Viser opslag med etiketten kamera. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kamera. Vis alle opslag

torsdag den 2. juni 2011

EURO NCAP giver NISSAN LEAF fem stjerner

Nissan LEAF bliver den første 100 % eldrevne bil, som får topkarakter i den anerkendte EURO NCAP sikkerhedstest

Euro NCAP (European New Car Assessment Programme) har tildelt den 100 % eldrevne Nissan LEAF den højeste karakter inden for sikkerhed i den uafhængige organisations hårde kollisionstests. Nul-emissions-bilen er den første eldrevne bil nogensinde, der bliver belønnet med fem stjerner.

Årets bil i Europa og Årets bil i verden 2011 opnåede scoren 89 % for beskyttelse af voksne, 83 % for beskyttelse af børn og 84 % for bilens sikkerhedssystemer, der omfatter ESC (Electronic Stability Control) og hastighedsbegrænser som standard. Den kompakte hatchback i familiebilsklassen opnåede også en score på 65 % for beskyttelse af fodgængere, hvilket er højere end gennemsnittet. Det skyldes til dels det lave frontdesign og konstruktionen uden 'hårde punkter' under motorhjelmen sammenlignet med andre biler.

"Nissan LEAFs præstationer i disse krævende tests understreger bilens grundige konstruktion og beviser, at denne 100 % eldrevne bil er perfekt til familiens daglige brug. Nissan LEAF, har ikke bare lige så god plads, lige så praktisk indretning og lige så gode præstationer som de konventionelle konkurrenter, den er også en af de mest sikre biler på vejene", udtalte Pierre Loing, som er vice president for product strategy & planning hos Nissan International SA, som er Nissans europæiske hovedsæde, og chef for koncernens nul-emissions-division.

"Nissan LEAF beviser, at elbiler kan have samme sikkerhedsniveau som traditionelle biler. Nu er standarden sat for den næste generation af denne type biler på det europæiske marked", udtalte Michiel van Ratingen, som er generalsekretær hos Euro NCAP.

Sikkerhedsvurderingen af Nissan LEAF fulgte standardproceduren hos Euro NCAP, der omfatter test med frontalkollision, sidekollision, sidekollision mod bjælke og beskyttelse mod piskesmæld. Bilens 48 litium-ion-batterimoduler, der er placeret i et særligt opbevaringsrum under bilens bund, modstod alle kollisionerne uden at tage skade.

Desuden var elbilens batterisystem tændt under kollisionssimuleringerne for at teste de indbyggede sikkerhedsanordninger i det elektriske system, som omfatter automatisk afbrydelse med isolering i tilfælde af en ulykke. Bilen bestod også disse tests med bravur.

"Vi er ikke overraskede over disse resultater", udtalte Jerry Hardcastle, som er Nissans vice president for vehicle design & development. "Nissan LEAF har gennemgået flere tests end nogen anden bil, vi nogensinde har produceret. Foruden de konventionelle tests med sidekollision mod en forskudt bjælke og reel sidekollision har vi testet det elektriske system på alle tænkelige måder for at sikre, at der aldrig kan ske en overladning, og at isoleringsprogrammet fungerer som ønsket i tilfælde af en kollision".

Euro NCAP-resultatet kommer mindre end en måned efter, at Nissan LEAF scorede toppoint i sikkerhed hos Insurance Institute for Highway Safety (IIHS) i USA, og det er den anden score på fem stjerner, som Nissan har opnået i Europa i år. I februar scorede den kompakte crossover Nissan Juke også topkarakter.

Nissan LEAF, der kom på markedet i Japan, USA og dele af Europa i starten af året, har en rækkevidde på op til 175 km på en fuld opladning i henhold til tests udført efter New European Driving Cycle (NEDC).

Hatchbacken i familieklassen drives af en egenproduceret elmotor og en omformer forrest i bilen, som trækker forhjulene. Vekselstrømsmotoren på 80 kW har et drejningsmoment på 280 Nm, som er tilstrækkeligt til at give bilen en tophastighed på 145 km/h.

Nissan LEAF har masser af udstyr som fx aircondition, navigationssystem, parkeringskamera, stik til lynopladning og en innovativ smart phone-opkobling.

For mere information om vores produkter og services se mere på vores website: http://www.nissan-global.com/EN/.

Læs mere her

lørdag den 28. august 2010

Ny Ford Mondeo; sikrere, stærkere og smartere

Den ny Ford Mondeo introducerer to opdaterede motorer og en perlerække af nye køre- og sikkerheds-features

2011-versionen af Ford Mondeo, som netop er blevet præsenteret på Moskva Motorshow i denne uge, ser ikke bare anderledes ud end forgængeren. Ny mondeo er blevet opgraderet med to opdaterede, kraftfulde motorer og en lang række nye features, som øger sikkerhed, komfort og ydelse.

Fords nye flagskib i klassen, der omfatter firmabiler og de større familie-biler blev præsenteret på Moskva Motor Show i denne uge, hvor den internationale motorpresse kunne notere sig at Ford Mondeo 2011 byder på nye, skarpere kinetic Design linier, nyt instrument-design og opgraderet kvalitet i kabinen.

Men de væsentligste nyskabelser findes under motorhjelmen og i elektronikken. Fords ingeniører har videreudviklet de anerkendte EcoBoost- og Duratorq-motorer og præsenterer to nye, kraftfulde letvægtsmotorer til top-modellerne en to-liters EcoBoost turbo-benzinmotor med 240 hk samt en 2,2 liters Duratorq TDCi diesel-motor med 200 hk. Begge motorer supplerer et i forvejen omfattende motor-program til Ford Mondeo, som er tilgængelig med i alt otte forskellige motorvarianter.

Den opgraderede EcoBoost benzinmotor i aluminium udmærker sig især ved forholdet mellem ydelse, brændstoføkonomi og CO2-udslip. På trods af magtfulde 240 hk og 0-100 km/t på blot 7,5 sekunder, udleder top-modellen kun 179 gram CO2 pr. kørt kilometer, ligesom den forbruger ca. 20 procent mindre brændstof end en konventionel benzinmotor med tilsvarende effekt.

Den nye dieselmotor er med sine 200 heste Fords kraftigeste Duratorq TDCi motor til dato og topper rækken af i alt fire Duratorq TDCi-motorvarianter til den nye Ford Mondeo i det europæiske modelprogram.

Fords nyeste 6-trins PowerShift automatgearkasse er standard i den nye Ford Mondeo med EcoBoost-motor og kan tilvælges som ekstraudstyr i modeller med to-liters Duratorq TDCi motor.

Bag rattet vil føreren ikke blot opleve den nye, opstrammede Ford Mondeo som særdeles velkørende, men vil også kunne opleve en række helt nye sikkerhedsfeatures. Et lille, fremadrettet kamera skjult bag bakspejlet er basis for "Lane Departure Warning" et system, som aflæser vejen og advarer føreren, når Mondeoen kommer for tæt på vejbanens midter- eller sidestriber.

"Driver Alert" er et beslægtet system, som overvåger førerens bevågenhed via konstante beregninger af førerens kørselsadfærd. Hvis systemet registrerer en døsig kørselsadfærd, vises en alarm i displayet. Den første advarsel vises i en kort periode, og anbefaler føreren at holde en pause. Første advarsel forsvinder automatisk. Anden gang systemet igangsættes forsvinder advarslen ikke automatisk, men skal bekræftes af føreren, før den forsvinder fra displayet.

Informationen fra kameraet i forruden sørger også for automatisk nedblænding ved kørsel i mørke, både i forhold til modkørende og forankørende.

Den nye Ford Mondeo byder desuden på "Blind Spot Information System", som holder øje med eventuelle medtrafikanter i førerens blinde vinkler. Yderligere tilbyder Mondeo elektrisk betjente børnesikrede bagdøre og justerbar hastighedsbegrænser, som sikrer, at Mondeoen ikke overskrider en i forvejen fastsat hastighed.

Udstyrspakken til den nye Ford Mondeo er omfattende og inkluderer blandt andet forskellige infotainment- og navigationssystemer.

Priserne for den nye Ford Mondeo starter ved kr. 360.200 for en 4-dørs eller 5-dørs i Trend udstyrsniveau og med en to-liters benzinmotor, der yder 145 hk. Den nye Ford Mondeo lanceres i Danmark i oktober, men kan allerede nu bestilles hos alle landets Ford forhandlere.

# # #

Fotos i høj opløsning samt yderligere information om ny Ford Mondeo findes her: http://thenewmondeo.fordmedia.eu/

Læs mere her

tirsdag den 6. juli 2010

Ny forbedret Ford Mondeo afsløres på Moskva Motorshow

Nye højeffektive motorer, nye teknologier og et friskt kinetic Design

Ford Europa afslører en mere elegant og teknologisk avanceret ny Ford Mondeo, når den internationale biludstilling i Moskva åbner den 25. august. Den nye Ford Mondeo lanceres senere på året med et opfrisket design, nye højeffektive benzin- og dieselmotorer samt en række nye funktionaliteter og sikkerhedsteknologier.

De første billeder offentliggøres i dag og viser, at den nye Ford Mondeo, lig opdateringerne af Ford S-MAX og Galaxy modellerne tidligere i år, drager nytte af den kontinuerlige udvikling af Fords formsprog "kinetic design".

Mondeo er kendt for at være stilig og alsidig med et højt niveau af komfort, køreglæde og sikkerhed værdier, også den nye Mondeo bygger videre på.

"Ford Mondeo er allerede en meget stærk model i vores portefølje. Med det ændrede design og en omfattende række af nye teknologier vil den nye model styrke Ford Mondeos position som flagskibet i vores europæiske modelprogram", udtaler John Fleming, Ford of Europe Chairman and CEO. "Dette er den smarteste, sikreste og mest miljøvenlige Mondeo, vi nogen sinde har lanceret og den gør vores opdatering af CD-segmentet komplet".

Ud over opfriskningen af interiør og forbedret kvalitetsniveau, byder Mondeo også på en række nye funktioner som LED-interiør belysning og ny satelit-navigation.

Højere ydelse, mere teknologi

Den nye Mondeo tilbyder også på den hidtil stærkeste 2.0-liters Ford EcoBoost benzinmotor med turbo med 240 HK, som supplerer den eksisterende 203 HK version, der blev lanceret tidligere på året til Mondeo samt ny S-MAX & Galaxy.

Den nye EcoBoost motor med 240 HK har en gennemsnitlig CO2-emission på kun 179 g/km lig med emissionen for motoren med 203 HK. Ford EcoBoost-teknologien har samtidig et 20 procent lavere brændstofforbrug og en tilsvarende mindre CO2-emission, sammenlignet med traditionelle benzinmotorer med tilsvarende effekt men langt større motorvolumen.

En anden nyhed er 2.2 liters Ford Duratorq TDCi motoren, hvor effekten er øget med 12 procent til 200 HK hvilket gør den til Fords stærkeste Duratorq dieselmotor i programmet. Den 2.0-liters Mondeo TDCi blev lanceret tidligere på året og leveres med 115, 140 eller 163 HK. Den har en gennemsnitligt CO2-emission på blot 139 g/km.

Den nye Ford Mondeo tilbyder også en række "Ford ECOnetic Technologies" som blandt andet inkluderer Smart Regenerative Charging, Ford Eco Mode og Active Grille Shutter system. Sidstnævnte og som for første gang ses på en Ford model, er en elektronisk styret enhed, der regulerer luftstrømmen gennem motorrummet for dermed at mindske luftmodstanden og regulerer temperaturen i motorrummet. Dette forbedrer brændstofforbruget og opvarmningsprocessen af motoren, hvilket specielt har sin berettigelse i vores til tider kølige klima.

Den nyeste 6-trins Ford PowerShift automat-gearkasse med dobbeltkobling er standard på Fords EcoBoost benzinmotorer og tilbydes også på 140- og 163 HK versionerne af 2.0 liters Duratorq TDCi.

Med introduktionen af den nye Mondeo tilbydes kunderne samtidig en omfattende serie af førerassistance-funktioner, hvor mange af disse ses for første gang i Fords portefølje. Det gælder blandt andet Lane Departure Warning, Driver Alert og Auto High Beam. Funktioner, der allerede ses på de nye S-MAX og Galaxy modeller, inkluderer Blind Spot Information System, Speed Limiter, elektrisk børnesikring på bagdørene og bak-kamera..

Den nye Mondeo-serien kommer til Danmark fra oktober.

Billeder i høj opløsning kan downloades på http://thenewmondeo.fordmedia.eu/

Læs mere her

tags: Europa, HK, Danmark, euro, TDC, downloade, benzin, teknologi, Moskva, kamera, sprog, Ford, miljø, Motor, Europe, brændstof, miljøvenlig,

søndag den 4. juli 2010

Undgå indbrud i bilen på ferien

Få men vigtige forholdsregler kan mindske risikoen for indbrud i bilen på ferien. Motor giver tips til, hvordan man snyder biltyven og andre gode råd inden kør-selv ferien.

Tøm bilen før tyven gør det. En feriepakket bil med GPS i forruden og iPod og digitalkamera liggende frit fremme inviterer til ubudne gæster i bilen. Husk derfor altid at tømme bilen for værdier samt diverse dokumenter og pas. Det skriver FDMs medlemsblad Motor, der i sit nye nummer giver tip til langturen syd på.

I virkeligheden handler det om at bruge sin sunde fornuft, så man undgår at få ferien ødelagt af en smadret siderude og en tur på politistationen. Tøm derfor bilen for værdier og fjerne også holderen til GPS en, hvis man har sådan en og tør gerne ruden over, så man fjerner mærket efter holderen. Lad lågen til handskerummet stå åben, og har man en stationcar så rul bagagerumsdækkenet fra, så det udefra er tydeligt, at her er der ikke noget at komme efter, siger Frederik Valmin fra FDMs ferieservice.

Han peger desuden på en principiel afgørelse fra Ankenævnet for Forsikring, som slår fast, at forsikringen ikke nødvendigvis dækker alle ting, hvis man handler groft uagtsomt og for eksempel efterlader værdier i bilen.
Er uheldet ude, skal man anmelde det til det lokale politi og evt. ellers søge hjælp hos SOS International, som er en del af bilens kaskoforsikring.

Af andre tips til kør-selv ferien nævner Motors artikel bl.a. også kontrollen af dæktrykket. Det skal sættes op til maksimal belastning, da det både gør bilen meget mere sikker på vejen og giver en bedre brændstoføkonomi. Husk også at tjekke bilens reservehjul.

Det er alt sammen små simple ting, men som bør gøres hjemmefra og i god tid, ligesom der er en række dokumenter og attester man også skal huske at have med. Er den slags på plads, når man kører hjemmefra, er risikoen for, at man undervejs skal finde advarselstrekanten frem mindre, siger Frederik Valmin.

I Motors julinummer, der udkommer fredag 2. juli, kan man desuden læse en stor test af åbne biler, at der skal to til en god bilhandel og i Motors serie om fremtidens energier stilles der skarpt på biobrændstoffer.

Læs mere her