvor den internationale motorpresse kunne notere sig at Ford Mondeo 2011 byder på nye, skarpere kinetic Design linier, nyt instrument-design og opgraderet kvalitet i kabinen.

Men de væsentligste nyskabelser findes under motorhjelmen og i elektronikken. Fords ingeniører har videreudviklet de anerkendte EcoBoost- og Duratorq-motorer og præsenterer to nye, kraftfulde letvægtsmotorer til top-modellerne en to-liters EcoBoost turbo-benzinmotor med 240 hk samt en 2,2 liters Duratorq TDCi diesel-motor med 200 hk. Begge motorer supplerer et i forvejen omfattende motor-program til Ford Mondeo, som er tilgængelig med i alt otte forskellige motorvarianter.

Den opgraderede EcoBoost benzinmotor i aluminium udmærker sig især ved forholdet mellem ydelse, brændstoføkonomi og CO2-udslip. På trods af magtfulde 240 hk og 0-100 km/t på blot 7,5 sekunder, udleder top-modellen kun 179 gram CO2 pr. kørt kilometer, ligesom den forbruger ca. 20 procent mindre brændstof end en konventionel benzinmotor med tilsvarende effekt.

Den nye dieselmotor er med sine 200 heste Fords kraftigeste Duratorq TDCi motor til dato og topper rækken af i alt fire Duratorq TDCi-motorvarianter til den nye Ford Mondeo i det europæiske modelprogram.

Fords nyeste 6-trins PowerShift automatgearkasse er standard i den nye Ford Mondeo med EcoBoost-motor og kan tilvælges som ekstraudstyr i modeller med to-liters Duratorq TDCi motor.

Bag rattet vil føreren ikke blot opleve den nye, opstrammede Ford Mondeo som særdeles velkørende, men vil også kunne opleve en række helt nye sikkerhedsfeatures. Et lille, fremadrettet kamera skjult bag bakspejlet er basis for "Lane Departure Warning" et system, som aflæser vejen og advarer føreren, når Mondeoen kommer for tæt på vejbanens midter- eller sidestriber.

"Driver Alert" er et beslægtet system, som overvåger førerens bevågenhed via konstante beregninger af førerens kørselsadfærd. Hvis systemet registrerer en døsig kørselsadfærd, vises en alarm i displayet. Den første advarsel vises i en kort periode, og anbefaler føreren at holde en pause. Første advarsel forsvinder automatisk. Anden gang systemet igangsættes forsvinder advarslen ikke automatisk, men skal bekræftes af føreren, før den forsvinder fra displayet.

Informationen fra kameraet i forruden sørger også for automatisk nedblænding ved kørsel i mørke, både i forhold til modkørende og forankørende.

Den nye Ford Mondeo byder desuden på "Blind Spot Information System", som holder øje med eventuelle medtrafikanter i førerens blinde vinkler. Yderligere tilbyder Mondeo elektrisk betjente børnesikrede bagdøre og justerbar hastighedsbegrænser, som sikrer, at Mondeoen ikke overskrider en i forvejen fastsat hastighed.

Udstyrspakken til den nye Ford Mondeo er omfattende og inkluderer blandt andet forskellige infotainment- og navigationssystemer.

Priserne for den nye Ford Mondeo starter ved kr. 360.200 for en 4-dørs eller 5-dørs i Trend udstyrsniveau og med en to-liters benzinmotor, der yder 145 hk. Den nye Ford Mondeo lanceres i Danmark i oktober, men kan allerede nu bestilles hos alle landets Ford forhandlere.

# # #

Fotos i høj opløsning samt yderligere information om ny Ford Mondeo findes her: http://thenewmondeo.fordmedia.eu/

Læs mere her

søndag den 18. juli 2010

Lamborghini åbner nyt center for kulfiberforskning i Sant?Agata Bolognese

Automobile Lamborghini S.p.A. åbner et nyt "Advance Composites Research Center" (ACRC) i sit hovedkvarter i Sant'Agata Bolognese. Det nye center forsker i innovativt design og produktionsmetoder for kulfiber elementer. Både ACRC og en helt ny og meget effektiv produktionsmetode for ekstremt komplicerede kulfiber strukturer er udviklet på den same tid. Selve processen er sikret gennem flere patenter, der tilsammen bidrager til et gennembrud i den næste generation af kulfiber komponenter.

"Den fortsatte udvikling af den nyeste teknologi og viden indenfor kulfiber er et nøgleelement i vores strategi," fortæller Stephan Winkelmann, Præsident og CEO ved Automobili Lamborghini S.p.A. "Den vigtigste parameter for en supersportsvogn er, nu som i fremtiden, modellens vægt/effekt-forhold. Derfor, da der er en begrænsning på muligheden for at øge effekten på grund af emissions regulativer, er det essentielt, vi arbejder på at reducere vægten. Udbredt brug af kulfiber også som bærende elementer tillader Lamborghini at være blandt de bedste, når det gælder disse moderne fremstillings tekniker. Den rigtige forskel opnås ved den korrekte brug af teknologiens muligheder og materialer set i samspil med de finansielle påvirkninger. Det er her det nye Center skal gøre en forskel."

Brug af kulfiber komposit materialer er afgørende for morgendagens bilproduktion og specielt i supersportsvogne. Disse materialer er lavet af forstærket kulfiber og kombinerer den lavest mulige vægt med utrolige strukturelle muligheder. Biler bliver lettere og dermed forbedres brændstofforbruget og CO2-udslippet reduceres. Men brugen af letvægtsmaterialer har endvidere den fordel, at det foruden at forbedre modellens vægt/effekt-forhold, samtidig har en positiv indflydelse på bilens acceleration og deceleration samt køredynamik.

Et godt eksempel på dette er den nye Lamborghini Gallardo LP 570-4 Superleggera. Sammenlignet med den i forvejen lette Gallardo LP 560-4 er vægten reduceret med 70 kilo. Dette skyldes brugen af kulfiber materialer i såvel eksteriøret som interiøret. Dermed vejer supersportsvognen blot 1.340 kilo, hvilket er et benchmark i dette eksklusive segment.

Lamborghini har mere end 30 års erfaring med brugen af kulfiber. Firmaets første kulfiber chassis blev til helt tilbage i 1983 som en prototype for datidens Lamborghini Countach. Den nuværende Lamborghini Murciélago er hovedsagelig bygget af kulfiber og motorcoveret på Lamborghini Gallardo Spyder er den største kulfiber komponent, der er produceret i den automotive verden med RTM teknologi og en "class A" overflade finish.

Det nye ACRC dækker mere end 2.600 kvadratmeter og har 30 ansatte, der alle arbejder med at udvikle bil komponenter i alle mulige og umulige former og størrelser. Centret bygger prototyper og produktionsværktøj samt varetager udviklingen af optimerede produktionsteknologier for at Lamborghini også i fremtiden kan bibeholde sin position som førende i brugen af kulfiber.

Den nye Lamborghini Gallardo LP 570-4 kan opleves hos eneforhandleren af Lamborghini i Danmark, Lamborghini Copenhagen.

Klik her for downloade højtopløselige billeder via Semler Pressecenter

Læs mere her