Viser opslag med etiketten omsætning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten omsætning. Vis alle opslag

torsdag den 17. januar 2013

Snart en realitet at bilen selvstændigt kan tage dig gennem køer på motorvejen

- Bosch arbejder mod autonom kørsel

Bosch tager nu de første skridt i udviklingen af fuldt autonome køretøjer.

Allerede i dag hjælper effektive køreassistentsystemer bilisterne med at nå sikkert og mere afslappet frem til målet. Antallet af disse systemer vil stige i de kommende år, og Bosch satser på at udvikle et system, som kan assistere bilisterne ved tæt trafik. Mere specifikt vil bilerne kunne bremse, accelerere og styre helt selvstændigt. Systemet kaldes for en køassistent, og aktiveres, når hastigheden er under 50 km/t og skal være i stand til at håndtere de fleste stop-&-go trafiksituationer.

Fuld autonom kørsel vil ske et skridt ad gangen. I de følgende år vil funktioner og systemer forbedres for at opfylde krav om stadigt højere hastigheder og mere komplekse køresituationer. Endelig vil køassistentsystemet udvikle sig til køreassistenten, der fungerer som en highway pilot, og derefter vil autonom kørsel være en realitet.

Den første generation af køassistenten forventes at gå i serieproduktion i 2014.

Bosch-koncernen er en førende international virksomhed med fokus på teknik og serviceydelser. I regnskabsåret 2011 havde koncernen med autoteknik, energi- og bygningsteknik, industriteknik samt forbrugsgoder mere end 300.000 ansatte og en omsætning på 51,5 milliarder euro. Bosch-koncernen omfatter Robert Bosch GmbH og mere end 350 datter- og regionalselskaber i ca. 60 lande. Inkl. distributionspartnere er Bosch repræsenteret i ca. 150 lande. Dette globale netværk af udvikling, produktion og salg er forudsætningen for yderligere vækst. I 2011 brugte Bosch ca. 4,2 milliarder euro på forskning og udvikling og anmeldte over 4.100 patenter på verdensplan. Det er Bosch-koncernens mål at forbedre livskvaliteten med produkter og serviceydelser, der er innovative, nyttige og attraktive. På den måde tilbyder Bosch teknologi over hele verden, der er Invented for life .

Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som Værksted for finmekanik og elektroteknik . Robert Bosch GmbH's virksomhedsstruktur sikrer Bosch-koncernen økonomisk uafhængighed. Den giver virksomheden mulighed for at foretage langsigtet planlægning og betydelige investeringer for at sikre fremtiden. 92 % af kapitalandelene i Robert Bosch GmbH ejes af den almennyttige fond Robert Bosch Stiftung GmbH. Stemmeretten udøves i overvejende grad af Robert Bosch Industrietreuhand KG, der varetager virksomhedens ejerfunktion. De øvrige andele ejes af familien Bosch og Robert Bosch GmbH. Flere informationer på www.bosch.dk og www.bosch-presse.de

Læs mere her

tirsdag den 5. oktober 2010

Flere danskere gør bilen klar til salg

Markant flere danskere skiller sig i øjeblikket af med den gamle bil for at købe en ny. Læs her, hvordan du vedligeholder og gør bilen klar til salg, så du får mest muligt for den.

Efter to år med vigende salg af nye biler, har nybilsalget for alvor fået ekstra hestekræfter. Fra januar til august steg salget af nye personbiler med 35 procent fra 71.795 i 2009 til 96.901 i år, viser tal fra Danske Bilimportører.

Samtidig er brugtvognssalget vokset tilsvarende, lyder meldingerne fra bl.a. BCA Autoauktion i Vejle samt BilZonen i København.

Rekordomsætning to år i træk
Danskerne har fået mere luft i privatøkonomien. Vi har oplevet en omsætningsrekord i 2009 og 2010, idet vi sælger markant flere brugte biler fra selskaber, der arbejder med leasing, udlejning og finansiering samt herudover en masse biler fra advokater og private danskere. Salget af brugte biler fra erhvervslivet er fra 2008 til 2010 steget med 40 procent. I samme periode er salget af biler fra private danskere vokset 100 procent, siger Finn Haargaard, direktør i BCA Autoauktion.

Den samme tendens kan man nu også mærke hos BilZonen i København. Efter et fald på 14 procent i perioden marts til august 2010 sammenlignet med året før, er brugtbilssalget nu igen vokset hos BilZonen.

Flere nye og leasede biler sætter gang i salg
Årsagen til at flere biler sættes til salg, hænger sandsynligvis sammen med, at udbuddet af små biler med ESC og andet attraktivt udstyr, er blevet billigere og i øjeblikket købes i stor stil. Endelig leaser flere i dag deres bil, og det betyder, at de skal af med den eksisterende bil.

BilZonen oplyser desuden, at køb og salg mellem private bilejere også er vokset.

Flere private sælger
Vores analyser viser, at der i det generelle brugtbilsmarked er sket en markant stigning i antallet af private danskere, der forsøger at sælge deres bil selv. Antallet af private bilannoncer er skudt i vejret med 23 procent, mens det gennemsnitlige antal forhandlerannoncer er faldet med 3 procent i samme periode, siger Peter Højer Jørgensen fra BilZonen.

Bilejere, der overveje at skifte fra brugt til nyt, bør vedligeholde deres bil gennem hele ejerskabet, lyder rådet fra auktionshusene og Applus+ Bilsyn, der hvert år løber over 500.000 biler igennem.

Ved at syne bilen og pleje den fast sikrer man, at sliddet reduceres til det minimale. På den måde får man det optimale ud af bilen, når den skal sælges videre eller indgå i en byttehandel i forbindelse med købet af en ny bil, siger Arne Willerslev-Legrand, adm. direktør hos Applus+ Bilsyn.

Applus+ Bilsyn vurderer, at det voksende salg af brugte biler fortsætter i de kommende år, fordi danskerne har holdt igen med penge til nye biler henover finanskrisen. I forbindelse med det stigende køb og salg mellem private danskere anbefaler han, at en brugtbil altid har fået en brugtbilsattest, inden den sættes til salg.

Få en uafhængig vurdering af bilen
Brugtbilsattesten fra Applus+ giver en uafhængig vurdering af bilens tilstand her og nu. Det betyder, at køberen præcist ved, hvad han får for pengene, og han f.eks. skal bruge ekstra penge på udbedringer. På samme måde har sælgeren sin troværdighed i behold, da han har dokumentation for bilens kvalitet, siger Arne Willerslev-Legrand.

Faktaboks: Sådan holder du bilen i form frem til salg / Applus+ Bilsyn, BilZonen og BCA Autoauktion

- Vask bilen
Det lyder banalt, men er vigtigt. Din bil bliver hurtigt beskidt, især hvis du kører på motorvej og landevej eller inde i byerne, hvor trafikken udleder mange partikler. Vask din bil ofte og fjern snavs i overfladen især fulgleefterladenskaber eller spor efter nedfalden frugt, inden de efterlader permanente spor i lakken.

- Hold kabine lugtfri og i orden
Rygning i bilen sætter duftspor og farver interiøret efter blot et år. Ryger du i bilen, bør du jævnligt tørre sæder, paneler og instrumentbræt mv. af, så tobakken ikke sætter sig og efterlader varige skader. Hund giver også lugtproblemer. Med fordel kan du selv behandle ventilationsanlægget med en såkaldt aircon cleaner , som blandt andet fås hos Applus+.

- Erstat vokskluden med TC Nano
Når din bilen er vasket, bør du minimum én gang om året give lakken en TC Nano-behandling. Behandlingen er den moderne erstatning for traditionel voks, og du kan nemt selv foretage den. Søg eventuelt råd i din synshal. Behandler du to gange årligt, øger du blot beskyttelsen.

- Puds ruderne
Bilen skal vaskes, og vinduerne skal pudse. Det gælder også indvendigt.
- Hold fælgene rene
Beskidte fælge med masser af støv fra bremseskiverne, kan vidne om, at sælger har kørt lidt for friskt til.

- Åbn motorhjelmen
Sørg for løbende at tjekke olieniveau på motoren samt, at der er tilstrækkeligt med bremsevæske (husk: bremsevæske skal udskiftes ca. hvert andet år). Tjek aircondition og kølesystemets væskeniveau og test regelmæssigt pærer, lys, blinklys og sikringer på bilen.

- Undgå rust
Undervognen er mest udsat for rust, og derfor er det en god idé at få den undersøgt og eventuel undervognsbehandlet. Er din bil allerede ved at ruste, vil den hurtigt tage ekstra skade, når der i løbet af efteråret og vinteren falder store mængder regn, og vejene sprøjtes med salt. Din synshal tilbyder en særlig RustAttest, som rådgiver dig om, hvornår og hvordan du bør gribe ind for at få den bedste kørselsøkonomi.

- Tjek dæk
Undersøg dækkene for fejl og synlige skader som buler og sprækker på siden samt dækmønster som er ujævnt slidt. En jævnlig inspektion af dine dæk er især påkrævet, hvis de er gamle. Mål lufttrykket, for ud over at det har betydning både for sikkerhed og økonomi, så ligger din bil bedre på vejen under en prøvekørsel.

Læs mere på www.bilsyn.dk

Læs mere her

søndag den 8. august 2010

LG indleder samarbejde med Formula 1?-holdet Red Bull Racing

LG Electronics er gået ind som hold- og teknikpartner for Red Bull Racing i FIA Formula One World Championship .

I kraft af det ny partnerskab med Red Bull Racing udvider LG sit succesfulde samarbejde med Formula 1 . LG Electronics er officiel global partner og teknikpartner for Formula 1 , hvilket medfører eksponering af mærket inden for en sportsgren, hvis tv-seertal er ét af de største i verden.
LG vil stille sine nyeste produkter til rådighed for Red Bull Racing både på banen og i holdets hovedkvarter. Der er tale om et tæt partnerskab, der giver LG nye muligheder for at opbygge mærkekendskab over for en bred målgruppe over hele kloden.

Med foreløbig fem topplaceringer i indeværende sæson er Red Bull Racing, med kørerne Sebastian Vettel og Mark Webber, én af favoritterne til at vinde mesterskabet. I 2009 brillerede holdet med en andenplads i Drivers (Vettel) og Constructors world championships. I verdensmesterskaberne 2010 fører holdet i både Drivers (Webber) og Constructor s.

Vi er utroligt glade for at byde LG velkommen som partner for Red Bull Racing, udtaler Christian Horner, chef for Red Bull Racing-holdet. LG Electronics er en fantastisk nyskabende virksomhed, der går godt i spænd med den kreative innovation, vi har inden for Red Bull Racing, og samarbejdet er et udtryk for, at Red Bull værdsætter partnere, der tænker i samme baner. Den kendsgerning, at vi er attraktive for et førende mærke som LG, er endnu et udtryk for de fremskridt, holdet har gjort i løbet af kort tid.

Det er spændende at se to af verdens førende nyskabende mærker LG Electronics og Red Bull Racing

i parløb som Formula 1 -partnere. "Life's Good" er et udtryk, som både LG og Red Bull Racing gør til virkelighed hver dag takket være teknologi, der giver millioner af mennesker verden over sindsoprivende spændende oplevelser ved at følge Formula 1 .

LG's nye partnerskab med Red Bull Racing er udtryk for vores mærkeløfte om at give mennesker en lidt bedre hverdag gennem såvel banebrydende tekniske innovationer som spændende oplevelser, fortæller Lottie Funck Ekelund, nordisk varemærke- og kommunikationschef i LG. Samarbejdet åbner desuden nye muligheder for LG med hensyn til markedsføringsaktiviteter og mediesamarbejde.

LG Electronics
LG Electronics, Inc., (KSE: 066570.KS) er en af verdens største og mest innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil kommunikation. Virksomheden har mere end 80.000 ansatte fordelt på 115 selskaber over hele verden. Den globale omsætning var i 2009 43,4 mia. USD. LG Electronics består af fem forretningsenheder: Home Entertainment, Home Appliance, Air Conditioning, Business Solutions og Mobile Communications. LG Electronics er også en af verdens største producenter af paneler til fladskærme, audio- og videoprodukter, mobiltelefoner, airconditionanlæg og vaskemaskiner.

LG Electronics har eksisteret i Norden siden oktober 1999. Få mere information www.lg.com.

Læs mere her

lørdag den 31. juli 2010

Antallet af nyindregistrerede biler med ESP® stiger yderligere

Små biler for det meste stadig ikke udstyret med antiudskridningssystem

60 procent af alle nyindregistrerede køretøjer i Europa havde i 2009 ESP®
Stadig flere små biler med det aktive sikkerhedssystem
I Tyskland har 80 procent af alle nyindregistrerede biler ESP®

Andelen af nyindregistrerede køretøjer med elektronisk stabiliserings-program (ESP®) er i 2009 steget fra 55 til 60 procent. Som data fra en Bosch-undersøgelse viser, skyldes dette især den kraftige vækst ved små biler. I denne klasse steg antallet af køretøjer med ESP® på de fem største markeder i Europa inden for et år fra 23 til 39 procent. Installationsraten er stadig betydeligt mindre ved de mindste køretøjer, A-segmentet. Her faldt den på grund af en usædvanlig stor efterspørgsel efter meget billige køretøjer fra 20 til 17 procent. I to lande faldt den totale procentdel med hver et procentpoint i Tyskland til 80 og i Frankrig til 41. I alle andre lande steg andelen imidlertid yderligere, f.eks. i Spanien til nu 72 og i Italien til 56 procent.

Bosch imødeser de kommende måneder med optimisme. Således har flere producenter også i 2009 gjort ESP® til standardudstyr i nye modeller. I november 2011 træder et EU-direktiv fra 2009 i kraft, ifølge hvilket alle nye personbils- og erhvervskøretøjsmodeller skal være udstyret med det aktive sikkerhedssystem. Fra november 2014 gælder dette for alle erhvervskøretøjer. ESP® stabiliserer køretøjet i kritiske situationer og kan ifølge neutrale undersøgelser forhindre næsten hver anden soloulykke, som er alvorlig eller har dødelig udgang. Dermed er ESP® det vigtigste sikkerhedssystem i bilen efter sikkerhedsselen og før airbaggen.

Verdensomspændende aktiviteter for større trafiksikkerhed
I marts 2010 udnævnte de Forenede Nationers (FNs) general-forsamling årene 2011 til 2020 til årtiet for trafiksikkerhed; for til trods for fremskridt i mange lande er antallet af dræbte i trafikken steget yderligere i de senere år. Der dør hvert år ca. 1,3 millioner mennesker i trafikulykker og ifølge FN bliver ca. 50 millioner kvæstet. Målet med initiativet er at halvere det antal trafikdræbte, der er forudsagt i år 2020. Foruden en forbedring af vejnettet vil der blive sat ind på udvikling og udbredelse af aktive sikkerhedssystemer.

Vurderingsprogrammet til nye biler NCAP (New Car Assessment Program) i Europa inkluderer nu ESP®, som redder liv, i deres vurderingskriterier. Siden starten af 2010 kan køretøjsmodeller kun opnå den bedste vurdering på fem stjerner, hvis ESP® er standard-udstyr. På den baggrund har EURO NCAP for nylig startet et nyt initiativ, som skal fremhæve vigtigheden af de sikkerhedssystemer, som bilproducenterne tilbyder, endnu kraftigere. Detaljer i forbindelse med dette initiativ præsenteres den 13. juli ved en event arrangeret af eSafety Challenge et kommunikationsinitiativ fra FIA, det internationale automobilforbund, og Europa-Kommissionen.

Mange års aktivitet for mere sikkerhed
Bosch startede allerede i 1978 produktionen af det første aktive sikkerhedssystem, antiblokeringssystemet ABS. I 1987 fulgte antispinreguleringen ASR og i 1995 ESP®. I den nye A8 fra Audi gik det forudseende nødbremsesystem fra Bosch for nylig i serieproduktion som option. Hvis systemet registrerer fare for påkørsel, advarer det chaufføren og støtter ved nedbremsning. Hvis en ulykke er uundgåelig, udløser det kort før sammenstødet en fuldstændig opbremsning, hvilket reducerer ulykkens omfang betragteligt.

Bosch-koncernen er en førende international virksomhed med fokus på teknik og serviceydelser. Koncernen havde med auto- og industriteknik samt forbrugsgoder og bygningsteknik i regnskabsåret 2009 ca. 275.000 ansatte og en omsætning på 38,2 milliarder euro. Bosch-koncernen omfatter Robert Bosch GmbH og mere end 300 datter- og regionalselskaber i over 60 lande. Inkl. distributionspartnere er Bosch repræsenteret i ca. 150 lande. Dette globale netværk af udvikling, produktion og salg er forudsætningen for yderligere vækst. Bosch bruger mere end 3,5 milliarder euro om året på forskning og udvikling og anmelder over 3.800 patenter på verdensplan. Med alle sine produkter og serviceydelser øger Bosch livskvaliteten med innovative og nyttige løsninger.
Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som Værksted for finmekanik og elektroteknik . Robert Bosch GmbH's virksomhedsstruktur sikrer Bosch koncernen økonomisk uafhængighed. Den giver virksomheden mulighed for at foretage langsigtet planlægning og betydelige investeringer for at sikre fremtiden. 92 % af kapitalandelene i Robert Bosch GmbH ejes af den almennyttige fond Robert Bosch Stiftung GmbH. Stemmeretten udøves i overvejende grad af Robert Bosch Industrietreuhand KG, der varetager virksomhedens ejerfunktion. De øvrige andele ejes af familien Bosch og Robert Bosch GmbH.

Læs mere her

fredag den 30. juli 2010

Følg Post Danmark Rundt på Krak.dk

år Post Danmark Rundt-feltet for 20. gang triller gennem Danmark fra den 4. 8. august, så har du nu muligheden for at se ruten i detaljer på Krak.dk

I samarbejde med Post Danmark Rundt har Krak lagt alle seks etaper ud på Krak.dk, hvor brugerne nu kan zoome helt ind på hvert eneste sving på etaperne, eller se hele ruten fra oven ved hjælp af luftfoto.

Post Danmark Rundt er landets største sportsbegivenhed, og løbet forventer flere end en 500.000 tilskuere langs de danske veje. På Krak.dk er der nu mulighed for at planlægge helt præcis i hvilket sving, man skal tage opstilling for at få det bedste kig, når feltets 128 ryttere suser forbi.

- Vi har lavet kort over Danmark i mange år, både i vores kortbøger og på nettet. Det er helt naturligt, at vi nu går fra at vise et normalt Danmarkskort til at vise, hvad der helt aktuelt sker i Danmark lige nu, forklarer Claus Thor Nielsen, der er onlinechef for Krak.dk.

Aftalen mellem Post Danmark Rundt og Krak betyder, at Krak fremover er officiel kort partner for Post Danmark Rundt og leverandør af både printede og digitale kort til løbet. Krak leverer de mest detaljerede og opdaterede kort på markedet.

- Vi er rigtig glade for den aftale, vi har lavet med Krak.dk, og for den eksponering løbet får på Krak.dk. Vi glæder os til at arbejde videre med Krak, og det næste skridt gælder World Cup i København i 2011, udtaler Jesper Worre, der er direktør for Post Danmark Rundt.

Post Danmark Rundt ruten kan ses på Krak.dk fra den 26. juli.

Fakta:

For mere information:
Lotte Wøldiche Præstgaard, Marketingchef, Krak, tlf. 28 45 10 02
Jesper Worre, Direktør, Post Danmark rundt, tlf. 43 26 28 02

Om Eniro Danmark A/S
Eniro er den førende udbyder af online søgetjenester og telefonbøger på det nordiske marked. Eniros søgetjenester forbinder købere med sælgere, og gør det nemt at finde firmaer, personer og kort ved at bruge Eniros online søgetjenester, telefonbøger samt oplysnings- og mobiltjenester. Eniro har afdelinger i Sverige, Danmark, Norge, Finland og Polen.

Eniroaktien er registreret på børsen i Stockholm og koncernen har omkring 5.000 ansatte. I 2009 var omsætningen på 6.581 mio. SEK. med EBITDA på 1.807 mio. SEK.Eniro Danmark er af de førende medievirksomheder på det danske marked og udgiver blandt andet søgetjenesterne Krak.dk og Eniro.dk samt telefonbøgerne Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger. I Danmark er der omkring 400 ansatte. I 2009 blev Eniro Danmark kåret som en af Danmarks bedste arbejdspladser i konkurrencen Great Place To Work.

Læs mere her

mandag den 26. juli 2010

Turister på glatte dæk øger risikoen for sammenstød

Antallet af turister, der overnatter på danske feriesteder mere end fordobles fra juni til juli. Mange kører stadig rundt på vinterdæk, der bremser langsomt og øger risikoen for sammenstød. Få de rigtige dæk på bilen, lyder ekspertrådet.

Vi får mange flere turister på vejene i Danmark og i Europa fra juni til juli, og det stiller store krav til bilen. Mange danskere har stadig ikke fået skiftet til sommerdæk på dette tidspunkt. Det gør det sværere at bremse hurtigt, og det er farligt, når vejene er fyldt med biler, der skal frem. Desuden spilder man mange penge på at bruge sine vinterdæk om sommeren .

Sådan siger adm. direktør hos Continental Dæk Danmark A/S, Georg Nielsen i en kommentar til de mange turister, som fylder de danske landeveje i juli og skaber køer med risiko for sammenstød.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af turister i Danmark vokser eksplosivt henover sommeren. I 2007, 2008 og 2009 steg antallet af overnatninger på hoteller, kroer og andre feriesteder fra ca. fire og en halv mio. overnatninger i juni til godt ti mio. overnatninger i juli.

Hver tredje bil kører med vinterdæk
Applus+ Bilsyn oplyste i juni, at ca. hver tredje eller fjerde bil, der kommer til bilsyn, stadig kører rundt med vinterdæk.

Selvom det ikke er noget vi fører statistik over, er meldingerne fra vores folk ude i landet enslydende. Mellem hver tredje og fjerde bil, der kommer ind i vores synshaller, kører stadig rundt på vinterdæk, siger adm. direktør for Applus+ Bilsyn, Arne Willerslev-Legrand.

Undersøgelser viser, at sommerdæk bremser markant hurtigere på varm og tør vej end vinterdæk.

Alle tests af sommerdæk versus vinterdæk viser entydigt, at sommerdæk altid bremser en bil hurtigere end vinterdæk. Det betyder, at turister og andre, der kører rundt med vinterdæk, vil bremse og køre mere sikkert, hvis de skifter til sommerdæk med det samme. Derfor anbefaler vi, at turisterne hurtigst muligt skiller sig af med vinterdæk, siger Georg Nielsen, Continental Dæk Danmark A/S.

Faktaboks: Gør sommerdækkene klar
Loven kræver 1,6 mm som minimum, men det kan være for lidt, hvis du skal rejse langt i bilen. Er bilen læsset tungt, skal du have ekstra luft i dækkene.
Mål lufttrykket i dækkene. Du kan ofte se det korrekte tryk på indersiden af bilens fordør eller i din bils instruktionsbog. Er dækkene pumpet korrekt, bruger din bil desuden mindre brændstof.
Billedtekst:
Det er højsæson for turister på vejene. Mange kører fortsat med vinterdæk, som bremser dårligere end sommerdæk tør og våd vej.

For flere oplysninger, kontakt venligst:
Adm. direktør hos Continental Dæk Danmark A/S, Georg Nielsen, telefon: + 45 43 23 04 00

Baggrund til redaktionen

Denne historie er sendt ud på vegne af Continental Dæk Danmark A/S. Med en omsætning på mere end 20,0 mia. euro i 2009 er Continental på verdensplan blandt de største leverandører i bilindustrien. Som leverandør af bremsesystemer, systemer og komponenter til motorer og chassiser, elektronik til køretøjer, dæk og såkaldte tekniske gummidele, bidrager virksomheden til sikkerheden i trafikken og global beskyttelse af klimaet. Continental er desuden en af de førende udviklere indenfor netbaseret kommunikation til bilindustrien. Virksomheden råder over ca. 134.500 medarbejdere i 46 lande.

Continental Dæk Danmark A/S i Brøndby beskæftiger 27 medarbejdere, der forhandler dæk til personvogne, lastvogne, varevogne og industrien. Læs mere på http://www.conti.dk" target="_blank">www.conti.dk og http://www.conti-truck-tires.com/dk" target="_blank">www.conti-truck-tires.com/dk>

Læs mere her

tirsdag den 20. juli 2010

Danskerne er vilde med brugte biler

Salget af de brugte biler er for alvor kommet op i tempo. I juni blev der solgt 43.870 brugte biler.

Det er gode tider for bilforhandlerne. Onsdag kunne De Danske Bilimportører melde om et meget stort nybilsalg, og nu viser en opgørelse som BilBasen har lavet, at der blev solgt over 43.000 brugte personbiler i juni måned. Det er 11,5 procent mere end samme måned sidste år.

I det hele taget har 2010 været et godt år indtil videre for landets forhandlere af brugte biler. Samlet er der indtil videre handlet knap 240.000 personbiler i årets første seks måneder, hvilket er en stigning på 9,2 procent sammenlignet med første halvår 2009.

Det er gode nyheder, og jeg har opjusteret mine forventninger til det samlede brugtbilsalg for hele 2010, således, at jeg nu forventer en omsætning på 480.000 brugte personbiler og omkring 100.000 brugte varebiler, siger Kenneth Andersen, administrerende direktør for BilBasen.

Hans optimisme deles af Bilbranchen under Dansk Industri, der repræsenterer omkring 500 bilforhandlere.

"At personbilsalget er så stærkt tilbage, er over al forventning. Danskerne har hurtigt genvundet tilliden til økonomien, og bilforhandlerne har været gode til at tilpasse deres produkter til de nye tider," siger Jens Enghave, konsulent i Bilbranchen, der også har opjusteret forventningerne til nybilsalget.

"På baggrund af vores seneste prognoser og stabiliseringen af nationaløkonomien, regner jeg med at de gode takter vil fortsætte resten af året, og antallet af nyregistreringer af personbiler lander på omkring 140.000," fortæller Jens Enghave.

Stigende priser

En anden væsentlig faktor som alt andet lige må skabe glæde i regnskabsafdelingerne hos bilforhandlerne er det faktum, at priserne på brugte biler stiger markant i øjeblikket.

Bilforhandlerne sælger for det første flere biler, og samtidig er priserne stigende. Det er en meget positiv situation, konstaterer Kenneth Andersen, der mener, at situationen på brugtbilmarkedet er vendt på hovedet i forhold til efteråret 2008 og hele 2009, hvor forhandlerne solgte færre biler til lavere priser.

BilBasen laver hver måned et prisindeks for prisudviklingen på forhandlernes udsalgspriser, og det har været konstant stigende i hele 2010. Faktisk er priserne på brugte biler steget uafbrudt siden august sidste år.

Læs mere her