Viser opslag med etiketten HK. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten HK. Vis alle opslag

torsdag den 1. september 2011

SKODA Octavia vRS Bonneville Special sætter verdensrekord med en 2 liters motor

Octavia vRS Bonneville Special satte hastighedsrekord i den amerikanske saltørken Bonneville i Utah i anledning af 10 års jubilæet for SKODAs vRS modeller. Målet for SKODA var, som den første bil i produktion nogensinde med en to liters motor, at knække 216 mil i timen mærket. Octavia vRS Bonneville Special nåede en tophastighed på 365 km/t, og bilen er nu med i den legendariske klub Bonneville 200 MPH?. Rekorden var Team SKODA Bonnevilles anden rekord på få dage.

Den gamle rekord blev sat helt tilbage i 1998. 365 km/t eller 227,07 mile i timen. SKODA har aldrig været hurtigere end med modellen Octavia vRS Bonneville Special. Den hurtigste SKODA nogensinde nåede denne rekord 19. august 2011 i den amerikanske saltørken Bonneville. Anledningen til rekordhastigheden var 10 års jubilæet for SKODA vRS modellerne. Den voldsomt stærke SKODA Octavia med 600 hk bliver med den opnåede hastighed medlem af den legendariske klub Bonneville 200 mph?. Et par dage forinden havde samme team opnået 325,33 km/t og dermed passeret den helt særlige 200 mil i timen milepæl med samme bil. En effektforøgelse på 100 hk fra 500 hk til 600 hk gjorde det muligt at opnå den bemærkelsesværdige hastighedsforøgelse og nye rekord.

Rammerne for højhastighedskørslen var Bonneville Speed Week. Bilen blev forberedt til rekordforsøget gennem omfattende tests på et dynamometer, og et hold af teknikere fra England og en tuningspecialist fra firmaet REVO Technik stod klar til at hjælpe med opsætningen af bilen til rekordforsøget. Motorydelsen blev ligeledes tilpasset ved hjælp af en speciel software. Ved den aktuelle testkørsel kunne hastigheden gradvist øges, og rekordhastigheden blev nået ved den sjette kørsel på den 5 kilometer lange bane.

Octavia vRS Bonneville er baseret på en seriemodel af Octavia RS. SCTA The Southern California Timing Association har officielt godkendt rekorden. Føreren af bilen var Richard Meaden.

Information om Octavia vRS Bonneville Special
Frihøjden på bilen blev reduceret med ca. 80 mm. Samtidig blev der installeret en hjælperamme med en speciel racingkøler. Køretøjet drives af en standard firecylindret 2.0 liter forbrændingsmotor. Turboladeren er udviklet hos firmaet Garett.
Motorydelsen var 600 HK under rekordforsøget. Ladetrykket overstiger 200 kPa. Som brændstof anvendes der en høj oktan i form af en blanding af vand og methanol. Octavia vRS Bonneville var tillige udstyret med en indre beskyttelsesramme, en bremsefaldskærm, et ildslukningsapparat og et vinduesbeskyttelsesgitter

Læs mere her

tirsdag den 6. juli 2010

Ny forbedret Ford Mondeo afsløres på Moskva Motorshow

Nye højeffektive motorer, nye teknologier og et friskt kinetic Design

Ford Europa afslører en mere elegant og teknologisk avanceret ny Ford Mondeo, når den internationale biludstilling i Moskva åbner den 25. august. Den nye Ford Mondeo lanceres senere på året med et opfrisket design, nye højeffektive benzin- og dieselmotorer samt en række nye funktionaliteter og sikkerhedsteknologier.

De første billeder offentliggøres i dag og viser, at den nye Ford Mondeo, lig opdateringerne af Ford S-MAX og Galaxy modellerne tidligere i år, drager nytte af den kontinuerlige udvikling af Fords formsprog "kinetic design".

Mondeo er kendt for at være stilig og alsidig med et højt niveau af komfort, køreglæde og sikkerhed værdier, også den nye Mondeo bygger videre på.

"Ford Mondeo er allerede en meget stærk model i vores portefølje. Med det ændrede design og en omfattende række af nye teknologier vil den nye model styrke Ford Mondeos position som flagskibet i vores europæiske modelprogram", udtaler John Fleming, Ford of Europe Chairman and CEO. "Dette er den smarteste, sikreste og mest miljøvenlige Mondeo, vi nogen sinde har lanceret og den gør vores opdatering af CD-segmentet komplet".

Ud over opfriskningen af interiør og forbedret kvalitetsniveau, byder Mondeo også på en række nye funktioner som LED-interiør belysning og ny satelit-navigation.

Højere ydelse, mere teknologi

Den nye Mondeo tilbyder også på den hidtil stærkeste 2.0-liters Ford EcoBoost benzinmotor med turbo med 240 HK, som supplerer den eksisterende 203 HK version, der blev lanceret tidligere på året til Mondeo samt ny S-MAX & Galaxy.

Den nye EcoBoost motor med 240 HK har en gennemsnitlig CO2-emission på kun 179 g/km lig med emissionen for motoren med 203 HK. Ford EcoBoost-teknologien har samtidig et 20 procent lavere brændstofforbrug og en tilsvarende mindre CO2-emission, sammenlignet med traditionelle benzinmotorer med tilsvarende effekt men langt større motorvolumen.

En anden nyhed er 2.2 liters Ford Duratorq TDCi motoren, hvor effekten er øget med 12 procent til 200 HK hvilket gør den til Fords stærkeste Duratorq dieselmotor i programmet. Den 2.0-liters Mondeo TDCi blev lanceret tidligere på året og leveres med 115, 140 eller 163 HK. Den har en gennemsnitligt CO2-emission på blot 139 g/km.

Den nye Ford Mondeo tilbyder også en række "Ford ECOnetic Technologies" som blandt andet inkluderer Smart Regenerative Charging, Ford Eco Mode og Active Grille Shutter system. Sidstnævnte og som for første gang ses på en Ford model, er en elektronisk styret enhed, der regulerer luftstrømmen gennem motorrummet for dermed at mindske luftmodstanden og regulerer temperaturen i motorrummet. Dette forbedrer brændstofforbruget og opvarmningsprocessen af motoren, hvilket specielt har sin berettigelse i vores til tider kølige klima.

Den nyeste 6-trins Ford PowerShift automat-gearkasse med dobbeltkobling er standard på Fords EcoBoost benzinmotorer og tilbydes også på 140- og 163 HK versionerne af 2.0 liters Duratorq TDCi.

Med introduktionen af den nye Mondeo tilbydes kunderne samtidig en omfattende serie af førerassistance-funktioner, hvor mange af disse ses for første gang i Fords portefølje. Det gælder blandt andet Lane Departure Warning, Driver Alert og Auto High Beam. Funktioner, der allerede ses på de nye S-MAX og Galaxy modeller, inkluderer Blind Spot Information System, Speed Limiter, elektrisk børnesikring på bagdørene og bak-kamera..

Den nye Mondeo-serien kommer til Danmark fra oktober.

Billeder i høj opløsning kan downloades på http://thenewmondeo.fordmedia.eu/

Læs mere her

tags: Europa, HK, Danmark, euro, TDC, downloade, benzin, teknologi, Moskva, kamera, sprog, Ford, miljø, Motor, Europe, brændstof, miljøvenlig,