Efter en ventetid på fem år træder nye regler om alkolåse i kraft 1. april. Loven betyder, at en gruppe af danskere, der er dømt for spirituskørsel, kan få lov til at køre bil tidligere end hidtil med en alkolåsordning Selvom både antallet af ulykker og sigtelser for spirituskørsel er faldet de seneste år, er der alligevel hvert år flere tusinde danskere, der bliver taget med for høj promille. Spiritusulykker giver ofte de værste personskader, og derfor har politikerne haft fokus på problemet i mange år. En ny lov, der giver spritbilister mulighed for en betinget køretilladelse, hvis de får installeret en alkolås i bilen, træder i kraft 1. april efter fem års tilløb.
Ikke alene vil de nye regler sænke antallet af trafikdræbte, men de vil også gøre det lettere for spritdømte at vende tilbage til et normalt liv. Alt i alt er lovgivningen en kæmpe fordel for både samfundet og de tusindvis af dømte spritbilister, siger Jan Winum Povlsen, der er dansk importør af de amerikanske Smart Start alkolåse.
Gode erfaringer fra Sverige
Vore svenske naboer har i over fem år brugt et system, der minder om det, som nu er indført i Danmark. I Sverige har spritbilister kunnet sætte sig bag rattet med det samme, hvis blot de fik en alkolås installeret, og det har blandt andet betydet, at spiritusdømte nemmere kan beholde deres arbejde.
Vigtigst af alt har det vist sig, at alkolåsene har fået antallet af spritgengangere til at falde drastisk. Hvor rigtig mange danske bilister falder i alkoholfælden igen og igen, er det betydeligt færre i Sverige, forklarer Jan Winum Povlsen, der også er blandt initiativtagerne til den brancheforening, der organiserer landets distributører af alkolåse.
I Sverige er der op mod 90.000 alkolåse i brug, men en stor del af dem er installeret i firmabiler, hvor arbejdsgiveren gerne vil være sikker på alkoholfri kørsel hos medarbejdere, der ikke nødvendigvis er dømt for at køre med sprit i blodet.
Sådan fungerer alkolåsen
Som den eneste danske distributør har Jan Winum Povlsens firma, Jawin Safe Trip, fået godkendt Smart Start alkolåse til den nye lovgivning, og han lover, at låsen er sikker og holder et vågent øje med spritbilisterne:
Med låsen følger en overvågningsløsning, der sikrer, at der ikke kan snydes med ordningen. Blandt andet får politiet besked, hvis en af personerne har for høj promille mange gange, da det jo kan indikere, at vedkommendes alkoholvaner er uforenelige med bilkørsel under nogen former, fortæller importøren.
Ud over, at bilisten naturligvis skal blæse i alkolåsen ved start af bilen, skal vedkommende også lave et kontrolblæs efter alt fra 20 til 90 minutter. Det sikrer ifølge Jan Winum Povlsen, at man har en ædru fører under hele køreturen.
Fakta: Smart Start alkolås er ifølge den danske importør, Jawin Safe Trip, siden 1993 installeret mere end 500.000 gange, og den har været med til omkring 500 millioner alkoholfrie starter. I samme periode har systemet på verdensplan forhindret syv millioner køreture med alkohol i blodet. Produktet er CENELEC-godkendt og kan udvides med billedidentifikation. For mere info om alkolåse kan man ringe på 70 23 77 33, mens man kan blive klogere om alkolåsordningen på 70 89 00 10.
Læs mere her
tags: Danmark, Sverige, bilen, politi, lovgivning, brancheforening, dræbt, ulykker, overvågning, arbejdsgiver, Fakta,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar