Viser opslag med etiketten Rusland. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rusland. Vis alle opslag

fredag den 15. april 2011

Find påskeferiens billigste benzin med FDM

Benzinen er dyrest i Norge og billigst i Rusland. FDM guider rundt blandt Europas brændstofpriser og viser, hvor det er billigst at tanke bilen op på påskens kør-selv ferie.

10, 11, 12 kroner for en liter benzin. Brændstofpriserne har de seneste måneder været på himmelflugt i såvel Danmark som resten af verden. Der er dog stadig store prisforskelle landene imellem. Det viser det Europakort, FDM har samlet over listepriserne op til påskeferien, der for mange er lig med i kør-selv ferie. Kortet giver en god oversigt, så man nemt kan planlægge, hvor man med fordel kan tanke ned gennem Europa, for der er penge at spare. Priserne er fra mandag den 11. april og opdateres hver 14. dag.

Der er ingen tvivl om, at det er blevet dyrere at tanke bilen også i landene omkring os. Men som vores Europakort illustrerer, er det ikke lige dyrt i alle lande. Så skal man en tur ud på de europæiske veje i påsken, kan man med fordel kaste et blik på kortet inden. Dels så man har en fornemmelse af prisniveauet, dels så man kan se, i hvilke land man med fordel kan tanke bilen op. For eksempel er en liter 98 oktan 1,03 kroner billigere i Østrig end i Tyskland. Er man på de kanter, kan man altså spare 51,5 kroner på 50 liter, ved at trille over grænsen til Østrig, siger feriekonsulent i FDM, Frederik Valmin.

Vil man for alvor holde brændstofbudgettet nede, bør turen gå øst på til Baltikum eller Polen, hvor priserne samlet er to-tre kroner lavere pr. liter end i Vesteuropa. I Rusland er prisen endda under det halve, mens den i de fleste vesteuropæiske lande ligger på niveau med Danmark. Der er dog undtagelser. I lande som Luxembourg, Østrig, Kroatien og Slovenien er priserne på samme niveau som i Østeuropa.

Skal man derimod på kør-selv ferie i Norden, skal man ikke forvente at finde billigere brændstof. Her ligger priserne generelt i den høje ende med Sverige som det billigste og Norge som det dyreste.

Som det fremgår af oversigten, er der op til flere kroners forskel på en liter benzin eller diesel mellem nogle lande. Det er dog vigtigt at huske på, at priserne er de indrapporterede listepriser. Man kan derfor godt finde billigere benzin og diesel i de enkelte lande. Derudover gælder stadig, at det ofte kan betale sig at køre et par kilometer fra motorvejen for at tanke, mens det er dyrest at fylde bilen op langs motorvejene, siger Frederik Valmin.

Se hele FDMs Europakort over brændstofpriserne på FDM.dk/koer-selv-ferie.

Billedtekst: FDMs Europakort giver en god oversigt over listepriserne på brændstof i Europa, og dermed hvor det kan betale sig at tanke bilen op på kør-selv ferien. (Kilde:FDM)
Hent Europakort i høj opløsning : http://bit.ly/hI6EWZ

Billedtekst: Benzin og diesel er langt fra lige dyrt rundt om i Europa, så det kan betale sig at se sig for. For eksempel er det ifølge FDMs prisoversigt 51,5 kr. billigere at tanke 50 liter 98 oktan i Østrig i stedet for i Tyskland. (Foto: FDM/ EuroTest)
Hent billede i høj opløsning : http://bit.ly/h0FKfn

Pressefoto og grafik må anvendes frit i forbindelse med omtale af ovennævnte pressemeddelelse.

Læs mere her

søndag den 1. august 2010

Ordrebøgerne åbner for bestilling af Nissan LEAF i Europa

Portugal, Irland og England bliver de første lande, hvor verdens første masseproduceret elbil, der er til at betale, kan bestilles.

I en tid med stor, global efterspørgsel på verdens første masseproduceret nul-emissionsbil åbner Nissan International SA i dag ordrebøgerne for bestilling af Nissan LEAF i Portugal og Irland.

Nissans europæiske afdeling for elektriske biler bekræfter, at forudbestilling også begynder 1. september i England. Bestillingsprocessen er første skridt til at sikre sig en plads på listen med de personer, der sikrer sig den banebrydende Nissan LEAF og betyder, at kunderne i Portugal, Irland og england bliver de første i Europa, der får bilen, når den bliver lanceret i starten af næste år. Leveringen af Nissan LEAF starter i januar i Portugal, februar 2011 i Irland og marts i England.

"Med dagens udmelding kommer nul-emissionsbilen endnu et skridt tættere på at blive en realitet i Europa," sagde Simon Thomas, Senior Vice President of Sales and Marketing hos Nissan International SA. "Nissan LEAF er tiltrækkende på mange niveauer. Det er en fuldstændig nul-emissionselbil med alle de økonomiske og miljømæssige fordele, som det fører med sig, men det er også en familiebil med masser af køreglæde. Det er en stærk kombination, som allerede tiltrækker sig stor opmærksomhed fra potentielle kunder".

Siden marts har næsten 12.000 europæiske kunder tilmeldt sig for at modtage regelmæssige opdateringer om introduktionen af Nissan LEAF, og i USA og Japan er der allerede forudbestilt mere end 23.000 biler, siden der i april blev åbnet for onlinereservationer. Den store efterspørgsel har betydet, at nissan LEAF bliver lanceret en anelse senere i Holland end planlagt. Salget forventes nu at starte i juni 2011 med åbning for forudbestilling i oktober i år. Alle andre lanceringsdatoer forbliver uændret.

For at reservere en bil skal kunderne i introduktionslandene blot gå ind på deres lokale Nissan-hjemmeside* og afgive deres ordre. I forbindelse med den hurtige og nemme bestillingsproces kræves der et depositum på 300 euro (257 pund). De personer, der afgiver en tidlig bestilling, får desuden mulighed for at prøvekøre Nissan LEAF i december, og i den forbindelse skal de så formelt bekræfte deres ordre. Der er oprettet et dedikeret call-center i hvert af landene, hvor kunderne kan få svar på deres spørgsmål. Detaljerne vedr. call-centrene kan findes på hver Nissan-hjemmeside.

Prisen for Nissan LEAF efter regeringernes tilskud bliver 30.250 euro i Portugal , 29.995 euro i Irland og 23.900 pund** i England inklusive batteri. Det betyder, at Nissan LEAF på trods af den avancerede teknologi ikke bliver dyrere end en traditionel, kompakt hatchback-familiebil og så er den betydeligt billigere i drift. Driftsomkostningerne forventes at blive mindre end 1,05 euro pr. 100 km i Portugal, mindre end 1,20 euro pr. 100 km i Irland og mindre end 1,59 pund pr. km i England.

Nissan LEAF er fuldt udstyret med fx aircondition, navigationssystem og parkeringskamera. Ved hjælp af en innovativ, intelligent telefonfunktion vil ejeren kunne fjernbetjene bilens varme-/kølesystem med mobiltelefonen.

Vekselstrømsmotoren på 80 kW har et drejningsmoment på 280 Nm, som er tilstrækkeligt til at give
bilen en tophastighed på over 140 km/h. Elmotoren drives af et lamineret litium-ion-batteri, som yder
over 90 kW.

En fuld opladning giver en potentiel rækkevidde på 160 km, hvilket er tilstrækkeligt til at dække de fleste kunders daglige kørselsbehov. Globale undersøgelser viser, at det daglige kørselsbehov for 80 pct. af verdens befolkning er under 100 km: I Japan og England er tallet under 50 km for 80 % af befolkningen.

Nissan i Europa
Nissan beskæftiger ca. 12.500 personer i Europa. Nissans aktiviteter spænder fra design, research og udvikling til produktion, logistik, salg og marketing. I 2008 solgte selskabet 530.000 køretøjer i 40 forskellige vest- og østeuropæiske markeder, inklusive Rusland.

Nissan har i samme periode produceret næsten 450.000 køretøjer på sine spanske og britiske fabrikker. for yderligere oplysninger, besøg www.nissaneurope-newsbureau.com

Nissan Nordic Europe Oy
Nissan Nordic Europe Oy er Nissans import- og marketingselskab dækkende
Finland, Sverige, Norge og Danmark samt Baltikum. Selskabet har hovedkontor i Finland og beskæftiger omkring 180 ansatte.

Læs mere her