Viser opslag med etiketten livskvalitet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten livskvalitet. Vis alle opslag

søndag den 1. februar 2015

Ny Kvæsthusplads bliver centrum for kultur og byliv

Jeudan køber Københavns nye underjordiske parkeringsanlæg ved Skuespilhuset af Realdania. Det baner vejen for mere byliv på den kommende Kvæsthusplads og i det nærliggende historiske byområde, Frederiksstaden. Samtidig indgår Kulturministeriet, Jeudan og Realdania en aftale, der bl.a. betyder mange kulturarrangementer på Kvæsthuspladsen i København året rundt. "Kvæsthusprojektet bliver en styrkelse af kulturlivet i Københavns hjerte. Med den nye plads, der opstår omkring Skuespilhuset, får Det Kongelige Teater endnu smukkere omgivelser – til glæde for de mange teatergæster og for byens øvrige borgere og turister. Og med den nye Kvæsthusplads, som efter planen står færdig i efteråret 2015, får teateret oven i købet en ny scene til udendørs aktiviteter med byen som kulisse", siger kulturminister Marianne Jelved.

Kulturministeriet, repræsenteret v. Det Kongelige Teater, Jeudan og Realdania danner samtidig en forening, Ofelia Beach, der bl.a. sikrer, at københavnerne kan glæde sig til mange kulturarrangementer på den nye Kvæsthusplads. Foreningen skal i fremtiden stå for både planlægning og afvikling af forestillinger og arrangementer og derigennem sikre Kvæsthuspladsens rolle som fornem ramme om kultur og byliv.

Jeudan køber p-anlæg
Baggrunden er en aftale mellem Realdania og Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed, Jeudan, om, at Jeudan køber det nye underjordiske parkeringsanlæg, som lige nu tager form ved Skuespilhuset, og som forventes at være klar til brug i efteråret. P-anlægget, som er i tre etager under jorden og får plads til 500 biler, spiller en nøglerolle i at styrke områdets attraktivitet med den helt nye Kvæsthusplads og et betydeligt løft til den tilstødende Sankt Annæ Plads.

Realdania udfører og finansierer Kvæsthuspladsen og p-anlægget med en samlet donation på ca. 600 mio. kr., hvoraf en mindre del kommer tilbage til Realdania ved salget af p-anlægget til Jeudan. I forbindelse med anlægget nedlægges i alt 500 p-pladser i bydelen i henhold til Borgerrepræsentationens beslutning – en beslutning, som netop har banet vejen for at give Sankt Annæ Plads et løft og styrke bylivet.

Transformation af området
Det Realdaniaejede Kvæsthusselskabet arbejder for tiden på højtryk med at færdiggøre p-anlægget og Københavns nye plads, der strækker sig ud i Københavns Havn med Skuespilhuset, Frederiksstaden og Nyhavn som naboer. I foråret 2016, når omdannelsen af Sankt Annæ Plads nærmer sig sin afslutning, er det planen at indvie hele det nye område.

"Nu får vi endelig transformeret dette område med den fantastiske beliggenhed og får skabt nye muligheder både over og under jorden. Vi glæder os til at kunne indvie hele området til næste forår - med Kvæsthuspladsen, p-anlægget og Sankt Annæ Plads, hvor vi lige har taget første spadestik til omdannelse og klimasikring. Målet er at skabe et aktivt byrum fyldt med mennesker, aktivitet og kulturelle oplevelser. Takket være p-anlægget, der kommer i trygge hænder hos Jeudan, skabes der plads til al dette over jorden, samtidig med at bilisterne får en helt unik parkeringsoplevelse, når det nye anlæg møder dem med lyse og trygge rammer – og er en arkitektonisk oplevelse i sig selv. Alt i alt et markant løft til områdets byliv", siger Realdanias adm. direktør Jesper Nygård.

Også Jeudan glæder sig over de nye aftaler: "Som en større virksomhed i København er det en del af vores strategi at deltage i udviklingen af København og få byen til at vokse og blive et bedre sted. Det er derfor oplagt, at vi er en del af projektet og engagerer os i at skabe et sammenhængende og indbydende bymiljø i hele Kvæsthuskvarteret til glæde for beboere, virksomheder og turister", siger Jeudans adm. direktør, Per W. Hallgren.

God parkeringsoplevelse
Selve det at parkere skal være en kvalitetsoplevelse, når man i fremtiden ankommer til Kvæsthuspladsen og Sankt Annæ Plads, hvor tilkørslen til det nye anlæg skal ligge. Anlægget er blevet til med inspiration fra de meget elegante p-anlæg, man bl.a. finder i Lyon i Frankrig. Et højloftet rum i anlæggets ene side skal give et markant lysindfald på parkeringsdækkene, og det skal sammen med lyse parkeringsdæk med få søjler gøre parkeringen let og tryg.

Et anlæg af denne standard koster væsentligt mere at opføre, end man kan få for det på markedet. Det tab, som Realdania tager ved at sælge anlægget til Jeudan til markedspris, er således en filantropisk donation, der skal højne livskvaliteten i Københavns hjerte.

Inspiration fra New York
Det nye offentligt-private samarbejde mellem Kvæsthusmolens to grundejere, Kulturministeriet og Jeudan, og med Realdania som bidragyder, er et dansk eksempel på et såkaldt Business Improvement District. Inspirationen kommer bl.a. fra Bryant Park, der er blevet en af New Yorks mest attraktive parker, og som er finansieret i et offentligt-privat samarbejde.

Foreningen Ofelia Beach finansieres således af Jeudan, som betaler et bidrag pr. parkering i p-anlægget, og Realdania, som giver et éngangsbeløb til foreningen Ofelia Beach. Kulturministeriets bidrag består af Det Kongelige Teaters aktiviteter på Kvæsthuspladsen samt teaterets kunstneriske kuratering af de kulturelle arrangementer på pladsen i øvrigt – inden for rammerne af foreningen.

Yderligere oplysninger:
Jeudan: adm. direktør Per W. Hallgren, tlf.: 20 20 92 66
Realdania: pressechef Pia Møller Munksgaard, tlf.: 29 69 52 49
Kvæsthusprojektet: projektdirektør Ole Bach, tlf.: 21 57 53 97
Det Kongelige Teater: teaterchef Morten Hesseldahl, tlf.: 33 69 65 01

Læs mere her

torsdag den 17. januar 2013

Snart en realitet at bilen selvstændigt kan tage dig gennem køer på motorvejen

- Bosch arbejder mod autonom kørsel

Bosch tager nu de første skridt i udviklingen af fuldt autonome køretøjer.

Allerede i dag hjælper effektive køreassistentsystemer bilisterne med at nå sikkert og mere afslappet frem til målet. Antallet af disse systemer vil stige i de kommende år, og Bosch satser på at udvikle et system, som kan assistere bilisterne ved tæt trafik. Mere specifikt vil bilerne kunne bremse, accelerere og styre helt selvstændigt. Systemet kaldes for en køassistent, og aktiveres, når hastigheden er under 50 km/t og skal være i stand til at håndtere de fleste stop-&-go trafiksituationer.

Fuld autonom kørsel vil ske et skridt ad gangen. I de følgende år vil funktioner og systemer forbedres for at opfylde krav om stadigt højere hastigheder og mere komplekse køresituationer. Endelig vil køassistentsystemet udvikle sig til køreassistenten, der fungerer som en highway pilot, og derefter vil autonom kørsel være en realitet.

Den første generation af køassistenten forventes at gå i serieproduktion i 2014.

Bosch-koncernen er en førende international virksomhed med fokus på teknik og serviceydelser. I regnskabsåret 2011 havde koncernen med autoteknik, energi- og bygningsteknik, industriteknik samt forbrugsgoder mere end 300.000 ansatte og en omsætning på 51,5 milliarder euro. Bosch-koncernen omfatter Robert Bosch GmbH og mere end 350 datter- og regionalselskaber i ca. 60 lande. Inkl. distributionspartnere er Bosch repræsenteret i ca. 150 lande. Dette globale netværk af udvikling, produktion og salg er forudsætningen for yderligere vækst. I 2011 brugte Bosch ca. 4,2 milliarder euro på forskning og udvikling og anmeldte over 4.100 patenter på verdensplan. Det er Bosch-koncernens mål at forbedre livskvaliteten med produkter og serviceydelser, der er innovative, nyttige og attraktive. På den måde tilbyder Bosch teknologi over hele verden, der er Invented for life .

Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som Værksted for finmekanik og elektroteknik . Robert Bosch GmbH's virksomhedsstruktur sikrer Bosch-koncernen økonomisk uafhængighed. Den giver virksomheden mulighed for at foretage langsigtet planlægning og betydelige investeringer for at sikre fremtiden. 92 % af kapitalandelene i Robert Bosch GmbH ejes af den almennyttige fond Robert Bosch Stiftung GmbH. Stemmeretten udøves i overvejende grad af Robert Bosch Industrietreuhand KG, der varetager virksomhedens ejerfunktion. De øvrige andele ejes af familien Bosch og Robert Bosch GmbH. Flere informationer på www.bosch.dk og www.bosch-presse.de

Læs mere her