Viser opslag med etiketten markedsføring. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten markedsføring. Vis alle opslag

søndag den 1. maj 2011

Bilejerne mere tilfredse med deres biler

Bilejernes tilfredshed med bilen, værkstedet og forhandleren stiger over en bred kam, men der er stor forskel på, hvor godt bilmærkerne klarer sig, viser FDMs store AutoIndex-undersøgelse. Toyota er endnu en gang bilejernes favorit.

For ottende år i træk stiger bilejernes tilfredshed med deres egen bil, behandlingen på værkstedet og servicen ude hos forhandleren. Det viser FDMs store AutoIndex-undersøgelse, som Motor bringer i sit majnummer.

Hvor gennemsnittet i undersøgelsen i 2004 lå på 757 indekspoint ud af 1.000, er det i dag steget til 810. En stigning på syv procent.

Ligesom sidste år er Toyota igen det bilmærke, som danskerne samlet set er mest tilfredse med. Førstepladsen sikres alene, fordi Toyotas værksteder og forhandlere er langt foran konkurrenterne, mens ejernes vurdering af selve bilen kun rækker til en plads som nummer fem.

Det fortæller, at Toyota ikke nødvendigvis har markedets bedste biler, men der er til gengæld styr på alt det udenom, og folk føler sig godt behandlet, når de på den ene eller anden måde er i kontakt med Toyotaorganisationen. Her køber man ikke kun en bil, men en pakkeløsning, siger bilteknisk redaktør på Motor Søren W. Rasmussen.

Med vurderinger fra 37.221 bilejere er AutoIndex Danmarks største hverdagstest af bilmærkerne på det danske marked, hvor bilejerne i undersøgelsen skal vurdere både værksted, forhandler og bilens funktionalitet. At den gennemsnitlige tilfredshed er steget, ses blandt andet på afstanden mellem top og bund, som i år er blevet mindre. En af årets højdespringere er således Chevrolet, der også er det tredje mest solgte bilmærke i Danmark i første kvartal af 2011. Chevrolet er dog stadig bundprop i FDMs AutoIndex.

De bilmærker, der er de mest solgte, er ikke nødvendigvis de bedste. Men det viser, hvor meget prisen betyder for bilkøbet, når slagtilbud og massiv markedsføring er med til at hæve middelmådige bilmærker og modeller op i toppen af salgslisterne. Omvendt kan man i AutoIndex se, at bilerne ikke scorer højt, når folk har fået et bedre kendskab til dem, siger Søren W. Rasmussen.

Han kalder AutoIndex et godt forbrugerværktøj og supplement til Motors test for dem, der står og skal købe bil. Her er det nemlig bilejerne selv, der ud fra deres egne erfaringer og hverdagsoplevelser bedømmer deres biler.

AutoIndex er gennemført af Loyalty Group for FDM blandt 37.221 danske bilejere både medlemmer og ikke-medlemmer af FDM. Undersøgelsen er gennemført i perioden januar-marts 2011.

Læs hele AutoIndex 2011-undersøgelsen i Motors majnummer.

Læs mere her

søndag den 20. marts 2011

Danmark har fået de nye selvkørende elektriske cykler, der siger spar2 til CO2

CYKELLET bryder kendte normer indenfor elektriske cykler, og tilbyder nu Danmarks største udvalg af selvkørende el–cykler. Et forhandlernet er under opbygning.

Alle modeller er produceret af britiske POWABYKE. Teknologien er ny og hidtil ukendt i Danmark.

CYKELLET har måtte gå via Trafikudvalget og Færdselsstyrelsen førend markedsføring af Danmarks billigste og mest miljøvenlige transportmiddel er blevet mulig.
En ganske interessant journalistisk historie ligger også bag dette arbejde......

I England kører knapt 15.000 nye el–cykler rundt fra POWABYKE, og nu er turen kommet til Danmark.

Det er en helt speciel oplevelse, at køre på de nye el–cykler. Du kan sågar dreje pedalerne baglæns, og køre op ad bakke.

Læs mere her

torsdag den 24. februar 2011

Test en elbil i 3 måneder

Nyborg Kommune åbner nu for ansøgning til projekt Test-en-elbil. Der skal findes 80 familier, der har lyst til - kvit og frit - at teste en elbil i 3 måneder.

Du kan søge om at blive testpilot på www.testenelbil.dk

Her står også de kriterier, der skal være opfyldt. Et af kriterierne er, at elbilen skal erstatte din almindelige bil. Derudover skal du lade din kørsel registrere, og du skal være villig til at besvare diverse spørgsmål omkring elbilen. Og det eneste, du selv skal betale for, er den strøm, du bruger.

Ansøgningen er åben til og med onsdag 9. marts.

Kort om projektet
Målet med testenelbil.dk er at knække elbilens kode. For at gøre det skal elbilen ud til forbrugeren og testes. Derfor sender ChoosEV 300 elbiler ud på vejene. Hele Danmark skal være med, så Nyborg er bare én blandt 30 grønne kommuner, der kan glæde sig over at have 10 elbiler til deres rådighed, som de kvit og frit kan låne til deres borgere i 3 måneder ad gangen. Det betyder, at 2400 familier får praktisk erfaring med at køre elbil. Familierne giver feedback på en meget vigtig del af testen, nemlig de bløde værdier omkring det at køre elbil. Derudover bliver der indsamlet en stor og værdifuld mængde teknisk data f.eks. om batteriteknologi, kørselsmønstre og elbilens betydning for elnettet.

- Den seneste klimarapport understreger jo, at elbiler er en del af løsningen for fremtidens transport, og her i kommunen vil vi gerne gøre noget mere aktivt for, at fremtiden hurtigere bliver til virkelighed. Derfor er vi med i dette forsøg, siger borgmester i Nyborg Kommune Erik Christensen.

Elbilerne kommer ikke mindst til Nyborg på baggrund af virksomhedsstøtte, hvor Energi Fyn er gået med i projektet som energipartner. Taxa Fyn har meldt sig som lokal sponsor, og det er stadig muligt for flere lokale virksomheder at blive sponsor på projektet og derved få masser af grøn markedsføring.

Nyborg Kommune håber på opbakning fra erhvervslivet, så projektet bliver en succes til glæde for både kommunen og miljøet.

For yderligere oplysninger kontakt
Vicki Lund, kommunikationsmedarbejder Nyborg Kommune, tlf. 6333 7711
Tina Houlberg, projektkoordinator ChoosEV, tlf. 5219 0843
Tommy Lykkegaard, Energi Fyn, tlf. 6317 2520

Læs mere her

tirsdag den 4. januar 2011

Det portugisiske MOBI-E-Konsortium modtager flåde af 100 pct. eldrevne Nissan Leaf-biler

Første kommercielle bruger af bilen inden individuelle leveringer begynder i starten af 2011--

Det portugisiske el-mobilitets konsortium MOBI.E modtog i dag ni Nissan LEAF og bliver dermed den første kommercielle europæiske indkøber af verdens første masseproducerede 100 pct. eldrevne bil.

Ved en ceremoni i Lissabon fik de administrerende direktører fra de ni virksomheder, der indgår i MOBI.E-konsortiet, overleveret bilnøglerne af Carlos Tavares, der er vicepræsident i Nissan Motor Co., Ltd., Pierre Loing, der er visepræsident for produktstrategi & planlægning ved Nissan International SA og Diogo Jardim, der er landeansvarlig for Nissan Iberia SA i Portugal.

Firmaer som EDP, Efacec, Critical Software, Martifer og Siemens, der sammen har udviklet MOBI.E s opladningsløsning, ønsker at statuere et eksempel ved at være de første, der anskaffer eldrevne biler til deres respektive bilflåder. Eksistensen af et opladningsnetværk er det vigtigste element, når eldrevne biler skal gøres til fast inventar på vejene. Med MOBI.E verdens mest avancerede og intelligente opladningsløsning og de incitamenter samt den lovgivningsramme som den portugisiske regering har fastlagt, har Portugal tilvejebragt alle de essentielle forhold, der vil gøre landet til verdens første levende laboratorium for eldrevne biler, sagde João Dias på vegne af MOBI.E.

Til ceremonien overdrog Tavares også et sæt bilnøgler til den portugisiske regering, der får en Nissan LEAF til låns for at kunne testkøre bilen.
Den portugisiske premierminister José Sócrates, der tog imod nøglerne på regeringens vegne, udtalte:

Vi er meget glade for at kunne introducere den første eldrevne bil i Portugal. Efter tre års samarbejde mellem regering, offentlige myndigheder, erhvervskonsortiet bag MOBI.E-løsningen og Nissan har vi skabt det første praktiske og fuldt ud integrerede opladningsnetværk på nationalt plan. Således er vi det første land, der tager imod eldrevne biler. Med pionerånd kombinerer vi vores tro på vedvarende energi med implementeringen af det intelligente opladningsnetværk og introduktionen af eldrevne biler. Dette sikrer Portugal lederskab i omstillingen til en miljømæssigt bæredygtig fremtid.

Portugal var i november 2008 det første land i Europa, der etablerede et direkte samarbejde med Renault-Nissan-alliancen om eldrevne biler, da man underskrev en aftale om at bygge et omfattende opladningsnetværk i Portugal og promovere fordelene ved nul-emissions-mobilitet. MOBI.E, der installerer netværket, har allerede opstillet ladestationer i 25 byer rundt om i landet. Yderligere 1.300 normale ladestandere og 50 hurtig-ladere vil blive opstillet i sommeren 2011.

I dag ser vi starten på en æra med nul-emissions-mobilitet i Portugal, der er et af de første lande i verden, der har tiltrådt en politik om landsdækkende el-mobilitet. Vi er beærede over at være en del af dette nye kapitel i Portugals historie med den 100 pct. eldrevne Nissan LEAF. Portugals store engagement i miljøfremskridt vil være til inspiration for mange andre lande, sagde Tavares. Nissan LEAF, der for nylig blev kåret til Årets bil i Europa 2011, drives af en kompakt elmotor, som er placeret forrest i bilen og trækker bilens forhjul. Vekselstrømsmotoren yder 109 hk og har et drejningsmoment på 280 Nm tilstrækkeligt til at give bilen en tophastighed på 145 km/t. Elmotoren drives af et lamineret litium-ion-batteri, som er udviklet af Nissan og yder mere end 90

kW. Bilen har en rækkevidde på 175 km mellem opladningerne (i henhold til den nye europæiske cyklus), hvilket gør den til en praktisk løsning til mange byboeres behov. Leveringen til private kunder er allerede startet i Japan og USA, mens leveringen i Europa starter med leveringer til Portugal, Irland, Storbritannien og Holland i første kvartal af 2011. Bilen produceres i øjeblikket i Japan, men fra begyndelsen af 2013 vil bilen også blive produceret i Sunderland i Storbritannien.

Nissans innovative tankegang strækker sig ud over nul-emissions-mobilitet. Under betegnelsen PURE DRIVE producerer Nissan en lang række miljøvenlige biler med forbrændingsmotor, som takket være avancerede, grønne teknologier opnår førende brændstofeffektivitet i deres respektive klasser. Næste år præsenteres desuden 4. generation af Nissan Micra med en trykladet version af en helt ny 1,2-liters, 3-cylindret benzinmotor med direkte indsprøjtning og start-stopsystem en bil som tilbyder sprudlende performance og kun udleder 95 CO2/km.

Læs mere her

fredag den 13. august 2010

Nu kan du køre i bil og samtidig reducere CO2-produktionen!

Lyder det som en dårlig joke Det er det nu ikke. Virksomheden SponsorCar og miljøorganisationen ComonSense.org har indledt et utraditionelt samarbejde til fordel for miljøet.

De har netop skudt en kampagne i gang, hvor 1000 privatbilister lige nu og tre måneder frem kører rundt i hele landet med streameren "SÆNK FARTEN". Målet er ikke bare at få os til at sænke hastigheden på bilen men også farten på den globale CO2–produktion.

"Ved at sænke hastigheden med 30% udleder du 30% mindre CO2 og sparer samtidig 30% i brændstof–udgifter", fortæller Johnny Magnussen. Han er direktør i SponsorCar, der laver outdoor markedsføring på biler. "Nogle budskaber kan man bare ikke sidde overhørig. Derfor valgte jeg at indgå et nonprofit samarbejde med ComonSense.org for at få budskabet ud. Som far til to og en til på vej ramte det lige ned i maven på mig. Det handler jo ikke bare om den enkelte bilist, men om at få os alle sammen til at tænke over, hvordan vi opfører os overfor miljøet og vores fremtid".

En god investering

"SÆNK FARTEN" kampagnen er en god investering – både for miljøet og for den enkelte bilist, der kører med streameren. Det bekræfter to af SponsorCars medlemmer, Lars Østergaard fra Herlev og Agnes Fomsgaard fra Hobro. De nåede begge at få en af de 1000 streamere, der blev revet væk på bare 2½ time. "Jeg har kørt med mange forskellige streamere, bl.a. fordi jeg får op til 400 kroner for at køre med den i tre måneder. Men denne her gav mening for mig helt personligt", siger Lars Østergaard. "Hvis streameren kan få folk til at stoppe op og tage større ansvar både i trafikken og for vores efterkommere, så har jeg været med til at gøre en forskel".

For Agnes Fomsgaard har kampagnen allerede gjort en forskel i hendes hverdag. "Jeg tænker mere over, hvordan jeg kører nu. Før kunne jeg godt overhale en lastbil for så at dreje af ved næste afkørsel 500 meter fremme. Det gør jeg ikke mere, nu hvor jeg ved, hvor meget ekstra CO2 en opgasning medfører".

der giver mening
Det er præcis den effekt, ComonSense.org gerne vil opnå med kampagnen. "Hvis vi kan få den enkelte borger til at ændre på sin trafikadfærd, så er vi nået et stort skridt", siger Claus Thomsen, tidligere skovfoged og stifter af ComonSense.org. "Jeg mener, den enkelte borgers indsats i hele miljødebatten er stærkt undervurderet. Vi vil gerne være med til at skabe et bedre miljø, men tør ofte ikke være frontløbere eller synes ikke, det, vi kan gøre, batter i det store perspektiv. Men det gør det. Det handler ganske enkelt om at tage ansvar og bryde ud af flokken", siger Claus Thomsen, der selv er et godt eksempel på det.

Siden 2007 har han personligt investeret 3.5 millioner kroner i ComonSense.org, der ellers er baseret på frivillige hænder. "Når jeg hver dag går tur i skoven og ser træerne dø for øjnene af os alle sammen så er jeg tvunget til at reagere. Jeg kan jo ikke bruge pengene, når vi først har udslettet os selv", fortæller han. Siden kampagnen blev skudt i gang i starten af maj, har yderligere 2500 af SponsorCars medlemmer stillet sig i kø sig for at få en "SÆNK FARTEN" streamer. "Der har været en overvældende interesse for kampagnen her set i forhold til, hvad vi normalt oplever. For mig er det et tydeligt bevis på, at den almindelige borger gerne vil og kan – gøre en aktiv indsats for miljøet", afslutter Johnny Magnussen.

Læs mere her

søndag den 8. august 2010

LG indleder samarbejde med Formula 1?-holdet Red Bull Racing

LG Electronics er gået ind som hold- og teknikpartner for Red Bull Racing i FIA Formula One World Championship .

I kraft af det ny partnerskab med Red Bull Racing udvider LG sit succesfulde samarbejde med Formula 1 . LG Electronics er officiel global partner og teknikpartner for Formula 1 , hvilket medfører eksponering af mærket inden for en sportsgren, hvis tv-seertal er ét af de største i verden.
LG vil stille sine nyeste produkter til rådighed for Red Bull Racing både på banen og i holdets hovedkvarter. Der er tale om et tæt partnerskab, der giver LG nye muligheder for at opbygge mærkekendskab over for en bred målgruppe over hele kloden.

Med foreløbig fem topplaceringer i indeværende sæson er Red Bull Racing, med kørerne Sebastian Vettel og Mark Webber, én af favoritterne til at vinde mesterskabet. I 2009 brillerede holdet med en andenplads i Drivers (Vettel) og Constructors world championships. I verdensmesterskaberne 2010 fører holdet i både Drivers (Webber) og Constructor s.

Vi er utroligt glade for at byde LG velkommen som partner for Red Bull Racing, udtaler Christian Horner, chef for Red Bull Racing-holdet. LG Electronics er en fantastisk nyskabende virksomhed, der går godt i spænd med den kreative innovation, vi har inden for Red Bull Racing, og samarbejdet er et udtryk for, at Red Bull værdsætter partnere, der tænker i samme baner. Den kendsgerning, at vi er attraktive for et førende mærke som LG, er endnu et udtryk for de fremskridt, holdet har gjort i løbet af kort tid.

Det er spændende at se to af verdens førende nyskabende mærker LG Electronics og Red Bull Racing

i parløb som Formula 1 -partnere. "Life's Good" er et udtryk, som både LG og Red Bull Racing gør til virkelighed hver dag takket være teknologi, der giver millioner af mennesker verden over sindsoprivende spændende oplevelser ved at følge Formula 1 .

LG's nye partnerskab med Red Bull Racing er udtryk for vores mærkeløfte om at give mennesker en lidt bedre hverdag gennem såvel banebrydende tekniske innovationer som spændende oplevelser, fortæller Lottie Funck Ekelund, nordisk varemærke- og kommunikationschef i LG. Samarbejdet åbner desuden nye muligheder for LG med hensyn til markedsføringsaktiviteter og mediesamarbejde.

LG Electronics
LG Electronics, Inc., (KSE: 066570.KS) er en af verdens største og mest innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil kommunikation. Virksomheden har mere end 80.000 ansatte fordelt på 115 selskaber over hele verden. Den globale omsætning var i 2009 43,4 mia. USD. LG Electronics består af fem forretningsenheder: Home Entertainment, Home Appliance, Air Conditioning, Business Solutions og Mobile Communications. LG Electronics er også en af verdens største producenter af paneler til fladskærme, audio- og videoprodukter, mobiltelefoner, airconditionanlæg og vaskemaskiner.

LG Electronics har eksisteret i Norden siden oktober 1999. Få mere information www.lg.com.

Læs mere her

onsdag den 4. august 2010

Sønderjyder tjener penge på at køre i bil

Snusfornuft eller en god handel Fakta er, at der lige nu er en hel del glade bilister i Sønderjylland, der har fået flere penge mellem hænderne. De tjener nemlig 3000 kroner på at køre rundt i egen bil – og kan samtidig glæde sig over en billigere tele–fonregning.

Stigende priser på benzin, mad og andre forbrugsvarer har gjort det sværere for mange danskere at få hverdagens økonomi til at hænge sammen. Men ikke i Sønderjylland. Her er det både blevet billigere at køre i bil og tale i telefon for en række lokale bilister. De har hver en lille streamer siddende i bagruden på deres bil. Og det er den, der giver besparelser på husholdningsbudgettet.

Råd til mere i hverdagen
"Ved at køre med en streamer i tre måneder tjener den enkelte bilist fra 300–3000 kroner ", fortæller Johnny Magnussen. Han er direktør i SponsorCar, der laver outdoor markedsføring på biler. "Vi har omkring 50.000 bilister i vores kartotek, der jævnligt kører med streamere for virksomheder. Medlemskabet er gratis, og medlemmerne bestemmer selv, hvilke streamere, de vil køre med. Derfor vælger mange at reklamere for firmaer, de alligevel selv ville handle hos, da de samtidig får rabat på annoncørens produkter i dette tilfælde 500 kroners gratis taletid fra mobilselskabet M1".

En god handel
For ti lokale bilister er det blevet en ekstra god handel at bruge deres biler som reklame. De har været blandt de hurtige af SponsorCars medlemmer, der får mulighed for at få pakket bilen ind i reklamefolie og dermed tjene yderligere 3000 kroner. Selve indpakningen af bilerne foregår den 3. og 4. juni hos monteringsfirmaet KQ på Tingvejen 38 D i Vojens, hvor alle interesserede kan kigge forbi og se en helt almindelig familiebil blive forvandlet til en rullende reklamesøjle for M1.

Hjælp til selvhjælp
"Det er efterhånden almindeligt kendt og accepteret, at virksomheder bruger en del af deres markedsføringskroner på forskellige sponsorater. Lige fra at støtte den lokale idrætsforening
til igangsættelse af sociale initiativer. Selvom det er en branding af virksomheden, kommer
det jo os alle sammen til gode", siger Johnny Magnussen. "Idrætsforeningen får råd til bedre træningsfaciliteter, og virksomheden får sit navn på væggen i hallen. Og kan vi som mellemled både sikre vores kunder større synlighed og det enkelte medlem en økonomisk gevinst i hverdagen, så er det jo en win–win situation", afslutter han.

For yderligere information:

Johnny Magnussen
Tel.: 2970 0000
www.sponsorcar.dk

Mads Peter Veiby
Tel.: 30 200 300
www.m1.dk


Læs mere her