Rabatten batter ikke altid nok, når man køber bil. Mange tilbud er nemlig langt bedre for bilforhandleren end for køberen, viser FDMs gennemgang af bilmarkedets tilbudsjungle.
Rabatten på lagerbil, demobil eller kampagnemodel batter ikke altid nok, og de opfindsomme tilbud på bilmarkedet er ofte mere lunkne end lukrative. Og i værste fald kan det ende med at blive dyrt at købe en billig bil, skriver FDMs medlemsmagasin Motor, som har gennemgået de mange forskellige slagtilbud.
Som bilkøber er det nemt at lade sig friste af bilmarkedets mange tilbud. Men inden man slår til, bør man sætte sig grundigt ind i, hvad der gemmer sig bag det enkelte tilbud, for nogle er faktisk langt bedre for forhandleren end for dig som køber, siger forbrugerøkonom i FDM Allan Skytte Christensen.
Et velkendt eksempel på et af markedets mange tilbud er en forhandlers tilbud om at give op mod 30.000 kroner i bytte for ens gamle bil ved køb af en ny. Tilbuddet knytter sig dog ofte til en given udstyrsvariant og motorstørrelse, uagtet at man måske hellere vil have en anden model. Er ens byttebil reelt værdiløs, kan forhandlerens tilbud være attraktivt, men er bilen omvendt 30.000 kr. værd, er man bedre tjent med selv at sælge den og få rabat på den nye bil.
I andre tilfælde gælder det om ikke at lade sig friste af lave priser på bestemte udstyrsmodeller og motorvarianter, der ikke matcher ens behov, og som enten hurtigt taber meget i værdi eller kan være svære at sælge igen.
Er det en demobil, der lokker, skal man være opmærksom på, at der reelt er tale om en brugt bil, som inden købet kan have tabt op mod 15 procent i værdi, og hvor garantien allerede løber.
En god tommelfingerregel er at gøre sig klart, hvad det er for en type bil og udstyr, man har brug for, og så gå efter det. Så ender man ikke med at stå med en bil, som ikke matcher ens behov. Derudover skal man sætte sig ind i markedet hjemmefra og stå fast på, at man skal have rabat. Især på ekstraudstyr. Endelig skal man huske, at forhandleren ofte faktisk kun går glip af 3.000 kr., når han giver 10.000 kr. i rabat, pga. registreringsafgiften, siger Allan Skytte Christensen.
Læs mere om, hvordan man finder rundt i tilbudsjunglen i Motors aprilnummer, som udkommer fredag den 30. marts eller på www.FDM.dk/bilkoeb
Læs mere her
Viser opslag med etiketten FDM. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten FDM. Vis alle opslag
søndag den 15. april 2012
lørdag den 28. maj 2011
Fejl på 86 ud af 100 biler
Skadekontrol afslører, at biler langt fra repareres godt nok efter en skade. FDM advarer mod forringet sikkerhed, ringere holdbarhed og øget værditab.
Skaden bliver langt fra altid gjort god igen, når bulen i bilens forskærm skal laves, fordøren rettes op eller lakskader udbedres. Ud af flere tusinde skadekontrollerede biler har FDM test og bilsyn fundet fejl på 86 procent. Ser man på de fejlbehæftede biler, havde de i snit 4,2 fejl typisk på karrosseri, kølerhjelm, forskærme og lakering. Det skriver Motor i sit nye nummer.
Der er desværre ikke noget nyt i tallene. I de 20 år, FDM har lavet skadekontrol for private og forsikringsselskaber, har vi fundet fejl i otte ud af ti biler, efter de har forladt værkstedet. Det er ikke godt nok. Som forbruger er det vigtigt, at man får rettet skaderne på sin bil korrekt. Både af kosmetiske og sikkerhedsmæssige årsager, siger driftsleder i FDM test og bilsyn Brian Uldal.
Blandt de hyppigste fejl, FDM finder ved skadekontrol, er dårlig tilpasning af karrosseridele, dårlig rustbeskyttelse og kosmetiske fejl. Fejl der kan påvirke både bilens værdi og levetid, hvis de ikke udbedres korrekt.
Sidste år blev der anmeldt 518.552 skader på biler til forsikringsselskaberne, der brugte omkring fem milliarder kroner på at udbedre disse.
Selvom det er få fejl, der er af sikkerhedsmæssig karakter, så står man ofte som bilejer med en bil, hvor skaderne er synlige, og hvor både bilens holdbarhed og værdi er forringet. Det er ikke acceptabelt, da man igennem sin forsikringspræmie netop har betalt for at blive holdt skadesløs, siger Brian Uldal.
Har man mistanke om, at skaderne ikke er udbedret godt nok, råder FDM til, at man kontakter sit værksted med krav om at få foretaget en uvildig skadekontrol.
Læs mere i Motors juninummer, som udkommer fredag den 27. maj eller på fdm.dk/motor
Læs mere her
Skaden bliver langt fra altid gjort god igen, når bulen i bilens forskærm skal laves, fordøren rettes op eller lakskader udbedres. Ud af flere tusinde skadekontrollerede biler har FDM test og bilsyn fundet fejl på 86 procent. Ser man på de fejlbehæftede biler, havde de i snit 4,2 fejl typisk på karrosseri, kølerhjelm, forskærme og lakering. Det skriver Motor i sit nye nummer.
Der er desværre ikke noget nyt i tallene. I de 20 år, FDM har lavet skadekontrol for private og forsikringsselskaber, har vi fundet fejl i otte ud af ti biler, efter de har forladt værkstedet. Det er ikke godt nok. Som forbruger er det vigtigt, at man får rettet skaderne på sin bil korrekt. Både af kosmetiske og sikkerhedsmæssige årsager, siger driftsleder i FDM test og bilsyn Brian Uldal.
Blandt de hyppigste fejl, FDM finder ved skadekontrol, er dårlig tilpasning af karrosseridele, dårlig rustbeskyttelse og kosmetiske fejl. Fejl der kan påvirke både bilens værdi og levetid, hvis de ikke udbedres korrekt.
Sidste år blev der anmeldt 518.552 skader på biler til forsikringsselskaberne, der brugte omkring fem milliarder kroner på at udbedre disse.
Selvom det er få fejl, der er af sikkerhedsmæssig karakter, så står man ofte som bilejer med en bil, hvor skaderne er synlige, og hvor både bilens holdbarhed og værdi er forringet. Det er ikke acceptabelt, da man igennem sin forsikringspræmie netop har betalt for at blive holdt skadesløs, siger Brian Uldal.
Har man mistanke om, at skaderne ikke er udbedret godt nok, råder FDM til, at man kontakter sit værksted med krav om at få foretaget en uvildig skadekontrol.
Læs mere i Motors juninummer, som udkommer fredag den 27. maj eller på fdm.dk/motor
Læs mere her
fredag den 20. maj 2011
Dyrt at glemme vejafgifter i Europa
Det kan være dyrt at glemme at betale vejafgift på kør-selv ferien. Det viser en opgørelse over bødestørrelserne, som FDMs tyske søsterklub har lavet.
20 lande i Europa opkræver vejafgifter på motorveje og motortrafikveje. Undlader man at købe en tilladelse, risikerer man at få en bøde, hvis man bliver stoppet, og priserne er generelt ret høje sammenlignet med prisen på tilladelsen.
Afgifter til kørsel på motor- og motortrafikveje i 20 lande kan hurtigt få udgifterne til at løbe op, men undlader man at købe tilladelsen, kan det hurtigt blive endnu dyrere i form af en klækkelig bøde, udtaler Frederik Valmin, feriekonsulent hos FDM.
I Slovakiet skal man som minimum betale en bøde på tre gange prisen på en mærkat, men bøden kan dog også nå op på hele 500 euro. Billigere bliver det ikke i Østrig med en bøde fra 120 euro til 300, og i Slovenien kan en bøde spænde fra 300 og helt op til 800 euro.
Der findes forskellige systemer til at opkræve vejafgifter. I mange lande benytter man sig af et system, hvor man køber en mærkat eller en elektronisk anordning til at sætte i forruden på bilen, der så giver tilladelse til kørsel på motor- og motortrafikveje i en afgrænset periode. Typisk kan man købe tilladelse til forskellige tidsintervaller, som en uge, en måned eller et år. Men i eksempelvis Schweiz kan man kun købe en årsmærkat.
I andre lande betaler man afgiften pr. kørt strækning, hvor man eksempelvis trækker en billet ved en bomstation, når man kører ind på motorvejen og betaler ved en anden bomstation, når man forlader motorveje, mens betalingen andre steder finder sted ved indkørslen.
FDM anbefaler altid, at man undersøger reglerne, inden man tager af sted på kør-selv ferie og så vidt muligt køber mærkaterne hjemmefra. Priserne på de forskellige systemer er afhængige af det købte tidsinterval ved mærkater og elektroniske anordninger, eller hvor lang strækning man har tilbagelagt. Der er stor forskel på den gennemsnitlige pris fra land til land, hvor Rumænien er billigst og Slovenien er dyrest, siger Frederik Valmin.
I nogle lande kan der også være afgifter for at køre gennem tunneler, over broer eller ind i byer.
På fdm.dk/motorvejsmaerkater er der en fuld oversigt over takster og regler for motorvejsmærkater i de 20 europæiske lande med vejafgift.
Motorvejsmærkater til Schweiz, Tjekkiet og Østrig kan købes inden ferien i FDMs netbutik netbutik.fdm.dk og på FDMs testcentre.
Læs mere her
20 lande i Europa opkræver vejafgifter på motorveje og motortrafikveje. Undlader man at købe en tilladelse, risikerer man at få en bøde, hvis man bliver stoppet, og priserne er generelt ret høje sammenlignet med prisen på tilladelsen.
Afgifter til kørsel på motor- og motortrafikveje i 20 lande kan hurtigt få udgifterne til at løbe op, men undlader man at købe tilladelsen, kan det hurtigt blive endnu dyrere i form af en klækkelig bøde, udtaler Frederik Valmin, feriekonsulent hos FDM.
I Slovakiet skal man som minimum betale en bøde på tre gange prisen på en mærkat, men bøden kan dog også nå op på hele 500 euro. Billigere bliver det ikke i Østrig med en bøde fra 120 euro til 300, og i Slovenien kan en bøde spænde fra 300 og helt op til 800 euro.
Der findes forskellige systemer til at opkræve vejafgifter. I mange lande benytter man sig af et system, hvor man køber en mærkat eller en elektronisk anordning til at sætte i forruden på bilen, der så giver tilladelse til kørsel på motor- og motortrafikveje i en afgrænset periode. Typisk kan man købe tilladelse til forskellige tidsintervaller, som en uge, en måned eller et år. Men i eksempelvis Schweiz kan man kun købe en årsmærkat.
I andre lande betaler man afgiften pr. kørt strækning, hvor man eksempelvis trækker en billet ved en bomstation, når man kører ind på motorvejen og betaler ved en anden bomstation, når man forlader motorveje, mens betalingen andre steder finder sted ved indkørslen.
FDM anbefaler altid, at man undersøger reglerne, inden man tager af sted på kør-selv ferie og så vidt muligt køber mærkaterne hjemmefra. Priserne på de forskellige systemer er afhængige af det købte tidsinterval ved mærkater og elektroniske anordninger, eller hvor lang strækning man har tilbagelagt. Der er stor forskel på den gennemsnitlige pris fra land til land, hvor Rumænien er billigst og Slovenien er dyrest, siger Frederik Valmin.
I nogle lande kan der også være afgifter for at køre gennem tunneler, over broer eller ind i byer.
På fdm.dk/motorvejsmaerkater er der en fuld oversigt over takster og regler for motorvejsmærkater i de 20 europæiske lande med vejafgift.
Motorvejsmærkater til Schweiz, Tjekkiet og Østrig kan købes inden ferien i FDMs netbutik netbutik.fdm.dk og på FDMs testcentre.
Læs mere her
søndag den 1. maj 2011
Bilejerne mere tilfredse med deres biler
Bilejernes tilfredshed med bilen, værkstedet og forhandleren stiger over en bred kam, men der er stor forskel på, hvor godt bilmærkerne klarer sig, viser FDMs store AutoIndex-undersøgelse. Toyota er endnu en gang bilejernes favorit.
For ottende år i træk stiger bilejernes tilfredshed med deres egen bil, behandlingen på værkstedet og servicen ude hos forhandleren. Det viser FDMs store AutoIndex-undersøgelse, som Motor bringer i sit majnummer.
Hvor gennemsnittet i undersøgelsen i 2004 lå på 757 indekspoint ud af 1.000, er det i dag steget til 810. En stigning på syv procent.
Ligesom sidste år er Toyota igen det bilmærke, som danskerne samlet set er mest tilfredse med. Førstepladsen sikres alene, fordi Toyotas værksteder og forhandlere er langt foran konkurrenterne, mens ejernes vurdering af selve bilen kun rækker til en plads som nummer fem.
Det fortæller, at Toyota ikke nødvendigvis har markedets bedste biler, men der er til gengæld styr på alt det udenom, og folk føler sig godt behandlet, når de på den ene eller anden måde er i kontakt med Toyotaorganisationen. Her køber man ikke kun en bil, men en pakkeløsning, siger bilteknisk redaktør på Motor Søren W. Rasmussen.
Med vurderinger fra 37.221 bilejere er AutoIndex Danmarks største hverdagstest af bilmærkerne på det danske marked, hvor bilejerne i undersøgelsen skal vurdere både værksted, forhandler og bilens funktionalitet. At den gennemsnitlige tilfredshed er steget, ses blandt andet på afstanden mellem top og bund, som i år er blevet mindre. En af årets højdespringere er således Chevrolet, der også er det tredje mest solgte bilmærke i Danmark i første kvartal af 2011. Chevrolet er dog stadig bundprop i FDMs AutoIndex.
De bilmærker, der er de mest solgte, er ikke nødvendigvis de bedste. Men det viser, hvor meget prisen betyder for bilkøbet, når slagtilbud og massiv markedsføring er med til at hæve middelmådige bilmærker og modeller op i toppen af salgslisterne. Omvendt kan man i AutoIndex se, at bilerne ikke scorer højt, når folk har fået et bedre kendskab til dem, siger Søren W. Rasmussen.
Han kalder AutoIndex et godt forbrugerværktøj og supplement til Motors test for dem, der står og skal købe bil. Her er det nemlig bilejerne selv, der ud fra deres egne erfaringer og hverdagsoplevelser bedømmer deres biler.
AutoIndex er gennemført af Loyalty Group for FDM blandt 37.221 danske bilejere både medlemmer og ikke-medlemmer af FDM. Undersøgelsen er gennemført i perioden januar-marts 2011.
Læs hele AutoIndex 2011-undersøgelsen i Motors majnummer.
Læs mere her
For ottende år i træk stiger bilejernes tilfredshed med deres egen bil, behandlingen på værkstedet og servicen ude hos forhandleren. Det viser FDMs store AutoIndex-undersøgelse, som Motor bringer i sit majnummer.
Hvor gennemsnittet i undersøgelsen i 2004 lå på 757 indekspoint ud af 1.000, er det i dag steget til 810. En stigning på syv procent.
Ligesom sidste år er Toyota igen det bilmærke, som danskerne samlet set er mest tilfredse med. Førstepladsen sikres alene, fordi Toyotas værksteder og forhandlere er langt foran konkurrenterne, mens ejernes vurdering af selve bilen kun rækker til en plads som nummer fem.
Det fortæller, at Toyota ikke nødvendigvis har markedets bedste biler, men der er til gengæld styr på alt det udenom, og folk føler sig godt behandlet, når de på den ene eller anden måde er i kontakt med Toyotaorganisationen. Her køber man ikke kun en bil, men en pakkeløsning, siger bilteknisk redaktør på Motor Søren W. Rasmussen.
Med vurderinger fra 37.221 bilejere er AutoIndex Danmarks største hverdagstest af bilmærkerne på det danske marked, hvor bilejerne i undersøgelsen skal vurdere både værksted, forhandler og bilens funktionalitet. At den gennemsnitlige tilfredshed er steget, ses blandt andet på afstanden mellem top og bund, som i år er blevet mindre. En af årets højdespringere er således Chevrolet, der også er det tredje mest solgte bilmærke i Danmark i første kvartal af 2011. Chevrolet er dog stadig bundprop i FDMs AutoIndex.
De bilmærker, der er de mest solgte, er ikke nødvendigvis de bedste. Men det viser, hvor meget prisen betyder for bilkøbet, når slagtilbud og massiv markedsføring er med til at hæve middelmådige bilmærker og modeller op i toppen af salgslisterne. Omvendt kan man i AutoIndex se, at bilerne ikke scorer højt, når folk har fået et bedre kendskab til dem, siger Søren W. Rasmussen.
Han kalder AutoIndex et godt forbrugerværktøj og supplement til Motors test for dem, der står og skal købe bil. Her er det nemlig bilejerne selv, der ud fra deres egne erfaringer og hverdagsoplevelser bedømmer deres biler.
AutoIndex er gennemført af Loyalty Group for FDM blandt 37.221 danske bilejere både medlemmer og ikke-medlemmer af FDM. Undersøgelsen er gennemført i perioden januar-marts 2011.
Læs hele AutoIndex 2011-undersøgelsen i Motors majnummer.
Læs mere her
torsdag den 28. april 2011
Værksteder presses til at lave dårlige reparationer
I et forsøg på at holde omkostningerne nede presser mange forsikringsselskaber værksteder til at gå på kompromis med skadesreparationer. Det forringer bilernes sikkerhed, advarer FDM.
En bil er blevet påkørt fra siden og har fået trykket en del af fronten. Skaderne skal nu udbedres og bilen rettes op. En operation som værkstedet takserer til én pris, mens forsikringsselskabet mener, at det både kan og skal gøres billigere og truer med at få reparationerne udført på et andet værksted, hvis ikke selskabet får sin vilje.
Mange værksteder oplever, at forsikringsselskaber i et forsøg på at holde udgifterne nede presser dem til at gå på kompromis med sikkerhed og garanti, når bilerne efterfølgende repareres, det skriver FDMs medlemsblad Motor. Det stigende problem får FDM til at advare om konsekvenserne.
Skader skal naturligvis udbedres efter forskrifterne, så en bil til enhver tid er så sikker som mulig. Derfor er det heller ikke acceptabelt, hvis forsikringsselskaberne begynder at diktere, hvordan en skade på en bil skal udbedres for at holde deres udgifter nede. Som bilejer er det også afgørende, at man kan stole på sit værksted og forsikringsselskab og være sikker på, at ens bil er blevet repareret helt efter bogen, siger leder af FDMs tekniske rådgivning Jørgen Jørgensen.
Problematikken med uenigheder mellem værksteder og forsikringsselskaber er ifølge Motor stigende. Det skyldes blandt andet, at biler i dag er langt mere avancerede end tidligere, hvilket er med til at komplicere og dermed fordyre reparationer. Det er her, diskussionerne mellem værksteder og forsikringsselskaber ofte opstår.
Uenighederne må imidlertid ikke gå ud over kvaliteten af reparationsarbejdet, advarer FDM.
Der er de senere år lagt et stort arbejde i at gøre biler så sikre som muligt ved kollisioner. Men repareres de ikke efter producenternes anvisninger, tabes alt det på gulvet. Som forbruger kan det imidlertid være svært at afgøre, om en reparation er udført korrekt. Derfor anbefaler FDM, at man altid sørger for at få bilen hen på et værksted, man har tillid til, og i øvrigt står fast over for sit forsikringsselskab, hvis det er nødvendigt, siger Jørgen Jørgensen.
Læs mere her
En bil er blevet påkørt fra siden og har fået trykket en del af fronten. Skaderne skal nu udbedres og bilen rettes op. En operation som værkstedet takserer til én pris, mens forsikringsselskabet mener, at det både kan og skal gøres billigere og truer med at få reparationerne udført på et andet værksted, hvis ikke selskabet får sin vilje.
Mange værksteder oplever, at forsikringsselskaber i et forsøg på at holde udgifterne nede presser dem til at gå på kompromis med sikkerhed og garanti, når bilerne efterfølgende repareres, det skriver FDMs medlemsblad Motor. Det stigende problem får FDM til at advare om konsekvenserne.
Skader skal naturligvis udbedres efter forskrifterne, så en bil til enhver tid er så sikker som mulig. Derfor er det heller ikke acceptabelt, hvis forsikringsselskaberne begynder at diktere, hvordan en skade på en bil skal udbedres for at holde deres udgifter nede. Som bilejer er det også afgørende, at man kan stole på sit værksted og forsikringsselskab og være sikker på, at ens bil er blevet repareret helt efter bogen, siger leder af FDMs tekniske rådgivning Jørgen Jørgensen.
Problematikken med uenigheder mellem værksteder og forsikringsselskaber er ifølge Motor stigende. Det skyldes blandt andet, at biler i dag er langt mere avancerede end tidligere, hvilket er med til at komplicere og dermed fordyre reparationer. Det er her, diskussionerne mellem værksteder og forsikringsselskaber ofte opstår.
Uenighederne må imidlertid ikke gå ud over kvaliteten af reparationsarbejdet, advarer FDM.
Der er de senere år lagt et stort arbejde i at gøre biler så sikre som muligt ved kollisioner. Men repareres de ikke efter producenternes anvisninger, tabes alt det på gulvet. Som forbruger kan det imidlertid være svært at afgøre, om en reparation er udført korrekt. Derfor anbefaler FDM, at man altid sørger for at få bilen hen på et værksted, man har tillid til, og i øvrigt står fast over for sit forsikringsselskab, hvis det er nødvendigt, siger Jørgen Jørgensen.
Læs mere her
onsdag den 27. april 2011
Forhandlere opkræver for høje strafrenter
Mange bilejere bliver afkrævet ulovligt høje strafrenter, hvis en regning betales for sent. Det på trods af, at branchen for over et år siden blev gjort opmærksom på, at det er ulovligt.
Nogle værksteder og forhandlere tager stadig alt for høje strafrenter, når bilejere ikke betaler regningen til tiden eller ikke ønsker at betale pga. uenigheder. De såkaldte morarenter opkræves, når betaling ikke sker rettidigt, og størrelsen reguleres to gange om året ud fra Nationalbankens udlånsrente. Problemet er blot, at nogle værksteder og forhandlere ikke overholder renteloven og opkræver alt for høje morarenter.
FDMs juridiske afdeling har gennemgået 40 tilfældigt udvalgte regninger, og i mange tilfælde var morarenten for høj. I det værste tilfælde var rentesatsen på tre procent pr. påbegyndt måned, hvilket svarer til en årlig effektiv rente på ca. 42 procent. Den årlige lovlige morarentesats for første halvår af 2011 er 8,05 procent, så den ulovlige renteopkrævning svarer til ca. 34 procentpoint højere, end loven tillader.
Det ser uskyldigt ud, når der står med småt, at der opkræves tre procent i rente om måneden ved for sen betaling. Men når det tilladte er ca. 0,6 procent om måneden, er det en grov overtrædelse, der oven i købet kan koste bilejeren mange penge, siger advokat i FDMs juridiske afdeling Lennart Fogh.
Den aktuelle gennemgang er en opfølgning på en tidligere gennemgang af 250 regninger, FDM foretog i 2009. Også dengang tog en lang række værksteder og forhandlere for høje morarenter. Det fik Forbrugerombudsmanden til at rette henvendelse til de relevante brancheorganisationer for at få deres medlemmer til at efterleve loven.
Aktørerne i branchen har nu haft mere end et år til at rette ind, men der er ikke sket nok. Det gælder både blandt organiserede virksomheder og frie forhandlere og værksteder, forklarer Lennart Fogh.
Regningerne i undersøgelsen stammer fra FDMs daglige rådgivning af medlemmer, og regningerne er udvalgt tilfældigt. Ingen af regningerne er sendt til FDM for at få vurderet renten. Den årlige morarente er pt. 8,05 procent, hvilket svarer til en månedlig morarentesats på ca. 0,6 procent.
FDM opfordrer forbrugere, der er blevet opkrævet for høje renter til at kontakte firmaet bag.
Læs mere her
Nogle værksteder og forhandlere tager stadig alt for høje strafrenter, når bilejere ikke betaler regningen til tiden eller ikke ønsker at betale pga. uenigheder. De såkaldte morarenter opkræves, når betaling ikke sker rettidigt, og størrelsen reguleres to gange om året ud fra Nationalbankens udlånsrente. Problemet er blot, at nogle værksteder og forhandlere ikke overholder renteloven og opkræver alt for høje morarenter.
FDMs juridiske afdeling har gennemgået 40 tilfældigt udvalgte regninger, og i mange tilfælde var morarenten for høj. I det værste tilfælde var rentesatsen på tre procent pr. påbegyndt måned, hvilket svarer til en årlig effektiv rente på ca. 42 procent. Den årlige lovlige morarentesats for første halvår af 2011 er 8,05 procent, så den ulovlige renteopkrævning svarer til ca. 34 procentpoint højere, end loven tillader.
Det ser uskyldigt ud, når der står med småt, at der opkræves tre procent i rente om måneden ved for sen betaling. Men når det tilladte er ca. 0,6 procent om måneden, er det en grov overtrædelse, der oven i købet kan koste bilejeren mange penge, siger advokat i FDMs juridiske afdeling Lennart Fogh.
Den aktuelle gennemgang er en opfølgning på en tidligere gennemgang af 250 regninger, FDM foretog i 2009. Også dengang tog en lang række værksteder og forhandlere for høje morarenter. Det fik Forbrugerombudsmanden til at rette henvendelse til de relevante brancheorganisationer for at få deres medlemmer til at efterleve loven.
Aktørerne i branchen har nu haft mere end et år til at rette ind, men der er ikke sket nok. Det gælder både blandt organiserede virksomheder og frie forhandlere og værksteder, forklarer Lennart Fogh.
Regningerne i undersøgelsen stammer fra FDMs daglige rådgivning af medlemmer, og regningerne er udvalgt tilfældigt. Ingen af regningerne er sendt til FDM for at få vurderet renten. Den årlige morarente er pt. 8,05 procent, hvilket svarer til en månedlig morarentesats på ca. 0,6 procent.
FDM opfordrer forbrugere, der er blevet opkrævet for høje renter til at kontakte firmaet bag.
Læs mere her
Forhandlere opkræver for høje strafrenter
Mange bilejere bliver afkrævet ulovligt høje strafrenter, hvis en regning betales for sent. Det på trods af, at branchen for over et år siden blev gjort opmærksom på, at det er ulovligt.
Nogle værksteder og forhandlere tager stadig alt for høje strafrenter, når bilejere ikke betaler regningen til tiden eller ikke ønsker at betale pga. uenigheder. De såkaldte morarenter opkræves, når betaling ikke sker rettidigt, og størrelsen reguleres to gange om året ud fra Nationalbankens udlånsrente. Problemet er blot, at nogle værksteder og forhandlere ikke overholder renteloven og opkræver alt for høje morarenter.
FDMs juridiske afdeling har gennemgået 40 tilfældigt udvalgte regninger, og i mange tilfælde var morarenten for høj. I det værste tilfælde var rentesatsen på tre procent pr. påbegyndt måned, hvilket svarer til en årlig effektiv rente på ca. 42 procent. Den årlige lovlige morarentesats for første halvår af 2011 er 8,05 procent, så den ulovlige renteopkrævning svarer til ca. 34 procentpoint højere, end loven tillader.
Det ser uskyldigt ud, når der står med småt, at der opkræves tre procent i rente om måneden ved for sen betaling. Men når det tilladte er ca. 0,6 procent om måneden, er det en grov overtrædelse, der oven i købet kan koste bilejeren mange penge, siger advokat i FDMs juridiske afdeling Lennart Fogh.
Den aktuelle gennemgang er en opfølgning på en tidligere gennemgang af 250 regninger, FDM foretog i 2009. Også dengang tog en lang række værksteder og forhandlere for høje morarenter. Det fik Forbrugerombudsmanden til at rette henvendelse til de relevante brancheorganisationer for at få deres medlemmer til at efterleve loven.
Aktørerne i branchen har nu haft mere end et år til at rette ind, men der er ikke sket nok. Det gælder både blandt organiserede virksomheder og frie forhandlere og værksteder, forklarer Lennart Fogh.
Regningerne i undersøgelsen stammer fra FDMs daglige rådgivning af medlemmer, og regningerne er udvalgt tilfældigt. Ingen af regningerne er sendt til FDM for at få vurderet renten. Den årlige morarente er pt. 8,05 procent, hvilket svarer til en månedlig morarentesats på ca. 0,6 procent.
FDM opfordrer forbrugere, der er blevet opkrævet for høje renter til at kontakte firmaet bag.
Læs mere her
Nogle værksteder og forhandlere tager stadig alt for høje strafrenter, når bilejere ikke betaler regningen til tiden eller ikke ønsker at betale pga. uenigheder. De såkaldte morarenter opkræves, når betaling ikke sker rettidigt, og størrelsen reguleres to gange om året ud fra Nationalbankens udlånsrente. Problemet er blot, at nogle værksteder og forhandlere ikke overholder renteloven og opkræver alt for høje morarenter.
FDMs juridiske afdeling har gennemgået 40 tilfældigt udvalgte regninger, og i mange tilfælde var morarenten for høj. I det værste tilfælde var rentesatsen på tre procent pr. påbegyndt måned, hvilket svarer til en årlig effektiv rente på ca. 42 procent. Den årlige lovlige morarentesats for første halvår af 2011 er 8,05 procent, så den ulovlige renteopkrævning svarer til ca. 34 procentpoint højere, end loven tillader.
Det ser uskyldigt ud, når der står med småt, at der opkræves tre procent i rente om måneden ved for sen betaling. Men når det tilladte er ca. 0,6 procent om måneden, er det en grov overtrædelse, der oven i købet kan koste bilejeren mange penge, siger advokat i FDMs juridiske afdeling Lennart Fogh.
Den aktuelle gennemgang er en opfølgning på en tidligere gennemgang af 250 regninger, FDM foretog i 2009. Også dengang tog en lang række værksteder og forhandlere for høje morarenter. Det fik Forbrugerombudsmanden til at rette henvendelse til de relevante brancheorganisationer for at få deres medlemmer til at efterleve loven.
Aktørerne i branchen har nu haft mere end et år til at rette ind, men der er ikke sket nok. Det gælder både blandt organiserede virksomheder og frie forhandlere og værksteder, forklarer Lennart Fogh.
Regningerne i undersøgelsen stammer fra FDMs daglige rådgivning af medlemmer, og regningerne er udvalgt tilfældigt. Ingen af regningerne er sendt til FDM for at få vurderet renten. Den årlige morarente er pt. 8,05 procent, hvilket svarer til en månedlig morarentesats på ca. 0,6 procent.
FDM opfordrer forbrugere, der er blevet opkrævet for høje renter til at kontakte firmaet bag.
Læs mere her
mandag den 25. april 2011
Koldstart for elbiler
FDMs første praktiske test af de nye elbiler viser, at de langt fra er så energieffektive og miljøvenlige som lovet. Faktisk har de i vintervejr svært ved at hamle op med moderne benzin- og dieselbiler, skriver Motor. FDM forventer mere af elbilerne i fremtiden.
Ingen motorstøj, ingen CO2 udledning og ingen lokal partikelforurening. Både producenter og politikere har de seneste år lovprist elbiler. FDMs første store test af de nye elbiler de identiske Mitsubishi Imiev, Peugeot iOn og Citroën C-Zero - viser imidlertid og noget overraskende, at de hverken økonomisk eller miljømæssigt kan hamle op med moderne benzin- og dieselbiler.
Der er de seneste år blevet talt og skrevet meget om elbiler. Derfor har vi i FDM glædet os til at teste, hvordan de så virker i det daglige. Køreoplevelsen var ganske vist i top, men de kørte ikke så langt i vintervejret, fordi de havde et markant højere energiforbrug end forudset, siger Motors biltekniske redaktør, Søren W. Rasmussen.
Tager man udgangspunkt i det energiforbrug, FDM målte under testen og det gennemsnitlige CO2udslip som elselskaberne har pr. produceret kwh, har FDM beregnet CO2 udslippet for Imiev en til at være 115 g/km. Til sammenligning udledte to diesel- og benzinbiler, VW Polo Bluemotion og Peugeot 107, som Motor også har testet henholdsvis 103 g/km og 109 g/km i praktisk kørsel. Samtidig var elbilerne op til 11 øre dyrere i drift end de diesel- og benzinbiler, som de blev testet mod. Det skal understreges, at resultaterne for elbilerne må forventes at være bedre i sommerhalvåret.
Der er ingen tvivl om, at elbilerne har fremtiden foran sig, og man skal også huske på, at elbilerne i testen her, er førstegenerations elbiler testet under vinterforhold. Når det er sagt, viser testen dog også, at elbiler på en lang række punkter har langt igen særligt i forhold til det danske klima. Da vi testede bilerne i februar, havde de svært ved at varme kabinen op. Og selvom vi både var iklædt lange underhylere , varmt overtøj og halstørklæde, frøs vi stadig, siger Søren W. Rasmussen.
I testen havde elbilerne kun en rækkevidde på 60-70 km på en opladning, og ikke 150 km som der reklameres med. Og selv om heller ikke diesel- og benzinbiler lever op til det brændstofforbrug, der opgives fra fabrikken, så er forskellen på elbilens lovede og faktiske forbrug langt større, end det man bør forvente som forbruger og for elbilen handler det også om, hvilke kørselsopgaver bilen reelt kan bruges til.
I Motors aprilnummer er der flere beregninger fra testen.
Læs mere om elbiler på fdm.dk/elbil
Billedtekst: Langt fra så grøn som lovet. Mitsubishis nye elbil Imiev havde i praksis svært ved at hamle op med de to moderne benzin- og dieselbiler. Både økonomisk og miljømæssigt fik den baghjul i Motors test. Foto: FDM/Karsten Meyland Lemche.
Læs mere her
Ingen motorstøj, ingen CO2 udledning og ingen lokal partikelforurening. Både producenter og politikere har de seneste år lovprist elbiler. FDMs første store test af de nye elbiler de identiske Mitsubishi Imiev, Peugeot iOn og Citroën C-Zero - viser imidlertid og noget overraskende, at de hverken økonomisk eller miljømæssigt kan hamle op med moderne benzin- og dieselbiler.
Der er de seneste år blevet talt og skrevet meget om elbiler. Derfor har vi i FDM glædet os til at teste, hvordan de så virker i det daglige. Køreoplevelsen var ganske vist i top, men de kørte ikke så langt i vintervejret, fordi de havde et markant højere energiforbrug end forudset, siger Motors biltekniske redaktør, Søren W. Rasmussen.
Tager man udgangspunkt i det energiforbrug, FDM målte under testen og det gennemsnitlige CO2udslip som elselskaberne har pr. produceret kwh, har FDM beregnet CO2 udslippet for Imiev en til at være 115 g/km. Til sammenligning udledte to diesel- og benzinbiler, VW Polo Bluemotion og Peugeot 107, som Motor også har testet henholdsvis 103 g/km og 109 g/km i praktisk kørsel. Samtidig var elbilerne op til 11 øre dyrere i drift end de diesel- og benzinbiler, som de blev testet mod. Det skal understreges, at resultaterne for elbilerne må forventes at være bedre i sommerhalvåret.
Der er ingen tvivl om, at elbilerne har fremtiden foran sig, og man skal også huske på, at elbilerne i testen her, er førstegenerations elbiler testet under vinterforhold. Når det er sagt, viser testen dog også, at elbiler på en lang række punkter har langt igen særligt i forhold til det danske klima. Da vi testede bilerne i februar, havde de svært ved at varme kabinen op. Og selvom vi både var iklædt lange underhylere , varmt overtøj og halstørklæde, frøs vi stadig, siger Søren W. Rasmussen.
I testen havde elbilerne kun en rækkevidde på 60-70 km på en opladning, og ikke 150 km som der reklameres med. Og selv om heller ikke diesel- og benzinbiler lever op til det brændstofforbrug, der opgives fra fabrikken, så er forskellen på elbilens lovede og faktiske forbrug langt større, end det man bør forvente som forbruger og for elbilen handler det også om, hvilke kørselsopgaver bilen reelt kan bruges til.
I Motors aprilnummer er der flere beregninger fra testen.
Læs mere om elbiler på fdm.dk/elbil
Billedtekst: Langt fra så grøn som lovet. Mitsubishis nye elbil Imiev havde i praksis svært ved at hamle op med de to moderne benzin- og dieselbiler. Både økonomisk og miljømæssigt fik den baghjul i Motors test. Foto: FDM/Karsten Meyland Lemche.
Læs mere her
fredag den 15. april 2011
Find påskeferiens billigste benzin med FDM
Benzinen er dyrest i Norge og billigst i Rusland. FDM guider rundt blandt Europas brændstofpriser og viser, hvor det er billigst at tanke bilen op på påskens kør-selv ferie.
10, 11, 12 kroner for en liter benzin. Brændstofpriserne har de seneste måneder været på himmelflugt i såvel Danmark som resten af verden. Der er dog stadig store prisforskelle landene imellem. Det viser det Europakort, FDM har samlet over listepriserne op til påskeferien, der for mange er lig med i kør-selv ferie. Kortet giver en god oversigt, så man nemt kan planlægge, hvor man med fordel kan tanke ned gennem Europa, for der er penge at spare. Priserne er fra mandag den 11. april og opdateres hver 14. dag.
Der er ingen tvivl om, at det er blevet dyrere at tanke bilen også i landene omkring os. Men som vores Europakort illustrerer, er det ikke lige dyrt i alle lande. Så skal man en tur ud på de europæiske veje i påsken, kan man med fordel kaste et blik på kortet inden. Dels så man har en fornemmelse af prisniveauet, dels så man kan se, i hvilke land man med fordel kan tanke bilen op. For eksempel er en liter 98 oktan 1,03 kroner billigere i Østrig end i Tyskland. Er man på de kanter, kan man altså spare 51,5 kroner på 50 liter, ved at trille over grænsen til Østrig, siger feriekonsulent i FDM, Frederik Valmin.
Vil man for alvor holde brændstofbudgettet nede, bør turen gå øst på til Baltikum eller Polen, hvor priserne samlet er to-tre kroner lavere pr. liter end i Vesteuropa. I Rusland er prisen endda under det halve, mens den i de fleste vesteuropæiske lande ligger på niveau med Danmark. Der er dog undtagelser. I lande som Luxembourg, Østrig, Kroatien og Slovenien er priserne på samme niveau som i Østeuropa.
Skal man derimod på kør-selv ferie i Norden, skal man ikke forvente at finde billigere brændstof. Her ligger priserne generelt i den høje ende med Sverige som det billigste og Norge som det dyreste.
Som det fremgår af oversigten, er der op til flere kroners forskel på en liter benzin eller diesel mellem nogle lande. Det er dog vigtigt at huske på, at priserne er de indrapporterede listepriser. Man kan derfor godt finde billigere benzin og diesel i de enkelte lande. Derudover gælder stadig, at det ofte kan betale sig at køre et par kilometer fra motorvejen for at tanke, mens det er dyrest at fylde bilen op langs motorvejene, siger Frederik Valmin.
Se hele FDMs Europakort over brændstofpriserne på FDM.dk/koer-selv-ferie.
Billedtekst: FDMs Europakort giver en god oversigt over listepriserne på brændstof i Europa, og dermed hvor det kan betale sig at tanke bilen op på kør-selv ferien. (Kilde:FDM)
Hent Europakort i høj opløsning : http://bit.ly/hI6EWZ
Billedtekst: Benzin og diesel er langt fra lige dyrt rundt om i Europa, så det kan betale sig at se sig for. For eksempel er det ifølge FDMs prisoversigt 51,5 kr. billigere at tanke 50 liter 98 oktan i Østrig i stedet for i Tyskland. (Foto: FDM/ EuroTest)
Hent billede i høj opløsning : http://bit.ly/h0FKfn
Pressefoto og grafik må anvendes frit i forbindelse med omtale af ovennævnte pressemeddelelse.
Læs mere her
10, 11, 12 kroner for en liter benzin. Brændstofpriserne har de seneste måneder været på himmelflugt i såvel Danmark som resten af verden. Der er dog stadig store prisforskelle landene imellem. Det viser det Europakort, FDM har samlet over listepriserne op til påskeferien, der for mange er lig med i kør-selv ferie. Kortet giver en god oversigt, så man nemt kan planlægge, hvor man med fordel kan tanke ned gennem Europa, for der er penge at spare. Priserne er fra mandag den 11. april og opdateres hver 14. dag.
Der er ingen tvivl om, at det er blevet dyrere at tanke bilen også i landene omkring os. Men som vores Europakort illustrerer, er det ikke lige dyrt i alle lande. Så skal man en tur ud på de europæiske veje i påsken, kan man med fordel kaste et blik på kortet inden. Dels så man har en fornemmelse af prisniveauet, dels så man kan se, i hvilke land man med fordel kan tanke bilen op. For eksempel er en liter 98 oktan 1,03 kroner billigere i Østrig end i Tyskland. Er man på de kanter, kan man altså spare 51,5 kroner på 50 liter, ved at trille over grænsen til Østrig, siger feriekonsulent i FDM, Frederik Valmin.
Vil man for alvor holde brændstofbudgettet nede, bør turen gå øst på til Baltikum eller Polen, hvor priserne samlet er to-tre kroner lavere pr. liter end i Vesteuropa. I Rusland er prisen endda under det halve, mens den i de fleste vesteuropæiske lande ligger på niveau med Danmark. Der er dog undtagelser. I lande som Luxembourg, Østrig, Kroatien og Slovenien er priserne på samme niveau som i Østeuropa.
Skal man derimod på kør-selv ferie i Norden, skal man ikke forvente at finde billigere brændstof. Her ligger priserne generelt i den høje ende med Sverige som det billigste og Norge som det dyreste.
Som det fremgår af oversigten, er der op til flere kroners forskel på en liter benzin eller diesel mellem nogle lande. Det er dog vigtigt at huske på, at priserne er de indrapporterede listepriser. Man kan derfor godt finde billigere benzin og diesel i de enkelte lande. Derudover gælder stadig, at det ofte kan betale sig at køre et par kilometer fra motorvejen for at tanke, mens det er dyrest at fylde bilen op langs motorvejene, siger Frederik Valmin.
Se hele FDMs Europakort over brændstofpriserne på FDM.dk/koer-selv-ferie.
Billedtekst: FDMs Europakort giver en god oversigt over listepriserne på brændstof i Europa, og dermed hvor det kan betale sig at tanke bilen op på kør-selv ferien. (Kilde:FDM)
Hent Europakort i høj opløsning : http://bit.ly/hI6EWZ
Billedtekst: Benzin og diesel er langt fra lige dyrt rundt om i Europa, så det kan betale sig at se sig for. For eksempel er det ifølge FDMs prisoversigt 51,5 kr. billigere at tanke 50 liter 98 oktan i Østrig i stedet for i Tyskland. (Foto: FDM/ EuroTest)
Hent billede i høj opløsning : http://bit.ly/h0FKfn
Pressefoto og grafik må anvendes frit i forbindelse med omtale af ovennævnte pressemeddelelse.
Læs mere her
onsdag den 13. april 2011
Her er Europas bedste tankstationer
For høje priser og dårlige toiletforhold. Der er plads til forbedringer på de europæiske tankstationer, viser ny stor test. FDM viser vej til de bedste tankstationer.
Benzinmåleren danser omkring nulpunktet, både far og mor skal på toilettet, og på bagsædet trænger ungerne til noget at drikke. En velkendt situation fra kør-selv ferien, der for mange er lig med et eller flere stop på en af Europas mange tankstationer.
Dårlige toiletforhold, høje priser og elendige stander- og serviceforhold gør dog ofte motorvejs tankstationerne mere berygtede end berømte. Som hjælp til at styre udenom de værste af slagsen har FDM i samarbejde med de øvrige europæiske bilklubber derfor testet 77 udvalgte tankstationer i 11 forskellige lande. Alle beliggende langs de store motorveje, hvor mange turister færdes.
Ofte er valget af tankstationer tilfældigt og styret af familiens umiddelbare behov. Men når man endelig blinker ind på en tankstation for at holde en kort pause og tanke, sætter de fleste pris på ordentlige forhold. På den måde er vores test god at have ved hånden, når man kører på ferie. Den kan i hvert fald være med til, at man undgår de værste tankstationer, siger feriekonsulent i FDM, Michelle Holmegaard om testen, hvor der er lagt vægt på parametrene til- og frakørselsforhold, standerforhold og de sanitære forhold og hygiejne. Derudover er der også set på butikssortimentet, om der udover vand og snack også er biltilbehør som motorolie, vejkort og førstehjælpsudstyr, og endelig er prisniveauet blevet vurderet.
Som i tidligere test af rastepladser svinger også kvaliteten af tankstationerne fra land til land. Værd at bemærke er dog, at tankstationerne i Kroatien, Slovenien og Tjekkiet generelt er gode. Det er også i Tjekkiet man finder testens bedst tankstation, Kozlov-Cerna Studanka ved A1 mellem Prag og Brno.
Hvad angår standerforhold, sanitære forhold og butikssortiment gør testens 12 tyske tankstationer også et godt indtryk. Til gengæld falder de næsten alle igennem, når det gælder prisniveauet, som er for højt.
Nogen god figur gør stationerne i Spanien og Italien derimod ikke. Af de i alt 15 testede stationer hæver kun en (italiensk) sig over bedømmelsen tilfredsstilende . Dårligst klarer - noget overraskende - Holland sig dog. To af i alt otte stationer får bedømmelsen ringe heriblandt testens ringeste, De Buunderkamp øst for Utrecht. Især tankstationens hygiejniske og sanitære forhold dumper med et brag.
Det er vigtigt at holde pauser, når man kører langt. Derfor er det også vigtigt, at forholdene på tankstationerne er i orden. Det er de på mange af de europæiske tankstationer, men som vores test viser, er der stadig plads til forbedringer. Kun 23 ud af de 77 stationer fik bedømmelsen god . Ingen opnåede bedømmelsen meget god . Især når det gælder de sanitære og hygiejniske forhold, kan det blive bedre, og så skal priserne flere steder ned, siger Michelle Holmegaard.
Læs mere om testen og se alle resultaterne for de 77 tankstationer på FDM.dk/koer-selv-ferie. Her findes også tidligere test af rastepladser i Europa.
Læs mere her
Benzinmåleren danser omkring nulpunktet, både far og mor skal på toilettet, og på bagsædet trænger ungerne til noget at drikke. En velkendt situation fra kør-selv ferien, der for mange er lig med et eller flere stop på en af Europas mange tankstationer.
Dårlige toiletforhold, høje priser og elendige stander- og serviceforhold gør dog ofte motorvejs tankstationerne mere berygtede end berømte. Som hjælp til at styre udenom de værste af slagsen har FDM i samarbejde med de øvrige europæiske bilklubber derfor testet 77 udvalgte tankstationer i 11 forskellige lande. Alle beliggende langs de store motorveje, hvor mange turister færdes.
Ofte er valget af tankstationer tilfældigt og styret af familiens umiddelbare behov. Men når man endelig blinker ind på en tankstation for at holde en kort pause og tanke, sætter de fleste pris på ordentlige forhold. På den måde er vores test god at have ved hånden, når man kører på ferie. Den kan i hvert fald være med til, at man undgår de værste tankstationer, siger feriekonsulent i FDM, Michelle Holmegaard om testen, hvor der er lagt vægt på parametrene til- og frakørselsforhold, standerforhold og de sanitære forhold og hygiejne. Derudover er der også set på butikssortimentet, om der udover vand og snack også er biltilbehør som motorolie, vejkort og førstehjælpsudstyr, og endelig er prisniveauet blevet vurderet.
Som i tidligere test af rastepladser svinger også kvaliteten af tankstationerne fra land til land. Værd at bemærke er dog, at tankstationerne i Kroatien, Slovenien og Tjekkiet generelt er gode. Det er også i Tjekkiet man finder testens bedst tankstation, Kozlov-Cerna Studanka ved A1 mellem Prag og Brno.
Hvad angår standerforhold, sanitære forhold og butikssortiment gør testens 12 tyske tankstationer også et godt indtryk. Til gengæld falder de næsten alle igennem, når det gælder prisniveauet, som er for højt.
Nogen god figur gør stationerne i Spanien og Italien derimod ikke. Af de i alt 15 testede stationer hæver kun en (italiensk) sig over bedømmelsen tilfredsstilende . Dårligst klarer - noget overraskende - Holland sig dog. To af i alt otte stationer får bedømmelsen ringe heriblandt testens ringeste, De Buunderkamp øst for Utrecht. Især tankstationens hygiejniske og sanitære forhold dumper med et brag.
Det er vigtigt at holde pauser, når man kører langt. Derfor er det også vigtigt, at forholdene på tankstationerne er i orden. Det er de på mange af de europæiske tankstationer, men som vores test viser, er der stadig plads til forbedringer. Kun 23 ud af de 77 stationer fik bedømmelsen god . Ingen opnåede bedømmelsen meget god . Især når det gælder de sanitære og hygiejniske forhold, kan det blive bedre, og så skal priserne flere steder ned, siger Michelle Holmegaard.
Læs mere om testen og se alle resultaterne for de 77 tankstationer på FDM.dk/koer-selv-ferie. Her findes også tidligere test af rastepladser i Europa.
Læs mere her
søndag den 3. april 2011
Pas på ved køb af importeret bil
Flere købere af importerede brugtbiler har fået store regninger fra Skat, fordi der ikke er betalt fuld registreringsafgift på bilen. FDM advarer om, at det er ens eget ansvar at kontrollere, om afgiften er betalt.
Køber du en importeret bil, der mangler at blive betalt registreringsafgift på, så risikerer du som nuværende ejer at hænge på regningen fra Skat. Det viser en række afgørelser fra Landsskatteretten. Det får nu FDM til at advare bilkøberne.
Hvis man køber en importeret bil fra en person eller et firma, som ikke kan betragtes som en egentlig bilforhandlervirksomhed, er det køberens eget ansvar at sikre, at registreringsafgiften er betalt , forklarer jurist i FDM, Casper Schad.
Det gælder også selvom man som køber har handlet i god tro. Er bilen derimod købt hos en egentlig forhandler, risikerer man kun at hæfte for den mangelfuldt indbetalte registreringsafgift, hvis man var bevidst om, at sælger havde svindlet med afgiften
FDM anbefaler derfor, at man sørger for at få fuld dokumentation og eventuelt kontakte Skat inden købet. Det kan være meget omstændeligt, men er desværre nødvendigt, hvis man skal sikre sig mod et erstatningskrav på måske flere hundrede tusinde kroner.
"Modtager man et erstatningskrav fra Skat for mangelfuldt indbetalt registreringsafgift, kan man efterfølgende rette et tilsvarende krav imod den person eller det firma, man selv har købt bilen af. Men hvis den pågældende person i mellemtiden er forsvundet eller er gået konkurs, så ender man selv med det store tab," påpeger Casper Schad.
Risikoen er særlig stor ved køb af biler, der oprindeligt er importeret som nye, altså som har kørt mindre end 2.000 kilometer ved indførslen. I sådanne tilfælde skal SKAT nemlig beregne registreringsafgift af den faktura, som indføreren fremlægger som dokumentation ved indførslen. Og hvis der er fusket med fakturaen fx ved at der er slettet et ciffer, eller der er lavet en falsk faktura, der angiver at prisen er væsentligt lavere end den rent faktisk er, så kan gå ud over den senere køber af bilen.
Se hvordan du tjekker om bilen er importeret og find flere gode råd på http://www.fdm.dk/brugte-biler/bilimport
Læs mere her
Køber du en importeret bil, der mangler at blive betalt registreringsafgift på, så risikerer du som nuværende ejer at hænge på regningen fra Skat. Det viser en række afgørelser fra Landsskatteretten. Det får nu FDM til at advare bilkøberne.
Hvis man køber en importeret bil fra en person eller et firma, som ikke kan betragtes som en egentlig bilforhandlervirksomhed, er det køberens eget ansvar at sikre, at registreringsafgiften er betalt , forklarer jurist i FDM, Casper Schad.
Det gælder også selvom man som køber har handlet i god tro. Er bilen derimod købt hos en egentlig forhandler, risikerer man kun at hæfte for den mangelfuldt indbetalte registreringsafgift, hvis man var bevidst om, at sælger havde svindlet med afgiften
FDM anbefaler derfor, at man sørger for at få fuld dokumentation og eventuelt kontakte Skat inden købet. Det kan være meget omstændeligt, men er desværre nødvendigt, hvis man skal sikre sig mod et erstatningskrav på måske flere hundrede tusinde kroner.
"Modtager man et erstatningskrav fra Skat for mangelfuldt indbetalt registreringsafgift, kan man efterfølgende rette et tilsvarende krav imod den person eller det firma, man selv har købt bilen af. Men hvis den pågældende person i mellemtiden er forsvundet eller er gået konkurs, så ender man selv med det store tab," påpeger Casper Schad.
Risikoen er særlig stor ved køb af biler, der oprindeligt er importeret som nye, altså som har kørt mindre end 2.000 kilometer ved indførslen. I sådanne tilfælde skal SKAT nemlig beregne registreringsafgift af den faktura, som indføreren fremlægger som dokumentation ved indførslen. Og hvis der er fusket med fakturaen fx ved at der er slettet et ciffer, eller der er lavet en falsk faktura, der angiver at prisen er væsentligt lavere end den rent faktisk er, så kan gå ud over den senere køber af bilen.
Se hvordan du tjekker om bilen er importeret og find flere gode råd på http://www.fdm.dk/brugte-biler/bilimport
Læs mere her
torsdag den 31. marts 2011
Nu skal sommerdækkene snart på
April er synonym med forår i luften. Det betyder også, at vinterdækkene på bilen skal skiftes ud med sommerdæk. Men er der planlagt en tur til udlandet i den kommende måned, skal man være opmærksom på, at der stadig kan gælde særlige regler for brug af vinterdæk lidt endnu.
Som udgangspunkt er april et godt tidspunkt at gå fra vinterdæk til sommerdæk. Risikoen for sne- eller isglatte veje falder, og vejene bliver igen egnede til sommerdækkene. Men for at være på den sikre side anbefaler FDM, at man venter til et godt stykke inde i april.
Jo længere vi kommer ind i april, jo sikrere er det at skifte. I år ligger påsken forholdsvist sent og den miniferie er for mange bilister et godt tidspunkt til at gøre bilen klar til foråret og blandt andet skifte til sommerdæk , siger Jørgen Jørgensen afdelingsleder i FDMs tekniske rådgivning.
Men inden sommerdækkene sættes på, bør man overveje, om bilen skal bruges i udlandet fx i forbindelse med en sen skiferie. For her kan der stadig være regler om, at der skal være vinterdæk på, hvis det er vinterføre.
Der er flere lande i Europa, der har regler om, at man skal have vinterdæk på, hvis der er vinterføre. Så planlægger man fx en tur til Tyskland, så skal man overveje risikoen for, at det kan blive vintervejr, før man begiver sig af sted på sommerdæk , siger Jørgen Jørgensen.
Læs mere om skift til sommerdæk og se den nye sommerdæktest fdm.dk/daektest samt forårsklargøring af bilen fdm.dk/bilpleje/foraarsklar
Læs mere om regler for kørsel i udlandet fdm.dk/koer-selv-ferie
Hvis du skifter selv
Tjek dæk for søm og sten.
Mål også mønsterdybden på alle fire dæk. FDM anbefaler, at slidbanen er mindst 3 mm.
Byt om på dækkene, så for- og bagdæk i hver side skifter plads. Det forlænger levetiden af dækkene.
Brug momentnøgle, så boltene spændes med det rigtige moment.
Husk at efterspænde boltene efter cirka 100 km.
Rengør dine vinterdæk inden du stiller dem væk for sommeren.
Opbevar vinterdækkende tørt og køligt.
Billedtekst: FDM anbefaler, at man venter med at sætte sommerdækken på til et godt stykke inde i april.
Læs mere her
Som udgangspunkt er april et godt tidspunkt at gå fra vinterdæk til sommerdæk. Risikoen for sne- eller isglatte veje falder, og vejene bliver igen egnede til sommerdækkene. Men for at være på den sikre side anbefaler FDM, at man venter til et godt stykke inde i april.
Jo længere vi kommer ind i april, jo sikrere er det at skifte. I år ligger påsken forholdsvist sent og den miniferie er for mange bilister et godt tidspunkt til at gøre bilen klar til foråret og blandt andet skifte til sommerdæk , siger Jørgen Jørgensen afdelingsleder i FDMs tekniske rådgivning.
Men inden sommerdækkene sættes på, bør man overveje, om bilen skal bruges i udlandet fx i forbindelse med en sen skiferie. For her kan der stadig være regler om, at der skal være vinterdæk på, hvis det er vinterføre.
Der er flere lande i Europa, der har regler om, at man skal have vinterdæk på, hvis der er vinterføre. Så planlægger man fx en tur til Tyskland, så skal man overveje risikoen for, at det kan blive vintervejr, før man begiver sig af sted på sommerdæk , siger Jørgen Jørgensen.
Læs mere om skift til sommerdæk og se den nye sommerdæktest fdm.dk/daektest samt forårsklargøring af bilen fdm.dk/bilpleje/foraarsklar
Læs mere om regler for kørsel i udlandet fdm.dk/koer-selv-ferie
Hvis du skifter selv
Tjek dæk for søm og sten.
Mål også mønsterdybden på alle fire dæk. FDM anbefaler, at slidbanen er mindst 3 mm.
Byt om på dækkene, så for- og bagdæk i hver side skifter plads. Det forlænger levetiden af dækkene.
Brug momentnøgle, så boltene spændes med det rigtige moment.
Husk at efterspænde boltene efter cirka 100 km.
Rengør dine vinterdæk inden du stiller dem væk for sommeren.
Opbevar vinterdækkende tørt og køligt.
Billedtekst: FDM anbefaler, at man venter med at sætte sommerdækken på til et godt stykke inde i april.
Læs mere her
lørdag den 5. marts 2011
Spar en månedsløn på din nye bil
Selv om bilsalget er ved at rette sig, er der stadig store rabatter at hente på nye biler. Faktisk kan du spare en månedsløn, hvis du vælger den rette bil. Det viser FDMs seneste undersøgelse af rabatter på nye biler.
Glem alt om beskedenhed og vejledende priser. Når der skal handles bil, skal du sikre dig, at du får rabat på den pris, som forhandleren skilter med. Ellers risikerer du at betale mere for bilen end alle andre. Det viser FDMs seneste tjek af de reelle priser på 14 nye populære biler.
Markedspriserne ligger ofte langt fra de vejledende priser. Det er muligt at få op til 80.000 kr. i rabat på en udvalgt Ford Mondeo og over 9.000 kr. i rabat på selv en lille Toyota Aygo. Det kræver blot, at man ringer rundt for at få et par tilbud på den model, som man har forelsket sig i , siger FDMs forbrugerøkonom Allan Skytte Christensen.
Generelt ligger rabatterne på mellem 5-11 pct. i forhold til listeprisen, hvor Ford Mondeo med hele 17 pct. er højdespringer i undersøgelsen. FDMs undersøgelse viser, at du kan få rabat på alle modeller, uanset om der er tale om små biler, større familiebiler eller MPVer. Og det kræver ingen særlig erfaring med forhandling.
Rabatten afhænger af mange forhold. Men udgangspunktet er, at jo dyrere bil jo mere bør du få i rabat. Mange forhandlere vil kun give rabatten ved personligt fremmøde. Men ring rundt først så du ved, hvor prislejet er, og er klar til anden omgang ude ved bilforhandleren. Her kan du ofte hente et par ekstra tusind kroner i rabat eller en større udstyrspakke , siger Allan Skytte Christensen.
Desuden viser undersøgelsen, at både mænd og kvinder kan forhandle sig til en bedre pris.
I forbindelse med indhentningen af de mange tilbud, forsøgte flere forhandlere at tilbyde en demobil i stedet for en helt ny bil. Det skyldes, at forhandlerne har mulighed for at indregistrere dem med en meget lav registreringsafgift og kan derfor tilbyde en højere rabat. En demobil har dog en række ulemper i forhold til værditab, fabriksgaranti og erstatning ved totalskade af bilen, som forbrugerne skal være opmærksom på, inden de falder for det fristende tilbud.
I Motors martsudgave er der flere gode råd til, hvordan du får rabat, når du handler bil.
Eksempler på hvor meget rabat du kan få:
Chevrolet Spark 5.000 kr.
Citroën C3 18.000 kr.
Fiat 500 7.000 kr.
Ford C-Max 34.000 kr.
Ford Mondeo 79.000 kr.
Hyundai i30 15.000 kr.
Mazda 6 34.000 kr.
Opel Corsa 16.000 kr.
Opel Insignia 24.000 kr.
Peugeot 207 17.000 kr.
Peugeot 308 18.000 kr.
Toyota Aygo 9.000 kr.
Toyota Avensis 40.000 kr.
Volkswagen Golf 13.000 kr.
Læs mere her
Glem alt om beskedenhed og vejledende priser. Når der skal handles bil, skal du sikre dig, at du får rabat på den pris, som forhandleren skilter med. Ellers risikerer du at betale mere for bilen end alle andre. Det viser FDMs seneste tjek af de reelle priser på 14 nye populære biler.
Markedspriserne ligger ofte langt fra de vejledende priser. Det er muligt at få op til 80.000 kr. i rabat på en udvalgt Ford Mondeo og over 9.000 kr. i rabat på selv en lille Toyota Aygo. Det kræver blot, at man ringer rundt for at få et par tilbud på den model, som man har forelsket sig i , siger FDMs forbrugerøkonom Allan Skytte Christensen.
Generelt ligger rabatterne på mellem 5-11 pct. i forhold til listeprisen, hvor Ford Mondeo med hele 17 pct. er højdespringer i undersøgelsen. FDMs undersøgelse viser, at du kan få rabat på alle modeller, uanset om der er tale om små biler, større familiebiler eller MPVer. Og det kræver ingen særlig erfaring med forhandling.
Rabatten afhænger af mange forhold. Men udgangspunktet er, at jo dyrere bil jo mere bør du få i rabat. Mange forhandlere vil kun give rabatten ved personligt fremmøde. Men ring rundt først så du ved, hvor prislejet er, og er klar til anden omgang ude ved bilforhandleren. Her kan du ofte hente et par ekstra tusind kroner i rabat eller en større udstyrspakke , siger Allan Skytte Christensen.
Desuden viser undersøgelsen, at både mænd og kvinder kan forhandle sig til en bedre pris.
I forbindelse med indhentningen af de mange tilbud, forsøgte flere forhandlere at tilbyde en demobil i stedet for en helt ny bil. Det skyldes, at forhandlerne har mulighed for at indregistrere dem med en meget lav registreringsafgift og kan derfor tilbyde en højere rabat. En demobil har dog en række ulemper i forhold til værditab, fabriksgaranti og erstatning ved totalskade af bilen, som forbrugerne skal være opmærksom på, inden de falder for det fristende tilbud.
I Motors martsudgave er der flere gode råd til, hvordan du får rabat, når du handler bil.
Eksempler på hvor meget rabat du kan få:
Chevrolet Spark 5.000 kr.
Citroën C3 18.000 kr.
Fiat 500 7.000 kr.
Ford C-Max 34.000 kr.
Ford Mondeo 79.000 kr.
Hyundai i30 15.000 kr.
Mazda 6 34.000 kr.
Opel Corsa 16.000 kr.
Opel Insignia 24.000 kr.
Peugeot 207 17.000 kr.
Peugeot 308 18.000 kr.
Toyota Aygo 9.000 kr.
Toyota Avensis 40.000 kr.
Volkswagen Golf 13.000 kr.
Læs mere her
søndag den 27. februar 2011
Campister vil have farten op - for andres skyld!
FDM så gerne, at der blev indført nye hastighedsgrænser for campister svarende til de tyske. Campister bakker op om FDMs forslag om at indføre Tempo 100 i Danmark, og samtidig tillade campingvogntog at køre 80 km/t på landeveje.
I flere lande i Europa er det tilladt at køre stærkere med campingvognen end det er i Danmark. I Tyskland har man netop valgt at gøre den såkaldte Tempo
100-ordning permanent, og det får FDM til at opfordre politikerne til at se på en lignende ordning i Danmark.
FDM har derfor bedt campisterne svare på, hvad de mener, at ændrede hastighedsgrænser vil betyde for dem. Og overraskende ligger det campisterne mere på sinde, hvad det vil betyde for andre bilister, end hvad det vil betyde for dem selv. Ni ud af ti svarer, at det vil betyde, at andre trafikanter ville føle sig mindre generet af campingvognen.
Erfaringerne fra Tyskland er positive, hvor Tempo 100-ordningen har været med til at skabe et bedre trafikflow. Vores rundspørge blandt udvalgte campister viser også, at det giver god mening at sætte farten op på landevejene, da man så kan forhindre mange farlige overhalinger. Det vil også gavne trafikkulturen, fordi andre bilister ikke bliver irriterede over at være fanget bag en campingvogn på en landevej , siger FDMs chefkonsulent Torben Kudsk.
Undersøgelsen viser også, at hver fjerde campist (26 %) oplever, at de bliver presset til at køre stærkere end de må på landevejene. Tre ud af fire (77 %) svarer, at de ofte bliver overhalet eller at andre bilister forsøger at overhale campingvognen.
Overhalinger på landeveje er forbundet med en risiko. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at campingvognen fik lov til at køre med samme hastighed som den øvrige trafik , siger Torben Lund Kudsk.
FDM understreger, at det dog vil kræve at campingvognene bliver sikkerhedstjekket i stil med den tyske tempo 100-ordning. FDM hæfter sig også ved, erfaringerne fra Tyskland har været positive, siden landet for knap 13 år indførte den såkaldte Tempo 100-ordning.
Undersøgelsen er foretaget online i februar 2011. 472 har svaret på undersøgelsen og langt størstedelen (94 %) synes, at der bør indføres Tempo 100 i Danmark. Lidt over halvdelen af campisterne svarer, at de 58 % allerede har fået godkendt deres campingvogn til af måtte køre 100 km/t på de tyske motorveje.
Hvad er Tempo 100 Se video
http://www.fdm.dk/video/se-video-om-tempo100
Se hvordan campisterne svarede på spørgsmålene:
- Hvordan oplever du andre bilister, når de kører bag en campingvogn
http://www.fdm.dk/billeder/trafikkulturcampingvogne.jpg
- Hvad ville det betyde for dig, hvis det blev muligt at køre 100 km/t på motorvej med campingvogn, som det er i f.eks. Tyskland
http://www.fdm.dk/billeder/100kmmotorvej.jpg
- Hvad ville det betyde for dig, hvis en dansk Tempo 100-ordning også kom til at gælde på landeveje, så Tempo 100-godkendte fik lov at køre 80 km/t mod i dag 70 km/t
http://www.fdm.dk/billeder/tempo100landevej.jpg
- I Tyskland må campingvogne køre 100 km/t på motorveje og 80 km/t på landeveje, hvis de er Tempo 100 godkendte. Bør Danmark også indføre Tempo 100
http://www.fdm.dk/billeder/tempo100janej.jpg
- Er din campingvogn Tempo 100 godkendt
http://www.fdm.dk/billeder/tempo100godkendte.jpg
Læs mere her
I flere lande i Europa er det tilladt at køre stærkere med campingvognen end det er i Danmark. I Tyskland har man netop valgt at gøre den såkaldte Tempo
100-ordning permanent, og det får FDM til at opfordre politikerne til at se på en lignende ordning i Danmark.
FDM har derfor bedt campisterne svare på, hvad de mener, at ændrede hastighedsgrænser vil betyde for dem. Og overraskende ligger det campisterne mere på sinde, hvad det vil betyde for andre bilister, end hvad det vil betyde for dem selv. Ni ud af ti svarer, at det vil betyde, at andre trafikanter ville føle sig mindre generet af campingvognen.
Erfaringerne fra Tyskland er positive, hvor Tempo 100-ordningen har været med til at skabe et bedre trafikflow. Vores rundspørge blandt udvalgte campister viser også, at det giver god mening at sætte farten op på landevejene, da man så kan forhindre mange farlige overhalinger. Det vil også gavne trafikkulturen, fordi andre bilister ikke bliver irriterede over at være fanget bag en campingvogn på en landevej , siger FDMs chefkonsulent Torben Kudsk.
Undersøgelsen viser også, at hver fjerde campist (26 %) oplever, at de bliver presset til at køre stærkere end de må på landevejene. Tre ud af fire (77 %) svarer, at de ofte bliver overhalet eller at andre bilister forsøger at overhale campingvognen.
Overhalinger på landeveje er forbundet med en risiko. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at campingvognen fik lov til at køre med samme hastighed som den øvrige trafik , siger Torben Lund Kudsk.
FDM understreger, at det dog vil kræve at campingvognene bliver sikkerhedstjekket i stil med den tyske tempo 100-ordning. FDM hæfter sig også ved, erfaringerne fra Tyskland har været positive, siden landet for knap 13 år indførte den såkaldte Tempo 100-ordning.
Undersøgelsen er foretaget online i februar 2011. 472 har svaret på undersøgelsen og langt størstedelen (94 %) synes, at der bør indføres Tempo 100 i Danmark. Lidt over halvdelen af campisterne svarer, at de 58 % allerede har fået godkendt deres campingvogn til af måtte køre 100 km/t på de tyske motorveje.
Hvad er Tempo 100 Se video
http://www.fdm.dk/video/se-video-om-tempo100
Se hvordan campisterne svarede på spørgsmålene:
- Hvordan oplever du andre bilister, når de kører bag en campingvogn
http://www.fdm.dk/billeder/trafikkulturcampingvogne.jpg
- Hvad ville det betyde for dig, hvis det blev muligt at køre 100 km/t på motorvej med campingvogn, som det er i f.eks. Tyskland
http://www.fdm.dk/billeder/100kmmotorvej.jpg
- Hvad ville det betyde for dig, hvis en dansk Tempo 100-ordning også kom til at gælde på landeveje, så Tempo 100-godkendte fik lov at køre 80 km/t mod i dag 70 km/t
http://www.fdm.dk/billeder/tempo100landevej.jpg
- I Tyskland må campingvogne køre 100 km/t på motorveje og 80 km/t på landeveje, hvis de er Tempo 100 godkendte. Bør Danmark også indføre Tempo 100
http://www.fdm.dk/billeder/tempo100janej.jpg
- Er din campingvogn Tempo 100 godkendt
http://www.fdm.dk/billeder/tempo100godkendte.jpg
Læs mere her
lørdag den 5. februar 2011
FDM sikrer god begyndelse på vinterferien
Vinterdæk, køprognose, motorvejsmærkater. FDM har samlet alt, hvad der er værd at vide om lovkrav, særregler og generel information, inden familien kører på vinterferie.
Skal man have motorvejsmærkater for at køre igennem Tyskland Er der krav om vinterdæk i Norge og hvad med snekæder Hvordan sikrer man sig bedst, at bilen overhovedet kan klare turen til de østrigske Alper eller norske fjelde Og hvad hvis man får en bøde i udlandet
Spørgsmål der alle har det med at melde sig, som familiens vinterferie nærmer sig.
Svarene er dog kun få klik væk. På FDM.dk har FDM ferieservice samlet information, tips og gode råd til, hvordan man både kommer godt af sted og sikkert frem.
Kør-selv ferie har altid været populære ferier. Men især omkring højtider og skoleferier, som nu vinterferien, hvor mange kører selv, oplever vi, at mange er usikre på, hvad der gælder af særregler ude i Europa, og om der er noget, de skal være opmærksomme på. Både i forhold klargøring af bilen og til hvilke regler, der gælder i de enkelte lande. Derfor har vi samlet stort set alt, hvad der er værd at vide indenfor området på FDM.dk. Frit tilgængeligt for alle. Hvad enten det er om krav til dæk, motorvejs- og miljømærkater eller vinterklargøring af bilen, finder man det her, siger feriekonsulent i FDM, Michelle Holmegaard.
I dagene omkring uge 7, hvor de fleste herhjemme holder vinterferie, vil FDM ferieservice desuden opdatere køprognosen for bl.a. Tyskland, som mange kører igennem for at nå frem til deres skisportssted.
Det er selvfølgelig ikke den store kunst selv at køre på ferie. Men det er ikke kun skivoksen, man skal huske. Der er flere ting, man bør tage højde for, inden man kører af sted, ligesom det er godt at kende nogle af de særregler, der eksisterer rundt om i Europa. Eksempelvis er det et lovkrav, at man har vinterdæk på i Sverige og Tyskland, hvis det er vinterføre. Har man ikke det, risikerer man en bøde, og det er den slags, vi godt vil hjælpe folk med at undgå, siger Michelle Holmegaard.
Find mere inspiration og få gode råd på FDM.dk/kør-selv-ferie eller FDM.dk/vinterferie
Gode kør-selv råd til vinterferie:
Er du og bilen klar til skiferien fdm.dk/planlaeg-din-ferie/med-bilen-udlande"
Husk mærkater - Flere lande kræver mærkater for at køre på vejene eller i bestemte byer. Læs mere på
www.fdm.dk/ferie-motorvejsmaerkat samt fdm.dk/ferie-miljoezoner-europa
Tjek færdselsregler og det lovpligtige sikkerhedsudstyr til bilen for de lande, hvor du skal have bilen med der kan være stor forskel også i EU-landene. Find færdselsreglerne på fdm.dk/ferie-europa
Bilen kommer på hårdt arbejde, når familien sætter kursen mod Europas skiløjper. Det er derfor vigtigt, at bilen er klargjort til turen. Få enten bilen tjekket hos eks. FDM eller gå den selv igennem fdm.dk/nyheder/er-bilen-klaedt-paa-til-vinterferien
Husk de nødvendige dokumenter. Du finder liste på fdm.dk/ferie-dokumenter
Husk underholdning til børnene. På fdm.dk/ferie-underholdning er der gode råd og forslag til lege, når børnene skal med i bilen.
Hold pauser undervejs. På FDM.dk finder du en oversigt over de bedste større og mindre rastepladser i bl.a. Tyskland, Østrig og Italien fdm.dk/ferie-rastepladser
Læs mere her
Skal man have motorvejsmærkater for at køre igennem Tyskland Er der krav om vinterdæk i Norge og hvad med snekæder Hvordan sikrer man sig bedst, at bilen overhovedet kan klare turen til de østrigske Alper eller norske fjelde Og hvad hvis man får en bøde i udlandet
Spørgsmål der alle har det med at melde sig, som familiens vinterferie nærmer sig.
Svarene er dog kun få klik væk. På FDM.dk har FDM ferieservice samlet information, tips og gode råd til, hvordan man både kommer godt af sted og sikkert frem.
Kør-selv ferie har altid været populære ferier. Men især omkring højtider og skoleferier, som nu vinterferien, hvor mange kører selv, oplever vi, at mange er usikre på, hvad der gælder af særregler ude i Europa, og om der er noget, de skal være opmærksomme på. Både i forhold klargøring af bilen og til hvilke regler, der gælder i de enkelte lande. Derfor har vi samlet stort set alt, hvad der er værd at vide indenfor området på FDM.dk. Frit tilgængeligt for alle. Hvad enten det er om krav til dæk, motorvejs- og miljømærkater eller vinterklargøring af bilen, finder man det her, siger feriekonsulent i FDM, Michelle Holmegaard.
I dagene omkring uge 7, hvor de fleste herhjemme holder vinterferie, vil FDM ferieservice desuden opdatere køprognosen for bl.a. Tyskland, som mange kører igennem for at nå frem til deres skisportssted.
Det er selvfølgelig ikke den store kunst selv at køre på ferie. Men det er ikke kun skivoksen, man skal huske. Der er flere ting, man bør tage højde for, inden man kører af sted, ligesom det er godt at kende nogle af de særregler, der eksisterer rundt om i Europa. Eksempelvis er det et lovkrav, at man har vinterdæk på i Sverige og Tyskland, hvis det er vinterføre. Har man ikke det, risikerer man en bøde, og det er den slags, vi godt vil hjælpe folk med at undgå, siger Michelle Holmegaard.
Find mere inspiration og få gode råd på FDM.dk/kør-selv-ferie eller FDM.dk/vinterferie
Gode kør-selv råd til vinterferie:
Er du og bilen klar til skiferien fdm.dk/planlaeg-din-ferie/med-bilen-udlande"
Husk mærkater - Flere lande kræver mærkater for at køre på vejene eller i bestemte byer. Læs mere på
www.fdm.dk/ferie-motorvejsmaerkat samt fdm.dk/ferie-miljoezoner-europa
Tjek færdselsregler og det lovpligtige sikkerhedsudstyr til bilen for de lande, hvor du skal have bilen med der kan være stor forskel også i EU-landene. Find færdselsreglerne på fdm.dk/ferie-europa
Bilen kommer på hårdt arbejde, når familien sætter kursen mod Europas skiløjper. Det er derfor vigtigt, at bilen er klargjort til turen. Få enten bilen tjekket hos eks. FDM eller gå den selv igennem fdm.dk/nyheder/er-bilen-klaedt-paa-til-vinterferien
Husk de nødvendige dokumenter. Du finder liste på fdm.dk/ferie-dokumenter
Husk underholdning til børnene. På fdm.dk/ferie-underholdning er der gode råd og forslag til lege, når børnene skal med i bilen.
Hold pauser undervejs. På FDM.dk finder du en oversigt over de bedste større og mindre rastepladser i bl.a. Tyskland, Østrig og Italien fdm.dk/ferie-rastepladser
Læs mere her
torsdag den 27. januar 2011
Billige biler sparer på sikkerheden
Danmarks mest solgte bil i 2010 sælges uden vigtigt sikkerhedsudstyr. Et fatalt sted at spare mener FDM, som fraråder et køb.
Priskrigen på de mindste biler raser i Danmark. Men hvad der umiddelbart burde være godt nyt for forbrugerne, er det ikke ubetinget. Flere af de billige modeller sælges nemlig uden vigtigt sikkerhedsudstyr for at holde prisen nede, skriver FDMs medlemsblad Motor.
Blandt de problematiske biler er Toyotas Aygo, der med 4.400 styk toppede salgslisten herhjemme sidste år. FDM vurderer, at omkring 60 pct. af bilerne er solgt uden antiudskridningssystemet ESC. Også Danmarks billigste bil Hyundai i10 sælges i versioner uden ESC, mens Renault ligeledes forsynder sig ved at sælge ESC-løse udgaver af Twingo. Her er systemet ekstraudstyr.
ESC er en vital del af moderne bilers sikkerhedsudstyr, og FDM har i flere år direkte frarådet folk at købe biler uden ESC. Derfor er det også helt galt, når ellers seriøse producenter som Toyota sparer systemet væk for at holde prisen nede, siger bilteknisk redaktør på Motor, Søren W. Rasmussen.
Mens ESC er standard på Toyota Aygos søsterbiler, Citroën C1 og Peugeot 107, er det ekstraudstyr, der skal tilkøbes på Aygo. Det samme er tilfældet på Renault Twingo. Paradoksalt nok har både Twingo og Aygo tilbud på aircondition, men altså ikke på sikkerhedsudstyr. Hos Toyota Aygo er merprisen for ESC 4.700 kr., mens det koster 4.900 kr. at få ESC til en Twingo. Hos Hyundai koster det 5.000 kr. at gå fra en model uden ESC til en med ESC og kraftigere motor.
Sikkerhed bør til enhver tid gå forud for komfort. Derfor forstår vi heller ikke importørernes prioritering. Det bør de få rettet hurtigst muligt, så elementært sikkerhedsudstyr som netop ESC bliver standard og ikke noget, der skal tilkøbes i forbindelse med en større udstyrspakke, siger Søren W. Rasmussen.
Blandt sikkerhedseksperter er der bred enighed om, at antiudskridningssystemet ESC er blandt det vigtigste aktive sikkerhedsudstyr. Risikoen for at blive dræbt eller komme alvorligt til skade i en bil med ESC er omkring 22 pct. mindre end i en bil uden. På glatte vinterveje er sikkerhedsgevinsten oppe på mindst 40 pct.
Motors februarnummer udkommer fredag den 28. januar. Læs mere på FDM.dk/motor
Læs mere her
Priskrigen på de mindste biler raser i Danmark. Men hvad der umiddelbart burde være godt nyt for forbrugerne, er det ikke ubetinget. Flere af de billige modeller sælges nemlig uden vigtigt sikkerhedsudstyr for at holde prisen nede, skriver FDMs medlemsblad Motor.
Blandt de problematiske biler er Toyotas Aygo, der med 4.400 styk toppede salgslisten herhjemme sidste år. FDM vurderer, at omkring 60 pct. af bilerne er solgt uden antiudskridningssystemet ESC. Også Danmarks billigste bil Hyundai i10 sælges i versioner uden ESC, mens Renault ligeledes forsynder sig ved at sælge ESC-løse udgaver af Twingo. Her er systemet ekstraudstyr.
ESC er en vital del af moderne bilers sikkerhedsudstyr, og FDM har i flere år direkte frarådet folk at købe biler uden ESC. Derfor er det også helt galt, når ellers seriøse producenter som Toyota sparer systemet væk for at holde prisen nede, siger bilteknisk redaktør på Motor, Søren W. Rasmussen.
Mens ESC er standard på Toyota Aygos søsterbiler, Citroën C1 og Peugeot 107, er det ekstraudstyr, der skal tilkøbes på Aygo. Det samme er tilfældet på Renault Twingo. Paradoksalt nok har både Twingo og Aygo tilbud på aircondition, men altså ikke på sikkerhedsudstyr. Hos Toyota Aygo er merprisen for ESC 4.700 kr., mens det koster 4.900 kr. at få ESC til en Twingo. Hos Hyundai koster det 5.000 kr. at gå fra en model uden ESC til en med ESC og kraftigere motor.
Sikkerhed bør til enhver tid gå forud for komfort. Derfor forstår vi heller ikke importørernes prioritering. Det bør de få rettet hurtigst muligt, så elementært sikkerhedsudstyr som netop ESC bliver standard og ikke noget, der skal tilkøbes i forbindelse med en større udstyrspakke, siger Søren W. Rasmussen.
Blandt sikkerhedseksperter er der bred enighed om, at antiudskridningssystemet ESC er blandt det vigtigste aktive sikkerhedsudstyr. Risikoen for at blive dræbt eller komme alvorligt til skade i en bil med ESC er omkring 22 pct. mindre end i en bil uden. På glatte vinterveje er sikkerhedsgevinsten oppe på mindst 40 pct.
Motors februarnummer udkommer fredag den 28. januar. Læs mere på FDM.dk/motor
Læs mere her
søndag den 2. januar 2011
Ny dom: Bilister får erstatning ved produktionsfejl
Forbrugerne har krav på, at en vare skal kunne holde til dagligdags brug. Det understreger fire retssager, som FDM netop har vundet ved Sø- og Handelsretten.
Sæder, der ser slidte og kedelige ud eller bliver nussede efter ganske få kilometers kørsel i bilen er ikke acceptabelt. Det fastslå fire domme ved Sø- og Handelsretten. Sagerne er blevet ført af FDM på vegne af fire medlemmer som alle oplevede, at deres bilsæder så slidte og nussede ud kort tid efter køb.
Sagerne understreger, at man som forbruger har krav på en forventet holdbarhed ved køb af en vare - i dette tilfælde at sæderne i en bil kan anvendes uden, at der kommer fnuller og udtræk ved almindelig brug , siger advokat i FDMs rådgivning Lennart Fogh, der har ført sagen for medlemmerne.
FDM opfordrer forbrugerne til at rette henvendelse til deres forhandler, hvis de har oplevet et lignende problem.
Sagerne viser, at selvom fejlen går igen på flere biler, har forbrugerne krav på erstatning/kompensation. Derfor vil dommene også få betydning i mange andre tilfælde, hvor der opstår en produktionsfejl på en vare. En vares holdbarhed skal leve op til forbrugerens berettigede forventning , siger Lennart Fogh.
FDM vil på baggrund af de aktuelle domme se efter gennemgående fejl på biler og om nødvendigt føre sagerne til domstolene, så bilisterne får den vare, som de forventer.
De enkelte forhandlere og bilimportøren er dømt til at betale hver af de berørte bilkøbere 25.000 kr. i erstatning samt 100.000 kr. til FDM til dækning af omkostninger i forbindelse med sagen.
Læs mere her
Sæder, der ser slidte og kedelige ud eller bliver nussede efter ganske få kilometers kørsel i bilen er ikke acceptabelt. Det fastslå fire domme ved Sø- og Handelsretten. Sagerne er blevet ført af FDM på vegne af fire medlemmer som alle oplevede, at deres bilsæder så slidte og nussede ud kort tid efter køb.
Sagerne understreger, at man som forbruger har krav på en forventet holdbarhed ved køb af en vare - i dette tilfælde at sæderne i en bil kan anvendes uden, at der kommer fnuller og udtræk ved almindelig brug , siger advokat i FDMs rådgivning Lennart Fogh, der har ført sagen for medlemmerne.
FDM opfordrer forbrugerne til at rette henvendelse til deres forhandler, hvis de har oplevet et lignende problem.
Sagerne viser, at selvom fejlen går igen på flere biler, har forbrugerne krav på erstatning/kompensation. Derfor vil dommene også få betydning i mange andre tilfælde, hvor der opstår en produktionsfejl på en vare. En vares holdbarhed skal leve op til forbrugerens berettigede forventning , siger Lennart Fogh.
FDM vil på baggrund af de aktuelle domme se efter gennemgående fejl på biler og om nødvendigt føre sagerne til domstolene, så bilisterne får den vare, som de forventer.
De enkelte forhandlere og bilimportøren er dømt til at betale hver af de berørte bilkøbere 25.000 kr. i erstatning samt 100.000 kr. til FDM til dækning af omkostninger i forbindelse med sagen.
Læs mere her
torsdag den 14. oktober 2010
Gigantisk dækmønstermåling ved landets Bilka-varehuse
Tilbage i januar, hvor vintervejret var værst, gennemgik Dækimportør-Foreningen 1.851 biler parkeret ved landets indkøbscentre. Konklusionen var, at ikke færre end 32% stadig stod på sommerdæk mange af dem endda så brugte, at mønsterdybden var mindre end lovens minimumskrav. Nedslidte dæk og forkerte dæk til årstiden er i sig selv farligt, og en kombination er naturligvis endnu værre, vurderer Volker Nitz fra Rådet for Større Dæksikkerhed. Ifølge ham anbefaler rådet skift til vinterdæk, når temperaturen falder til omkring 7˚ konstant, hvilket typisk sker i slutningen af oktober eller starten af november.
Sommerdæk har mere end dobbelt så lang bremseafstand som vinterdæk, når der ligger sne på vejen, og vinterdæk giver i det hele taget øget sikkerhed i vådt og koldt føre grundet den særlige gummiblanding. Dermed kan man undgå ulykker, der i værste fald koster liv. Med risiko for at møde sne samt is- eller rimglatte veje hver eneste morgen er der al mulig grund til at køre på de rigtige dæk i den mørke tid, råder Volker Nitz. Han støttes af FDM, der anbefaler brug af vinterdæk, hvis man har behov for at kunne færdes sikkert på alle tider af døgnet.
Dækkæde flytter ind hos Bilka
Bilka og A-Z er sammen med dækkæden Euromaster klar med en hjælpende hånd til alle dem, der endnu mangler vinterdæk på bilen eller behøver råd til det rette dækvalg. Kæden, der med 44 forretninger er blandt landets største dækforhandlere, er således blevet inviteret på besøg i landets 17 Bilka- og A-Z-varehuse fra den 10. til 16. oktober. Her vil fagfolk stå klar med råd og vejledning på stande indendørs, samtidig med at der gennemføres dækmønstermålinger blandt de biler, der er parkeret udenfor. For de mindste vil der flere dage være mulighed for at møde Michelin-manden, mens forældrene ved køb af dæk og fælge kan få op til 1.000 kroners ekstra rabat på i forvejen reducerede kampagnepriser. Vi er glade for at kunne bidrage til øget fokus på dæksikkerhed hos vore kunder, og med et godt tilbud på vinterdæk får danskerne endnu en god grund til at besøge Bilka og A-Z, siger varehuschef Morten Villum.
Største dækmønstermåling nogensinde
Dækmønstermålingen er ifølge Euromaster den største begivenhed nogensinde af sin art i Danmark. Eventen gennemføres onsdag, torsdag og fredag i uge 41, hvor vi vil bestræbe os på at måle mønsterdybde på så mange som muligt af de biler, der er parkeret udenfor de 17 varehuse. Titusindvis af biler vil få en seddel i frontruden med besked om dækmønstrets status markeret ved enten rødt, gult eller grønt lys, siger Marketing Manager Carsten Kure.
Lovens mindstekrav til dækmønster er 1,6 mm. Med nedslidte dæk nedsættes vejkontakten betydeligt, og bremselængden øges. Det kan medføre farlige situationer og ulykker. Derfor anbefaler vi som en tommelfingerregel dækskift, når man når en mønsterdybde på 3-4 mm, forklarer Carsten Kure og henviser til tal fra Rådet for Større Dæksikkerhed. Ved den mindst tilladte mønsterdybde, 3 mm vand på kørebanen og en hastighed på 75 km/t har man kun 16% vejkontakt mod 74% med et nyt dæk. Der er altså god grund til at skifte i tide, slutter han.
Læs mere her
fredag den 8. oktober 2010
Nyt Skadesråd er dialogforum for hele autobranchen
Rådets formål er at drøfte de overordnede rammer for, og forhold omkring, både skadesopgørelsen og skadesudbedringen. Det skal blandt andet ske ved en fælles forståelse af brugen af det vejledende opgørelsessystem, Autotaks, samt fælles udarbejdelse af vejledninger og undervisning.
Det nye Skadesråd er en fortsættelse af det konstruktive samarbejde der har været mellem autobranchen og forsikringsselskaberne dels i Autobranchens Lakråd og dels i arbejdet med at udforme et sæt fælles retningslinjer for forsikringsselskaber og autoværksteder ved reparation af forsikringsskader på biler.
- Vi ser positivt på dette nye dialogforum - udtaler Peter Bay-Nielsen fra Forsikring og Pension - det kan blive et rigtigt godt værktøj og sikre en smidig skadesudbedring til gavn for bilejerne og forsikringskunderne. Peter Bay-Nielsen understreger, at Skadesrådet kun kan drøfte overordnede undervisningsmæssige og teknisk-administrative spørgsmål ved udbedring af autoskader og ikke kommercielle forhold og aftaler mellem de enkelte parter.
På det første møde den 4. oktober drøftede Skadesrådet blandt andet, hvorledes man kunne sikre en løbende information om og undervisning i det nye webbaserede Autotaks, Forsi.
Skadesrådets formand, direktør Michael Nørregård fra Foreningen af Auto- og Industrilakerere glæder sig over, at det er lykkedes at skabe et konstruktivt samarbejde til gavn for bilejere, værksteder og forsikringsselskaber.
Autobranchens Skadesråd har følgende medlemmer: Autig, CAD, DAF, DAG, Dansk Autoglas, Forsikring og Pension, FAI, FDM og SKAD og har sekretariat hos Håndværksrådet
Læs mere her
onsdag den 6. oktober 2010
Lad FDM kontrollere leasingbilen
Private kan nu få gennemgået leasingbilen af FDM, inden den afleveres tilbage. Det kan spare forbrugerne for mange penge, vurderer FDM, som også opfordrer til kun at vælge leasingkontrakter, der garanterer en uvildig gennemgang ved tilbageleveringen.
Er ridserne i lakken dybere end godt er Er stenslaget i forruden almindelig slid eller en skade, og er kabinen holdt godt nok
Uenighed om hvad der er slitage, og hvad der er reelle skader er ofte kilde til tvister, når familiens leasede bil efter et par år skal afleveres igen. Problemer, man i FDMs juridiske afdeling kender alt til.
Derfor råder FDM til, at man kun leaser ud fra kontrakter som sikrer, at bilen ved tilbagelevering gennemgås af en uvildig tredjepart. Det gør f. eks. den standardkontrakt, som FDM har udarbejdet i samarbejde med Finans og Leasing, siger jurist i FDM, Per Alkestrup.
Leaser man allerede i dag en bil, hvor det er leasingudbyderen selv, som står for kontrollen ved kontraktudløb, kan det ifølge FDM derimod være en god idé at indhente en second opinion som det FDM tjek-ind FDM test og bilsyn tilbyder.
Ved et FDM tjek-ind gennemgås bilen for kosmetiske skader som buler, lakskader samt lygter og ruder, ligesom det vurderes, hvad der er almindeligt slid, og hvad der er skader. Derudover gennemgås bilens interiør, sæder og instrumentpanel. Samtlige detaljer fotograferes og gemmes, så alt senere kan dokumenteres.
Vi ved, at mange er usikre omkring det at aflevere en leaset bil tilbage, og hvad de evt. risikerer at hæfte for. Derfor er vores nye FDM tjek-ind oplagt, hvis man har en leasingkontrakt, hvor man ikke er garanteret en uvildig kontrol ved tilbagelevering til forhandler eller leasingselskab. Opstår der uenigheder, står man bedre med en uvildig rapport i hånden, siger driftsleder i FDM test og bilsyn, Brian Uldal.
Ifølge FDMs oplysninger beløber den gennemsnitlige efterbetaling, når man afleverer en privatleaset bil, sig til 5.000 kroner.
FDM tjek-ind tilbydes på ti af FDMs testcentre landet over.
Læs mere på www.FDM.dk/tjek-ind.
Læs mere her
Er ridserne i lakken dybere end godt er Er stenslaget i forruden almindelig slid eller en skade, og er kabinen holdt godt nok
Uenighed om hvad der er slitage, og hvad der er reelle skader er ofte kilde til tvister, når familiens leasede bil efter et par år skal afleveres igen. Problemer, man i FDMs juridiske afdeling kender alt til.
Derfor råder FDM til, at man kun leaser ud fra kontrakter som sikrer, at bilen ved tilbagelevering gennemgås af en uvildig tredjepart. Det gør f. eks. den standardkontrakt, som FDM har udarbejdet i samarbejde med Finans og Leasing, siger jurist i FDM, Per Alkestrup.
Leaser man allerede i dag en bil, hvor det er leasingudbyderen selv, som står for kontrollen ved kontraktudløb, kan det ifølge FDM derimod være en god idé at indhente en second opinion som det FDM tjek-ind FDM test og bilsyn tilbyder.
Ved et FDM tjek-ind gennemgås bilen for kosmetiske skader som buler, lakskader samt lygter og ruder, ligesom det vurderes, hvad der er almindeligt slid, og hvad der er skader. Derudover gennemgås bilens interiør, sæder og instrumentpanel. Samtlige detaljer fotograferes og gemmes, så alt senere kan dokumenteres.
Vi ved, at mange er usikre omkring det at aflevere en leaset bil tilbage, og hvad de evt. risikerer at hæfte for. Derfor er vores nye FDM tjek-ind oplagt, hvis man har en leasingkontrakt, hvor man ikke er garanteret en uvildig kontrol ved tilbagelevering til forhandler eller leasingselskab. Opstår der uenigheder, står man bedre med en uvildig rapport i hånden, siger driftsleder i FDM test og bilsyn, Brian Uldal.
Ifølge FDMs oplysninger beløber den gennemsnitlige efterbetaling, når man afleverer en privatleaset bil, sig til 5.000 kroner.
FDM tjek-ind tilbydes på ti af FDMs testcentre landet over.
Læs mere på www.FDM.dk/tjek-ind.
Læs mere her
Abonner på:
Opslag (Atom)