lørdag den 31. oktober 2015

Vind med vilje


150 kunder var på rundvisning hos Bin2Bil A/S i Holbæk og fik samtidig en vitaminindsprøjtning med hjem, da den dobbelte verdensmester i roning, Mette Bloch, holdt oplæg om, hvordan man kan mentaltræne sig til sejr. Der var også åndelig føde i form af en udstilling med værker fra Isefjordskunstnerne, som kunderne også kunne hilse på.- Man skal forestille sig dét, man gerne vil have. Og ikke dét, man ikke vil have. For man får dét, man fokuserer på. Find det bedste inden for det regelsæt, du er underlagt. Find fordelene i situationen. Hvis det øser ned, så sig til dig selv: "Yes, det er regnvejr. Det er til min fordel. Det er faktisk fordelsvejr."

Sådan lød nogle af de mange kontante råd fra den flerdobbelte medaljevinder i roning, Mette Bloch, da hun holdt oplæg ved et kundearrangement hos bilforhandleren Bin2Bil i Holbæk forleden aften. Mette Bloch er 10 gange dansk mester, fem gange nordisk mester og dobbelt guldmedaljevinder ved verdensmesterskaberne.

I sit oplæg tog hun udgangspunkt i, hvordan hun sammen med mange andre unge arbejdede sig op fra almindelig træning på Bagsværd sø og til hun med hjælp fra sin far, der fungerede som hendes træner, stod på podiet ved verdensmesterskaberne og fik guldmedaljen hængt om halsen.

Et sjældent indblik bag skranken
Oplægget om, hvordan man kan træne sig mentalt til en sejr, var en del af et arrangement, hvor bilforhandleren Bin2Bil A/S i Holbæk havde besøg af 150 kunder, som havde taget imod invitationen til at se, hvordan en moderne bilforhandler fungerer bag serviceskranken.

Kravene til værkstederne stiger fra både bilimportørernes og kundernes side, og de besøgende fik et sjældent indblik i, hvad der i dag skal til for at drive et moderne autoværksted med pladeværksted, mekanisk værksted og lokale servicetilbud, der hos Bin2Bil blandt andet tæller dækopbevaring og gratis eftersyn af en række funktioner på bilen.
- Vi har netop bygget 250 kvadratmeter til vores 350 meters opbevaringshal, så nu har vi 600 kvadratmeter under tag, hvor vi opbevarer kundernes dæk. Og det er jo aktuelt nu her, hvor vi snart skal til at skifte fra sommerdæk til vinterdæk, fortalte værkstedschef Kristian Haubjerg blandt andet under sin guidede tur rundt på de store faciliteter på Bilbyen 2 i Holbæk, hvor Bin2Bil A/S i dag har i alt 5.500 kvadratmeter under tag.
- Og nu vi er ved dækkene, så kan jeg oplyse, at alle biler, der kommer til service, får foretaget gratis tjek blandt andet af sporing. For hvis ikke bilens styretøj er sporet korrekt, så kan man opleve dårlige køreegenskaber ligesom dækkene slides ujævnt, fortalte Kristian Haubjerg blandt andet.

Naturgummi fra mælkebøtter
Adm. direktør Georg Nielsen fra Continental Dæk Danmark A/S fortalte om, hvordan den tyske koncern, arbejder med forskning og udvikling inden for både teknologi og dæk for at fremme trafiksikkerheden.
- Når en bil skal stå fast på vejen, er dækkets kvaliteter og egenskaber af afgørende betydning. En væsentlig ingrediens er naturligvis naturgummiet, og her har Continentals teknikere i samarbejde med førende forskere på området fundet ud af at udvinde naturgummi fra roden på en speciel mælkebøtte. Derved kan verdens bestand af gummitræer skånes, fortalte Georg Nielsen, der i sit oplæg også kom ind på vigtigheden af at have de rigtige dæk på til årstiden.
- Når vejtemperaturen nærmer sig syv grader, er det tid til at skifte til vinterdæk. Præcis hvornår og hvilke dæk, du skal vælge til din bil, kan eksperterne hos din bilforhandler og dit dækcenter vejlede om, sagde han og opfordrede deltagerne til at få en snak med repræsentanterne fra Bin2Bil, der var til stede ved arrangementet.

Continental har med dækket TS850 netop vundet en række topplaceringer i årets test af vinterdæk, og blev i sidste måned kåret som vinder for tredje år i træk i den store internationale test, der udføres af den tyske bilorganisation ADAC.

Noget til sanserne
Udover let forplejning til de fremmødte var arrangementet var også krydret med et kulturelt indslag, idet Bin2Bil har indledet et samarbejde med Isefjordskunstnerne, hvis værker pryder flere af væggene både i showroom, på gange og i mødelokaler.
- Vi er jo en del af et levende lokalsamfund og vi synes, det er fantastisk med indtryk til sanserne, der rækker lidt ud over bildesign og teknik, siger marketingansvarlig Thomas Petersen fra Bin2Bil.

Bin2Bil er autoriseret forhandler af Volvo, Renault, Dacia, Ford og Mazda. Den voksende bilforhandler sælger 1.500 biler om året og beskæftiger 63 medarbejdere.


Yderligere information:
• Continental Dæk Danmark A/S, adm. direktør Georg Nielsen, georg.nielsen@conti.de, tlf 43 23 04 45
• Foredragsholder Mette Bloch, mette@mettebloch.dk, tlf 22 62 01 61
• Bin2Bil A/S, marketingansvarlig Thomas Petersen, tp@bin2bil.dk, tlf 59431101

Læs mere her

tags: Danmark, mesterskab, direktør, Volvo, bilen, kunst, Mazda, Holbæk, Renault, teknologi, bilforhandler, organisation, Continental, Ford,

fredag den 30. oktober 2015

Porsche Macan GTS – den rendyrkede sportsvogn blandt SUV'erne


Mere ydelse, mere køredynamik, mere køreglædeDen nye GTS-variant af Macan er inspireret fra motorsporten – ligesom alle andre Porsche modeller med denne forkortelse. 20 hk mere ydelse end Macan S, en opdateret undervogn og forstærkede bremser sikrer den rette udrustning. Med 360 hk og 500 Nm rangerer Macan GTS1) mellem Macan S2) og Macan Turbo3), når det gælder ydelse og drejningsmoment. Det tekniske grundlag udgøres af den treliters V6-biturbomotor fra Macan S. Med ombord er også Porsche dobbeltkoblingsgearkassen (PDK) samt Porsche Traction Management (PTM) med variabel kraftfordeling mellem for- og bagakslen. Dermed klarer Macan GTS spurten fra 0 til 100 km/h på 5,2 sek. – med Sport-Chrono-pakke på kun 5,0 sek. Dens tophastighed er 256 km/h. Udstyr i det typiske GTS-design fuldender det sportslige indtryk.

Macan GTS kombinerer et højt niveau af typisk Porsche køredynamik med en imponerende anvendelighed i dagligdagen. En mere sportsligt afstemt PASM-undervogn med 15 mm sænkning er en del af GTS-udstyret ligesom de matsort lakerede 20" fælge i RS Spyder-design med forskellige dæktyper. De standardmonterede GTS-sportssæder med midterstykker i Alcantara, flere Alcantara-elementer i kabinen samt et sportsudstødningsanlæg med en velklingende lydkulisse passer også perfekt til lejligheden. Det nye Porsche Communication Management (PCM) får sin SUV-debut i Macan GTS. Den eksklusive multitouchscreen byder sammen med Connect Plus-modulet (ekstraudstyr) på onlinenavigation med trafikinformationer i realtime og integrering af smartphones via Apple CarPlay®.

Udvendigt kan man genkende Macan GTS på de sorte detaljer – over skulderlinjen i højglans, på de lavere karrosseriområder i mat skær. Og på en særlig variant af sport-design-pakken, her som standard og ligeledes med GTS-specifikt farvedesign. For første gang fås Macan GTS som ekstraudstyr også med LED-forlygter inklusive Porsche Dynamic Light System Plus. De sikrer en optimal oplysning af kørebanen under alle forhold.

Takket være sine særlige kvaliteter byder den nye Macan GTS på endnu mere køreglæde og endnu mere Porsche fornemmelse. Og dermed understreger Porsche endnu en gang ambitionerne: Macan er sportsvognen blandt de kompakte SUV'er.

Macan GTS lanceres i Danmark foråret 2016. Prisen inklusive moms og landespecifikt udstyr ligger fra DKK 1.523.409 inkl. moms og afgifter. Modellen kan allerede nu bestilles hos Danmarks to autoriserede Porsche Centre: Porsche Center Sjælland og Porsche Center Jylland.

1) Macan GTS: brændstofforbrug ved bykørsel 8,5-8,8 km/l, landevejskørsel 12,8-13,5 km/l, blandet kørsel 10,9-11,4 km/l;

CO2-emissioner 207-215 g/km; energiklasse F.

2) Macan S: brændstofforbrug ved bykørsel 8,6-8,8 km/l, landevejskørsel 13,2-13,7 km/l, blandet kørsel 11,1-11,5 km/l;

CO2-emissioner 204-212 g/km; energiklasse F.

3) Macan Turbo: brændstofforbrug ved bykørsel 8,5-8,7 km/l, landevejskørsel 12,8-13,3 km/l, blandet kørsel 10,9-11,2 km/l;

CO2-emissioner 208-216 g/km; energiklasse F.

1)-3) Interval afhængigt af den valgte dækstørrelse.



tags: Danmark, Sjælland, Jylland, 2016, landevej, Porsche, sportsvogn, motorsport, energi, moms, Management, brændstof, fælg, gearkasse, udstødning, bremser,

torsdag den 29. oktober 2015

Dagens nyheder - Læs bla. om Sådan bliver du din egen bilbarista

Californien vil køre på sol: Ladestandere til elbiler overalt
En række nye initiativer i flere lande skal øge andelen af elbiler på vejene – nu vil Californien også være med på moden med mindst én million elbiler
Læs mere her

Dyreste felt nogensinde: Her er de nominerede til Årets Bil
31 kandidater var i spil til de fem pladser i finalen – her er de fem nominerede til Årets Bil 2016
Læs mere her

Volkswagen stopper salg af snydebiler i EU
Danmark har stoppet salget for knap en måned siden, men nu sætter VW et officielt stop for al salg i EU
Læs mere her

Italiensk sportsvogn ræser frem på børsen i New York
Fiat-Chrysler sælger ti procent af Ferrari for at betale gæld, og salget går godt på børsen i New York
Læs mere her

Smugkig: Nu vil Yamaha bygge en bil
Ja, du læste rigtigt – en af verdens største motorcykel-producenter tager en konceptbil med til bilmessen i Tokyo
Læs mere her

Sådan femdobler du skrotbunkens pris
I en ny programserie hjælper vi dig med at komme af med din bil
Læs mere her

Ferrari ræser ind på børsen i USA
Den italienske debutaktie stiger med 17 procent efter børsåbningen i New York onsdag
Læs mere her

Tilbage til fremtiden: Sådan ville McFlys bil se ud i dag
Toyota har løftet sløret for en konceptbil baseret på en 30 år gammel model, der trods sin alder er usædvanligt aktuel
Læs mere her

Skal tryne Tesla: 1000 heste i elektrisk Aston Martin
Aston Martin har præsenteret en konceptbil, der sætter Tesla og alle andre elbiler til vægs med imponerende power – forventes på gaden om få år
Læs mere her

Sådan bliver du din egen bilbarista
Vi tester Handcoffee Auto og Handpresso Auto, som giver nye kaffeoplevelser på køreturen, men som også koster en hel del
Læs mere her

Kom til åbningsfest hos Kia i Valby


…når Nellemann indvier det nye flotte bilhus på Gl. Køge Landevej 105 i Valby med introduktionen af den nye flotte Kia cee'd.Festen indledes med 10 stk. spritnye Kia Picanto'er i sortmetal til uhørt lav pris med udstyr i lige så lange baner, som bilen kører på en liter brændstof. Dertil kommer store besparelser på tilkørte Kia modeller. Dette krydres med en særdeles attraktiv rentekampagne fra kun 0.99% variabel rente. "Vi kører den årlige omkostning i procent (ÅOP) helt ned i kælderen denne søndag, da festen er til dig, udtaler Kunderådgivningschef Henrik Mønsted"

Til de formiddagsfriske er kø tilbuddene til at føle på! Undervognsbehandling fra 995 kr., ParkLite 50 kr., AutoGlym lakbehandling 995 kr. og ikke mindre end 25 stk. oliekit i taske til kun 49 kr. Der er åbent på værkstedet hele dagen, med bl.a. gratis vintertjek inkl. støddæmper- og bremsetest til de første 25 kunder, værdi 495 kr. Derudover vil det være muligt, at få efterfyldt bilen med de mest gænge væsker (Top-Up). "Der er et begrænset antal køtilbud, så det gælder om at være først ved havelågen, udtaler eftermarkedschef Steffen Sommer"

Vintertiden og den første nattefrost er konstateret. Så skal udsynet bevares får alle Kia-ejere denne søndag 50 % rabat på viskerblade inkl. montering. Samtidig kan man for kun 5 kr. erhverve sig 2,5 liter sprinklervæske.

Denne fest-søndag byder også på 20 % rabat på alt udstyr og tilbehør til bilen. "Det gælder dog ikke lige på vinterdæk og andre tilbudsvarer, for de er nemlig så billige i forvejen, at vi måske kan løbe tør, fortsætter eftermarkedschef Steffen Sommer"

"Ingen fest uden noget til børnene. Mens mor og far prøvekører og nyder bilerne, sørger Tante Karla for slikposer, saftevand og et overdådigt legehjørne til børnene. Til de voksne har vi lidt festlig mundgodt klar, som kan krydres med et glas champagne. Så ingen fest uden lidt spise og drikke til alle, udtaler filialchef Martin Svendsen".

"Invitationen her er til både store og små, unge som gamle. Det bliver en åbningsfest, der med garanti kommer til slå alt og alle, denne søndag d. 8. november fra kl. 10–16, slutter filialchef Martin Svendsen"


Læs mere her

tags: bilen, Køge, Valby, brændstof, støddæmper,

Korte nyheder om Toyota

Flere høje designerbiler på vej fra Japan
Nissan og Mazda følger samme trend som Toyota og viser nye spændstige crossovers
Læs mere her

Overblik i VW-sagen: Toyota overhaler og flere ingeniører suspenderet
Volkswagen mister sin førerposition til konkurrenten, og flere ansatte end først anslået er suspenderet. Få den seneste udvikling i sagen her.
Læs mere her

onsdag den 28. oktober 2015

Dit dæktryk falder om vinteren

image description
Op mod hver anden danske bil har farligt lavt dæktryk på et eller flere hjul. Det koster kroner og potentielt menneskeliv.
Luft trækker sig sammen i kulde og derfor ændrer dæktrykket sig i takt med temperaturerne. Helt op til 0,5 bar fra sommer til vinter.

"Det er desværre en af de hyppigste problemer for trafiksikkerheden, som vores tilknyttede værksteder oplever året rundt, når de servicerer vores kunders biler", siger adm. direktør for den uvildige værkstedsportal autobutler.dk, Christian Legêne, og opfordrer til, at man tjekker sit dæktryk hver eneste måned.

Adspurgte autobutler.dk-værksteder anslår, at op til hver anden bil de har haft inde til vinterdækskifte i løbet af de seneste måneder har haft et kritisk lavt dæktryk.

Ikke kun årstiderne
Man skal dog ikke kun være opmærksom, når årstiderne ændrer sig. På et almindeligt døgn kan temperaturen også sagtens svinge 10-15 grader fra nat til tidlig eftermiddag. Det betyder, at trykket i dækket potentielt kan svinge op til 0,2 bar inden for samme døgn.

"Betydningen for sikkerheden kan ikke undervurderes. Det går ud simpelthen ud over bilens sikkerhedsmæssige egenskaber, hvis dækkene ikke har det korrekte dæktryk. Især hvis trykket er for lavt, påvirkes eksempelvis styre- og bremseegenskaberne", forklarer adm. direktør fra Continental Dæk Danmark, Georg Nielsen.

Det har ikke kun betydning for sikkerheden men også din økonomi. Et for lavt dæktryk kan betyde et øget brændstofforbrug på mellem 5 og 10 %. Samtidig bliver dækkene også hurtigere slidt og et sæt nye dæk løber hurtigt op i mange tusinde kroner. Sidst men ikke mindst er der risikoen for at få bøder.

Politiet fastslår nemlig, at selvom der ikke er fastsat en grænse for hvor meget dæktrykket må afvige operer de med en tommelfingerregel om, at det koster en bøde, hvis dæktrykket er under det halve af det anbefalede.

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, bilen, økonomi, portal, brændstof, Continental,

tirsdag den 27. oktober 2015

Lækker spansk model inviterer på familiefilm

I januar kom en lækker, spansk model til Danmark. Nu inviteres nysgerrige til at prøve den veldrejede nyhed, der har fået ros for sit design, hos SEAT. Og samtidig få chancen for at vinde biografbilletter til den nye 'Far til Fire - Onkel Sofus vender tilbage.'
I december lancerede SEAT sin nye lækre stationcar SEAT Leon ST, der fremhæves for sit flotte udseende, og som de spanske medier 'Car and Driver' samt 'Crecer Feliz' har kåret til Årets familiebil 2014. Nu er bilen så landet hos alle landets SEAT forretninger.

-Leon ST har fået mange rosende ord med på vejen. Og det er en fantastisk velkørende, rummelig og smukt designet stationcar, så vi synes endnu flere skal have lejlighed til at prøve den. Vi inviterer derfor familiefædre og -mødre til at se, røre og ikke mindst prøvekøre den velskabte model, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen, direktør, SEAT Danmark.

Tilbuddet om en prøvetur henvender sig imidlertid til familien på flere måder.

Onkel Sofus vender tilbage

-Vi har indgået et lanceringssamarbejde med filmselskabet bag den nye 'Far til Fire – Onkel Sofus vender tilbage'. Dette betyder, at vi har billetter og Far til Fire filmpakker på højkant i forretningen, og dem udlodder vi i en konkurrence blandt de, der prøvekører en SEAT. Så man kan jo passende tage familien med og prøve en Leon ST eller en af de andre spændende modeller, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen.

Den nye 'Far til Fire – Onkel Sofus vender tilbage' har premiere 6. februar. I filmen vender onkel Anders' tvillingebror, Sofus, hjem fra Australien. Han minder dog ikke det mindste om elskelige Onkel Anders og hele familien kommer på en hård prøve.

Alle der prøvekører en SEAT i februar deltager i lodtrækningen om biografbilletter og gaver fra 'Far til Fire'. Billetterne kan bruges i alle landets biografer.

SEAT Leon er den første større stationcar fra SEAT. Den byder på en skarpere designlinje, et veltænkt miks af sportslig og praktisk og ikke mindst en skarp pris, der starter på 199.900 kroner.

SEAT er med en kombination af meget stærke produkter, som den lille, populære Mii, den velkendte Ibiza, der af tyske Auto Bild blev kåret som 'den bedste lille bil nogensinde, ' den smukke Toledo og den nye Leon samt et skarpt fokus på kundeservice, i dag et af de hurtigst voksende bilmærker i Danmark.

Læs mere her

tags: Danmark, biograf, billetter, direktør, bilen, Bild, december, lodtrækning, Australien, stationcar, Ibiza, konkurrence, 2014,

mandag den 26. oktober 2015

Danskerne har delte meninger om de nye fotovogne

image description
I mandags kunne Bilsektionen som et af de første medier i Danmark fortælle, at de nye fotovogne nu var taget i brug. De nye fotovogne er på gule plader, og dermed sværere at spotte på afstand.
Offentliggørelsen om at de nye fotovognene var taget i brug, skabte en hed debat på både Bilsektionen.dk og Facebook, hvori flere hundrede deltog. I alt var der også over 115.000 danskere som trykkede like til opdateringen, og det blev til mere end 7.000 billeddelinger på Facebook!

Dorthe Hendriksen skriver: "Nu skal vi jo huske, at de ikke er på vejene for at kradse penge ind. De er der kun for at forebygge. Men så kan det jo undre, at man hele tiden forsøger, at lege gemmeleg. Hvis det ikke er en pengekasse, hvorfor skilter man så ikke med sin tilstedeværelse

Kim Lunde Lund har dog en helt anden opfattelse af, hvad der bør gøres ved de fartglade danskere.

"Hvorfor skal farttosserne der slår små børn ihjel hver uge advares før de bliver taget. Stod det til mig skulle bøden skiftes ud med en stor kniv der kappede benene af dem der kørte for stærkt."

Trods de nye fotovogne har været på gaden i få dage, så har Anja Jensen og mange andre allerede bemærket, at de nye vognene er sværere at se:

"Den blinkede mig fucking igår på Vejlands alle." Og tilføjer "kørte 90 tror jeg. I 60 zone. Ups"

Indtil videre er blot 25 af de 100 nye fotovogne taget i brug, og ingen af disse har fået installeret det nye digitale fotoudstyr, hvilket betyder Politiet stadig bruger det gamle analoge udstyr som skyder i celluloid-film af ringe kvalitet.

Senere i år bliver der opsat stærekasser på udvalgte strækninger, og i 2015 skal der være stærekasser i hele Danmark.

Hos FDM meddelte man også allerede tilbage i slutningen af 2013, at man var positivt stemt for den permanente fartkontrol, stærekasserne.

"Så længe det er et spørgsmål om trafiksikkerhed og ikke bliver en pengemaskine, går vi ind for stærekasser, når de stilles op på trafikfarlige strækninger, og der er ordentlig skiltning," sagde Torben Kudsk, afdelingschef for økonomisk politisk sekretariat i FDM. Og han tilføjede:

"Men vi er bekymrede over, at der stadig er planer om 100 nye fotovogne sammen med de nye stærekasser, så der udskrives endnu flere bøder. Det ville have en større præventiv effekt med mere synligt politi suppleret af stærekasser på farlige vejstrækninger, der er varslet om med skilte. Der er derimod ingen dokumentation for, at fotovognene har den samme præventive effekt."

Læs mere her

tags: Danmark, politi, økonomi, 2013, Facebook, FDM, penge,

søndag den 25. oktober 2015

Porsche leverer for første gang mere end 162.000 biler på et år

For første gang nogensinde, leverede Porsche mere end 162.000 biler på et år, hvilket er en fremgang på 15 procent i forhold til 2012. Porsche 911 var særlig succesfuld, for samme år som modellen kunne fejre sit 50-års jubilæum, blev der solgt over 30.000 eksemplarer.
"Takket være et stærkt modelprogram og vores forretningsmodel, så har det været muligt at appellere til endnu flere kunder end nogensinde før, hvilket ses på de 162.145 biler vi leverede i 2013," sagde Bernhard Maier fra salg- og marketingafdelingen hos Porsche. "Vi ser frem til de kommende måneder med stor optimisme, hvor modelprogrammet vil vokse yderligere med nyhederne Macan og 911 Targa."

Porsche oplevede fremgang på alle markeder i 2013. USA er stadig det største enkelte marked, og her blev der leveret 42.323 nye Porsche-modeller, hvilket var en fremgang på 20,8 procent. Det kinesiske marked gik også 20 procent frem, og her blev der leveret 37.425 biler. I Tyskland blev der 20.638 nye Porsche-ejere i 2013.

Den mest populære model er stadig Cayenne med 84.000 solgte eksemplarer, mens der blev leveret 25.500 Boxster og Cayman. Netop Cayman noterede en betydelig fremgang i 2013, da salget steg med 117,4 procent sammenlignet med 2012.



tags: USA, Tyskland, 2013, 2012, Porsche,

lørdag den 24. oktober 2015

Fra lukket til åben på kun 18 sekunder.


Den nye generation af MINI kommer nu også i åben udgave, så der er basis for at nyde den kommende sommer med vind i håret og sol i ansigtet. Bilen er tegnet og udviklet i MINI's designafdeling under ledelse af danske Anders Warming.Den fuldt elektriske kaleche (soft top) kan åbnes og lukkes på bare 18 sekunder ved kørsel op til 30 km/t.

Ved lanceringen i marts 2016 fås følgende motorvarianter: MINI Cooper D Cabrio med trecylindret dieselmotor og 116 hk, MINI Cooper Cabrio med trecylindret benzinmotor og 136 hk samt MINI Cooper S Cabrio med firecylindret benzinmotor og 192 hk.

Pladsen på alle fire siddepladser i bilen er forbedret. Der er mulighed for flere indstillinger af forsæderne, og siddefladen er forlænget på bagsæderne. Bagagerumsvolumen er vokset med 45 liter til 215 liter.

Bilen er 3.821 mm lang (+98 mm i forhold til forgængeren), 1.727 mm bred (+44 mm) og 1.415 mm høj (+1 mm). Akselafstanden er øget til 2.495 mm (+28 mm).

Den nye MINI Cabrio har ikke bare høj underholdningsværdi under kørslen, men tilbyder også eksklusive funktioner som advarsel om regnvejr og "Always Open Timer", der holder styr på solskinstimerne i den åbne bil.

Priserne på MINI Cabrio offentliggøres i starten af det nye år.

Læs mere her

tags: bilen, benzin, 2016, Coop,

fredag den 23. oktober 2015

Mere hastighedskontrol skal begrænse uheld


Trafikanterne skal regne med at møde politiets fotovogne på flere strækninger i Tønder KommuneTønder Kommune beder nu politiet lave hastighedskontrol flere steder i kommunen. Den øgede kontrol af farten skal være med til at begrænse antallet af færdselsuheld, så færre bliver dræbt eller kvæstet i trafikken.

- Statistik fra Rådet for Sikker Trafik viser, at 6 ud af 10 bilister bliver dræbt, hvis to biler kører frontalt ind i hinanden med en hastighed på 90 km/t. Det er dobbelt så mange som ved 80 km/t, oplyser trafiksikkerhedsmedarbejder Anders Hørkjær Pedersen.

I forbindelse med efterårets hastighedskampagne har Tønder Kommune sendt Syd- og Sønderjyllands Politi en liste med de nye strækninger, hvor kommunen ønsker hastighedskontrol.

Det drejer sig bl.a. uheldsbelastede strækninger på Adelvadvej-Aabenraavej, Ribevej ved Toftlund, Møgeltønder Omfartsvej og Bovvej.

- Vi har peget på særligt uheldsbelastede strækninger og kryds, strækninger ved huse på landet og strækninger, hvor vi ved, der køres stærkt. Samtidig anbefaler vi, at politiets fotovogne også fremadrettet er placeret på skoleveje.

- Vi har en trafikpolitisk målsætning om at nedsætte antallet af dræbte og tilskadekomne med 50 pct. inden udgangen af 2020, og vi anser politiets fotovogne som et vigtigt virkemiddel til at nå målsætningen, siger Anders Hørkjær Pedersen.

Plakater langs vejene

Udover en øget politiindsats i kampagneperioden forsøger Tønder Kommune også at påvirke bilisterne til at lette foden fra speederen ved hjælp af vejkantplakater med teksten "Ta' 10 af farten" og "Din Fart".

I samme periode har Vejdirektoratet langs statsvejene opstillet vejkantplakater med teksten "Sænk farten – en lille smule". mens der i fjernsynet vil køre et tv-spot.

Ud over vejkantplakater og tv-spot forsøger Rådet for Sikker Trafik sig med et koncentrat af kampagnefilmen som sponsorat til Kanal 5's program "Politijagt"

Læs mere her

tags: politi, 2020, 2020, trafikken, dræbt, Ribe, Aabenraa, kemi, Sønderjylland, Tønder, rektor,

torsdag den 22. oktober 2015

Hårdfør slider med ekstra råstyrke


Continental lancerer nu et nyt specialdæk, der kan matche de ekstraordinært store belastningskrav fra de terminal-traktorer, der bruges på havneområder samt i lufthavne, logistikcentre og industrien. TractorMaster er endvidere udstyret med et system, der kan afsløre forkert hjulsporing på køretøjet og dækket bidrager dermed selv til nem vedligeholdelse og lavere omkostningerMed stigende godsmængder udvikles og anvendes der flere og flere specialkøretøjer til brug på havne og i terminalområder. I de senere år har Continental udviklet stadigt flere specialdæk, der er målrettet til netop de køretøjer og formål, som de skal anvendes til.

Den tyske teknologi- og industrigigant har i dag en ekstremt stor bredde i sit produktprogram, der tæller dæk til alt fra motorcykler over personbiler og varevogne til lastbiler, busser og specielle produkter målrettet forskellige industrier og brancher.

Barsk hverdag på havnen
Tung last, snævre arealer og ujævne køreforhold er den barske hverdag på mange havne og logistik områder, og det stiller helt ekstraordinære krav til dækkene. Continental har allerede et stort udvalg af dæk udviklet specielt til havne-, logistik- og terminalområder, bl.a. StraddleMaster, ContainerMaster, DockMaster og CraneMaster samt Terminal Transport ( Nu udvides det brede program med TractorMaster, der er konstrueret til at kunne bære betydeligt mere last end almindelige dæk til lastbiler og havnekøretøjer.

TractorMaster-dækket har en forøget mønsterdybde på 24 mm og er baseret på det velafprøvede design fra Continental RV20, der er udviklet specielt til brug i lufthavne.
- Det nye TractorMaster har de samme gode egenskaber som sin forgænger med hensyn til støddæmpning, lav rullemodstand og håndterbarhed. Den nye konstruktion og opbygning af mønstret sikrer en jævn slitage af slidbanen og øger dermed holdbarheden. TractorMaster er konstrueret til tung last og til at blive udsat for de mest krævende belastninger og brugssituationer, understreger adm. direktør Georg Nielsen fra Continental Dæk Danmark A/S.

Styr på hjulsporingen
Når et dæk slides for hurtigt ned, hænger det ofte sammen med forkert hjulsporing på køretøjet. TractorMaster er udstyret med Continentals patenterede VAI-system, der muliggør visuel kontrol af dækkene, så forkert hjulsporing nemt kan identificeres uden brug af komplekse elektroniske målesystemer.
- Allerede efter kort køretid kan du ved hjælp af indikatorerne på det enkelte dæks trædeflade se, om den pågældende aksel er korrekt sporet. På den måde bidrager TractorMaster til en nem vedligeholdelse og til lavere omkostninger, oplyser Georg Nielsen.

Continentals portefølje af specialdæk til havne-, terminal- og industriområder vil blive yderligere udbygget frem mod 2025.

Fakta om Continental TL TractorMaster
• Dækstørrelser: 310/80 R 22,5 og 280/75 R 22,5
• Fælgstørrelser: 9,00-22,5 og 8,25-22,5
• Udvendig diameter: 1088 mm
• Mønsterdybde: 24 mm
• Anvendelse: Terminaltraktorer i havne, lufthavne, industrien og logistikområder.

Yderligere information
• Pressemeddelelser fra Continental-koncernen: http://www.continental-press.com
• Continental media database: http://www.continental-mediacenter.com
• Continental videoportal: http://videoportal-en.continental-corporation.com
• Forhandler- og pressedownloads: www.contigalleri.dk
• Konkret for denne pressemeddelelse: http://www.continental-tires.com/specialty/products/tractormaster

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, lastbil, portal, omkostninger, teknologi, pressemeddelelse, Continental, database, patenterede, Fakta,

onsdag den 21. oktober 2015

Den nye Porsche 911 Targa

image description
På den internationale biludstilling i Detroit præsenterer Porsche den nye 911 Targa, og for første gang kombineres det klassiske Targa-koncept med helt ny teknologi. Som med den oprindelige 911 Targa, har den nye 911 Targa også en bred sikkerhedsbøjle i stedet for den traditionelle B-stolpe samt en bagrude, som går hele vejen rundt uden C-stolper. Men samtidig kan taget åbnes og lukkes blot ved et tryk på en knap. Når det sker, kører tagsektionen automatisk ned bag bagsæderne, hvilket er en løsning, som ikke er set før. Når det sker, er den del af 911 Targa som findes umiddelbart omkring føreren igen helt åben.
Som en ekstra finesse er den nye 911 Targa født med Porsche Traction Management (PTM) og permanent firehjulstræk. Det sikrer, at 911 Targa byder på optimal køredynamik under alle forhold. Filosofien bag 911 Targa var altid at kunne tilbyde en cabriolet, som fungerede under alle tænkelige vejrforhold.

Takket være disse features udmærker den nye 911 Targa sig som en gennemført og moderne fortolkning af forbilledet fra 1965. Modellen har naturligt nok en hel del tilfælles med 911 Carrera 4 og Carrera 4S Cabriolet. Op til skulderlinjen er de identiske, men kombinationen af den brede bagende fra Carrera 4 og den såkaldte 'wrap-around'-bagrude giver den nye 911 Targa sin helt egen unikke profil.

Som tidligere kommer 911 Targa i to versioner. 911 Targa 4 er udstyret med en 3,4-liters 6-cylindret boxermotor med direkte benzinindsprøjtning og 350 hk. Udstyret med PDK og Sport Chrono-pakken accelererer den fra 0-100 km/t på blot 4,8 sekunder og til en topfart på 282 km/t. Ifølge NEDC er forbruget mellem 10,5 og 11,4 km/l afhængig af transmission, og CO2-udledningen mellem 223 og 204 g/km.

Topmodellen er 911 Targa 4S med en 3,8-liters motor og 400 hk. Denne version har en topfart på 296 km/t, mens 0-100 km/t er klaret på 4,4 sekunder med tilvalg af PDK og Sport Chrono-pakke. Forbruget er ifølge NEDC mellem 10,0 og 10,8 km/l afhængig af transmission, eller en CO2-udledning fra 237 til 214 g/km.

Den nye 911 Targa vil ankomme hos de autoriserede Porsche Centre i starten af sommeren 2014 til en pris fra kr. 2.329.782 for Porsche Targa 4, og fra kr. 2.655.782 for Porsche Targa 4S. Porsche 911 Targa kan allerede nu bestilles hos Danmarks to autoriserede Porsche Centre, Porsche Center Jylland og Porsche Center Sjælland.



tags: Danmark, CO2-udledning, Sjælland, CO2-udledningen, Jylland, Cabriolet, Detroit, benzin, Porsche, teknologi, Management, 2014,

Korte nyheder om Fiat

Ægtepar dræbt i alvorlig trafikulykke: 24-årig mand sigtet for uagtsomt manddrab
En voldsom bilulykke har kostet et ældre ægtepar livet. En 24-årig mand er sigtet for uagtsomt manddrab.En hvid varevogn af mærket Fiat Ducato og en personbil stødte tirsdag sammen i en voldsom trafikulykke på det trafikerede kryds ved Amtsvejen og Skovvejen ved Jyderup på Sjælland.Uheldet skete kort før klokken 14.30, da en 24-årig mand kørte over for gult eller rødt lys og kørte over en spærreflade. I krydset ramte mandens varevogn det ældre pars personbil.Foto: Frederik Racher, Lind Foto
Læs mere her

tirsdag den 20. oktober 2015

Beetle Dune

image description
Volkswagen præsenterer konceptbilen Beetle Dune på North American autoshow i Detroit.
Volkswagens Beetle er et fænomen, uanset hvor i verden den dukker op. Den bringer smilene frem, når den cruiser gennem gaderne, uanset om det er i San Francisco, Berlin, Paris, Shanghai eller København. Hidtil har Beetle kunnet fås som coupé eller cabriolet, men fremtiden kan byde på endnu en Beetle-model. På North American autoshow i Detroit præsenterer Volkswagen den næsten produktionsklare konceptbil Beetle Dune, der med sit cool og rå offroad-look tilfører den populære model en ekstra dimension.

Beetle Dune er - ind til videre - en konceptbil, men den er udviklet med henblik på at kunne sættes i produktion. Den er et potentielt og realistisk bud på, hvordan en Cross-version af Beetle kunne se ud. Beetle Dune bærer mange af de visuelle karakteristika, som vi kender fra de øvrige Cross-versioner af henholdsvis Polo, Golf Plus, Touran og Caddy. Beetle Dune er i forhold til en standard-Beetle hævet 50 mm i undervognen for at give mere frihøjde og gøre den mere terrænduelig, så den kan spurte over sanddyner eller gennem sne. Rå 19" aluminiumsfælge, skærmkanter i matsort plast og en frontkofanger med et stort luftindtag omkranset af en aluminiumsramme er blot nogle af de detaljer, der giver Beetle Dune et skud offroadappeal. De matsorte skærmkanter betyder, at karrosseriets bredde er øget med 24 mm i hver side, og derfor er sporvidden øget med 29 mm for og bag, hvilket giver indtryk af, at Beetle Dune "står" mere solidt plantet på vejen eller i sandet. Et par luftindtag i hver side af motorhjelmen, et sortlakeret tag med en integreret tagbøjle bag til samt en større hækspoiler og sidespejle i aluminiumsoptik, sætter en fed streg under det sportslige udtryk.

En 2-liters turbomotor med direkte indsprøjtning, 210 hk og 6-trins DSG-gear sender Beetle Dune fra 0 til 100 km/t på kun 7,3 sek., så præstationerne matcher det sportslige og potente ydre.



tags: København, bilen, Detroit, Volkswagen, fælg, undervognen,

mandag den 19. oktober 2015

VBG lancerer bagkofanger med justerbare arme


Det nye produkt EUFA er markedets første udskydelige bagkofanger, hvor man med grundkomponenter nemt kan indstille bjælkens armlængde til den ønskede monteringshøjde.Kravene til helbilsgodkendelse har gjort det umuligt for de enkelte opbyggere fortsat at montere egenudviklede løsninger uden at gennemgå en dyr certificering. Derfor lancerer VBG GROUP TRUCK EQUIPMENT nu bagkofangeren EUFA (Endplate Underrun Protection Foldable and Adjustable) med arme, som er justerbare efter behov til forskellige monteringshøjder og chassiser. Dermed er bagkofangeren endnu mere fleksibel end øvrige udfoldelige løsninger, og man kan nemt og bekvemt indstille bjælkens armlængde til den ønskede monteringshøjde.

Leveres uhullet eller med monteringsplader

EUFA kan leveres uhullet, med tre forskellige forhullede monteringsplader samt med bjælke, arme og balanceringsfjedre, som monteres på køretøjet efter kundens ønsker.

– Fordelen er først og fremmest, at armene kan justeres efter behov til forskellige monteringshøjder og chassiser. Dermed er systemet en vigtig tilføjelse til vores komplette sortiment af afprøvede og certificerede bagkofangere til lastbiler og trailere. Systemet er velegnet til de fleste køretøjstyper, rammebredder og monteringsforskrifter, siger Gunnar Nyvaller fra VBG GROUP TRUCK EQUIPMENT.

Opfylder alle krav

– EUFA er omhyggeligt testet og lever op til alle internationale dimensioner og styrkekrav i henhold til ECE R58 revision 2. På denne måde får opbyggerne fleksiblere løsninger med et begrænset antal komponenter, mens vognmændene kan glæde sig over, at produktet er godkendt ved årlig kontrol, fastslår Gunnar Nyvaller.

Produktet er skræddersyet til VBG's øvrige gavl- og bjælkeprogram til forhullede bilrammer. Forhullede monteringsplader findes til Scania og Mercedes (50 x 50), Volvo og Renault (50 x 60) samt Iveco (45 x 45). Ligesom øvrige VBG-komponenter har EUFA en unik korrosionsbeskyttelse med zinkmanganfosfatering, ED-behandling og en sej, højblank pulverlak, der giver ekstra lang levetid og lave totalomkostninger.

Fakta

VBG GROUP omfatter produktions- og salgsselskaber i Europa, Indien og USA. Koncernen er opdelt i tre forretningsområder, VBG GROUP TRUCK EQUIPMENT, EDSCHA TRAILER SYSTEMS og RINGFEDER POWER TRANSMISSION, med produkter, der markedsføres under kendte og stærke brands.

Læs mere her

tags: USA, Europa, elbil, Volvo, lastbil, EM, EU, RAI, Indien, Renault, Mercedes, omkostninger, ISS, Ford, Fakta,

søndag den 18. oktober 2015

Lamborghini går frem for tredje år i træk

image description
Automobili Lamborghini kan se tilbage på 2013 som et år fyldt med succes, både historisk, og når det gjaldt produkterne og salget.
"Det er jo altid rart at levere et godt resultat, samme år man kan fejre sit 50-års jubilæum" siger Stephan Winkelman, præsident og CEO for Automobili Lamborghini. "Det er beviset på, at vi har den rigtige strategi og et stærkt produkt. Gallardo er evigt populær, mens Aventador har slået alle rekorder for vore 12-cylindrede modeller."

I alt leverede Lamborghini 2.121 nye biler i 2013, mod 2.083 i 2012. Denne udvikling går stik imod den trend som findes på markedet for superbiler lige nu. Produktionen var fordelt på 1.001 eksemplarer af Aventador, hvilket der gør den til den mest succesfulde V12-model i Lamborghinis historie.

Selv om Gallardo var i sit sidste produktionsår, så var efterspørgslen så stærk som nogensinde. Der blev solgt 1.120 eksemplarer af Gallardo i 2013, og den samlede produktion endte på 14.022 eksemplarer, hvilket gør det til den mest succesfulde modelserie fra Lamborghini nogensinde.

I starten af 2013 introducerede Lamborghini topmodellen Aventador LP 700-4 Roadster, som på alle områder satte nye standarder — også når det gjaldt efterspørgslen. Samtidig slog Gallardo Squadra Corse adskillige omgangsrekorder og dominerede de prestigefyldte sammenligningstests.

Konceptbiler som Egoista, Veneno og Veneno Roadster viste, at Lamborghini også i fremtiden vil være ensbetydende med styrke, vildskab og fascination. Og som det sidste i året, hvor den lille eksklusive fabrik i Sant'Agata fejrede sit 50-års jubilæum, var det tid til præsentationen af den helt nye Lamborghini Huracán.



tags: 2013, 2012, præsident, strategi, Lamborghini,

lørdag den 17. oktober 2015

Campen Auktioner løfter endnu et ladefund

$(document).ready(function() { $("a.oembed").oembed(null,{ includeHandle: false, maxWidth: 428, maxHeight: 328 }); });
Den nu afdøde ejer købte sin første bil som 17-årrig. Gennem cirka 25 år samlede han 26 veteranbiler fra 1920'erne, 1930'erne, 1940'erne og et par stykker fra begyndelsen af 1950'erne. Drømmen var efter sigende på et tidspunkt at etablere et bilmuseum, men som det ofte sker smutter årtierne, og drømmen nåede han ikke at gennemføre. Nu ca. 30 år senere blev ladeporten åbnet.Ladefund og specialbiler ved Campen Auktioner meget om. Det er kun fem måneder siden der blev bortauktioneret et ladefund på Fyn med 30 klassiske biler – denne auktion blev en stor succes. I foråret solgte de desuden Hadsund ladefundssamlingen, inklusiv dele af Spangsbergsamlingen.

Et ladefund består typisk af en lade med hengemte køretøjer, som har stået fastfrosset i en tidskapsel flere årtier. Et vaskeægte ladefund er ofte omhyllet af røverhistorier og mystik under dækket af de tæppetykke spindelvævskåber. Ægte ladefund er yderst sjældne og derfor skaber de international opmærksomhed.

Denne ladefundssamling dukker op til overfladen på det helt rigtige tidspunkt, da interessen for forbilledlige køretøjer er stigende. I mange befolkningsgrupper anses det nu som sejt at køre klassisk. Flere og flere i samfundet interesserer sig for retro og unika. Motorcykler ombygges til cafe-ræsere med klare '80'er udtryk og helt unge hipstere ses i gadebilledet med fuldskæget frit blafrende i tipoldefars funky automobil.

Bare synet af de gamle spindelvævsbefængte omsorgsforladte køretøjer får tit plejeinstinktet frem i købere med restaureringsambitioner, hænderne skruet rigtigt på, fyldt tegnebog, hjerterum, samt lidt ekstra plads i garagen.

Hovedtrækkene bag historien om dette ægte ladefund er skåret over nogenlunde samme skabelon, som de fleste andre usædvanlige ladefund. Den oprindelige ejer udser sig interessante køretøjer med en intention om at istandsætte, nyde bilerne og ham her ville tilmed lave sig et bilmuseum. Men inden klargøringen blev over 26 biler parkeret i laden på Sydsjælland. Sammen med en mekaniker blev et par stykker dog istandsat. Så kom livet i vejen og projekterne ej materialiseret. Over de næste årtier voksende visionen ham over hovet, drømmene og bilerne støvede til og deres ejermand afgik slutteligt ved døden.

Gennem bobestyrer modtog Campen Auktioner herefter henvendelse om ladefundet, som efter sigende aflåste ladeporten for ca. 30 år siden. Veteranbilerne står så tæt at de næsten er klistret sammen. Det er komplet umuligt at komme ind imellem dem.

Man kan godt filosofere lidt over, hvad der får en person til sådan bare at samle på biler og blot sætte dem ind i en utæt lade hulter til bulter – og ikke mindst lade dem stå og forfalde mere eller mindre. Selvom det nu er over tyve år siden, nåede en af bilerne, en sjælden Ford-T at få en kærlig hånd. Inden auktionen bliver der mulighed for at kigge nærmere på denne Ford-T ved Fredericia Bilmesse i weekenden den 17. og 18. oktober.

En anden bemærkelsesværdig og skøn sjældenhed var desværre forvist til området uden for laden. En gamle Renault Celtaquatre årgang 1934-35, som blev fundet ude bag ved laden under en presenning. Selvom den er i dårlig stand er der store forventninger til den. Det er der fordi den kun fremstillet fra 1934-1938 og kun i 44.000 eksemplarer. Renault 'en er i dårlig stand rent karosserimæssigt, men kan restaureres som komplet chassis med motor, gearkasse, rat-søjle og instrumentbord. Kan så bruges til udstillingsbrug.

Bilerne blev læsset på autotransporterne og fragtet til Campen Auktioners adresse på Myntevej 2 i Helsted nord for Randers (den tidligere GERNI-fabrik), hvor bilerne – sammen med andre køretøjer – bortauktioneres på en fysisk auktion den 3. november 2015.


Læs mere her

tags: Randers, Renault, museum, Fredericia, Motor, Ford, gearkasse, karosseri,

fredag den 16. oktober 2015

Bosch åbner ny forskningscampus i Renningen


Koncernchef hos Bosch Volkmar Denner: Renningen er Bosch's eget StanfordEt helt nyt arbejdsmiljø for kreative sjæle: Med sin campus i Renningen ønsker Bosch at fremme det tværfaglige samarbejde og dermed styrke sin innovations-evne yderligere. I det nye center for forskning og udvikling i udkanten af Stuttgart er ca. 1.700 kreative personer ansat inden for anvendt industriforskning.

Campussen blev officielt åbnet ved en ceremoni d. 14. oktober med deltagelse af forbundskansler Angela Merkel og Baden-Württembergs ministerpræsident
Winfried Kretschmann samt talrige andre gæster fra politik, erhvervsliv og videnskab
Som et universitet samler vores campus mange fakulteter. Her ønsker vi, at vores forskere skal lave andet end bare at tænke på, hvad fremtiden kan bringe. Vi ønsker også, at de er succesrige forretningsfolk. Renningen er Bosch's eget Stanford. Og samtidig er centret et udtryk for vores tro på Tyskland som en teknologilokation, sagde koncernchef hos Bosch Volkmar Denner. Virksomheden har investeret ca. 310 mio. euro i den nye lokation. Forskningscampussen, hvis motto er "Connected for millions of ideas", er centrum for Bosch's globale forsknings- og udviklingsnetværk. Som leverandør af teknologi og serviceydelser vil Bosch også styrke iværksætterånden. Det er nøjagtig her, Denner ser Tyskland som en konkurrencemæssig ulempe. "I Tyskland er der hverken muligheder eller vilje til at etablere virksomheder. Vi mangler mere opstartsmentalitet – især blandt unge universitetskandidater. Universiteterne skal gøre andet og mere end at forberede deres studerende på eksamener inden for meget specialiserede områder".

Innovationer for mere livskvalitet
I Renningen skal der fremover skabes endnu flere innovationer, der forbedrer livskvaliteten. Campussen kombinerer mange tekniske og naturvidenskabelige discipliner. I alt 1.200 medarbejdere inden for central forskning og udvikling samt 500 Ph.d.-studerende og praktikanter arbejder nu i Renningen på fremtidens tekniske udfordringer. Tidligere var disse forskere spredt over tre lokationer i området omkring Stuttgart.

Teknologisk bredde inden for forskning og udvikling
I den specielle campusatmosfære vil Bosch's innovatorer arbejde både på nye produkter og innovative produktionsmetoder. Deres arbejde vil have fokus på områder som softwareudvikling, sensorik, automation, førerassistentsystemer og batteriteknik samt forbedrede drevsystemer til biler. Softwarekompetencen får stadig større betydning – især for sammenkoblingen i IoT. "For fortsat at være teknisk førende inden for netværkssammekobling skal Tyskland opretholde og udvide nøglekompetencerne mikroelektronik og software. Ellers sakker den tyske industri bagud. Vi behøver ikke frygte konkurrencen med IT-virksomhederne. Men for vores industri vil denne konkurrence ikke være let", betonede Denner.

Denner mener, at Bosch selv er godt forberedt på sammenkoblingstrenden, hvor alt skal sammenkobles. F.eks. er virksomheden ikke kun førende på det internationale marked for mikromekaniske sensorer, men har også i flere år udbygget sin softwarekompetence. Bosch-koncernen har nu mere end 15.000 softwarein-geniører. Alene 3.000 eksperter udvikler løsninger til IoT. Bosch ser især et stort forretningspotentiale i de serviceydelser der vil opstå i forbindelse med sammen-kobling. "Hvis vi ikke ønsker, at andre skal gribe disse muligheder, skal vi være endnu hurtigere og mere risikovillige end tidligere, " sagde Denner. "Vores ingeniører skal tænke som forretningsfolk tidligere og hurtigere end nogensinde før. Det er ikke kun det teknisk mulige, der skal begejstre forskerne, men også vores fremtidige kunder skal begejstres."

Tyskland skal lære at turde
Denner tilføjede, at store virksomheder som Bosch skal skabe frirum for mere vovemod og foretagsomhed. Bosch går foran som et godt eksempel. Virksomheden har etableret sin egen opstartplatform for nye forretningsområder. Denner betonede: Hvis Silicon Valley virkelig skal være vejen frem for Europa, skal vi læ-re at turde. Bosch Start-up GmbH hjælper forskerne fra Bosch med at blive suc-cesrige forretningsfolk. F.eks. tager man sig her af lokaler, finansiering og andre administrative opgaver. De unge forretningsfolk kan således fra starten koncentrere sig om deres produkt og lanceringen af det. Landbrugsrobotten Bonirob er et af de første resultater. Bosch Start-up Deepfield Robotics har udviklet denne robot som hjælp til planteavl og kultivering. Robotten er på størrelse med en kompakt bil.

Optimale arbejdsbetingelser for kreative ideer
På den vidtstrakte forskningscampus er der tilstrækkelig plads til at teste land-brugsrobotten. Ud over hovedbygningen, 11 laboratorie- og værkstedsbygninger og to bygninger til vedligeholdelse er der desuden en moderne forsøgsstrækning til test af førerassistentsystemer. En netværksmatrix er anvendt til at bestemme, hvem der dækker de enkelte bygninger. Den er baseret på analyser af, hvor intensivt enkelte discipliner udveksler informationer med hinanden: Jo tættere en-hederne arbejder sammen, jo kortere er den fysiske afstand mellem dem på den nye campus.

Plads til ro og zoner til samarbejde
Bosch har særlig fokus på arbejdsbetingelserne i Renningen. Forskerne vælger et moderne arbejdsmiljø, uanset om det er indendørs eller udendørs. Principielt er hele campussen en arbejdsplads. "Lyse ideer i det grønne, teknik i vandkan-ten – alt dette er muligt her i Renningen," sagde Denner. Der er Wi-Fi-tilslutning i alle bygninger og overalt udenfor. Laptops, tablets og internettelefoni gør det mu-ligt at arbejde i alle hjørner af campussen. "I Renningen finder vores innovations-team begge dele: plads til ro og zoner til samarbejde", forklarer Denner. Udformningen af kontorerne er baseret på en omfattende analyse af innovationsproces-sen. Når forskerne udforsker ideer, skal de have fred og ro. Senere får udveksling med andre og samarbejde større betydning. Der er taget højde for disse fa-ser samt medarbejdernes ønsker ved planlægningen. "Medarbejderne ønsker større frihed til at bruge deres kreativitet til kreativ forskning og udvikling – og færre administrative forpligtelser. Den tid er forbi, hvor udformningen af arbejds-pladser blev besluttet oppefra. Vores medarbejdere tilbringer meget tid på deres arbejdspladser. Det er kun ret og rimeligt, at de også selv kan være med til at ud-forme dem".

Resultatet af de fælles drøftelser med alle involverede blev et helt nyt kontorkoncept. Ud over de individuelle arbejdspladser er der 270 større og mindre mødelokaler – tilstrækkelig plads til fokuseret aktivitet og teamwork. I gennemsnit er hver medarbejder kun 10 m fra det nærmeste mødelokale og dermed fra det måske næste innovative gennembrud.

###

Bosch-koncernen er en førende international virksomhed med fokus på teknik og serviceydelser. Koncernen har ca. 360.000 ansatte (pr. 1. april 2015) og havde en omsætning i 2014 på 49 milliarder euro*. Bosch-koncernen er opdelt i fire forretningsområder: Mobility Solutions, Industrial Technology, Consumer Goods og Energy and Building Technology. Bosch-koncernen omfatter Robert Bosch GmbH og mere end 440 datter- og regionalselskaber i ca. 60 lande. Inkl. salgs- og servicepartnere er Bosch repræsenteret i ca. 150 lande. Dette globale netværk af udvikling, produktion og salg er forudsætningen for yderligere vækst.

I 2014 anmeldte Bosch mere end 4.600 patenter på verdensplan. Bosch-koncernens strategi-ske mål er at levere innovationer inden for den netværksforbundne livsstil. Bosch forbedrer livskvaliteten verden over med produkter og løsninger, der er innovative, og som vækker begejstring. Kort sagt, Bosch tilbyder teknologi, der er "Invented for life".

Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som "Værksted for finmekanik og elektroteknik". Den specielle virksomhedsstruktur i Robert Bosch GmbH sik-rer Bosch-koncernen økonomisk uafhængighed. Den giver virksomheden mulighed for at fore-tage langsigtet planlægning og betydelige investeringer for at sikre fremtiden. 92 % af kapital-andelene i Robert Bosch GmbH ejes af den almennyttige fond Robert Bosch Stiftung GmbH. Stemmeretten udøves i overvejende grad af Robert Bosch Industrietreuhand KG, der varetager virksomhedens ejerfunktion. De øvrige andele ejes af familien Bosch og Robert Bosch GmbH.

Læs mere her

tags: euro, Tyskland, Europa, internet, politi, retten, Merkel, økonomi, Stuttgart, koncernchef, omsætning, virksomhed, præsident, teknologi, kreativ, livskvalitet, naturvidenskab, videnskab, arbejdsmiljø, campus, strategi, studerende, konkurrence, Bosch, innovation, atmosfære, miljø, Forskning, 2014, Forsker, livsstil,

torsdag den 15. oktober 2015

Den nye BMW M2 Coupé


Rygtet har svirret længe. Nu bekræftes den produktionsklare bil, som lanceres april 2016.For mere end 40 år siden var det en anden kompakt og højtydende sportsvogn fra BMW, der skabte furore og fik pulsen i højere gear hos alle bilinteresserede. BMW 2002 turbo var det perfekte resultat af BMW's bestræbelser på at levere suveræn køredynamik og perfekt kontrol. For at understrege at disse bestræbelser fortsat lever i bedste velgående i dag, præsenterer BMW M GmbH nu den nye BMW M2 Coupé. Modellens 6-cylindrede rækkemotor, den vægtreducerede aluminiumsundervogn og det knivskarpe design giver BMW M2 Coupé det, der skal til for at levere ren køreglæde.

Karakteristisk M design.
Det ses ved første blik, at den nye BMW M2 Coupé er et fuldgyldigt medlem af BMW M familien med udvendigt design som forsmag på, hvilke køreoplevelser der venter på asfalten. Bilen er inspireret af BMW's fornemme motorsportshistorie og gør ingen forsøg på at skjule sit ydelsespotentiale. Det lave frontskørt med store luftindtag, de kraftige forskærme med de karakteristiske M gæller, de klassiske 19 tommer letmetalfælge og den lave, brede bagende med M dobbeltudstødning er alt sammen detaljer, der vidner om bilens ophav. BMW M modellernes klassiske designsprog er naturligvis også fremherskende i kabinens indretning. Alcantara-betrækket på dørsiderne og midterkonsollen skaber sammen med kulfiberpaneler en stemning af høj kvalitet og sportslig stil, som understreges med blå kontrastsyninger og M signaturer på udvalgte udstyrsdetaljer.

Eksplosiv ydelse.
Den nyudviklede 3,0-liters 6-cylindrede rækkemotor anvender avanceret M TwinPower Turbo-teknologi og yder 370 hk ved 6.500 omdr./min. Det maksimale drejningsmoment på 465 Nm kan kortvarigt øges til hele 500 Nm som overboost. Sammen sikrer disse præstationer, at bilen - med 7-trins M dobbeltkoblingsgearkasse (M DCT), der fås som ekstraudstyr, og funktionen Launch Control - kan accelerere fra 0 til 100 km/t på kun 4,3 sekunder. Tophastigheden er elektronisk begrænset til 250 km/t. Med M DCT-gearkassen kører bilen gennemsnitligt 12,7 km/liter med en CO2-udledning på 185 g/km.

Motorsportsekspertise.
Den nye BMW M2 Coupé er konstrueret med samme vægtoptimerede akselkonstruktion i aluminium som BMW M3/M4 modellerne, 19 tommer aluminiumsfælge med forskellige dækstørrelser på for- og bagakslen, M Servotronic-styretøj med to profiler samt effektive M kompoundbremser. Det elektroniske M differentiale optimerer både vejgrebet og retningsstabiliteten og spiller ligeledes en vigtig rolle. Og med aktivering af DSC-systemets dynamikprogram M Dynamic Mode (MDM) bliver der skruet ekstra højt op for køreglæden. MDM tillader hjulspin, så det bliver muligt at foretage moderate, kontrollerede udskridninger ved banekørsel.

Intelligente løsninger, når du har brug for det.
Den nye BMW M2 Coupé leveres med omfattende standardudstyr, som i enhver henseende matcher bilens performance. 7-trins M dobbeltkoblingsgearkassen (M DCT) med Drivelogic fås som ekstraudstyr og skifter gear med lynets hast og helt uden at afbryde kraftoverførslen til hjulene. Det er også muligt at tilvælge en række assistentsystemer fra BMW ConnectedDrive. ConnectedDrive Services er platformen for et omfattende program af internetbaserede funktioner, og udstyret omfatter desuden en række innovative apps, som er integreret i bilen ved hjælp af avanceret BMW ConnectedDrive-teknologi. GoPro-appen giver eksempelvis bilens fører mulighed for at registrere omgangstider ved hjælp af et kamera på instrumentbrættet, bilens iDrive-controller og det indbyggede kontroldisplay. Med appen M Laptimer kan bilens fører endvidere analysere sin egen individuelle kørestil.

Stærk DNA.
Den nye BMW M2 Coupé er ikke kun den direkte efterfølger til den populære BMW 1-serie M Coupé, men også en efterkommer af den oprindelige E30 BMW M3 og BMW 2002 turbo. Sidstnævnte var en sensation for mere end 40 år siden og beviset på alle de kvaliteter, som BMW M GmbH står for i dag inden for områder som køredynamik, smidighed og kontrol.

Prisen for BMW M2 Coupé er kr. 998.700.

Læs mere her

tags: internet, 2002, bilen, CO2-udledning, BMW, 2016, sportsvogn, teknologi, motorsport, Intel, Motor, sprog, kamera, DNA, fælg, gearkasse, udstødning, bremser,

onsdag den 14. oktober 2015

DHB styrkes af nye ejere


Danmarks største bilfestival, Danmarks Hurtigste Bil, får ny ejer med stor erfaring i motorsportDet er med stor glæde, at vi kan meddele at DHB per 1. oktober overtages af Driftsforeningen Padborg Park – en forening med speciale i afvikling af motorløb og som er kontrolleret af Motor Sport Sønderjylland.

Det betyder, at DHB styrkes, specielt på motorsportsfronten og i organisationen, hvor endnu flere passionerede mennesker er klar til at lave et DHB, som samler alle motorsportinteressrede.

Bazoom/BilGalleri vil fortsat være partner på DHB og DHB er også fremover en integreret del af aktiviteterne på bilgalleri.dk.

"Vi er rigtig glade for at overdrage ejerskabet til folkene bag Padborg Park, der kommer med en kæmpe passion for motorsporten og stor erfaring i opbygning af sådanne events. De har de rigtige forudsætninger for at bygge videre på det fundament, vi har skabt, og vi vil derfor fremover i højere grad fokusere på den digitale del af oplevelsen og vores community, som er samlingspunkt for Danmarks bilinteresserede" udtaler Kenneth Andersen, direktør for Bazoom.

Driftsforeningen Padborg Park planlægger at køre DHB fra den 2. til den 5. juni i 2016 – og som hidtil på Vandel flyveplads.

"Driftsforeningen Padborg Park og Motor Sport Sønderjylland har de visioner omkring DHB, at det fortsat skal være de unges forum. Det vil sige, at der skal være masser af underholdning og fest og farver, men tilsat seriøs motorsport – nøjagtig som det har været hidtil" udtaler Holger Møller-Nielsen fra Driftsforeningen Padborg Park.

Yderligere information:

Link til pressemeddelelsen: http://www.bilgalleri.dk/dhb/dhb-styrkes-af-nye-ejere

Driftsforeningen Padborg Park:
En forening med speciale i afvikling af motorløb og som er kontrolleret af Motor Sport Sønderjylland. Se nærmere på www.padborgpark.dk og www.m-s-s.dk.

Kontaktperson og arrangør: Holger Møller-Nielsen, tlf. 2425 9602

Bazoom ApS
Danmarks største online community og en del af Nordjyske Medier.

Kontaktperson: adm direktør Kenneth Andersen, tlf. 4084 9898


Læs mere her

tags: Danmark, direktør, 2016, Sønderjylland, motorsport, Motor, organisation, pressemeddelelse, Bazoom,

tirsdag den 13. oktober 2015

Så brændstoføkonomiske er de mest solgte biler i Danmark i virkeligheden


Én ting er hvad bilfabrikanten siger bilen kan køre på en liter brændstof, men en helt anden og langt mere væsentlig ting er, hvor langt bilen i realiteten kan køre pr. liter. Bilsektionen har kigget nærmere på de 10 mest solgte biler i Danmark, og resultatet er overraskende.Hvad bilsælgeren fortæller dig bilen kan køre er ofte en skrøne. Tallet er ikke en løgn, for brændstoftallene er udregnet efter en meget nøjagtig procedure, der skal simulere en rigtig køretur, og dermed give et korrekt indblik i bilens brændstoføkonomi.

Metoden til at udregne bilernes brændstoføkonomi må dog anses som forældet, da metoden blev sammensat for mere end 30 år siden - og meget er der sket med biler på 30 år.

Iflg. udregninger foretaget af Bilsektionen.dk, der har kigget på de 10 mest solgte biler i Danmark fra ÅTD (år til dato), d.1/9-15, så oplever forbrugerne langt fra de brændstoftal, som de bliver oplyst om.

Faktisk er den gennemsnitlige procentmæssige afvigelse fra oplyst tal til realitet på over 28 %! "Realiteten" er vurderet ud fra rapporteringer uploadet til tjenesten Spritmonitor.de, der er en international tjeneste, hvor billister kan uploade den brændstoføkonomi, som de oplever med deres bil.

Bilsektionens udregning er baseret på lidt over 420 rapporteringer på i alt 16 biler.

CO2-udledningen er også misvisende

Det kan også konkluderes, at bilernes CO2-udledning er misvisende.

Forskellen mellem bilernes angivne CO2-udledning og den reelle er fra 2001 og 2014 steget fra 8 % til 38 % iflg. The International Council on Clean Transportation. I samme periode har bilfabrikanterne brystet sig med, at de har reduceret bilernes CO2-udledning med 27 %, men denne effekt kan ikke mærkes, når den reelle udledning iflg. The International Council on Clean Transportation i samme periode er steget en smule yderligere.

De fejlagtige oplysninger om brændstoftal og CO2-udledning betyder i sidste ende, at forbrugeren får merudgifter til brændstof og regeringerne/landene går glip af Skat og afgifter.

Kilde - Bilsektionen.dk


Læs mere her

tags: Danmark, bilen, CO2-udledning, økonomi, 2001, CO2-udledningen, regering, bilfabrikanter, brændstof, 2014,

mandag den 12. oktober 2015

Rekordår for SKODA

SKODA har haft et fantastisk år i 2013, hvor det blev til 13.700 indregistrerede biler i Danmark og dermed alle tiders salgsrekord. Markedsandelen er således også steget betragteligt fra 5,3% i 2012 til 7,5% i 2013, hvilket har betydet, at SKODA nu er det 5. største bilmærke i Danmark. Aldrig før er der blevet solgt og leveret så mange SKODA til danske kunder i et og samme år. Sammenlignet med året før, der også var et stort salgsår for det tjekkiske bilmærke, er det en flot vækst på 2,2%. SKODA er dermed et af de mærker, der kan fremvise den største vækst på det danske marked i 2013.
Væksten blev drevet af flere forskellige modeller, bedst illustreret ved over 6.000 leverede Citigo, der tilhører klassen for de såkaldte microbiler. Det er over 2.000 flere Citigo end året før, hvor bilen blev introduceret i Danmark og blev belønnet med Årets bil 2013 titlen. Citigo er således også den tredje mest solgte microbil i en klasse, der i den grad er blevet populær hos danske bilkøbere.

SKODA Octavia, som er kåret til både Årets bil 2014 og Årets firmabil 2014, har også stor betydning for SKODAs store vækst i 2013. Der kom over 3.500 nye Octavia på de danske veje i det forgangne år, hvilket er over 2.000 biler flere end året før. Og nok så bemærkelsesværdigt introducerede SKODA først den nye generation Octavia midt på året. Den rummelige familiebil Octavia har – uover Årets bil titlerne – også vundet en række sammenlignende tests og må siges at have taget det danske marked med storm. Octavia var den næstmest solgte familiebil i sin klasse sidste år. Det nye år byder endvidere på et par Octavia nyheder. Octavia introduceres nemlig i en GreenLine version samt i en Scout version med permanent 4x4.

En af danskernes foretrukne små familiebiler gennem mange år, SKODA Fabia, har også været med til at understrege mærkets betydelige vækst i 2013. Fabia er således blevet valgt af næsten 2.500 familier, hvilket er lidt bedre end salget året før.

SKODAs direktør Henrik Blom er da også meget tilfreds med udviklingen. "Vi er både glade og stolte over det fantastiske salg, som vi har præsteret i 2013. Vores forhandlere har ydet en enestående indsats og har arbejdet målrettet for at nå dette historisk høje salgstal. Det styrker virkelig optimismen her i starten af det nye år, og vi glæder os til at møde kunderne i det nye år med den præstation i bagagen."

SKODA benytter starten af det nye år til at introducere den nye Rapid Spaceback og den nye Yeti, der nu kan fås i to spændende varianter, Yeti og Yeti outdoor.



tags: Danmark, direktør, bilen, 2013, storm, 2012, salgsrekord, tjekkiske, 2014,

søndag den 11. oktober 2015

Den nye SEAT Leon ST 4Drive med permanent firehjulstræk – alsidig og effektiv

Den smukkeste stationcar klarer også de mest barske betingelser
- Fremvises for første gang ved biludstillingen i Wien
- Den nyeste generation af det elektronisk styrede firehjulstræk
- Kommer på markedet med TDI-motorer med 105 hk og 150 hk
- Fremragende effektivitet med et forbrug ved blandet kørsel på 22,2 og 20,8 km/l
- Et bredt udvalg af assistentsystemer og komplette LED-forlygter
- Moderne infotainment og omfattende udstyrsniveau

Den smukkeste stationcar i klassen bliver nu endnu mere alsidig. Takket være permanent firehjulstræk med elektronisk styring kan den nye SEAT Leon ST 4Drive nu klare selv de vanskeligste vejforhold med topmålet af vejgreb og sikkerhed. Leon med firehjulstræk kommer på markedet med to TDI-motorer med en ydelse på 105 hk og 150 hk. Ud over kraftfulde præstationer leverer disse robuste motorer en fremragende effektivitet: Brændstofforbruget ved blandet kørsel på 22,2 og 20,8 km/l er fremragende tal for biler med disse egenskaber (alle data er foreløbige).

Leon ST 4Drive vises for første gang for offentligheden på biludstillingen i Wien i januar, og markedsintroduktion starter med 105 hk-versionen i april 2014, mens udgaven med 150 hk kommer til sommer.

"Med det helt nye firehjulstræk beviser Leon ST 4Drive, at begejstrende, sportslige egenskaber og en enestående anvendelighed i dagligdagen ikke behøver at udelukke hinanden. 4Drive bygger videre på succesen fra den nye Leon-familie," siger Jürgen Stackmann, der er President hos SEAT S.A. Med det dynamiske udseende, det imponerende høje niveau af funktionalitet og den topmoderne teknologi sætter Leon ST 4Drive nye standarder blandt de kompakte stationcars – og til en meget fair pris."

Sammen med den nyeste generation af TDI-motorer og det permanente firehjulstræk med intelligent, elektronisk styring omfatter Leon ST 4Drive en lang række ultramoderne teknologier. Det dynamiske styringssystem til alle fire hjul EDS (elektroniske differentialespærring på begge aksler), den udvidede elektroniske differentialespærring for bedre vejgreb under kørsel i sving (XDS), det elektroniske stabilitetsprogram og multikollisionsbremsen leverer maksimal sikkerhed. Andre hightech-features, der fås som ekstraudstyr, omfatter komplette LED-forlygter, adaptiv fartpilot ACC med citynødbremsefunktion, træthedsregistrering og vognbaneassistent.

"Dynamik og alsidighed – Leon ST er den perfekte kombination," siger Dr. Matthias Rabe, som er SEAT Vice President of Research and Development. "Som 4Drive med permanent firehjulstræk leverer den ikke blot pålideligt vejgreb og optimal sikkerhed, den giver også køreglæde i alle situationer og under alle forhold."

Den nyeste generation af firehjulstræk

Det permanente firehjulstræk i den nye Leon ST 4Drive er blandt de mest moderne og effektive systemer af sin slags i verden. SEAT anvender en nyudviklet hydraulisk betjent multipladekobling med elektronisk styring – en femte generations haldexkobling. Den reagerer ekstremt hurtigt på alle mulige input under kørslen og leverer derfor en markant fordel, når det gælder aktiv sikkerhed og dynamik.

Af hensyn til fordelingen af akseltrykket er koblingen placeret for enden af propelakslen foran bagakseldifferentialet. Indvendigt kører multipladeenheden i et oliebad. Metalfriktionsringene er placeret parvis bag hinanden – en ring fra hvert par er permanent i indgreb med koblingsenheden, som roterer med propelakslen. Den anden roterer sammen med drivakslen til bagakseldifferentialet.

Ved normal drift overfører koblingen det meste af motorkraften til forhjulene. Hvis deres vejgreb aftager, overføres momentet jævnt og i løbet af få millisekunder til baghjulene. Et stempel presser multipladeenheden sammen for at opnå det nødvendige olietryk. Den nye generation af koblingen kræver ikke længere en trykbeholder, hvilket gør den markant mere kompakt og 1,4 kg lettere end den samme komponent i foregående versioner.

Kraftfulde og yderst effektive TDI-motorer

Firehjulstrækket i Leon ST kombineres med to TDI-motorer, der er lige så robuste, som de er effektive plus en 6-trins manuel gearkasse. De 4-cylindrede common rail-motorer yder 105 hk og 150 hk og kører hele 22,2 og 20,8 km/l ved blandet kørsel. Det svarer til CO2emissioner på 119 og 124 gram pr. km. Det standardmonterede start-stop-system og genindvindingen af bremseenergi er andre elementer i effektivitetspakken.

2.0 TDI med 150 hk og et maksimalt drejningsmoment på 320 Nm giver den nye SEAT Leon ST 4Drive en imponerende fremdrift. Accelerationstiden fra 0 til 100 km/h er på 8,7 sek., mens tophastigheden ligger på 211 km/h. 2.0 TDI-motoren er fra den allernyeste motorgeneration med intelligent termostyring og reduceret friktion. To balanceaksler sikrer en endnu mere jævn motorgang. Takket være et maksimalt drejningsmoment på 250 Nm har Leon ST 4Drive med 1.6 TDI-motor også masser af kræfter. Dens tal for acceleration og tophastighed lyder på 12,0 sek. og 187 km/h.

Plads og alsidighed

Også i 4Drive-versionen kombinerer det tredje medlem af Leon-familien de præcise køreegenskaber fra sine slægtninge med et ekstraordinært stort niveau af alsidighed. Som alle Leon-modeller imponerer ST med en fremragende samlekvalitet og førsteklasses materialer. Bagagepladsen i den 4.535 mm lange stationcar indskrænkes på ingen måde af firehjulstrækket – den byder på masser af fleksibilitet og førsteklasses funktionalitet ned i mindste detalje. Den har en bagagerumsvolumen på 587 l, som kan øges til de maksimale 1.470 l op til loftet, når bagsæderyglænet klappes frem. Hvis der skal transporteres ekstra lange genstande kan ryglænet på det forreste passagersæde klappes frem i visse udstyrsversioner, så man opnår en maksimal bagagerumslængde på 2,5 m. Der tages altså hånd om selv de største ting i dagligdagen i Leon ST 4Drive.

Den nyeste generation af infotainment

Den nye SEAT Leon ST lanceres med et stort udvalg af topmoderne infotainment-løsninger. Grundlaget er SEAT Easy Connect-betjeningssystemet, som styrer underholdnings- og kommunikationsfunktionerne samt en lang række af bilens funktioner via en 5,8" touchscreen i cockpittet. SEAT Media System fås i en række varianter, og det samme gælder navigationssystemet og SEAT Sound System.

Leon ST 4Drive udbydes med 105 hk i Reference- og Style-versioner og med 150 hk i Style- og FR-versioner. Alle Leon ST 4Drive kommer med et omfattende standardudstyr inklusive Media System Touch, aircondition samt elruder og elektrisk betjente sidespejle. Style-versionen har blandt andet også 16" aluminiumsfælge, Media System Touch Colour, læderrat og fartpilot. FR-udstyrslinjen understreger den sportslige karakter i Leon ST 4Drive med et særligt kraftfuldt design foran og bagpå, 17" aluminiumsfælge og sportsundervogn. Føreren kan anvende SEAT Drive Profile til at tilpasse bilens opsætning til de pågældende kørselsforhold. Den fantastiske lyd fra Media System Touch Colour kommer fra otte højttalere.

Læs mere her

tags: bilen, fleksibilitet, teknologi, stationcar, energi, bagagerum, kommunikation, sprog, 2014, Wien, fælg, gearkasse,

lørdag den 10. oktober 2015

Porsche 911 Carrera 4 og 911 Targa 4 med turbomotorer og nyt firehjulstræk


Stærkere, mere sikre og mere effektive – de nye firehjulstrukne sportsvogneMere end hver tredje Porsche 911-køber vælger en sportsvogn med firehjulstræk. Med den nye 911 Carrera 4 og 911 Targa 4 kan du nu nyde godt af den seneste 911-generations øgede sportslighed og komfort: De innovative turbomotorer yder mere og har et lavere forbrug, og det videreudviklede firehjulstræk øger bilernes dynamik og kørselssikkerhed. Den standardmonterede adaptive PASM-undervogn (Porsche Active Suspension Management) med 10 mm sænket undervogn giver endvidere bilen en endnu bedre tilpasningsevne i forhold til kørsel på racerbane og lange køreture. Som ekstraudstyr løfter bagakselstyringen bilens køredynamik yderligere et betydeligt niveau. Bagakselstyring fås som ekstraudstyr til Carrera 4S-modellerne. Med det standardmonterede connectivity- og infotainmentsystem Porsche Communication Management (PCM), der er nemt at betjene samt udstyret med multitouch-skærm, er bilens funktioner i kabinen helt i top.

Firehjulstrækmodellerne nyder ikke kun godt af den nye 911 Carrera-generations mange optiske finjusteringer, de skiller sig også ud med individuelle karakteristika. Eksempelvis fremstår lygtebåndet mellem baglygterne nu med sin distinkte tredimensionelle form ekstra markant. Når lyset er tændt, giver det en dybdevirkning. Lygtebåndet understreger endvidere det typiske format for 911 Carrera-modellerne med firehjulstræk, hvis bagskærme ligesom tidligere tilfører bilens bagende ekstra 44 mm i bredden. Yderligere kendetegn for den nye 911-generation er de nye forlygter med 4-punkts-dagskørelys, håndtag uden fordybninger, en nyudformet bagklap med lodrette lameller og nye baglygter – blandt andet med de karakteristiske 4-punkts-stoplygter.

Det videreudviklede look understreger 911 Targas ekstravagante look. Med sit individuelle design adskiller den nye 911 Targa sig fortsat markant fra Coupé- og Cabriolet-modellerne: Den kombinerer den klassiske Targa-ide med topmoderne tagkomfort på spektakulær vis. Ligesom den legendariske Ur-Targa har den karakteristiske brede bøjler i stedet for B-stolperne, en bevægelig tagdel over forsæderne og en omsluttende bagrude uden C-stolpe. Tagsegmentet kan åbnes og lukkes med et tryk på en knap, og kalecheelementet placeres bag ved bagsædepladserne, når det er blevet åbnet.


Hurtigere accelerationer med op til 12 % lavere forbrug

I de nyudviklede boxermotorer ligger der mere end fire årtiers Porsche erfaring med turbomotorer fra motorsportsverdenen og fra serieproducerede sportsvogne. Resultatet er, at alle nye 911 Carrera imponerer med topkarakter, når det drejer sig om præstationer, køreglæde og effektivitet. Takket være biturboladningen har den 6-cylindrede 3,0-liters motor en ydelse på 370 hk og et drejningsmoment på 450 Nm i 911 Carrera 4 og 911 Targa 4. I S-modellerne er ydelsen helt oppe på 420 hk, og drejningsmomentet er på 500 Nm. Således kan føreren i begge tilfælde omsætte yderligere 20 hk mere dynamik til køreglæde end tidligere generations Carrera-modeller. S-modellernes højere ydelse opnås ved hjælp af turboladere med ændrede kompressorer, et særligt udstødningssystem og en tilpasset motorstyring.

I kombination med firehjulstrækket, der nu styres elektrohydraulisk, er 911 Carrera 4's accelerationstal for første gang ligefrem bedre end sine baghjulstrukne pendanters. Med PDK og Sport Chrono-pakke (begge ekstraudstyr) sprinter 911 Carrera 4 fra 0 til 100 km/h på 4,1 sek. (- 0,4 sek. i forhold til forgængeren), og for S-modellen tager det 3,8 sek. (- 0,3 sek.). Cabrioleterne og 911 Targa 4 med sammenligneligt udstyr er med 0,2 sek. mere kun minimalt længere om samme spurt. Afhængigt af model og udstyr ligger tophastigheden mellem 287 km/h og 305 km/h.

Traditionelt kombinerer hver ny motorgeneration fra Porsche mere ydelse med et lavere forbrug. For 911 Carrera 4 Cabriolet med PDK er brændstofforbruget således reduceret, så bilen nu kører 12,7 km/l mod før 11,5 km/l. Den mest markante brændstofbesparelse er for 911 Carrera S Cabriolet og 911 Targa 4S begge med PDK, hvor deres brændstofforbrug er faldet, så bilerne nu kører 12,5 km/l ved blandet kørsel mod før 10,9 km/l ved blandet kørsel.


Arven fra 918 Spyder: Sport Chrono-pakke med Mode-kontakt

I forbindelse med Sport Chrono-pakken (ekstraudstyr) er de nye 911-modeller for første gang udstyret med en Mode-kontakt på rattet, som er kommet til fra hybridsupersportsvognen 918 Spyder. Mode-kontakten består af en drejelig ring med fire positioner til køreprogrammerne Normal, Sport, Sport Plus og Individual. Sidstnævnte indstilling giver føreren mulighed for at sammensætte sit helt personlige setup for bilen blandt andet for PASM, aktive motorophæng, PDK-skiftestrategi og sportsudstødningsanlæg, hvis bilen har det pågældende udstyr. I kombination med PDK-gearkassen omfatter Mode-kontakten en ekstra trykknap – den såkaldte "Sport Response"-knap. Når man trykker på den, er drivlinjen forberedt på den bedst mulige acceleration i 20 sek., fx i forbindelse med en forestående overhaling. Hertil vælges det optimale gear, og motorstyringen tilpasses i et kort stykke tid til en endnu mere spontan respons.


Som standard: revideret PASM-undervogn med 10 mm sænkning

En Porsche 911 med firehjulstræk repræsenterer en forbilledlig kombination af vejgrebs- og kørselssikkerhed med sportslig køredynamik. Med den nye generation øger Porsche denne fleksibilitet yderligere. Takket være teknologi fra 911 Turbo reagerer det elektrohydraulisk styrede firehjulstræk nu endnu hurtigere og mere fintfølende. Herved forbedres især retningsstabiliteten, når der køres meget sportsligt, uden at give køb på bilens adræthed. Det videreudviklede firehjulstræk harmonerer dermed endnu bedre med den tilpassede PASM-undervogn med 10 mm sænkning. PASM er standard i alle Carrera-modeller og øger stabiliteten ved hurtig kørsel gennem sving. Samtidig forbedrer den nye generation af støddæmpere med deres mere spredte datalinjer på den ene side komforten med deres endnu mere præcise respons og på den anden side kontakten med karrosseriet, når man kører dynamisk.

Med den aktive bagakselstyring, der fås som ekstraudstyr til Carrera S, anvendes der undervognsteknologi fra 911 Turbo og 911 GT3. Under indstyring bliver 911'eren dermed endnu mere adræt. Desuden imponerer den med endnu mere kørselsstabilitet ved vognbaneskift ved høje hastigheder. Samtidig hermed imponerer den med mere manøvredygtighed ved bykørsel takket være vendediameteren, som er reduceret med 0,4 m. De forbedrede køreegenskaber oplever føreren via den nye ratgeneration med et design hentet fra 918 Spyder. Basisrattet har en diameter på 375 mm, mens GT-sportsrattet (ekstraudstyr) måler 360 mm. For uindskrænket anvendelighed i dagligdagen tilbyder Porsche et hydraulisk liftsystem med integrerede teleskopcylindere i forakslens fjederben. Med et tryk på en knap stiger frihøjden under frontspoileren således med 40 mm i løbet af 5 sek., så det kan forhindres, at bilen støder imod ved eksempelvis stejle udkørsler fra garager.


Connectivity- og infotainmentsystem: PCM med multitouch-skærm og nye funktioner

Det komplet nyudviklede og standardmonterede connectivity- og infotainmentsystem PCM integrerer nye funktioner i multitouch-skærmen på 7" i midterkonsollen. Navigationssystemet, der ligeledes er standardudstyr, kan betjenes som en smartphone og bearbejder også angivelser med håndskrift. Føreren har trafikinformationer til rådighed i realtime, der gør det muligt at få et overblik over trafiksituationen i området og på ruten. Herudover er der nu mulighed for at integrere mobiltelefoner og smartphones endnu hurtigere, nemmere og mere omfattende end hidtil via Wi-Fi, Bluetooth eller kabel. Dermed har brugeren også fjernadgang til bilrelaterede tjenester som fx bilens data samt internetbaserede tjenester som fx Google Street View og internetradio. Omfanget af disse tjenester er under løbende udvidelse og videreudvikling.

De nye Porsche 911 Carrera 4- og 911 Targa 4-modeller lanceres i Danmark fra februar 2016, men kan allerede nu bestilles hos Danmarks 2 autoriserede Porsche Centre: Porsche Center Sjælland og Porsche Center Jylland.

Priser inkl. moms og afgifter:
911 Carrera 4: Fra kr. 2.197.671
911 Carrera 4S: Fra kr. 2.508.698
911 Carrera 4 Cabriolet: Fra kr. 2.485.195
911 Carrera 4S Cabriolet: Fra kr. 2.796.022
911 Targa 4: Fra kr. 2.485.195
911 Targa 4S: Fra kr. 2.796.022


Bemærk: Billedmateriale vedr. de nye 911 Carrera 4- og 911 Targa 4-modeller er tilgængeligt for akkrediterede journalister i Porsche-pressedatabasen på internetadressen https://presse.porsche.de.


911-modelrækken: brændstofforbrug ved blandet kørsel 7,9-13,5 km/l, bykørsel 5,2-10,1 km/l, landevejskørsel 11,2-16,7 km/l; CO2-emission 169-296; energiklasse (Tyskland) D-G.

911 Carrera 4: brændstofforbrug ved blandet kørsel 11,5-13,0 km/l; bykørsel 8,2-9,9 km/l, landevejskørsel 14,9-15,9 km/l; CO2-emission 177-201 g/km; energiklasse (Tyskland): E-F

911 Targa 4: brændstofforbrug ved blandet kørsel 11,2-12,7 km/l, bykørsel 8,1-9,7 km/l, landevejskørsel 14,5-15,4 km/l; CO2-emission 182-206 g/km; energiklasse (Tyskland): D-F

911 Carrera 4S: brændstofforbrug ved blandet kørsel 11,2-12,7 km/l, bykørsel 8,1-9,7 km/l, landevejskørsel 14,7-15,2 km/l; CO2-emission 180-204 g/km; energiklasse (Tyskland): E-F

911 Carrera 4 Cabriolet: brændstofforbrug ved blandet kørsel 11,2-12,7 km/l, bykørsel 8,1-9,7 km/l, landevejskørsel 14,5-15,4 km/l; CO2-emission 182-206 g/km; energiklasse (Tyskland): D-F

911 Carrera 4 S Cabriolet: brændstofforbrug ved blandet kørsel 11,1-12,5 km/l, bykørsel 7,9-9,6 km/l, landevejskørsel 14,7-14,9 km/l; CO2-emission 184-208 g/km; energiklasse (Tyskland): E-F

911 Targa 4S: brændstofforbrug ved blandet kørsel 11,1-12,5 km/l, bykørsel 7,9-9,6 km/l, landevejskørsel 14,7-14,9 km/l; CO2-emission 184-208 g/km; energiklasse (Tyskland): D-F

Porsche 918 Spyder: brændstofforbrug ved blandet kørsel 32,3-33,3 km/l; strømforbrug ved blandet kørsel 12,7 kWh/100 km; CO2-emission 70-72 g/km; energiklasse (Tyskland): A+

911 Turbo og 911 Turbo S Coupé/Cabriolet: brændstofforbrug ved blandet kørsel 10,1-10,3 km/l; bykørsel 7,5-7,6 km/l; landevejskørsel 12,8-13,0 km/l; CO2-emission 227-231 g/km; energiklasse (Tyskland): G

911 GT3: brændstofforbrug ved blandet kørsel 8,1 km/l; bykørsel 5,3 km/l; landevejskørsel 11,2 km/l; CO2-emission 289 g/km; energiklasse (Tyskland): G



tags: Danmark, Tyskland, internet, bilen, Sjælland, radio, Google, Jylland, Cabriolet, 2016, landevej, Porsche, sportsvogn, fleksibilitet, teknologi, motorsport, energi, moms, journalist, Management, strategi, brændstof, strømforbrug, database, støddæmper, gearkasse, udstødning,

fredag den 9. oktober 2015

850.000 finder vinterdækkene frem i oktober


Undersøgelse fra Applus Bilsyn viser, at hver tredje bilist skifter til vinterdæk allerede i oktober. De fleste bilejere får samtidig tjekket bilen for rust og kan derved spare mange penge.Nok er vejret stadig i pæne plusgrader, og sne lader til at have lange udsigter. Alligevel sætter hver tredje danske bilist vinterdæk på bilen i oktober, mens flertallet venter til november.

Det fremgår af en ny undersøgelse fra Applus Bilsyn, hvor 2.449 bilister har svaret, hvornår de skifter til vinterdæk.

Bremser hurtigere
"Når så mange får vinterdæk på allerede nu, viser det, at danskerne har respekt for vinteren og prioriterer at køre sikkert i tilfælde af tidlig sne. Er der faldet sne eller is, betyder vinterdæk, at du kan styre og bremse hurtigere. Men herudover er det vigtigt at gøre hele bilen klar til vinteren. Bilen slides hurtigere om vinteren. Både brugte biler og mange nye mikrobiler er udsatte i forhold til rust. Derfor anbefaler vi, at bilister tænker fremad og får et professionelt tjek af bilens tilstand – en RustAttest - og om nødvendigt en rustbeskyttelse," siger Per V. Rasmussen, adm. direktør hos Applus Bilsyn.

Rust grundlægges om vinteren
Ifølge undersøgelsen får 80 procent af bilisterne undersøgt bilen for rust mindst hvert andet år. Danske bilister ved nemlig udmærket, at deres bil hurtigt kan ende som en hullet schweizerost, hvis de ikke tager rusten i opløbet.

"Ni ud af ti rustskader sker i løbet af vinteren, når biler kører i sne, fugt og salt. En anden rustårsag er den megen grus og is på vejene, der kan rive huller i eller på anden vis skade den beskyttende belægning på bilernes undervogn og i de mange hulrum. Det er især her, at bilerne begynder at ruste," siger Per V. Rasmussen.

Faktaboks: Rabat på Rustattesten
Applus Bilsyn leverer Rustattesten med og uden syn af bilen. Prisen er 399 kr., dog er der 200 kr. i rabat, hvis Rustattesten udføres i forbindelse med et bilsyn.

Billedtekst:
VINTERDÆK: Når hver femte bilist får vinterdæk på allerede nu, viser det, at danskerne har respekt for vinteren og prioriterer at køre sikkert i tilfælde af tidlig sne, fortæller Applus Bilsyn.

Læs mere her

tags: direktør, bilen, penge, rustbeskyttelse, Fakta,

torsdag den 8. oktober 2015

520.000 bilister risikerer snart nummerpladebøde


SLUTSPURT: Fra den 15. november risikerer bilister, der ikke har fastspændt nummerpladerne efter de nye regler, en bøde på 1.000 kr. Applus Bilsyn anbefaler, at gør-det-selv-folk undgår "nemme løsninger" og i stedet bruger to minutter på instruktionsvideoer.Hvis tyverisikring af nummerplader havde været et motorløb, skulle hver femte bil nu til at træde sømmet i bund for at krydse mållinjen i tide.

520.000 bilister, eller 20 procent af Danmarks 2,6 mio. bilejere, har endnu ikke fået tyverisikret nummerpladerne i henhold til den nye nummerpladeforordning, der træder i kraft den 15. november.

Det viser en repræsentativ undersøgelse fra Applus Bilsyn, der har spurgt 2.536 bilister.

Bøde på 1.000 kr.
Bilister, der ikke får fastspændt nummerpladerne før den 15. november, kan køre ind i en begmand på 1.000 kr.

"Det er snart to år siden forordningen blev offentliggjort. Set i det lys er det overraskende mange, der stadig mangler at få sat de rigtige skruer i nummerpladerne. Imidlertid er der ingen grund til panik. Det tager kun ti minutter, og vores medarbejdere står klar til at hjælpe i 135 Applus Bilsynshaller over hele landet. Reserverer man tid, tyverisikrer vi nummerpladerne for 199 kr. Ellers koster det 249 kr.," siger Per V. Rasmussen, adm. direktør hos Applus Bilsyn.

Handy-pakke med instruktionsvideo
Fingerfærdige sjæle kan imidlertid også selv sikre pladerne. Applus Bilsyn sælger gør-det-selv-pakker i deres synshaller og på Applusbilsyn.dk med en dertilhørende QR-kode og instruktionsvideo. Vælger man selv at svinge skruetrækkeren, så koster handy-man-løsningen kun 99 kr.

Flere borer forkert
Selvom fastgørelse af nummerplader ikke er raketvidenskab, kan det ikke desto mindre være givtigt at tage imod et par tips, før man går i gang, lyder anbefalingen fra Applus Bilsyn. Her ser man af og til eksempler på folk, der f.eks. har boret huller i bagklappen for at få plads til skruerne. Med det resultat at bagklappen eksponeres for rust.

Har man ikke prøvet det før, er det en god idé f.eks. at finde Applus Bilsyns instruktionsvideo på YouTube og se, hvor man skal bore. Alternativt kan man spørge vores synsmedarbejdere. Har man først lavet huller i bagklappen, dækker rustgarantien ikke denne fadæse," siger Per V. Rasmussen.

Faktaboks: Sådan er reglerne for tyverisikring af nummerpladerne
• Køretøjets nummerplader skal være solidt monteret. På person- og varebiler skal de være fastgjort med mindst 2 skruer eller bolte. På andre køretøjer er det valgfrit.
• Selvom nummerpladerne er spændt fast, skal de stadig kunne læses. Skruer og bolte skal være tildækket af fastsiddende hætter i samme farve som det sted, hvor de har lavet hul i nummerpladen. Hætterne skal sidde så godt fast, at de skal fjernes med værktøj.
• Bøden er 1.000 kr., hvis man ikke har monteret nummerpladesikringen.

Billedtekst:
Husk at bore det rigtige sted. Har du først lavet huller i bagklappen, dækker rustgarantien ikke her.

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, videnskab, Vælger, værktøj, Fakta,