Viser opslag med etiketten fiat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fiat. Vis alle opslag

lørdag den 5. marts 2011

Spar en månedsløn på din nye bil

Selv om bilsalget er ved at rette sig, er der stadig store rabatter at hente på nye biler. Faktisk kan du spare en månedsløn, hvis du vælger den rette bil. Det viser FDMs seneste undersøgelse af rabatter på nye biler.

Glem alt om beskedenhed og vejledende priser. Når der skal handles bil, skal du sikre dig, at du får rabat på den pris, som forhandleren skilter med. Ellers risikerer du at betale mere for bilen end alle andre. Det viser FDMs seneste tjek af de reelle priser på 14 nye populære biler.

Markedspriserne ligger ofte langt fra de vejledende priser. Det er muligt at få op til 80.000 kr. i rabat på en udvalgt Ford Mondeo og over 9.000 kr. i rabat på selv en lille Toyota Aygo. Det kræver blot, at man ringer rundt for at få et par tilbud på den model, som man har forelsket sig i , siger FDMs forbrugerøkonom Allan Skytte Christensen.

Generelt ligger rabatterne på mellem 5-11 pct. i forhold til listeprisen, hvor Ford Mondeo med hele 17 pct. er højdespringer i undersøgelsen. FDMs undersøgelse viser, at du kan få rabat på alle modeller, uanset om der er tale om små biler, større familiebiler eller MPVer. Og det kræver ingen særlig erfaring med forhandling.

Rabatten afhænger af mange forhold. Men udgangspunktet er, at jo dyrere bil jo mere bør du få i rabat. Mange forhandlere vil kun give rabatten ved personligt fremmøde. Men ring rundt først så du ved, hvor prislejet er, og er klar til anden omgang ude ved bilforhandleren. Her kan du ofte hente et par ekstra tusind kroner i rabat eller en større udstyrspakke , siger Allan Skytte Christensen.

Desuden viser undersøgelsen, at både mænd og kvinder kan forhandle sig til en bedre pris.
I forbindelse med indhentningen af de mange tilbud, forsøgte flere forhandlere at tilbyde en demobil i stedet for en helt ny bil. Det skyldes, at forhandlerne har mulighed for at indregistrere dem med en meget lav registreringsafgift og kan derfor tilbyde en højere rabat. En demobil har dog en række ulemper i forhold til værditab, fabriksgaranti og erstatning ved totalskade af bilen, som forbrugerne skal være opmærksom på, inden de falder for det fristende tilbud.

I Motors martsudgave er der flere gode råd til, hvordan du får rabat, når du handler bil.

Eksempler på hvor meget rabat du kan få:
Chevrolet Spark 5.000 kr.
Citroën C3 18.000 kr.
Fiat 500 7.000 kr.
Ford C-Max 34.000 kr.
Ford Mondeo 79.000 kr.
Hyundai i30 15.000 kr.
Mazda 6 34.000 kr.
Opel Corsa 16.000 kr.
Opel Insignia 24.000 kr.
Peugeot 207 17.000 kr.
Peugeot 308 18.000 kr.
Toyota Aygo 9.000 kr.
Toyota Avensis 40.000 kr.
Volkswagen Golf 13.000 kr.

Læs mere her

onsdag den 6. oktober 2010

Dagens nyheder - Læs bla. om 2.463 km på en tankfuld

Sekscylindrede mcer fra BMW
BMW K 1600 GT og K 1600 GTL med seks cylindre i række er skabt til touring.
Læs mere her

En Fiat 500 kan køre 2.000 km på en halmballe
Ingen længe kan danske bilister hælde halm-benzin i bilen. Udlandet er imponeret.
Læs mere her

TV: Peugeot 508 - ligeså lækker som en Passat
Efter små syv års tro tjeneste hos firmaer-kunder og familier, bliver Peugeot 407 til 508
Læs mere her

Range Rover er blevet flad og økonomisk
Den nye Range Rover Evoque har et opsigtsvækkende ydre og fornem brændstoføkonomi.
Læs mere her

Ekstrem Jaguar med 780 hestekræfter
På Paris Motor Show præsenterer Jaguar et ekstremt koncept med hybridmotor og 780 hestekræfter
Læs mere her

Maradonas Porsche til salg for ågerpris
Argentinsk bilforhandler sælger Maradonas gamle Porsche til noget, der ligner ågerpris.
Læs mere her

TV: Stor nyhed fra Hyundai
Hyundai lancerer en smuk og praktisk afløser til Hyundai Matrix. Bilen hedder ix20 og er en mini-mpv, som kan udstyres som en luksus-mpv
Læs mere her

Undgå strid om leasingbilen
FDM tilbyder nu også ikke-medlemmer at få kontrolleret leasingbilen inden aflevering.
Læs mere her

2.463 km på en tankfuld
En 1,6 liters VW Passat BlueMotion har fået en plads i Guinness-rekordbogen.
Læs mere her

onsdag den 15. september 2010

Fernando Alonso og Felipe Massa i Fiat 500

Formel 1-kørere Fernando Alonso og Felipe Massa har fået nye biler.

Der er tale om en tunet version af Fiat 500, og de 180 hkfra den lille 1,4-turbomotor giver 100 km/t på under syv sekunder.

Den 5-trins gearkasse er af den sekventielle type og betjenes via skiftepadler bag rattet ligesom i F1.

torsdag den 12. august 2010

Diesel kan stadig betale sig

Trods høj pris på diesel er der stadig meget at spare, og især ved valg af lille motor, viser analyse fra Bilpriser.dk.

Bilpriser.dk
Trods rekordhøje priser på diesel kan det stadig betale sig at køre i en dieselbil i stedet for en benzinbil.
Med en Renault Laguna Expression 1.5 dCi eco2 med 110 hk til 311.900 kr. den store mellemklasses mest sparsomme model sparer man allerede penge, når man har kørt de første 85 km fra forhandleren. Og selv en Ford Mondeo 2.0 TDCI Ambiente med 115 hk til 361.501 kr. er billigere at køre i end en tilsvarende benzinmodel, efter at man har kørt de første godt 7.200 km efter købet. Det viser en minianalyse, som Bilpriser.dk har foretaget ovenpå den seneste tids stigninger i dieselprisen. Stigninger, som efterhånden har udhulet fordelen ved den mindre afgift på diesel i forhold til benzin.

"Analysen viser, at det kan betale sig at køre diesel, selv om priserne er steget voldsomt. Men det gælder stadig, at hvis man kører mange småture, og hvis man sætter man stor pris på, at bilen hurtigt bliver varm om vinteren, så skal man vælge benzin", siger chefanalytiker Niels Grøftehauge fra bilvurderingstjenesten Bilpriser.dk.

Især en bil med en mindre, moderne dieselmotor er det en god forretning at køre i. I Bilpriser.dk’s analyse vil man efter fire år og 120.000 km i en Renault Laguna 1.5 dCi have sparet 32.500 kr. i forhold til benzinudgaven. Men den kører også 20,4 km på literen i forhold til Renault Laguna 1.6 benzin, der kun går 13,2 km på literen. Begge har 110 hk.
Med dieseludgaven af Ford Mondeo er besparelsen "kun" 17.300 kr. efter fire år og 120.000 km. Det skyldes, at modellen, der har 115 hk, kun går 16,9 km på literen. Benzinudgaven går 12,7 km på literen, men den har så også en knap så næsetung motor på hele 145 hk.

Man kan med andre ord spare mange penge på at vælge rigtigt. Men det kræver en holdningsændring blandt bilkøberne.
"Renault Laguna 1.5 dCi er en overset model. De fleste vælger den fra på grund af den lille motor. De fleste vil ikke en gang tage en prøvetur i den. Men der er penge at spare, og når man skal af med den igen om fire år, bliver den nem at sælge. Tendensen er, at folk bliver pisket til at købe biler med mindre og mere økonomiske motorer", siger Niels Grøftehauge.

"FDM siger, at man også kan spare ved at køre mere fornuftigt. Og det kommer helt af sig selv med Laguna’en. Den kan ikke piskes. Så man sparer også nogle fartbøder", lyder det med et smil fra Niels Grøftehauge

Dykker man ned i analysen, aflives flere myter. Det behøver for eksempel ikke være dyrere at få serviceret en dieselbil end en benzinbil. Det viste de servicetilbud, der blev indhentet. Og det fremtidige værditab er ifølge analyseværktøjet BilpriserPro stort set ens på benzin– og dieselmodellerne. Men der er også tal i analysen, der kan få nakkehårene til at rejse sig hos en prisbevidst forbruger. Kører man kun 10.000 km om året, vil det koste 6,90 kr. pr km i en Ford Mondeo 2.0 med en benzinmotor på 145 hk!

Fakta

Benzin koster d. d. i indkøbspris uden fragttillæg godt 4 kr. ekskl. moms.
Diesel koster d. d. i indkøbspris uden fragttillæg godt 5 kr. ekskl. moms.
Diesel har i et års tid været dyrere end benzin.
Diesel–afgiften inkl. moms er 3,42 kr.
Benzinafgiften inkl. moms er 5,13 kr.
Forskellen er derfor 1,71 kr. inkl. moms.
Bruttoavancen på diesel og benzin er ca. 1,25 kr. inkl. moms.
Der sælges 70 procent benzin og 30 procent diesel i detailhandelen.
Dieselandelen har i godt et år været stigende.
Efter afgiftsomlægningerne i juni 2007 er der sket en stor stigning i salget af nye dieselbiler, og oliebranchen forventer derfor en stærkere vækst i dieselsalget i år end hidtil.
Kilder: OK Benzin og www.oliebranchen.dk
Oplysningerne er pr. 9. maj 2008.

20 sparegrise
Der er mange penge at spare ved at vælge den rigtige model

Bilpriser.dk
Bilmarkedet kan virke uoverskueligt, og hvis man ikke kun går efter udseende, men også efter en god brændstoføkonomi, kræver det lidt af et detektivarbejde at finde den rigtige bil. På www.bilpriser.dk kan man finde flere analyser med totalokønomien for småbiler og mellemklassebliver, eksempelvis. Men en anden god hjemmeside er www.hvorlangtpaaliteren.dk. Her kan man finde alle personvogne og tjekke deres brændstoføkonomi.

Vi har taget et dyk ned i det bugnende bilmarked og fundet en række forskellige biler med god brændstoføkonomi. Listen skal kun ses som inspiration til den videre jagt. Her er 20 sparegrise.

Småbiler:
Skoda Fabia GreenLine 1.4 TDI: 24,4 km/l.
Fiat 500 1.2: 19,6 km/l.
Mazda 2 1.2: 18,5 km/l
Citroën C1 1.0: 21.7 km/l.
Opel Agila 1.0: 20,0 km/l.

Lille mellemklasse:
Ford Focus 1.6 TDCI: 22,2 km/l.
Opel Astra 1.7 CDTI Classic Wagon: 21.3 km/l.
Kia C’eed 1.6 CRDI: 21.3 km/l.
Peugeot 308 1.6 HDI: 22,2 km/l.
Seat Leon 1.9 TDI Ecomotive: 22,2 km/l.

Store mellemklasse:
BMW 318 I: 16,9 km/l
Cadillac BLS 1.9 CDTI: 17,5 km/l.
Citroën C4 Grand Picasso 1.6 HDI: 17,5 km/l.
Mercedes–Benz B 200 CDI: 17,9 km/l.
Renault Laguna 1.5 dCi eco2: 20,4 km/l.

Vans og 4x4:
Opel Zafira Flexivan 1.9 CDTI: 16,7 km/l.
Fiat Firorino 1.3 JTD Basic: 22,2 km/l.
Skoda Roomster 1.4 TDI: 19,6 km/l.
Mitsubishi L200 2.5 DI: 18,0 km/l
Toyota RAV4 D–4D: 15,2 km/l.


Læs mere her

torsdag den 22. juli 2010

Korte nyheder om Fiat

Ekstrem Fiat 500 på vej
Abarth udvikler mere eksklusiv og sportslig udgave af den populære Fiat 500
Læs mere her

lørdag den 17. juli 2010

Fiat 500 den mest solgte bil i 2010

Med 2.044 solgte biler i første halvår af 2010 er Fiat 500 Danmarks mest solgte personbil i år. Ifølge Fiat selv skyldes den lille bils store succes bl.a. nye, fordelagtige privatleasingmuligheder, lanceringen af en åben model samt ikke mindst det, at Fiat 500 rammer lige i hjertet.

For kun få dage siden kunne den relancerede Fiat 500 fejre sin tre års fødselsdag. I dag fremgår det af helt ny tal fra De Danske Bilimportører, at den lille charmetrold er den mest solgte bil i første halvår af 2010. Med i alt 2.044 solgte eksemplarer i årets første seks måneder, og en flot førsteplads med tæt på hundrede biler mere end nummer to mest solgte, Opel Corsa, kan de næsten ikke få armene ned hos Fiat:

Oven på en lang, hård periode er bilsalget fortsat opadgående, og særligt de mindre biler er i høj kurs. At netop Fiat 500 er årets hidtil mest solgte bil, er vi naturligvis enormt stolte af. Det bekræfter, at rigtig mange danskere er faldet for den lille bil, og at bilen i den grad har ramt lige i hjertet på folk med sin unikke kombination af supermoderne design og stilbevidsthed og en helt særlig aura af nostalgi, der går tilbage til den originale Fiat 500 fra 1950 erne, siger pressechef hos Fiat Group Automobiles Denmark A/S, Steffen Holm.

Han fortsætter sin vurdering af de flotte salgstal:

Udover bilens charme og stærke udstråling kan vi samtidig konstatere, at vores nye, attraktive privatleasingmuligheder samt lanceringen af den åbne Fiat 500C har været medvirkende til det øgede salg. Alene den nye Fiat 500C er solgt i over 1.000 eksemplarer, og samlet set når vi i alt op på mere end 5.000 solgte Fiat 500.

Du kan lease Fiat 500 for 20.000 kr. i førstegangsydelse og 1.495 kr. månedligt, og for 400 kr. mere om måneden kan du få sol og vind i ansigtet i den nye Fiat 500C.

Læs mere her

onsdag den 24. marts 2010

Pas på den tørstige varebil

Varebilsanalysen 2009

Mester vælger ikke ustraffet en varebil med en stor motor.

Bilpriser.dk
Håndværksmester vælger ikke ustraffet en stor motor i varebilen. Værditabet kan blive stort, viser hidtil største varebilsanalyse fra Bilpriser.dk.

Mester kan blive populær hos svendene, når han vælger en lækker, veludstyret varebil med en stor, muskelsvulmende motor. Men han kan også være ret sikker på at komme til at lide et stort værditab på køretøjet. Det viser den hidtil største varebilsanalyse, som Bilpriser.dk har udarbejdet, Varebilsanalysen 2009.

I analysen, der omfatter 26 populære varebiler, forsøger Bilpriser.dk ikke at finde en vinder i totaløkonomi, som den kendte bilvurderingstjeneste ellers plejer.
"Man skal læse Varebilsanalysen 2009 som en slags guide til landets håndværkere. Hvad koster varebilerne at køre i over en vis periode Det er det, man bliver klogere på", siger chefanalytiker Niels Grøftehauge fra Bilpriser.dk.
"En ting er i hvert fald sikkert, når man kikker fire år frem: Der kommer fokus på energiforbruget. Og hvem ved, måske kommer der flere grønne afgifter, som gør det endnu dyrere at køre i uøkonomiske varebiler. Så man vælger ikke ustraffet de store motorer", advarer han.

At en Fiat Fiorino van 1.3 JTD til 101.990 kr. ekskl. moms har en totaløkonomi på 1,17 kr. pr. km uden service og forsikring over fire år og 120.000 km er selvfølgelig interessant for den vinduespudser eller grønthandler, der har brug for en varebil i
denne byvenlige ministørrelse.
Og at det koster 2,83 kr. pr. km at drøne rundt i en VW Crafter 2.5 TDI van til 260.700 kr. ekskl. moms er jo også relevant for den mester, som har valgt at investere i sådan en varebil. Men de to varebiler kan ikke sammenlignes, da de opfylder helt forskellige behov.

Alligevel kan det betale sig at vurdere lidt på, om man absolut skal have en 2,5 liters motor i kassebilen i stedet for en lidt mindre tørstig motor. For ligesom på personbilmarkedet er der en tendens til voksende værditab på de mest diesel– eller benzinslubrende modeller, vurderer Niels Grøftehauge fra Bilpriser.dk.

Varebilsanalysen fortæller også om, hvor værdifaste forskellige mærker er, hvilket håndværksmestre med sund økonomisk sans også bør have øje for. Vælger han en Hyundai H1– 2.5 CRDi–kassevogn til 159.995 kr., løber værditabet ifølge over 120.000 km og fire år ifølge Bilpriser.dk op i 102.717 kroner. Vælger man i stedet en Citroën Jumper 2.2 HDI kassevogn til
149.990 kr., slipper man med et værditab på 90.622 kr., altså 12.095 kr. mindre. Det er jo ikke uvæsentligt, da det rammer direkte ned på bundlinjen.

Fem varebiler med lave km–udgifter:

Fiat Fiorino/Citroën Nemo/Peugeot Bipper van*: 1,17–1,39 kr. pr. km
Citroën Berlingo 1.6 HDI van: 1,46 kr. pr. km
Ford Transit Connect 1.8 TDCi van: 1,60 kr. pr. km
Citroën Jumper 2.2 HDI kassevogn: 1,89 kr. pr. km
Mercedes Vito 2.2 CDI kassevogn: 1,93 kr. pr. km

Fem varebiler med høje km–udgifter:

VW Crafter 2.5 TDI kassevogn: 2,83 kr. pr. km
Iveco Daily 35C18 ladvogn: 2,54 kr. pr. km
Mercedes Sprinter 2.0 CDI kassevogn: 2,46 kr. pr. km
VW Transporter 2.5 TDI kassevogn: 2,31 kr. pr. km
Opel Movano 2.5 CDTI kassevogn: 2,16 kr. pr. km

*De tre små varebiler er bygget på samme platform.

Analysen kan downloades i sin helhed på www.bilpriser.dk


Læs mere her

tirsdag den 18. august 2009

Fiat 500c