Viser opslag med etiketten 2010. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 2010. Vis alle opslag

onsdag den 11. april 2012

Skift til sommertid blev blodigt for hjortevildt

Antallet af dræbt hjortevildt steg igen ved tidsskiftet.

Forårets skifte fra normaltid til sommertid er hvert år årsag til mange påkørsler af dyrevildt, fordi myldretiden rykkes ind i det tidsrum, hvor dyrene vandrer.

Den første uge efter skiftet betød 108 dræbte hjorte på landsplan mod 65 i ugen op til skiftet, viser en opgørelse fra Falcks vildt- og dyrekonsulent, Allan Bruun Rasmussen.

Langt de fleste rådyr og andet dyrevildt bliver trafikdræbt ved daggry og i skumringen i deres forsøg på at nå fra skoven og til deres foretrukne vækstmarker. Med skiftet flytter vi myldretiden en time, og dermed er trafikstrømmen øget netop på det tidspunkt, hvor dyrene vandrer , siger Allan Bruun Rasmussen.

Det er først og fremmest vigtigt som bilist at sætte farten ned, udvise agtpågivenhed og respektere de opstillede advarselstavler med hjortevildt. Dernæst er det vigtigt at huske på, at hvis du først har set ét stykke hjortevildt krydse vejen foran dig, kommer der sandsynligvis flere, idet vildt yderst sjældent krydser en vej alene. Hvis du alligevel kommer for tæt på et stykke vildt, skal du bremse, holde fast i rattet og køre bag om dyret, da hjortevildt aldrig vil vende om.

Hvis uheldet alligevel er ude, skal man underrette Dyrenes Vagtcentral på 1812.

Læs mere her

torsdag den 27. januar 2011

Billige biler sparer på sikkerheden

Danmarks mest solgte bil i 2010 sælges uden vigtigt sikkerhedsudstyr. Et fatalt sted at spare mener FDM, som fraråder et køb.

Priskrigen på de mindste biler raser i Danmark. Men hvad der umiddelbart burde være godt nyt for forbrugerne, er det ikke ubetinget. Flere af de billige modeller sælges nemlig uden vigtigt sikkerhedsudstyr for at holde prisen nede, skriver FDMs medlemsblad Motor.

Blandt de problematiske biler er Toyotas Aygo, der med 4.400 styk toppede salgslisten herhjemme sidste år. FDM vurderer, at omkring 60 pct. af bilerne er solgt uden antiudskridningssystemet ESC. Også Danmarks billigste bil Hyundai i10 sælges i versioner uden ESC, mens Renault ligeledes forsynder sig ved at sælge ESC-løse udgaver af Twingo. Her er systemet ekstraudstyr.

ESC er en vital del af moderne bilers sikkerhedsudstyr, og FDM har i flere år direkte frarådet folk at købe biler uden ESC. Derfor er det også helt galt, når ellers seriøse producenter som Toyota sparer systemet væk for at holde prisen nede, siger bilteknisk redaktør på Motor, Søren W. Rasmussen.

Mens ESC er standard på Toyota Aygos søsterbiler, Citroën C1 og Peugeot 107, er det ekstraudstyr, der skal tilkøbes på Aygo. Det samme er tilfældet på Renault Twingo. Paradoksalt nok har både Twingo og Aygo tilbud på aircondition, men altså ikke på sikkerhedsudstyr. Hos Toyota Aygo er merprisen for ESC 4.700 kr., mens det koster 4.900 kr. at få ESC til en Twingo. Hos Hyundai koster det 5.000 kr. at gå fra en model uden ESC til en med ESC og kraftigere motor.

Sikkerhed bør til enhver tid gå forud for komfort. Derfor forstår vi heller ikke importørernes prioritering. Det bør de få rettet hurtigst muligt, så elementært sikkerhedsudstyr som netop ESC bliver standard og ikke noget, der skal tilkøbes i forbindelse med en større udstyrspakke, siger Søren W. Rasmussen.

Blandt sikkerhedseksperter er der bred enighed om, at antiudskridningssystemet ESC er blandt det vigtigste aktive sikkerhedsudstyr. Risikoen for at blive dræbt eller komme alvorligt til skade i en bil med ESC er omkring 22 pct. mindre end i en bil uden. På glatte vinterveje er sikkerhedsgevinsten oppe på mindst 40 pct.

Motors februarnummer udkommer fredag den 28. januar. Læs mere på FDM.dk/motor

Læs mere her

tirsdag den 5. oktober 2010

Flere danskere gør bilen klar til salg

Markant flere danskere skiller sig i øjeblikket af med den gamle bil for at købe en ny. Læs her, hvordan du vedligeholder og gør bilen klar til salg, så du får mest muligt for den.

Efter to år med vigende salg af nye biler, har nybilsalget for alvor fået ekstra hestekræfter. Fra januar til august steg salget af nye personbiler med 35 procent fra 71.795 i 2009 til 96.901 i år, viser tal fra Danske Bilimportører.

Samtidig er brugtvognssalget vokset tilsvarende, lyder meldingerne fra bl.a. BCA Autoauktion i Vejle samt BilZonen i København.

Rekordomsætning to år i træk
Danskerne har fået mere luft i privatøkonomien. Vi har oplevet en omsætningsrekord i 2009 og 2010, idet vi sælger markant flere brugte biler fra selskaber, der arbejder med leasing, udlejning og finansiering samt herudover en masse biler fra advokater og private danskere. Salget af brugte biler fra erhvervslivet er fra 2008 til 2010 steget med 40 procent. I samme periode er salget af biler fra private danskere vokset 100 procent, siger Finn Haargaard, direktør i BCA Autoauktion.

Den samme tendens kan man nu også mærke hos BilZonen i København. Efter et fald på 14 procent i perioden marts til august 2010 sammenlignet med året før, er brugtbilssalget nu igen vokset hos BilZonen.

Flere nye og leasede biler sætter gang i salg
Årsagen til at flere biler sættes til salg, hænger sandsynligvis sammen med, at udbuddet af små biler med ESC og andet attraktivt udstyr, er blevet billigere og i øjeblikket købes i stor stil. Endelig leaser flere i dag deres bil, og det betyder, at de skal af med den eksisterende bil.

BilZonen oplyser desuden, at køb og salg mellem private bilejere også er vokset.

Flere private sælger
Vores analyser viser, at der i det generelle brugtbilsmarked er sket en markant stigning i antallet af private danskere, der forsøger at sælge deres bil selv. Antallet af private bilannoncer er skudt i vejret med 23 procent, mens det gennemsnitlige antal forhandlerannoncer er faldet med 3 procent i samme periode, siger Peter Højer Jørgensen fra BilZonen.

Bilejere, der overveje at skifte fra brugt til nyt, bør vedligeholde deres bil gennem hele ejerskabet, lyder rådet fra auktionshusene og Applus+ Bilsyn, der hvert år løber over 500.000 biler igennem.

Ved at syne bilen og pleje den fast sikrer man, at sliddet reduceres til det minimale. På den måde får man det optimale ud af bilen, når den skal sælges videre eller indgå i en byttehandel i forbindelse med købet af en ny bil, siger Arne Willerslev-Legrand, adm. direktør hos Applus+ Bilsyn.

Applus+ Bilsyn vurderer, at det voksende salg af brugte biler fortsætter i de kommende år, fordi danskerne har holdt igen med penge til nye biler henover finanskrisen. I forbindelse med det stigende køb og salg mellem private danskere anbefaler han, at en brugtbil altid har fået en brugtbilsattest, inden den sættes til salg.

Få en uafhængig vurdering af bilen
Brugtbilsattesten fra Applus+ giver en uafhængig vurdering af bilens tilstand her og nu. Det betyder, at køberen præcist ved, hvad han får for pengene, og han f.eks. skal bruge ekstra penge på udbedringer. På samme måde har sælgeren sin troværdighed i behold, da han har dokumentation for bilens kvalitet, siger Arne Willerslev-Legrand.

Faktaboks: Sådan holder du bilen i form frem til salg / Applus+ Bilsyn, BilZonen og BCA Autoauktion

- Vask bilen
Det lyder banalt, men er vigtigt. Din bil bliver hurtigt beskidt, især hvis du kører på motorvej og landevej eller inde i byerne, hvor trafikken udleder mange partikler. Vask din bil ofte og fjern snavs i overfladen især fulgleefterladenskaber eller spor efter nedfalden frugt, inden de efterlader permanente spor i lakken.

- Hold kabine lugtfri og i orden
Rygning i bilen sætter duftspor og farver interiøret efter blot et år. Ryger du i bilen, bør du jævnligt tørre sæder, paneler og instrumentbræt mv. af, så tobakken ikke sætter sig og efterlader varige skader. Hund giver også lugtproblemer. Med fordel kan du selv behandle ventilationsanlægget med en såkaldt aircon cleaner , som blandt andet fås hos Applus+.

- Erstat vokskluden med TC Nano
Når din bilen er vasket, bør du minimum én gang om året give lakken en TC Nano-behandling. Behandlingen er den moderne erstatning for traditionel voks, og du kan nemt selv foretage den. Søg eventuelt råd i din synshal. Behandler du to gange årligt, øger du blot beskyttelsen.

- Puds ruderne
Bilen skal vaskes, og vinduerne skal pudse. Det gælder også indvendigt.
- Hold fælgene rene
Beskidte fælge med masser af støv fra bremseskiverne, kan vidne om, at sælger har kørt lidt for friskt til.

- Åbn motorhjelmen
Sørg for løbende at tjekke olieniveau på motoren samt, at der er tilstrækkeligt med bremsevæske (husk: bremsevæske skal udskiftes ca. hvert andet år). Tjek aircondition og kølesystemets væskeniveau og test regelmæssigt pærer, lys, blinklys og sikringer på bilen.

- Undgå rust
Undervognen er mest udsat for rust, og derfor er det en god idé at få den undersøgt og eventuel undervognsbehandlet. Er din bil allerede ved at ruste, vil den hurtigt tage ekstra skade, når der i løbet af efteråret og vinteren falder store mængder regn, og vejene sprøjtes med salt. Din synshal tilbyder en særlig RustAttest, som rådgiver dig om, hvornår og hvordan du bør gribe ind for at få den bedste kørselsøkonomi.

- Tjek dæk
Undersøg dækkene for fejl og synlige skader som buler og sprækker på siden samt dækmønster som er ujævnt slidt. En jævnlig inspektion af dine dæk er især påkrævet, hvis de er gamle. Mål lufttrykket, for ud over at det har betydning både for sikkerhed og økonomi, så ligger din bil bedre på vejen under en prøvekørsel.

Læs mere på www.bilsyn.dk

Læs mere her

fredag den 1. oktober 2010

Det nye MICHELIN Alpin testvinder i ADAC's test af vinterdæk

Europas største bilorganisation, det tyske ADAC(1), har testet 28 europæiske vinterdæk i to forskellige dimensioner. Michelin er testvinder blandt 17 tommer dæk.

Magasinet Motor, som udgives af FDM, offentliggjorde den 22. september 2010 ADAC's test af vinterdæk, hvor nye MICHELIN Alpin i dimensionen 225/45 R 17 H bliver valgt som "Testvinder" og får fem af seks (5/6) stjerner. Nye MICHELIN Alpin er det eneste dæk i denne dimension, som får så mange stjerner.

ADAC testede 15 dæk i dimensionen 185/65 R 15 T og 13 dæk i dimensionen 225/45 R 17 H.

Konklusionen for det nye MICHELIN Alpin lyder således:
"5 stjerner - testvinder: Et fremragende dæk med meget fine resultater i alle sikkerhedsrelaterede discipliner. Fik højeste karakter på våd vej og ved slidstyrke."

For kriteriet levetid får det nye MICHELIN Alpin maks. point, men også for vådgreb, greb i sne og på is samt på tør vej får dækket topkarakter.

Det nye MICHELIN Alpin blev lanceret i Sverige og Danmark til vintersæsonen 2010. MICHELIN Alpin er et europæisk vinterdæk, som kombinerer et højere hastighedindeks (H maks. 210 km/t) med kraftigt forbedrede køreegenskaber i sne og på is.

Det nye dæk er beregnet til små, mellemstore og store familiebiler. Europæiske vinterdæk er almindeligt forekommende i Danmark og det sydlige og mellemste Sverige, hvor vinteren for en stor del indebærer frosset underlag.

- Højere hastighedsindeks indebærer gode køreegenskaber på tørt og vådt underlag, men det har været sværere for disse dæk at måle sig i sne og på is med vinterdæk specielt udviklet til nordiske vinterveje. Derfor er det ekstra flot, at dette dæk placerer sig i toppen lige efter lanceringen, siger Bernt Wahlberg, teknisk produktspecialist hos Michelin i Norden.

Michelin bruger årligt omkring 500 millioner euro på forskning og udvikling for at forbedre forskellige områder af dækkenes præstationer, uden at gå på kompromis med andre produktkvaliteter. På den måde kan Michelin levere dæk med gode vejegenskaber, kort bremselængde, lav rullemodstand og lang levetid.

1) ADAC, Allgemeiner Deutscher Automobil-Club e.V., er Tysklands og Europas største bilorganisation med lige over 15 millioner medlemmer (2005). ADAC blev grundlagt i 1903 som Deutsche Motorradfahrer-Vereinigung og fik sit nuværende navn i 1911. ADAC her en flåde af mobile enheder, som hjælper medlemmerne i tilfælde af problemer på Tysklands veje.

Michelins mission er at bidrage til konstant at forbedre varers og menneskers mobilitet ved at fremstille og markedsføre dæk. Vi fremstiller dæk til for eksempel fly, personvogne, motorcykler og cykler, entreprenørmaskiner, landbrugsmaskiner, lastvogne og den amerikanske rumfærge. Michelin tilbyder endvidere elektroniske tjenester på http://www.viamichelin.com target=_blank>www.viamichelin.com og udgiver vejkort og -atlas, rejse-, restaurant- og hotelguider. Michelins hovedkontor ligger i Clermont-Ferrand i Frankrig, og virksomheden er repræsenteret i 170 lande, har 129.000 ansatte (heraf cirka 320 i Norden) og 71 fabrikker i 19 lande. Nærmere information på: http://www.michelin.com target=_blank>www.michelin.com eller http://www.michelin.dk target=_blank>www.michelin.dk

Læs mere her

torsdag den 30. september 2010

Tjek totaløkonomien

Det er dyrt at være bilejer, så det er klogt at regne på totaløkonomien før et køb.

Når man overvejer at købe en bil, måske for første gang, kan det være fristende at vælge med hjertet. Men for ikke at risikere at få ubehagelige overraskelser undervejs bør man i forvejen finde ud af, hvad privatbudgettet tillader og så handle ud fra det. For det er ikke nok at se på, hvad man skal afdrage per måned. Det giver slet ikke et billede af totaløkonomien i ejerskabet af en bil, også kaldet Total Cost of Ownership eller TCO.

Få alle omkostninger med
Man skal derimod se på låneomkostningerne, renteudgiften efter skat, afskrivningen, brændstofudgiften, serviceudgiften, ejerafgiften, forsikringsudgiften og andre udgifter i den periode, man påtænker at eje bilen. Det kan være svært at vide på forhånd, hvor længe, man vil beholde bilen, men i nedenstående eksempel er der regnet med 3 år og 30.000 km om året.
Omkostningerne ved at låne kan man få i sin bank eller ved at gå på nettet og søge efter det billån man tror passer bedst. Det samme kan man med forsikringspriser, ligesom flere bilimportører på deres hjemmesider har oplysninger om, hvad en serviceaftale koster. Det kan variere fra 20 øre pr. km og opefter, alt efter bilmodel. Hvis man vil vide, hvad bilerne kører pr. km, kan man besøge Færdselsstyrelsens hjemmeside www.hvorlangtpaaliteren.dk . Her står ligeledes ejerafgiften.

Afskrivningen har størst påvirkning af totaløkonomien
Den største skurk i en biløkonomi er afskrivningen. Den er samtidig det sværeste at forudse.
Som bilejer kan du spørge bilforhandleren, banken eller finansieringsselskabet, hvad bilen forventes at afskrive over de næste år. Forhandlerne og leasingselskaber har i dag adgang i det professionelle vurderingsværktøj BilpriserPro, hvor de kan slå de forventede restværdier op.
Afskrivningen afhænger af en lang række forhold, bl.a. mærke og model, men også årgang og kilometerstand samt farve påvirker resultatet. Desuden skal man gøre sig tanker om hvordan man i fremtiden ønsker at handle sin bil: som byttebil hos forhandler, på en online auktion som Autocom.dk eller i ren handel.

Et eksempel:

TCO for Peugeot 308 1.6 HDI FAP Comfort Plus 5d 5g 90hk
Nypris inklusive levering, kr. 222.670
Finansieringsomkostninger, kr. 37.623
Værditab, kr. 103.232
Ejerafgift, kr. 7.800
Forsikring, kr. 21.567
Service og dæk, kr. 34.892
Brændstofudgift, kr. 38.230
Totaludgift, kr. 243.344
Kr. per km 2,70

Forudsætninger:
Prisen er pr. 8/8-2010
Salg sker til en forhandler.
Analysen er over 3 år med 30.000 km om året
Lånet er 100 pct. finansieret, rentesats: 7,25 pct. p.a.
Låneomkostninger: 2.650 kr. + 3,5 pct.
Rentefradrag: 32,25 pct.
Forsikring: Tryg fordelspris, 40-årig elitebilist i Rødovre.
Værditab er beregnet med BilpriserPro

Læs mere her

onsdag den 29. september 2010

Stor travlhed på Danmarks førende bilauktioner - BCA, Vejle

I September måned er der blevet afholdt e-salg og auktioner over mere end 2200 brugte biler hos BCA Danmark. Bilerne kommer fra staten, forhandler indbytte, finansiering, udlejning, samt fra firma- og privatleasing. Leverandørerne profiterer på den fortsatte indenlandske samt øgede udenlandske efterspørgsel, som BCA qua sin brede europæiske dækning har særdeles godt fat i.

Hos BCA Danmark mærkes stigende interesse i de nyeste re-marketing løsninger. Specielt fra bilimportører og finansieringsselskaber, der analyserer, hvordan salget af brugte biler fra eksempelvis privatleasing optimeres, og hvordan risici minimeres. Overvejelserne går på, at skippe utilsigtede salgsmodeller, hvor der sælges til faste brugtbilshandlere via telefon, e-mail og fax, fortæller Christian P Sankel, direktør for BCA i Norden, og han uddyber: I stedet ønsker man, at sælge i et transparent auktionsmiljø, hvor bilerne fordeles til forhandlerne på fair vis og lige vilkår, og hvor udbud og efterspørgsel skaber ægte markedspriser. Samtidig ønsker man incitamenter og motivation for eget forhandlerled til at byde med og købe. Sådan gensælges de brugte privatleasingbiler så vidt muligt til eget forhandlernet. Fortjenesten fra detailsalget og det følgende eftermarked, altså kundebindingen, bliver i egne rækker, forklarer Christian P Sankel, der konkluderer: Erfaringerne med salgspriser skabt i et transparent auktionsmiljø giver importører og finansieringsselskaber en solid baggrundsviden og et værktøj til at sætte mere korrekte restværdier, og dermed kan fremtidige leasingtilbud optimeres.

BCA har store forventninger til 2010

BCA Danmark tilbyder disse skræddersyede re-marketing løsninger, som integreres efter leverandørens specifikke koncept og behov. I konceptet indgår serviceydelser såsom koordinering af de-fleet til mærkeforhandlere eller til eksterne opsamlingspladser rundt om i hele landet. Endvidere indgår tilstandsrapporter udført med leasingkundens tilstedeværelse og e-salg af decentralt placerede biler sammen med en betryggende online rapporteringspakke. Rapporteringspakken giver leverandøren og de berørte samarbejdspartnere information samt status på bilen gennem hele de-fleet og re-marketing processen.

Vedrørende forventninger til 2010 udtaler Direktør for BCA i Norden, Christian P Sankel: BCA Danmark forventer i indeværende år, at udbyde 25-30.000 brugte biler til danske og udenlandske købere. BCA Danmark indgår i BCA Europa, der hvert år håndterer ca. 2 millioner brugte biler. Som følge af den europæiske stordriftsfordel kan BCA Danmark tilbyde leverandører en lav variabel og budgettérbar omkostning per bil, der er håndteret af BCA.

For yderligere oplysninger kontakt venligst Direktør for BCA i Norden, Christian P Sankel på tlf. 76 42 53 26 eller mobil: 29 31 21 72.

Fakta
BCA Autoauktion på Bugattivej i Vejle er Europas førende indenfor auktion over brugte biler, motorcykler og varevogne. Besøg de fysiske auktioner eller deltag Live Online via hjemmesiden www.bca.dk hvor du kan byde direkte. BCA afholder auktioner med 38 auktionscentre i 12 europæiske lande. BCA Autoauktion A/S, Bugattivej 12, Vinding, 7100 Vejle. Tlf.: 75 85 83 00.

Læs mere her

søndag den 5. september 2010

Mekonomen styrker endnu engang sine værkstedskoncepter med et banebrydende og værdiskabende tiltag.

Alle værksteder tilknyttet Mekonomen Autoteknik og MekoPartner har fra d. 1. september adgang til gratis juridisk bistand på en lang række områder.
Kædechef Søren V. Olesen fortæller: Vi styrker i øjeblikket vore kædekoncepter på en lang række værdiskabende områder og finder det derved naturligt at vore tilknyttede værksteder også har adgang til spidskompetencer på det juridiske område.

Rådgivningen omfatter bl.a personale- og ansættelsesforhold, kundetvister, garantisager med mere.Der bliver en let og ukompliceret adgang til rådgivningen hvilket skal sikre en hurtig sagsbehandling for vore værksteder. Tiltaget sker i samarbejde med Kielberg Advokater A/S, Odense, og Søren V. Olesen fortæller endvidere at det er Mekonomens mål at tilbyde de bedste værkstedskoncepter på markedet, og at vi med dette tiltag er sikre på at vi ligger ret godt placeret.

Først med applikationer til Iphone og Smartphones:
I forbindelse med messen Autoteknik 2010 lanceres en lang række andre tiltag. Vi tilbyder primo september alle danske forbrugere en gratis mobilapplikation der viser vej til nærmeste Autoteknik eller MekoPartner værksted. Applikationen indeholder en lang række af andre features, såsom scanning af tilbud, booking og prisforespørgsel, etc. Med over 550.000 Iphone og Smartphones på det danske marked er det et naturligt produkt som vi er stolte af at kunne tilbyde som de første værkstedskæder på det danske marked.

Online booking- og prisforespørgsler:
Der skyder i øjeblikket en lang række af udbydere op som tilbyder de frie værksteder en online løsning omkring booking og prisforespørgsler. Dette er en naturlig ting på vore værkstedkæders hjemmesider, og vi må sige at med Mekonomen Direkt vores 24 timers Call-center er vi gået et skridt videre end udelukkende at tilbyde online bookinger og forespørgsler, slutter Søren V. Olesen, Mekonomen.

Læs mere her

fredag den 3. september 2010

Årets mekaniker skruede med på toppfofessionelt raceteam

Årets Meakniker Christoffer Biel Christensen var en del af det professionelle race-team for Porsche under Porsche Super Cup 2010, som var en del af det belgiske Formel 1 Grand Prix.

Når den sorte Porsche GT3 skal gøres klar til Porsche Super Cup, skruer Porsches race-team op for tempoet.

Det fik danske Christoffer Biel Christensen at mærke, da han den sidste weekend i august var en del af race-teamet op til det store løb. Til daglig arbejder Christoffer som mekaniker på Porsche Center Jylland. Han blev kåret som Årets Mekaniker af Dansk Metal og Dansk Autosports Union, DASU. Præmien var opholdet hos Porsches race-team.

Christoffer var med race-teamet både under og efter løbet, men også tre dage før. Her indgik han på holdet på lige fod med de andre Porsche-mekanikere.

Han hjalp med at stille paddock'en (det midlertidige værksted) op, pakke værktøj ud, sætte dæk af og på, tjekke tryk, køre reserve- og regndæk til pitten og ellers gøre Porschen ren og klar.

"I dagene i forvejen havde de ikke helt så travlt, men tempoet røg godt nok i vejret i timerne op til løbet. Det var superfedt at opleve", siger Christoffer Biel Christensen. Han skulle også dirigere alle de deltagende Porscher fra de andre lande ud på banen til opstartspositionerne.

Læs mere her

søndag den 22. august 2010

Årets mekaniker til Porche Super Cup

Årets Mekaniker skal være en del af et topprofessionelt belgisk racerteam til Porsche Super Cup, som er en del af Formel 1.

3. juni blev 20-årige Christoffer Biel Christensen fra Vejle kåret til Årets Mekaniker af Dansk Metal og Dansk Automobil Sports Union . Det skete i Tivoli på det årlige Le Mans pressemøde.

Som vinder af Årets Mekaniker 2010 skal Christoffer være racermekaniker for Porsches fabriksteam i Porsche Super Cup 28.-29. august.

Cuppen er en del af Belgiens Formel 1 Grand Prix på Spa. Den unge dansker skal være mekaniker på bil nr. 90, der køres af den belgiske kører Nico Verdonk.

Christoffer Biel Christensen er til daglig mekaniker på Porsche Center Jylland, og hans kollegaer indstillede ham til prisen. For at komme i betragtning skal man være en eksemplarisk kollega og en dygtig mekaniker.

Årets Mekaniker drager til Spa allerede et par dage før det store løb for at hjælpe det professionelle Porsche-team i forberedelserne, prøver og tidtagning.

Porsche Super Cup-Fakta:

Porsche Super Cup har været en del af support programmet ved Europæiske Formel 1 løb siden 1993. Bilerne er specialbyggede Porsche 911 GT3 Cup (type 997) biler, der under glasfiberen skjuler en 3,8 l boxermotor der yder 450 hk, 6 trins sekventiel gearkasse, keramiske bremser, sikkerhedskabine m.m. I 2010 køres der 10 runder, der bl.a. inkluderer et løb i det klassiske Monaco Grand Prix.
Løbet på Spa kan følges direkte på Eurosport søndag d. 29. august kl. 11.45.

Læs mere her

søndag den 8. august 2010

LG indleder samarbejde med Formula 1?-holdet Red Bull Racing

LG Electronics er gået ind som hold- og teknikpartner for Red Bull Racing i FIA Formula One World Championship .

I kraft af det ny partnerskab med Red Bull Racing udvider LG sit succesfulde samarbejde med Formula 1 . LG Electronics er officiel global partner og teknikpartner for Formula 1 , hvilket medfører eksponering af mærket inden for en sportsgren, hvis tv-seertal er ét af de største i verden.
LG vil stille sine nyeste produkter til rådighed for Red Bull Racing både på banen og i holdets hovedkvarter. Der er tale om et tæt partnerskab, der giver LG nye muligheder for at opbygge mærkekendskab over for en bred målgruppe over hele kloden.

Med foreløbig fem topplaceringer i indeværende sæson er Red Bull Racing, med kørerne Sebastian Vettel og Mark Webber, én af favoritterne til at vinde mesterskabet. I 2009 brillerede holdet med en andenplads i Drivers (Vettel) og Constructors world championships. I verdensmesterskaberne 2010 fører holdet i både Drivers (Webber) og Constructor s.

Vi er utroligt glade for at byde LG velkommen som partner for Red Bull Racing, udtaler Christian Horner, chef for Red Bull Racing-holdet. LG Electronics er en fantastisk nyskabende virksomhed, der går godt i spænd med den kreative innovation, vi har inden for Red Bull Racing, og samarbejdet er et udtryk for, at Red Bull værdsætter partnere, der tænker i samme baner. Den kendsgerning, at vi er attraktive for et førende mærke som LG, er endnu et udtryk for de fremskridt, holdet har gjort i løbet af kort tid.

Det er spændende at se to af verdens førende nyskabende mærker LG Electronics og Red Bull Racing

i parløb som Formula 1 -partnere. "Life's Good" er et udtryk, som både LG og Red Bull Racing gør til virkelighed hver dag takket være teknologi, der giver millioner af mennesker verden over sindsoprivende spændende oplevelser ved at følge Formula 1 .

LG's nye partnerskab med Red Bull Racing er udtryk for vores mærkeløfte om at give mennesker en lidt bedre hverdag gennem såvel banebrydende tekniske innovationer som spændende oplevelser, fortæller Lottie Funck Ekelund, nordisk varemærke- og kommunikationschef i LG. Samarbejdet åbner desuden nye muligheder for LG med hensyn til markedsføringsaktiviteter og mediesamarbejde.

LG Electronics
LG Electronics, Inc., (KSE: 066570.KS) er en af verdens største og mest innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil kommunikation. Virksomheden har mere end 80.000 ansatte fordelt på 115 selskaber over hele verden. Den globale omsætning var i 2009 43,4 mia. USD. LG Electronics består af fem forretningsenheder: Home Entertainment, Home Appliance, Air Conditioning, Business Solutions og Mobile Communications. LG Electronics er også en af verdens største producenter af paneler til fladskærme, audio- og videoprodukter, mobiltelefoner, airconditionanlæg og vaskemaskiner.

LG Electronics har eksisteret i Norden siden oktober 1999. Få mere information www.lg.com.

Læs mere her

fredag den 30. juli 2010

Verdenspremiere på Audi A7 Sportback

Følelsesbetonet design, en sportslig karakter og innovativ teknologi: Med A7 Sportback sætter Audi kurs mod et nyt segment.

Den store 5-dørs bil med den dynamiske og stramme bagende kombinerer de bedste egenskaber fra tre verdener: Den er sportslig og elegant som en coupé, komfortabel som en limousine og praktisk som en Avant.

A7 Sportback er rendyrket hightech. Takket være en lang række komponenter af aluminium er karrosseriet meget let, og det elegante interiør imponerer med en forarbejdning på allerhøjeste niveau. De fire V6-motorer kombinerer kultiveret kraft med banebrydende effektivitet 3.0 TDI med 204 hk og multitronic udleder kun 139 g CO2 pr. km. Den sportslige undervogn kommer med nye løsninger som fx en elektromekanisk servostyring. Inden for assistent- og infotainmentsystemer viser denne luksuscoupé den velkendte innovation fra Audi.

Denne 5-dørs coupé fra Audi kombinerer suveræn komfort på lange køreture med en sportslig karakter. I kabinen er støjniveauet meget lavt selv ved hurtig motorvejskørsel, og når man giver gas, leverer V6-motorerne masser af kraft med en kultiveret akustisk feedback.

Den fremragende vibrationskomfort er ligeledes med til at skabe en kultiveret og rolig atmosfære i bilen. Den er resultatet af en avanceret afstemning af alle komponenter, en konsekvent hydraulisk dæmpning af aksel- og drivlinjeophæng samt af det ekstremt stive karrosseri. Det består i vid udstrækning af aluminium og hightechstål, det er ekstremt let og sikkert. Det store bagagerum under den store, højt åbnende bagklap er nemt at læsse og kan udnyttes på fremragende vis. Det rummer 535 l, og når man klapper bagsæderyglænene frem, øges volumenen til 1.390 l.

Med A7 Sportback viser Audi nye linjer i designet de står for elegance i stort format. Den 5-dørs coupé er 4,97 m lang og 1,91 m bred, men kun 1,42 m høj. Dens lange motorhjelm, det korte overhæng foran, den lange akselafstand, den sportsligt flydende C-stolpe og den stejlt faldende bagende giver samlet set en dynamisk fremtoning. Den 5-dørs coupé står bredt og kraftfuldt på vejen en æstetisk atlet.

LED-forlygter (ekstraudstyr) forstærker A7 Sportbacks umiskendelige udtryk de omfatter alle lysfunktioner ved hjælp af lysdioder og bruger kun meget lidt energi. Bixenonforlygter og LED-baglygter er standard. Desuden er den innovative vejrafhængige lysfunktion integreret i de nye forlygter. Den erstatter de klassiske tågeforlygter.

Kabinen i A7 Sportback viderefører den markante sportslighed fra det udvendige design også her understreger Audi sin førende rolle inden for bildesign. Det mest markante element er den såkaldte wrap-around en vandret linje, som omkranser føreren og forsædepassageren i kabinen og sørger for en tryg fornemmelse. Den bølgeformede dekorliste med indbygget dynamik udgør det dominerende element på instrumentpanelet.

I kabinen er hver enkelt detalje udført med største omhu, og forarbejdningskvaliteten er på allerhøjeste niveau. Sæderne i førsteklasses Audi læderkvalitet fås som ekstraudstyr med klima- og massagefunktion til forsæderne. Ambientebelysningen (ekstraudstyr) fuldender hele kabinen på en stemningsfyldt måde.

Lige som Audi flagskibet A8 skaber A7 Sportback en helt ny grad af teknisk intelligens med en logisk, intuitiv ergonomi og en selvforklarende betjening. MMI-betjeningssystemet, der er blevet forbedret yderligere, med central menuknap og et reduceret antal knapper er standard. Ekstraudstyret omfatter et nyt head-up-display, som viser de vigtigste informationer på forruden. MMI touch kombinerer et harddisk-navigationssystem med indtastningskomforten fra en touchpad.

Ved hjælp af dette system kan føreren udføre en lang række funktioner fx skrive bogstaver til navigationsdestinationen eller tal til et telefonnummer med fingeren.

Onlinetjenesterne kobler i samarbejde med Google den 5-dørs Audi coupé op online på internettet via Bluetooth-biltelefonen. Et UMTS-modul henter billeder og informationer fra Google Earth over på skærmen og kombinerer dem med navigationsruten. Et WLAN-hotspot etablerer kontakt til bærbare apparater. Toppen inden for hifi-udstyret leveres ud over af BOSE-soundsystemet af det såkaldte Advanced Sound System fra Bang & Olufsen med en effekt på 1.300 W og 15 højttalere.

Topnavigationssystemet arbejder tæt sammen med de mange assistent- og sikkerhedssystemer (ekstraudstyr) i A7 Sportback. Det sender data vedr. ruten til styreenhederne til forlygterne, den automatiske gearkasse og adaptive cruise control med Stop & Go-funktion. På den måde kan disse systemer registrere komplicerede scenarier, og i mange situationer kan sikkerhedssystemet Audi pre sense reducere ulykker og følgerne af dem. Den nye Audi active lane assist hjælper føreren med hele tiden at holde A7 Sportback på sikker kurs, og den nye parkeringsassistent overtager styringen, når du skal parkere.

Fra start leverer Audi A7 Sportback med fire forskellige, kraftfulde og kultiverede V6-motorer to benzin- og to TDI-motorer. De har en ydelse på mellem 204 og 300 hk, og deres effektivitet sætter nye suveræne standarder i denne klasse. Den nye 3.0 TDI med 204 hk og multitronic kører hele 18,9 km/l og har en CO2-emission på kun 139 g pr. km. Alle motorer arbejder med den innovative termostyring fra Audi, et rekuperationssystem og et start-stop-system.

Audi A7 Sportbacks imponerende effektivitet skyldes også de automatiske gearkasser, som er standard. Afhængigt af motoren leverer Audi to forskellige gearkassetyper: Den trinløse multitronic sender kraften til forhjulene, mens den sportslige 7-trins S tronic arbejder sammen med det permanente firehjulstræk quattro. Den leveres i den nyeste udgave med kronhjuls-midterdifferentiale og hjulselektiv momentstyring.

Drivlinjen arbejder ekstra fleksibelt og dynamisk. Som ekstraudstyr fordeler sportsdifferentialet aktivt kræfterne mellem baghjulene.

Undervognen kombinerer også sportslig præcision med luksuriøs komfort. Audi A7 Sportback kører på store hjul med en diameter fra 18 til 20 tommer. Dens bærearme er fremstillet af aluminium, og styretøjet gør brug af en nyudviklet servostyring med et elektromekanisk drev, der giver stor effektivitet. Køredynamiksystemet Audi drive select er standard. Som supplement kan man vælge luftaffjedringen adaptive air suspension og reguleret støddæmpning.
Den nye Audi A7 Sportback introduceres i Danmark til novemver 2010. Priserne er endnu ukendt!

Læs mere her

lørdag den 24. juli 2010

Bang & Olufsen BeoSound AMG i Mercedes-Benz S-Klasse

Det seneste resultat af det vellykkede samarbejde mellem Mercedes-AMG og Bang & Olufsen er et eksklusivt, specialdesignet lydsystem til Mercedes-Benz S-Klasse. Med en samlet udgangseffekt på 1.200 watt, 15 førsteklasses højttalere og fire akustiske linser giver systemet samtlige passagerer i bilen en lydoplevelse, der er i en klasse for sig.

Samarbejdet mellem Mercedes-AMG og Bang & Olufsen begyndte i 2007 med udviklingen af eksklusive lydsystemer til Mercedes-AMG-biler. Hidtil har højdepunktet været lanceringen af SLS AMG med Bang & Olufsen lyd i 2009, men nu er samarbejdet igen blevet styrket med lanceringen af det uovertrufne Bang & Olufsen BeoSound AMG til Mercedes-Benz S-Klasse. Fra september 2010 vil det eksklusive lydsystem, som er udviklet i samarbejde med ingeniører fra Mercedes-AMG, kunne integreres i alle Mercedes-AMG-biler med deres forskellige motorstørrelser, fra V6 benzin- og dieselbiler over hybridbilen til de kraftfulde V8- og V12-versioner i S-Klassen. BeoSound AMG systemet er standardudstyr i S 65 AMG.

Bang & Olufsen lydsystemet er designet til at matche den enestående kvalitet af interiøret i S-Klassen, og systemet appellerer således også til den æstetiske sans, når det ikke er tændt. Kabinens linjer er perfekt videreført i designet af de fire oplyste akustiske linser og aluminiumsgitrenes smukke linjer.

Det hvide LED-lys i de fire diskantenheder i spejltrekanten og b-stolpen er justeret, så det passer til farven på lyset i instrumentbrættet, og det skifter automatisk til dag- eller nattilstand på baggrund af det omgivende lys, som registreres af en sensor i bakspejlet. Når systemet tændes, fader lyset elegant til et passende niveau.

Bang & Olufsens velkendte kompetencer inden for aluminiumsbehandling kommer også til udtryk via højttalergitrene i dørene og hattehylden. De lige linjer og kurverne er et resultat af Bang & Olufsens unikke design, som fokuserer på rene og lige strukturer.

Specialdesignet til Mercedes-Benz S-Klasse
Det eksklusive BeoSound AMG lydsystem består af 15 førsteklasses højttalere og har en samlet udgangseffekt på 1.200 watt. Mere specifikt består systemet bl.a. af et trevejshøjttalersystem i fordørene, som sikrer optimal lyd til føreren af bilen samt eventuelle forsædepassagerer. Passagererne på bagsædet får også en perfekt lydoplevelse ved hjælp af midwooferne i bagdørene, diskantenhederne i b-stolpen, to mellemtoneenheder, der fungerer som surround-højttalere, samt to kraftfulde subwoofere i hattehylden. Faktisk lagde ingeniørerne under udviklingen af systemet stor vægt på at give hver enkelt passager i bilen en perfekt lydoplevelse både på for- og bagsæderne. En særlig lydindstilling, som kan vælges i betjeningssystemet COMAND APS, fokuserer lyden specielt på bagsæderne. Hele lydjusteringsprocessen tog mere end seks måneder, og Bang & Olufsens ingeniører kørte over 10.000 km for at finjustere den dynamiske tilpasningsfunktion.

Hos Bang & Olufsen er vi meget stolte af at kunne forstærke køreoplevelsen i en S-Klasse med en lydoplevelse, der både er en fryd for øjet og for ørerne. Denne produktlancering er et logisk skridt i forbindelse med vores ønske om at udstyre Mercedes luksuriøse biler med audiofil lyd, siger Jens Peter Zinck, Managing Director for Bang & Olufsen Automotive.

Intelligens og integration
Under den æstetiske overflade har Bang & Olufsen BeoSound AMG to kraftfulde forstærkere, som er udviklet på baggrund af erfaringer med tidligere lydsystemer til biler: En af dem er udstyret med den patenterede ICEpower teknologi den perfekte kombination af høj udgangseffekt, avanceret hi-fi, ultrakompakt design og lavt strømforbrug. ICEpower forstærkeren på 750 watt er tæt forbundet med DSP-forstærkeren (digital sound processor) på 450 watt, som konverterer stereolyd og Dolby Digital 5.1-signaler til 7.1-kanals surround sound.

Trykkamrene sikrer, at musik og telefonsamtaler bliver inden for bilens fire døre, så vigtige telefonopkald kan ordnes helt privat. Desuden skaber de et kontrolleret akustisk miljø, hvilket sikrer en konstant lydkvalitet.
Endelig sørger de for at reducere uønskede vibrationer i bilen, når man spiller høj eller basfyldt musik.

På lange køreture giver den dynamiske støjkompensation en lydoplevelse, man aldrig bliver træt af. Den dynamiske støjkompensation er en algoritme, der er udviklet af Bang & Olufsen. Den indbyggede mikrofon opsamler løbende data om det aktuelle støjniveau i kabinen og omdanner dem så til signaler til DSP-forstærkeren, der analyserer alle frekvensområder og fremhæver bestemte områder for de enkelte højttalere.

Som nævnt i delårsrapporten for tredje kvartal, arbejder Bang & Olufsen Automotive på flere nye lydsystemer til kommende Mercedes-Benz-biler. Disse systemer forventes lanceret i løbet af 2012.

Læs mere her

tirsdag den 20. juli 2010

Danskerne er vilde med brugte biler

Salget af de brugte biler er for alvor kommet op i tempo. I juni blev der solgt 43.870 brugte biler.

Det er gode tider for bilforhandlerne. Onsdag kunne De Danske Bilimportører melde om et meget stort nybilsalg, og nu viser en opgørelse som BilBasen har lavet, at der blev solgt over 43.000 brugte personbiler i juni måned. Det er 11,5 procent mere end samme måned sidste år.

I det hele taget har 2010 været et godt år indtil videre for landets forhandlere af brugte biler. Samlet er der indtil videre handlet knap 240.000 personbiler i årets første seks måneder, hvilket er en stigning på 9,2 procent sammenlignet med første halvår 2009.

Det er gode nyheder, og jeg har opjusteret mine forventninger til det samlede brugtbilsalg for hele 2010, således, at jeg nu forventer en omsætning på 480.000 brugte personbiler og omkring 100.000 brugte varebiler, siger Kenneth Andersen, administrerende direktør for BilBasen.

Hans optimisme deles af Bilbranchen under Dansk Industri, der repræsenterer omkring 500 bilforhandlere.

"At personbilsalget er så stærkt tilbage, er over al forventning. Danskerne har hurtigt genvundet tilliden til økonomien, og bilforhandlerne har været gode til at tilpasse deres produkter til de nye tider," siger Jens Enghave, konsulent i Bilbranchen, der også har opjusteret forventningerne til nybilsalget.

"På baggrund af vores seneste prognoser og stabiliseringen af nationaløkonomien, regner jeg med at de gode takter vil fortsætte resten af året, og antallet af nyregistreringer af personbiler lander på omkring 140.000," fortæller Jens Enghave.

Stigende priser

En anden væsentlig faktor som alt andet lige må skabe glæde i regnskabsafdelingerne hos bilforhandlerne er det faktum, at priserne på brugte biler stiger markant i øjeblikket.

Bilforhandlerne sælger for det første flere biler, og samtidig er priserne stigende. Det er en meget positiv situation, konstaterer Kenneth Andersen, der mener, at situationen på brugtbilmarkedet er vendt på hovedet i forhold til efteråret 2008 og hele 2009, hvor forhandlerne solgte færre biler til lavere priser.

BilBasen laver hver måned et prisindeks for prisudviklingen på forhandlernes udsalgspriser, og det har været konstant stigende i hele 2010. Faktisk er priserne på brugte biler steget uafbrudt siden august sidste år.

Læs mere her

mandag den 19. juli 2010

Handlingsplan for multinationale selskaber

Skatteminister Troels Lund Poulsen har den 9. juli sendt en handlingsplan for beskatning af multinationale selskaber til Skatteudvalget.

Det fremgår heraf, at Regeringen til efteråret vil indbyde til politiske forhandlinger om en opstramning af reglerne for blandt andet beskatning af multinationale selskaber.

Regeringens overvejelser går blandt andet på:

- Større åbenhed om multinationale selskabers skatteforhold
- Eventuelt indføre krav om særlige revisorpåtegninger i forhold til underskudsselskaber
- Gennemføre et generelt servicecheck af selskabsskattelovgivningen
- Anvende de eksisterende regler og afprøve rækkevidden heraf

Samtidig skal der være større fokus på indsats og kontrol for de multinationale selskaber, for eksempel omkring selskabernes finansiering, rentefradrag og tynd kapitalisering.

En anden del af planen er at se på SKATs organisering ved løsning af opgaven, og her kan følgende komme på tale:

- Tilførsel af ressourcer til området
- Mulighed for at bruge eksterne eksperter, f.eks. brancheeksperter
- Fastholde højtspecialiserede medarbejdere
- Yderligere specialisering, f.eks. på brancher.

Læs hele http://www.skm.dk/public/dokumenter/handlingsplan2010.pdf" target="_blank">handlingsplanen

Yderligere oplysninger: journalister 72 37 09 00, borgere 72 22 18 18.

Læs mere her

tags: underskud, 2010, politi, lovgivning, journalist, SKAT, beskatning,

lørdag den 17. juli 2010

Fiat 500 den mest solgte bil i 2010

Med 2.044 solgte biler i første halvår af 2010 er Fiat 500 Danmarks mest solgte personbil i år. Ifølge Fiat selv skyldes den lille bils store succes bl.a. nye, fordelagtige privatleasingmuligheder, lanceringen af en åben model samt ikke mindst det, at Fiat 500 rammer lige i hjertet.

For kun få dage siden kunne den relancerede Fiat 500 fejre sin tre års fødselsdag. I dag fremgår det af helt ny tal fra De Danske Bilimportører, at den lille charmetrold er den mest solgte bil i første halvår af 2010. Med i alt 2.044 solgte eksemplarer i årets første seks måneder, og en flot førsteplads med tæt på hundrede biler mere end nummer to mest solgte, Opel Corsa, kan de næsten ikke få armene ned hos Fiat:

Oven på en lang, hård periode er bilsalget fortsat opadgående, og særligt de mindre biler er i høj kurs. At netop Fiat 500 er årets hidtil mest solgte bil, er vi naturligvis enormt stolte af. Det bekræfter, at rigtig mange danskere er faldet for den lille bil, og at bilen i den grad har ramt lige i hjertet på folk med sin unikke kombination af supermoderne design og stilbevidsthed og en helt særlig aura af nostalgi, der går tilbage til den originale Fiat 500 fra 1950 erne, siger pressechef hos Fiat Group Automobiles Denmark A/S, Steffen Holm.

Han fortsætter sin vurdering af de flotte salgstal:

Udover bilens charme og stærke udstråling kan vi samtidig konstatere, at vores nye, attraktive privatleasingmuligheder samt lanceringen af den åbne Fiat 500C har været medvirkende til det øgede salg. Alene den nye Fiat 500C er solgt i over 1.000 eksemplarer, og samlet set når vi i alt op på mere end 5.000 solgte Fiat 500.

Du kan lease Fiat 500 for 20.000 kr. i førstegangsydelse og 1.495 kr. månedligt, og for 400 kr. mere om måneden kan du få sol og vind i ansigtet i den nye Fiat 500C.

Læs mere her