Dennis Nielsen der har arbejdet i autobranchen, siden han var teenager er tiltrådt som ny centerleder hos Euromaster i Holstebro. Ud over dæk kommer han til at fokusere på et nyt vækstområde: autoreparation.
Det er en erfaren fagmand, der netop er tiltrådt som leder af Euromasters dæk- og autoservicecenter på Sletten i Holstebro. Dennis Nielsen har til trods for sin forholdsvis unge alder ikke færre end 27 års samlet erfaring fra autobranchen bag sig. Han er uddannet mekaniker og har arbejdet ved Byskov Biler i Herning i 10 år. Derudover har han igennem de seneste 7 år arbejdet med dæk og kommer fra en stilling som afdelingsleder hos et dækcenter i Herning.
Dennis lange og brede erfaring med både dæk, mekanisk arbejde og centerledelse er den perfekte forudsætning for at udvikle afdelingen i Holstebro, hvor vi både vil være eksperter i dæk og den foretrukne partner inden for autoservice, udtaler regionschef Steen Nordstrøm Pedersen fra Euromaster.
Den 41-årige Dennis Nielsen, der privat bor på Parkvej i Holstebro med sin kone og deres børn, har med stor entusiasme kastet sig over det nye job. Et centerlederjob ved Euromaster er en spændende udfordring, som matcher min baggrund og mine kvalifikationer. Samtidig er det en alsidig stilling, hvor jeg får mulighed for at kombinere praktisk arbejde med ledelsesansvar og kundekontakt. Det er helt sikkert et job, som jeg vil kunne se mig selv i mange år ud i fremtiden, siger han.
Individuel dækrådgivning
Den nye centerleder opfatter kundekontakten som det allermest attraktive ved sin stilling. Jeg ser især frem til at give kunderne højt kvalificeret og professionel rådgivning. Biler er en tillidssag, og forholdet mellem kunden og værkstedet er altafgørende. Dæk handler om sikkerhed, vejgreb og individuel vejledning. Vores styrke ligger i, at vi både har et bredt udvalg og stor viden. Dermed kan vi rådgive om den optimale løsning i forhold til kundens individuelle kørselsmønster.
Men hvad har motiveret Dennis Nielsen til at skifte sit hidtidige lederjob ud med en stilling hos Euromaster Det er en moderne virksomhed med fokus på sikkerhed og medarbejdertrivsel. Et godt eksempel er de forskellige kurser og andre tiltag, som løbende afvikles for at opkvalificere personalet. Det adskiller os fra de virksomheder, der ikke specialiserer sig i dæk. Samtidig sætter både min familie og jeg naturligvis stor pris på, at arbejdet ligger i gåafstand fra vores hjem.
Desuden lægger centerlederen vægt på, at man hos Euromaster er meget alsidig. Vi arbejder med dæk til både personvogne, lastbiler, busser, motorcykler, landbrugsmaskiner og entreprenørmateriel, tilføjer han.
Forventer vækst på autoservice
Euromaster i Holstebro tilbyder ud over dæk også autoreparation og -service. Et område, hvor der ifølge den nytiltrådte centerleder findes et stort potentiale. De to ting hænger jo uløseligt sammen. Det sker tit, at vi opdager problemer som fx slidte bremser i forbindelse med dækskift. Flere og flere får øjnene op for, at vi servicerer biler på lige fod med autoriserede værksteder og til noget lavere priser, hvilket har givet mange nye kunder, siger Dennis Nielsen. Han vurderer, at den tendens vil fortsætte fremover, hvor det kun to år gamle center løbende kommer til at foretage en række yderligere investeringer i nyt udstyr.
Vi tilbyder alle former for autoreparation og fejlfinding samt skift af bl.a. bremser, batterier, olie og støddæmpere. Desuden er vi godkendt til at udføre serviceeftersyn på lige fod med mærkeværkstederne. Hos os kan man både spare penge og beholde sin nyvognsgaranti, lover centerlederen.
Læs mere her
Viser opslag med etiketten lastbil. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lastbil. Vis alle opslag
torsdag den 19. april 2012
onsdag den 1. september 2010
Dagens nyheder - Læs bla. om Ny og eksklusiv Golf-konkurrent fra Citroën
Kæmpelastbiler får fem år mere
Kæmpelastbilerne har fået lov til at køre på vejene frem til 2017, og transportministeren udelukker ikke, at forsøget gøres permanent
Læs mere her
Bilværksteder overser hver tredje fejl
FDM-test: Ved serviceeftersyn af bilen opdager værkstederne to ud af tre fejl
Læs mere her
Mere Suzuki Swift end før
Suzukis supermini er en af de mest populære blandt danske bilkøbere, og nu kommer en lettere, større, sikrere, og mere økonomisk modelgeneration
Læs mere her
Ny og eksklusiv Golf-konkurrent fra Citroën
I næste måned præsenterer Citroën endnu en variant i den eksklusive DS-serie
Læs mere her
Kæmpelastbilerne har fået lov til at køre på vejene frem til 2017, og transportministeren udelukker ikke, at forsøget gøres permanent
Læs mere her
Bilværksteder overser hver tredje fejl
FDM-test: Ved serviceeftersyn af bilen opdager værkstederne to ud af tre fejl
Læs mere her
Mere Suzuki Swift end før
Suzukis supermini er en af de mest populære blandt danske bilkøbere, og nu kommer en lettere, større, sikrere, og mere økonomisk modelgeneration
Læs mere her
Ny og eksklusiv Golf-konkurrent fra Citroën
I næste måned præsenterer Citroën endnu en variant i den eksklusive DS-serie
Læs mere her
fredag den 13. august 2010
Nu kan du køre i bil og samtidig reducere CO2-produktionen!
Lyder det som en dårlig joke Det er det nu ikke. Virksomheden SponsorCar og miljøorganisationen ComonSense.org har indledt et utraditionelt samarbejde til fordel for miljøet.
De har netop skudt en kampagne i gang, hvor 1000 privatbilister lige nu og tre måneder frem kører rundt i hele landet med streameren "SÆNK FARTEN". Målet er ikke bare at få os til at sænke hastigheden på bilen men også farten på den globale CO2–produktion.
"Ved at sænke hastigheden med 30% udleder du 30% mindre CO2 og sparer samtidig 30% i brændstof–udgifter", fortæller Johnny Magnussen. Han er direktør i SponsorCar, der laver outdoor markedsføring på biler. "Nogle budskaber kan man bare ikke sidde overhørig. Derfor valgte jeg at indgå et nonprofit samarbejde med ComonSense.org for at få budskabet ud. Som far til to og en til på vej ramte det lige ned i maven på mig. Det handler jo ikke bare om den enkelte bilist, men om at få os alle sammen til at tænke over, hvordan vi opfører os overfor miljøet og vores fremtid".
En god investering
"SÆNK FARTEN" kampagnen er en god investering – både for miljøet og for den enkelte bilist, der kører med streameren. Det bekræfter to af SponsorCars medlemmer, Lars Østergaard fra Herlev og Agnes Fomsgaard fra Hobro. De nåede begge at få en af de 1000 streamere, der blev revet væk på bare 2½ time. "Jeg har kørt med mange forskellige streamere, bl.a. fordi jeg får op til 400 kroner for at køre med den i tre måneder. Men denne her gav mening for mig helt personligt", siger Lars Østergaard. "Hvis streameren kan få folk til at stoppe op og tage større ansvar både i trafikken og for vores efterkommere, så har jeg været med til at gøre en forskel".
For Agnes Fomsgaard har kampagnen allerede gjort en forskel i hendes hverdag. "Jeg tænker mere over, hvordan jeg kører nu. Før kunne jeg godt overhale en lastbil for så at dreje af ved næste afkørsel 500 meter fremme. Det gør jeg ikke mere, nu hvor jeg ved, hvor meget ekstra CO2 en opgasning medfører".
der giver mening
Det er præcis den effekt, ComonSense.org gerne vil opnå med kampagnen. "Hvis vi kan få den enkelte borger til at ændre på sin trafikadfærd, så er vi nået et stort skridt", siger Claus Thomsen, tidligere skovfoged og stifter af ComonSense.org. "Jeg mener, den enkelte borgers indsats i hele miljødebatten er stærkt undervurderet. Vi vil gerne være med til at skabe et bedre miljø, men tør ofte ikke være frontløbere eller synes ikke, det, vi kan gøre, batter i det store perspektiv. Men det gør det. Det handler ganske enkelt om at tage ansvar og bryde ud af flokken", siger Claus Thomsen, der selv er et godt eksempel på det.
Siden 2007 har han personligt investeret 3.5 millioner kroner i ComonSense.org, der ellers er baseret på frivillige hænder. "Når jeg hver dag går tur i skoven og ser træerne dø for øjnene af os alle sammen så er jeg tvunget til at reagere. Jeg kan jo ikke bruge pengene, når vi først har udslettet os selv", fortæller han. Siden kampagnen blev skudt i gang i starten af maj, har yderligere 2500 af SponsorCars medlemmer stillet sig i kø sig for at få en "SÆNK FARTEN" streamer. "Der har været en overvældende interesse for kampagnen her set i forhold til, hvad vi normalt oplever. For mig er det et tydeligt bevis på, at den almindelige borger gerne vil og kan – gøre en aktiv indsats for miljøet", afslutter Johnny Magnussen.
Læs mere her
Abonner på:
Opslag (Atom)