Viser opslag med etiketten Motor. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Motor. Vis alle opslag

mandag den 16. april 2012

Danmarkspremiere på Toyota GT86

Den længe ventede sportsvogn Toyota GT86 får Danmarkspremiere allerede i april. Det sker, når den Internationale Racing Festival byder på Biler og Racing ved Carlsberg 2012 i weekenden 21. 22. april.

Baghjulstræk, fladtliggende boxermotor med 200 hestekræfter og ultra lavt tyngdepunkt. Det er nogle af de særlige kendetegn ved Toyotas nye sportsvogn GT86, hvor køreglæden er sat ekstra meget i højsædet.

Den køreglade maskine kunne da næsten heller ikke have valgt et bedre sted til sin Danmarkspremiere end Biler og Racing ved Carlsberg 2012 i weekenden 21. 22. april. På den populære racing festival og biludstilling i København er der nemlig linet op med det helt store tag-selv bord af spektakulære sportsvogne heriblandt altså Toyota GT86.

GT86 bliver først introduceret i Danmark til sommer, men her flere måneder før er det altså for første gang muligt at se Toyotas drømmebil på dansk grund. Du får endda også mulighed for at sætte dig bag rattet - dog med slukket motor - og derigennem få en fornemmelse af, hvad der er i vente.

De lange ekstremt skarpe linjer, der strækker sig aerodynamisk fra fronten langs siden med de rammeløse døre til den frække bagspoiler efterlader et umiskendeligt indtryk af en potent sportsvogn, der er designet til at give føreren en ultimativ køreoplevelse. Både motor, gearkasse og kørestilling ligger så lavt og langt tilbage i bilen som muligt for at optimere balancen, der rammer noget nær det perfekte med en vægtfordeling på 53-47 og et tyngdepunkt kun 460 mm over jorden.

Toyota har hentet inspiration til designet af GT86 gennem det smukke stilikon Toyota 2000GT, som første gang blev vist på Tokyo Motor Show i 1965. Den har været med til at grundlægge Toyotas mangeårige ry som en af verdens førende producenter af sportsvogne. Der er kun produceret 337 Toyota 2000GT i verden, og ganske få af dem eksisterer stadig. En af dem bærer danske nummerplader og bliver også vist frem på Biler og Racing ved Carlsberg 2012 i København naturligvis lige ved siden af GT86.

Toyota udstiller ud over GT86 og 2000GT også den charmerende mikrobil Toyota iQ, den nye udgave af en af Danmarks mest populære biler Toyota Aygo, den mest solgte bil i B-klassen siden introduktionen i oktober i fjor Toyota Yaris, samt den mest populære personbil i fimabilklassen Toyota Avensis. Biler og Racing ved Carlsberg 2012 foregår i weekenden 21. 22. april begge dage fra kl.8.00 til 18.00.

Læs mere her

søndag den 15. april 2012

En god rabat på bilen kan være dårlig

Rabatten batter ikke altid nok, når man køber bil. Mange tilbud er nemlig langt bedre for bilforhandleren end for køberen, viser FDMs gennemgang af bilmarkedets tilbudsjungle.

Rabatten på lagerbil, demobil eller kampagnemodel batter ikke altid nok, og de opfindsomme tilbud på bilmarkedet er ofte mere lunkne end lukrative. Og i værste fald kan det ende med at blive dyrt at købe en billig bil, skriver FDMs medlemsmagasin Motor, som har gennemgået de mange forskellige slagtilbud.

Som bilkøber er det nemt at lade sig friste af bilmarkedets mange tilbud. Men inden man slår til, bør man sætte sig grundigt ind i, hvad der gemmer sig bag det enkelte tilbud, for nogle er faktisk langt bedre for forhandleren end for dig som køber, siger forbrugerøkonom i FDM Allan Skytte Christensen.

Et velkendt eksempel på et af markedets mange tilbud er en forhandlers tilbud om at give op mod 30.000 kroner i bytte for ens gamle bil ved køb af en ny. Tilbuddet knytter sig dog ofte til en given udstyrsvariant og motorstørrelse, uagtet at man måske hellere vil have en anden model. Er ens byttebil reelt værdiløs, kan forhandlerens tilbud være attraktivt, men er bilen omvendt 30.000 kr. værd, er man bedre tjent med selv at sælge den og få rabat på den nye bil.

I andre tilfælde gælder det om ikke at lade sig friste af lave priser på bestemte udstyrsmodeller og motorvarianter, der ikke matcher ens behov, og som enten hurtigt taber meget i værdi eller kan være svære at sælge igen.
Er det en demobil, der lokker, skal man være opmærksom på, at der reelt er tale om en brugt bil, som inden købet kan have tabt op mod 15 procent i værdi, og hvor garantien allerede løber.

En god tommelfingerregel er at gøre sig klart, hvad det er for en type bil og udstyr, man har brug for, og så gå efter det. Så ender man ikke med at stå med en bil, som ikke matcher ens behov. Derudover skal man sætte sig ind i markedet hjemmefra og stå fast på, at man skal have rabat. Især på ekstraudstyr. Endelig skal man huske, at forhandleren ofte faktisk kun går glip af 3.000 kr., når han giver 10.000 kr. i rabat, pga. registreringsafgiften, siger Allan Skytte Christensen.

Læs mere om, hvordan man finder rundt i tilbudsjunglen i Motors aprilnummer, som udkommer fredag den 30. marts eller på www.FDM.dk/bilkoeb

Læs mere her

onsdag den 14. marts 2012

Lamborghini Aventador J: verdenspremiere ved Geneve Motor Show 2012 helt åben og ekstremt kraftfuld

Ved Geneve Motor Show 2012 præsenterer Automobili Lamborghini den mest kompromisløse åbne supersportsvogn i mærkets historie.

Lamborghini Aventador J er en naturkraft på hjul yderst potent og helt åben. Lamborghini Aventador J tilbyder sin fører og passager en fuldstændig ubeskrivelig oplevelse af styrke og dynamik. På samme tid er to-sædersmodellen med 700 hk et førsteklasses teknologisk eksempel, da den kombinerer innovative løsninger med helt nye materialer og demonstrerer således Automobili Lamborghinis enorme ekspertise inden for kulfiberteknologi.

Lamborghini Aventador J er en fuldstændig åben sportsvogn eksteriør og interiør smelter sammen. Designere og ingeniører i Sant?Agata Bolognese har ikke alene skilt sig af med taget, men også med det forreste vindfang. Dette fordrer, at kørere af Aventador J har det rette udstyr til at opnå tophastigheder højere end 300 km/t.
Denne form for udfordrende kørsel er en særdeles eksklusiv oplevelse Lamborghini Aventador J er fuldt funktionel til brug på vej. Det er en absolut ener, en unik kunstgenstand.

Med Lamborghini Aventador J har vi formet vores brand DNA i sin mest definitive form hidtil. Denne sportsvogn er så ekstrem og kompromisløs som kun en Lamborghini kan være, siger Stephan Winkelmann, Præsident og CEO for Automobili Lamborghini. ?Den nye Lamborghini Aventador J er den mest fuldstændigt åbne supersportsvogn i Lamborghinis historie. Navnet kommer fra vores tradition og kombinerer ukonventionelt design med teknologisk innovation. I dag, hvor vi bliver konfronteret med en lang række regulativer, møder vi dem som udfordringer. Aventador J er bevis på at, på trods af regler, vil Lamborghini altid få folk til at drømme, selv i fremtiden?.

Systematisk letvægtsdesign betydeligt vægttab
Naturligvis drager Aventador J en enorm fordel af den unikke teknologiske pakke. Alligevel har Aventador J en væsentlig anderledes tolkning i forhold til Aventador coupéen. I denne åbne version har monocoquen et overvejende nyt design, inklusiv sikkerhedskonstruktion bag sæderne. Den manglende tilstedeværelse af taget, det store vindfang, aircondition og navigationssystemet reducerer vægten yderligere. Med en tørvægt på 1575 kg er den serieproducerede Aventador LP 700-4 allerede ekstremt let i forhold til hvad den kan yde, takket være dens kulfiberkonstruktion.

Carbonskin, et helt nyt kulfibermateriale
Den unikke ekspertise hos Automobili Lamborghini i forhold til kulfiberforstærket polymer er tydelig, ikke kun i high-tech monocoquen, men også i forskningen i yderligere banebrydende løsninger. Til forskel fra traditionelle sæder er sæderne i Aventador J lavet af Forged COMPOSITE® med indlæg af fleksible kulfiberstoffer: et resultat af et innovativt Lamborghini patent.

Et unikt kunstværk med licens til at køre på vej
Ved slutningen af Geneve Motorshow er synet af Lamborghini Aventador J reserveret til kun én person den fremtidige ejer. Der er kun produceret denne udgave, ingen prototype og intet eksemplar til Lamborghini Museet. Køberen kan se frem til et unikt kunstværk med tilladelse til at køre på vej. Han kommer til at eje det mest ekstreme udtryk for Lamborghinis DNA, der eksisterer, og et mesterværk inden for højteknologi. Men de mange andre fans af supersportsvognen fra Sant? Agata Bolognese kan være helt rolige Aventadorens succeshistorie er kun lige startet?

Lamborghini repræsenteres i Danmark af eneforhandleren Lamborghini Copenhagen

Læs mere her

torsdag den 1. september 2011

SKODA Octavia vRS Bonneville Special sætter verdensrekord med en 2 liters motor

Octavia vRS Bonneville Special satte hastighedsrekord i den amerikanske saltørken Bonneville i Utah i anledning af 10 års jubilæet for SKODAs vRS modeller. Målet for SKODA var, som den første bil i produktion nogensinde med en to liters motor, at knække 216 mil i timen mærket. Octavia vRS Bonneville Special nåede en tophastighed på 365 km/t, og bilen er nu med i den legendariske klub Bonneville 200 MPH?. Rekorden var Team SKODA Bonnevilles anden rekord på få dage.

Den gamle rekord blev sat helt tilbage i 1998. 365 km/t eller 227,07 mile i timen. SKODA har aldrig været hurtigere end med modellen Octavia vRS Bonneville Special. Den hurtigste SKODA nogensinde nåede denne rekord 19. august 2011 i den amerikanske saltørken Bonneville. Anledningen til rekordhastigheden var 10 års jubilæet for SKODA vRS modellerne. Den voldsomt stærke SKODA Octavia med 600 hk bliver med den opnåede hastighed medlem af den legendariske klub Bonneville 200 mph?. Et par dage forinden havde samme team opnået 325,33 km/t og dermed passeret den helt særlige 200 mil i timen milepæl med samme bil. En effektforøgelse på 100 hk fra 500 hk til 600 hk gjorde det muligt at opnå den bemærkelsesværdige hastighedsforøgelse og nye rekord.

Rammerne for højhastighedskørslen var Bonneville Speed Week. Bilen blev forberedt til rekordforsøget gennem omfattende tests på et dynamometer, og et hold af teknikere fra England og en tuningspecialist fra firmaet REVO Technik stod klar til at hjælpe med opsætningen af bilen til rekordforsøget. Motorydelsen blev ligeledes tilpasset ved hjælp af en speciel software. Ved den aktuelle testkørsel kunne hastigheden gradvist øges, og rekordhastigheden blev nået ved den sjette kørsel på den 5 kilometer lange bane.

Octavia vRS Bonneville er baseret på en seriemodel af Octavia RS. SCTA The Southern California Timing Association har officielt godkendt rekorden. Føreren af bilen var Richard Meaden.

Information om Octavia vRS Bonneville Special
Frihøjden på bilen blev reduceret med ca. 80 mm. Samtidig blev der installeret en hjælperamme med en speciel racingkøler. Køretøjet drives af en standard firecylindret 2.0 liter forbrændingsmotor. Turboladeren er udviklet hos firmaet Garett.
Motorydelsen var 600 HK under rekordforsøget. Ladetrykket overstiger 200 kPa. Som brændstof anvendes der en høj oktan i form af en blanding af vand og methanol. Octavia vRS Bonneville var tillige udstyret med en indre beskyttelsesramme, en bremsefaldskærm, et ildslukningsapparat og et vinduesbeskyttelsesgitter

Læs mere her

lørdag den 28. maj 2011

Fejl på 86 ud af 100 biler

Skadekontrol afslører, at biler langt fra repareres godt nok efter en skade. FDM advarer mod forringet sikkerhed, ringere holdbarhed og øget værditab.

Skaden bliver langt fra altid gjort god igen, når bulen i bilens forskærm skal laves, fordøren rettes op eller lakskader udbedres. Ud af flere tusinde skadekontrollerede biler har FDM test og bilsyn fundet fejl på 86 procent. Ser man på de fejlbehæftede biler, havde de i snit 4,2 fejl typisk på karrosseri, kølerhjelm, forskærme og lakering. Det skriver Motor i sit nye nummer.

Der er desværre ikke noget nyt i tallene. I de 20 år, FDM har lavet skadekontrol for private og forsikringsselskaber, har vi fundet fejl i otte ud af ti biler, efter de har forladt værkstedet. Det er ikke godt nok. Som forbruger er det vigtigt, at man får rettet skaderne på sin bil korrekt. Både af kosmetiske og sikkerhedsmæssige årsager, siger driftsleder i FDM test og bilsyn Brian Uldal.

Blandt de hyppigste fejl, FDM finder ved skadekontrol, er dårlig tilpasning af karrosseridele, dårlig rustbeskyttelse og kosmetiske fejl. Fejl der kan påvirke både bilens værdi og levetid, hvis de ikke udbedres korrekt.
Sidste år blev der anmeldt 518.552 skader på biler til forsikringsselskaberne, der brugte omkring fem milliarder kroner på at udbedre disse.

Selvom det er få fejl, der er af sikkerhedsmæssig karakter, så står man ofte som bilejer med en bil, hvor skaderne er synlige, og hvor både bilens holdbarhed og værdi er forringet. Det er ikke acceptabelt, da man igennem sin forsikringspræmie netop har betalt for at blive holdt skadesløs, siger Brian Uldal.

Har man mistanke om, at skaderne ikke er udbedret godt nok, råder FDM til, at man kontakter sit værksted med krav om at få foretaget en uvildig skadekontrol.

Læs mere i Motors juninummer, som udkommer fredag den 27. maj eller på fdm.dk/motor

Læs mere her

fredag den 20. maj 2011

Dyrt at glemme vejafgifter i Europa

Det kan være dyrt at glemme at betale vejafgift på kør-selv ferien. Det viser en opgørelse over bødestørrelserne, som FDMs tyske søsterklub har lavet.

20 lande i Europa opkræver vejafgifter på motorveje og motortrafikveje. Undlader man at købe en tilladelse, risikerer man at få en bøde, hvis man bliver stoppet, og priserne er generelt ret høje sammenlignet med prisen på tilladelsen.

Afgifter til kørsel på motor- og motortrafikveje i 20 lande kan hurtigt få udgifterne til at løbe op, men undlader man at købe tilladelsen, kan det hurtigt blive endnu dyrere i form af en klækkelig bøde, udtaler Frederik Valmin, feriekonsulent hos FDM.

I Slovakiet skal man som minimum betale en bøde på tre gange prisen på en mærkat, men bøden kan dog også nå op på hele 500 euro. Billigere bliver det ikke i Østrig med en bøde fra 120 euro til 300, og i Slovenien kan en bøde spænde fra 300 og helt op til 800 euro.

Der findes forskellige systemer til at opkræve vejafgifter. I mange lande benytter man sig af et system, hvor man køber en mærkat eller en elektronisk anordning til at sætte i forruden på bilen, der så giver tilladelse til kørsel på motor- og motortrafikveje i en afgrænset periode. Typisk kan man købe tilladelse til forskellige tidsintervaller, som en uge, en måned eller et år. Men i eksempelvis Schweiz kan man kun købe en årsmærkat.

I andre lande betaler man afgiften pr. kørt strækning, hvor man eksempelvis trækker en billet ved en bomstation, når man kører ind på motorvejen og betaler ved en anden bomstation, når man forlader motorveje, mens betalingen andre steder finder sted ved indkørslen.

FDM anbefaler altid, at man undersøger reglerne, inden man tager af sted på kør-selv ferie og så vidt muligt køber mærkaterne hjemmefra. Priserne på de forskellige systemer er afhængige af det købte tidsinterval ved mærkater og elektroniske anordninger, eller hvor lang strækning man har tilbagelagt. Der er stor forskel på den gennemsnitlige pris fra land til land, hvor Rumænien er billigst og Slovenien er dyrest, siger Frederik Valmin.

I nogle lande kan der også være afgifter for at køre gennem tunneler, over broer eller ind i byer.

På fdm.dk/motorvejsmaerkater er der en fuld oversigt over takster og regler for motorvejsmærkater i de 20 europæiske lande med vejafgift.

Motorvejsmærkater til Schweiz, Tjekkiet og Østrig kan købes inden ferien i FDMs netbutik netbutik.fdm.dk og på FDMs testcentre.

Læs mere her

søndag den 1. maj 2011

Bilejerne mere tilfredse med deres biler

Bilejernes tilfredshed med bilen, værkstedet og forhandleren stiger over en bred kam, men der er stor forskel på, hvor godt bilmærkerne klarer sig, viser FDMs store AutoIndex-undersøgelse. Toyota er endnu en gang bilejernes favorit.

For ottende år i træk stiger bilejernes tilfredshed med deres egen bil, behandlingen på værkstedet og servicen ude hos forhandleren. Det viser FDMs store AutoIndex-undersøgelse, som Motor bringer i sit majnummer.

Hvor gennemsnittet i undersøgelsen i 2004 lå på 757 indekspoint ud af 1.000, er det i dag steget til 810. En stigning på syv procent.

Ligesom sidste år er Toyota igen det bilmærke, som danskerne samlet set er mest tilfredse med. Førstepladsen sikres alene, fordi Toyotas værksteder og forhandlere er langt foran konkurrenterne, mens ejernes vurdering af selve bilen kun rækker til en plads som nummer fem.

Det fortæller, at Toyota ikke nødvendigvis har markedets bedste biler, men der er til gengæld styr på alt det udenom, og folk føler sig godt behandlet, når de på den ene eller anden måde er i kontakt med Toyotaorganisationen. Her køber man ikke kun en bil, men en pakkeløsning, siger bilteknisk redaktør på Motor Søren W. Rasmussen.

Med vurderinger fra 37.221 bilejere er AutoIndex Danmarks største hverdagstest af bilmærkerne på det danske marked, hvor bilejerne i undersøgelsen skal vurdere både værksted, forhandler og bilens funktionalitet. At den gennemsnitlige tilfredshed er steget, ses blandt andet på afstanden mellem top og bund, som i år er blevet mindre. En af årets højdespringere er således Chevrolet, der også er det tredje mest solgte bilmærke i Danmark i første kvartal af 2011. Chevrolet er dog stadig bundprop i FDMs AutoIndex.

De bilmærker, der er de mest solgte, er ikke nødvendigvis de bedste. Men det viser, hvor meget prisen betyder for bilkøbet, når slagtilbud og massiv markedsføring er med til at hæve middelmådige bilmærker og modeller op i toppen af salgslisterne. Omvendt kan man i AutoIndex se, at bilerne ikke scorer højt, når folk har fået et bedre kendskab til dem, siger Søren W. Rasmussen.

Han kalder AutoIndex et godt forbrugerværktøj og supplement til Motors test for dem, der står og skal købe bil. Her er det nemlig bilejerne selv, der ud fra deres egne erfaringer og hverdagsoplevelser bedømmer deres biler.

AutoIndex er gennemført af Loyalty Group for FDM blandt 37.221 danske bilejere både medlemmer og ikke-medlemmer af FDM. Undersøgelsen er gennemført i perioden januar-marts 2011.

Læs hele AutoIndex 2011-undersøgelsen i Motors majnummer.

Læs mere her

torsdag den 28. april 2011

Værksteder presses til at lave dårlige reparationer

I et forsøg på at holde omkostningerne nede presser mange forsikringsselskaber værksteder til at gå på kompromis med skadesreparationer. Det forringer bilernes sikkerhed, advarer FDM.

En bil er blevet påkørt fra siden og har fået trykket en del af fronten. Skaderne skal nu udbedres og bilen rettes op. En operation som værkstedet takserer til én pris, mens forsikringsselskabet mener, at det både kan og skal gøres billigere og truer med at få reparationerne udført på et andet værksted, hvis ikke selskabet får sin vilje.

Mange værksteder oplever, at forsikringsselskaber i et forsøg på at holde udgifterne nede presser dem til at gå på kompromis med sikkerhed og garanti, når bilerne efterfølgende repareres, det skriver FDMs medlemsblad Motor. Det stigende problem får FDM til at advare om konsekvenserne.

Skader skal naturligvis udbedres efter forskrifterne, så en bil til enhver tid er så sikker som mulig. Derfor er det heller ikke acceptabelt, hvis forsikringsselskaberne begynder at diktere, hvordan en skade på en bil skal udbedres for at holde deres udgifter nede. Som bilejer er det også afgørende, at man kan stole på sit værksted og forsikringsselskab og være sikker på, at ens bil er blevet repareret helt efter bogen, siger leder af FDMs tekniske rådgivning Jørgen Jørgensen.
Problematikken med uenigheder mellem værksteder og forsikringsselskaber er ifølge Motor stigende. Det skyldes blandt andet, at biler i dag er langt mere avancerede end tidligere, hvilket er med til at komplicere og dermed fordyre reparationer. Det er her, diskussionerne mellem værksteder og forsikringsselskaber ofte opstår.

Uenighederne må imidlertid ikke gå ud over kvaliteten af reparationsarbejdet, advarer FDM.
Der er de senere år lagt et stort arbejde i at gøre biler så sikre som muligt ved kollisioner. Men repareres de ikke efter producenternes anvisninger, tabes alt det på gulvet. Som forbruger kan det imidlertid være svært at afgøre, om en reparation er udført korrekt. Derfor anbefaler FDM, at man altid sørger for at få bilen hen på et værksted, man har tillid til, og i øvrigt står fast over for sit forsikringsselskab, hvis det er nødvendigt, siger Jørgen Jørgensen.

Læs mere her

mandag den 25. april 2011

Koldstart for elbiler

FDMs første praktiske test af de nye elbiler viser, at de langt fra er så energieffektive og miljøvenlige som lovet. Faktisk har de i vintervejr svært ved at hamle op med moderne benzin- og dieselbiler, skriver Motor. FDM forventer mere af elbilerne i fremtiden.

Ingen motorstøj, ingen CO2 udledning og ingen lokal partikelforurening. Både producenter og politikere har de seneste år lovprist elbiler. FDMs første store test af de nye elbiler de identiske Mitsubishi Imiev, Peugeot iOn og Citroën C-Zero - viser imidlertid og noget overraskende, at de hverken økonomisk eller miljømæssigt kan hamle op med moderne benzin- og dieselbiler.

Der er de seneste år blevet talt og skrevet meget om elbiler. Derfor har vi i FDM glædet os til at teste, hvordan de så virker i det daglige. Køreoplevelsen var ganske vist i top, men de kørte ikke så langt i vintervejret, fordi de havde et markant højere energiforbrug end forudset, siger Motors biltekniske redaktør, Søren W. Rasmussen.

Tager man udgangspunkt i det energiforbrug, FDM målte under testen og det gennemsnitlige CO2udslip som elselskaberne har pr. produceret kwh, har FDM beregnet CO2 udslippet for Imiev en til at være 115 g/km. Til sammenligning udledte to diesel- og benzinbiler, VW Polo Bluemotion og Peugeot 107, som Motor også har testet henholdsvis 103 g/km og 109 g/km i praktisk kørsel. Samtidig var elbilerne op til 11 øre dyrere i drift end de diesel- og benzinbiler, som de blev testet mod. Det skal understreges, at resultaterne for elbilerne må forventes at være bedre i sommerhalvåret.

Der er ingen tvivl om, at elbilerne har fremtiden foran sig, og man skal også huske på, at elbilerne i testen her, er førstegenerations elbiler testet under vinterforhold. Når det er sagt, viser testen dog også, at elbiler på en lang række punkter har langt igen særligt i forhold til det danske klima. Da vi testede bilerne i februar, havde de svært ved at varme kabinen op. Og selvom vi både var iklædt lange underhylere , varmt overtøj og halstørklæde, frøs vi stadig, siger Søren W. Rasmussen.

I testen havde elbilerne kun en rækkevidde på 60-70 km på en opladning, og ikke 150 km som der reklameres med. Og selv om heller ikke diesel- og benzinbiler lever op til det brændstofforbrug, der opgives fra fabrikken, så er forskellen på elbilens lovede og faktiske forbrug langt større, end det man bør forvente som forbruger og for elbilen handler det også om, hvilke kørselsopgaver bilen reelt kan bruges til.

I Motors aprilnummer er der flere beregninger fra testen.
Læs mere om elbiler på fdm.dk/elbil

Billedtekst: Langt fra så grøn som lovet. Mitsubishis nye elbil Imiev havde i praksis svært ved at hamle op med de to moderne benzin- og dieselbiler. Både økonomisk og miljømæssigt fik den baghjul i Motors test. Foto: FDM/Karsten Meyland Lemche.

Læs mere her

lørdag den 5. marts 2011

Spar en månedsløn på din nye bil

Selv om bilsalget er ved at rette sig, er der stadig store rabatter at hente på nye biler. Faktisk kan du spare en månedsløn, hvis du vælger den rette bil. Det viser FDMs seneste undersøgelse af rabatter på nye biler.

Glem alt om beskedenhed og vejledende priser. Når der skal handles bil, skal du sikre dig, at du får rabat på den pris, som forhandleren skilter med. Ellers risikerer du at betale mere for bilen end alle andre. Det viser FDMs seneste tjek af de reelle priser på 14 nye populære biler.

Markedspriserne ligger ofte langt fra de vejledende priser. Det er muligt at få op til 80.000 kr. i rabat på en udvalgt Ford Mondeo og over 9.000 kr. i rabat på selv en lille Toyota Aygo. Det kræver blot, at man ringer rundt for at få et par tilbud på den model, som man har forelsket sig i , siger FDMs forbrugerøkonom Allan Skytte Christensen.

Generelt ligger rabatterne på mellem 5-11 pct. i forhold til listeprisen, hvor Ford Mondeo med hele 17 pct. er højdespringer i undersøgelsen. FDMs undersøgelse viser, at du kan få rabat på alle modeller, uanset om der er tale om små biler, større familiebiler eller MPVer. Og det kræver ingen særlig erfaring med forhandling.

Rabatten afhænger af mange forhold. Men udgangspunktet er, at jo dyrere bil jo mere bør du få i rabat. Mange forhandlere vil kun give rabatten ved personligt fremmøde. Men ring rundt først så du ved, hvor prislejet er, og er klar til anden omgang ude ved bilforhandleren. Her kan du ofte hente et par ekstra tusind kroner i rabat eller en større udstyrspakke , siger Allan Skytte Christensen.

Desuden viser undersøgelsen, at både mænd og kvinder kan forhandle sig til en bedre pris.
I forbindelse med indhentningen af de mange tilbud, forsøgte flere forhandlere at tilbyde en demobil i stedet for en helt ny bil. Det skyldes, at forhandlerne har mulighed for at indregistrere dem med en meget lav registreringsafgift og kan derfor tilbyde en højere rabat. En demobil har dog en række ulemper i forhold til værditab, fabriksgaranti og erstatning ved totalskade af bilen, som forbrugerne skal være opmærksom på, inden de falder for det fristende tilbud.

I Motors martsudgave er der flere gode råd til, hvordan du får rabat, når du handler bil.

Eksempler på hvor meget rabat du kan få:
Chevrolet Spark 5.000 kr.
Citroën C3 18.000 kr.
Fiat 500 7.000 kr.
Ford C-Max 34.000 kr.
Ford Mondeo 79.000 kr.
Hyundai i30 15.000 kr.
Mazda 6 34.000 kr.
Opel Corsa 16.000 kr.
Opel Insignia 24.000 kr.
Peugeot 207 17.000 kr.
Peugeot 308 18.000 kr.
Toyota Aygo 9.000 kr.
Toyota Avensis 40.000 kr.
Volkswagen Golf 13.000 kr.

Læs mere her

torsdag den 27. januar 2011

Billige biler sparer på sikkerheden

Danmarks mest solgte bil i 2010 sælges uden vigtigt sikkerhedsudstyr. Et fatalt sted at spare mener FDM, som fraråder et køb.

Priskrigen på de mindste biler raser i Danmark. Men hvad der umiddelbart burde være godt nyt for forbrugerne, er det ikke ubetinget. Flere af de billige modeller sælges nemlig uden vigtigt sikkerhedsudstyr for at holde prisen nede, skriver FDMs medlemsblad Motor.

Blandt de problematiske biler er Toyotas Aygo, der med 4.400 styk toppede salgslisten herhjemme sidste år. FDM vurderer, at omkring 60 pct. af bilerne er solgt uden antiudskridningssystemet ESC. Også Danmarks billigste bil Hyundai i10 sælges i versioner uden ESC, mens Renault ligeledes forsynder sig ved at sælge ESC-løse udgaver af Twingo. Her er systemet ekstraudstyr.

ESC er en vital del af moderne bilers sikkerhedsudstyr, og FDM har i flere år direkte frarådet folk at købe biler uden ESC. Derfor er det også helt galt, når ellers seriøse producenter som Toyota sparer systemet væk for at holde prisen nede, siger bilteknisk redaktør på Motor, Søren W. Rasmussen.

Mens ESC er standard på Toyota Aygos søsterbiler, Citroën C1 og Peugeot 107, er det ekstraudstyr, der skal tilkøbes på Aygo. Det samme er tilfældet på Renault Twingo. Paradoksalt nok har både Twingo og Aygo tilbud på aircondition, men altså ikke på sikkerhedsudstyr. Hos Toyota Aygo er merprisen for ESC 4.700 kr., mens det koster 4.900 kr. at få ESC til en Twingo. Hos Hyundai koster det 5.000 kr. at gå fra en model uden ESC til en med ESC og kraftigere motor.

Sikkerhed bør til enhver tid gå forud for komfort. Derfor forstår vi heller ikke importørernes prioritering. Det bør de få rettet hurtigst muligt, så elementært sikkerhedsudstyr som netop ESC bliver standard og ikke noget, der skal tilkøbes i forbindelse med en større udstyrspakke, siger Søren W. Rasmussen.

Blandt sikkerhedseksperter er der bred enighed om, at antiudskridningssystemet ESC er blandt det vigtigste aktive sikkerhedsudstyr. Risikoen for at blive dræbt eller komme alvorligt til skade i en bil med ESC er omkring 22 pct. mindre end i en bil uden. På glatte vinterveje er sikkerhedsgevinsten oppe på mindst 40 pct.

Motors februarnummer udkommer fredag den 28. januar. Læs mere på FDM.dk/motor

Læs mere her

mandag den 4. oktober 2010

Dårlig trafikkultur skaber farlige situationer i trafikken

En ny undersøgelse viser, at der er mange konflikter og misforståelser mellem bilister og cyklister. FDM opfordrer til en bedre trafikkultur.

Tæt trafik og en stresset hverdag kan let få bilisten til at dytte, og cyklisten til at banke på bilernes kølerhjelme i vrede. Men egoisme og dårlige vaner gør os farlige i trafikken. En ny undersøgelse fra FDM viser, at trafikkulturen kan trænge til et løft, uanset om man kører i bil eller på cykel.

Når vi hidser os op i trafikken, bliver vi farlig trafikanter, fordi vi fjerner opmærksomheden fra trafikken. Vi kan kun opnå en bedre trafikkultur og mere sikkerhed på vejene, hvis vi ser hinanden som medtrafikanter og ikke modtrafikanter , siger FDMs adm. direktør, Thomas Møller Thomsen.

FDM har spurgt bilisterne og cyklisterne, hvilke af den anden gruppes uvaner og lovovertrædelser, der er de værste. Mere end halvdelen af bilisterne kommer op i det røde felt, når cyklister kører uden lys (59 %) og ikke orienterer sig ordentligt, inden de drejer (56 %), og når de ikke rækker hånden ud eller gør stoptegn (55 %). Mange bilister, der skal dreje til højre i et kryds, er også trætte af cyklister, der forsøger at pres¬se sig ind mellem bilen og kantstenen (49 %), og det bringer bestemt heller ikke jubel i kabinen, når de tohjulede kører over for rødt (43 %), cykler imod ensretningen (43 %) eller gennem fodgængerfeltet (41 %).

Bag cykelstyret bliver to ud af tre cyklister omvendt irriteret over, at bilister ikke orienterer sig or¬dentligt (69 %) og kører for tæt på (57 %), og at de taler i håndholdt mobiltelefon (51 %). Det skaber også har¬me, når vigepligten ikke bliver overholdt (46 %), og når bilisten åbner døren uden først at se, om der kommer en cyklist kørende (42 %).

Når trafikken er tæt, bliver tålmo¬dighed og temperament nemt sat på prø¬ve. Ved at finde det positive overskud frem kan alle bidrage til at gøre tra¬fikken til et bedre sted at være , siger Thomas Møller Thomsen og fortsætter:
Det er FDMs indtryk, at et øget kendskab til færdselsreglerne kan mindske antallet af misforståelser og konflikter i trafikken. Derfor vil FDM gerne opfordre både forældre og skoler til i større grad at give børnene viden om reglerne og gode trafikvaner med.

Undersøgelsen, som er omtalt i Motors oktobernummer, viser også, at over hver tredje (35 %) cyklist indrømmer, at de har kørt over for rødt lys mere end én gang, og særligt cyklister under 40 år har gjort det flere gange, og dermed udsat sig for en unødvendig fare. Til sammenligning svarer 0,4 % af bilisterne, at de ofte har kørt over for rødt, mens 32 % siger, at de har gjort det en enkelt gang,

I 2009 blev 164 bilister og 25 cyklister dræbt i trafikken. Uopmærksomhed var den gennemgående faktor i uheldene.

Deltag i debatten om bilister og cyklister på http://www.fdm.dk/motor target=_blank>www.fdm.dk/motor>, hvor der også er flere svar fra undersøgelsen.

Undersøgelsen er foretaget af Loyalty Group for FDM blandt 1.074 cyklister og bilister.

Læs mere her

søndag den 3. oktober 2010

Lotus præsenterer en ny æra på Paris Motor Show

Lotus chokerede den samlede motorpresse på åbningsdagen for dette års Paris Motor Show. Ikke alene præsenterede Lotus et komplet nyt model-program, men den engelske sportsvognsproducent kunne samtidig løfte sløret for en helt ny virksomhedsprofil og CI-standard.

Præcis på det forudsatte tidspunkt, relancerede Lotus sig selv i Paris via en global live transmission på virksomhedens hjemmeside. Hele fem nye modeller, to evolutioner af eksisterende modeller og en ny konceptmodel. Et nyt magasin, en ny hjemmeside og en ny merchandise kollektion. Ved det officielle pressemøde var det en stolt Lotus CEO Dany Bahar der kunne løfte sløret for Lotus' fremtidige modelprogram.

Ikonet Lotus Esprit er tilbage med en 5-liters V8-motor og 620 hk. "Lotus Esprit er den ultimative sportsvogn. Det er en fin balance at anerkende fortidens storhed og stadig formå at se ind i fremtiden for at sikrer at denne model ikke kun bringer navnet retfærdighed men også Lotus mærket. Jeg er meget stolt af vores Lotus Esprit, der har et aggressivt design, hvor du virkelig værdsætter modellens lave og brede proportioner kombineret med værdighed, klasse og eksklusivitet."

Ny Lotus Elan med 4-liters V6-motor og 450 hk. "Perfekt for både landevejen og racerbanen. Den nye Lotus Elan kan det hele. Jeg er overbevist om at modellen vil tiltrække flere kunder til Lotus idet modellen også er et synligt bevis på, at til trods for høj performance, behøver man ikke gå på kompromis med anvendeligheden."

Lotus Elite har en V8-motor på 5 liter med 620 hk. "Lotus Elite er ikke kun betagende smuk at se på, modellen er meget mere. Det er en model med perfekte modsætninger. Kompakt og alligevel rummelig. Stærk performance og stadig økonomisk, og så er Lotus Elite let, men føles solid. Vi er med rette stolte af denne model der ligesom Lotus Esprit vil blive et studie i Lotus' brug af hybridteknologi."

Fremtidens Lotus Elise med 2-liters motor og 320 hk, den voksne version. "Vi har arbejdet målrettet for at få den næste generation Elise, der lanceres i 2015, helt rigtig. Det er Lotus' indstigningsmodel, så det er altafgørende for os at modellen giver en korrekt introduktion til mærket. Samtidig vil vi gerne se fremad og derfor vil næste Lotus Elise sætte nye standarder i sin klasse, når det gælder performance og effektivitet. Trods en acceleration fra 0-100 km/t på 4,3 sekunder, og en topfart på 270 km/t vil emissions-udledningen ikke være mere end blot 150 g/km ved blandet kørsel."

Lotus Eterne får også V8-motor med 620 hk. "Lotus Eterne har mange lighedspunkter med Lotus Elite, men den nye firedørsmodel er ikke skabt som en evolution over en allerede eksisterende 2-dørsmodel. Det er en komplet ny model og vi mener det er den ultimative firedørs sportsvogn."

ConceptCityCar er Lotus Designs forestilling om en avanceret bybil kombineret med de mange særlige Lotus kendetegn. En sofistikeret drivlinje muliggør at den 3-dørs bybil kan operere kun ved hjælp af elektrisk energi, eller ved hjælp af forbrændingsmotoren, der kører på biobrændstof.

For den eksisterende Lotus Evora er der tale om en model-udvidelse i form af to nye versioner, Lotus Evora S og Lotus Evora IPS. Evora S er en mere sportslig variant af Lotus' seneste succes. Den prisvindende og meget roste model har betaget kunder og pressen siden introduktionen, og med S-modellen får Evora endnu mere Sport. V6-motoren yder nu 350 hk, smutter til 100 km/t på 4,8 sekunder og tophastigheden er 277 km/t. Lotus Evora S har endvidere en strammere undervogn samt eksklusive kendetegn for modellen. Lotus Evora IPS får en ny seks-trins automatisk gearkasse kaldet "Intelligent Precision Shift). Med IPS er det førerens valgfrihed at vælge mellem et fuldautomatisk skifteprogram eller selv skifte manuelt via skiftegreb placeret bag rattet.

Lotus forhandles i Danmark af eneforhandler Lotus Copenhagen, hvor du kan se og opleve de nuværende Lotus modeller, samt høre mere om de fremtidige Lotus modeller.

Læs mere her

fredag den 1. oktober 2010

Det nye MICHELIN Alpin testvinder i ADAC's test af vinterdæk

Europas største bilorganisation, det tyske ADAC(1), har testet 28 europæiske vinterdæk i to forskellige dimensioner. Michelin er testvinder blandt 17 tommer dæk.

Magasinet Motor, som udgives af FDM, offentliggjorde den 22. september 2010 ADAC's test af vinterdæk, hvor nye MICHELIN Alpin i dimensionen 225/45 R 17 H bliver valgt som "Testvinder" og får fem af seks (5/6) stjerner. Nye MICHELIN Alpin er det eneste dæk i denne dimension, som får så mange stjerner.

ADAC testede 15 dæk i dimensionen 185/65 R 15 T og 13 dæk i dimensionen 225/45 R 17 H.

Konklusionen for det nye MICHELIN Alpin lyder således:
"5 stjerner - testvinder: Et fremragende dæk med meget fine resultater i alle sikkerhedsrelaterede discipliner. Fik højeste karakter på våd vej og ved slidstyrke."

For kriteriet levetid får det nye MICHELIN Alpin maks. point, men også for vådgreb, greb i sne og på is samt på tør vej får dækket topkarakter.

Det nye MICHELIN Alpin blev lanceret i Sverige og Danmark til vintersæsonen 2010. MICHELIN Alpin er et europæisk vinterdæk, som kombinerer et højere hastighedindeks (H maks. 210 km/t) med kraftigt forbedrede køreegenskaber i sne og på is.

Det nye dæk er beregnet til små, mellemstore og store familiebiler. Europæiske vinterdæk er almindeligt forekommende i Danmark og det sydlige og mellemste Sverige, hvor vinteren for en stor del indebærer frosset underlag.

- Højere hastighedsindeks indebærer gode køreegenskaber på tørt og vådt underlag, men det har været sværere for disse dæk at måle sig i sne og på is med vinterdæk specielt udviklet til nordiske vinterveje. Derfor er det ekstra flot, at dette dæk placerer sig i toppen lige efter lanceringen, siger Bernt Wahlberg, teknisk produktspecialist hos Michelin i Norden.

Michelin bruger årligt omkring 500 millioner euro på forskning og udvikling for at forbedre forskellige områder af dækkenes præstationer, uden at gå på kompromis med andre produktkvaliteter. På den måde kan Michelin levere dæk med gode vejegenskaber, kort bremselængde, lav rullemodstand og lang levetid.

1) ADAC, Allgemeiner Deutscher Automobil-Club e.V., er Tysklands og Europas største bilorganisation med lige over 15 millioner medlemmer (2005). ADAC blev grundlagt i 1903 som Deutsche Motorradfahrer-Vereinigung og fik sit nuværende navn i 1911. ADAC her en flåde af mobile enheder, som hjælper medlemmerne i tilfælde af problemer på Tysklands veje.

Michelins mission er at bidrage til konstant at forbedre varers og menneskers mobilitet ved at fremstille og markedsføre dæk. Vi fremstiller dæk til for eksempel fly, personvogne, motorcykler og cykler, entreprenørmaskiner, landbrugsmaskiner, lastvogne og den amerikanske rumfærge. Michelin tilbyder endvidere elektroniske tjenester på http://www.viamichelin.com target=_blank>www.viamichelin.com og udgiver vejkort og -atlas, rejse-, restaurant- og hotelguider. Michelins hovedkontor ligger i Clermont-Ferrand i Frankrig, og virksomheden er repræsenteret i 170 lande, har 129.000 ansatte (heraf cirka 320 i Norden) og 71 fabrikker i 19 lande. Nærmere information på: http://www.michelin.com target=_blank>www.michelin.com eller http://www.michelin.dk target=_blank>www.michelin.dk

Læs mere her

tirsdag den 28. september 2010

Ford gør op med myterne

Landsdækkende prissikring på service og reparationer hos Ford forhandlerne

Selv den prisbevidste Ford-ejer kan trygt vælge det autoriserede Ford værksted, når bilen skal serviceres eller repareres. Med et tilbud om prissikring vil Ford matche alle sammenlignelige reparations- og servicetilbud fra uautoriserede værksteder. Ford betinger sig blot, at tilbuddet fra det uautoriserede værksted er under tre uger gammelt, at det uautoriserede værksted ligger mindre end 20 kilometer fra det pågældende Ford værksted, og at tilbuddet er baseret på brugen af originale Ford reservedele.

"Med kampagnen vil vi gerne gøre op med myten om, at autoriseret service er uforholdsmæssig dyr" forklarer marketingchef Helle Mathiasen Dam fra Ford Motor Company A/S om baggrunden for den netop igangsatte kampagne.

"Samtidig vil vi gerne fortælle alle Ford-ejere, at uanset hvordan man vender og drejer tingene, så er der altså forskel på autoriseret og uautoriseret service. Vores mekanikere er specialister i Ford og Ford teknologi. De råder over alle specialværktøjer og har en viden, som i sidste ende er Ford-ejerens bedste garanti for korrekt udført arbejde. Det er derfor, vi har valgt at kalde kampagnen Din bil men vores baby ".

"Men det handler i lige så høj grad om, at vi gerne vil give alle Ford-ejere de fordele og den tryghed, der følger med autoriseret service. Det er ikke kun et spørgsmål om garanti og gensalgsværdi, men også om sikkerhed. Vi ved for eksempel, at mange af de uautoriserede værksteder benytter uoriginale reservedele. Det behøver ikke nødvendigvis at være noget skidt. Men man skal tænke på, at alle komponenter i en Ford er gennemtestet på kryds og tværs og over lang tid. Det er sjældent tilfældet med uoriginale reservedele".

Prissikringskampagnen er et led i en større omorganisering af hele Fords servicekoncept. Ford i Europa har besluttet at gøre service og ikke mindst kundernes oplevelse af service til et centralt omdrejningspunkt for hele virksomheden.

"Det handler om at give kunderne en individuelt orienteret og unik service oplevelse, uanset om det foregår på et Ford værksted i Barcelona eller Brønderslev. Fra 2014 vil Ford simpelthen være synonym med markedets bedste service", siger Helle Mathiasen Dam.

For yderligere oplysninger, kontakt marketingchef for eftermarkedet Helle Mathiasen Dam, Ford Motor Company A/S, på telefon 43 48 06 65

Læs mere her

mandag den 27. september 2010

Porsche præsenterer en sportsvognslegende: En helt ny Porsche 911 Speedster

Meget slank, meget sportslig og meget sjælden. Dr. Ing. h.c. F. Porsche AG præsenterer en lille eksklusiv serie af Porsche 911 Speedster. Som en hyldest til den første Porsche model, der bar navnet Speedster - Porsche 356 Speedster - er produktionen af den nye ikoniske model limiteret til blot 356 eksemplarer. Den topersoners Porsche 911 Speedster adskiller sig signifikant fra resten af 911-familien. Som traditionen foreskriver, er forruden 60 millimeter lavere og står mere oprejst. Den manuelt betjente stofkaleche har et fladt sporty look og det karakteristiske dobbelt-puklet kaleche-cover tegner den betagende profil på den nye Porsche 911 Speedster, der får verdenspremiere på den internationale biludstilling i Paris i oktober.

Den nye Porsche 911 Speedster kombinerer de klassiske features for denne type af Porsche sportsvogn og har en højere motorydelse end resten af 911 Carrera-familien. Den 3,8-liters boxermotor yder 408 hk, hvilket til sammenligning er 23 hk mere end Porsche 911 Carrera S kan mønstre. Som følge af Porsches kontante innovation indenfor Porsche Intelligent Performance er den nye Porsche 911 Speedster ikke mindre økonomisk end Porsche 911 Carrera S Cabriolet trods motorens højere effekt. Motorens kræfter ledes via Porsches dobbeltkoblingsgearkasse PDK til bagakslen, der er udstyret standard med et differentiale spær. Porsche Active Suspension Management (PASM) og Porsche Ceramic Composite Brake (PCCB) er også standard.

Sammensætning af den nye 911 Speedster model er udført af Porsche Exclusive, der er Porsches egen afdeling for individualiserede Porsche modeller i små nummererede serier. Lanceringen af den nye Porsche 911 Speedster markerer samtidig Porsche Exclusives 25 års jubilæum i 2011. Modellen demonstrerer det høje kompetenceniveau Porsche Exclusive har for begrænset serier senest eksemplificeret ved den succesfulde Porsche 911 Sport Classic.

Porsche 911 Speedster kommer med en særdeles omfattende udstyrsliste og interiøret er indbydende med håndlavet blødt sort læder kombineret med flere detaljer farvet identisk med karrosseriet. Endvidere er et elegant Speedster logo indgraveret i nakkestøtterne i de adaptive sportssæder, der også sender associationer til et ternet målflag i form af mønster på midtersektionen af sæderne.

Den sportslige karakter er yderligere fremhævet af eksteriør farven "Pure Blue", der er eksklusivt udviklet til den nye Porsche 911 Speedster og står i flot kontrast til de tonede forlygter med sorte ringe og andre sorte dekorative kendetegn. Porsche 911 Speedster kan også leveres i farven "Carrera White" og fælles for begge farvevalg er en speciel forkofanger, sideskørter og bagkofanger.

Porsche 911 Speedster kan allerede nu bestilles hos Porsche Center Sjælland og Porsche Center Jylland til en pris inklusive dansk moms og afgifter på kroner 4.368.707,-

Læs mere her

lørdag den 25. september 2010

FDM tester og guider til vinterens bedste dæk

Vælg et vinterdæk der klarer sig godt på våd vej og gå evt. ned i dækstørrelse, lyder rådet fra FDM, som har testet 28 vinterdæk.

Tre måneder med kuldegrader, store mængder sne og glatte veje, sendte først på året adskillige bilister på glatis. Lær derfor at sidste vinters strenge vejr, og skift bilens sommersko ud med noget mere fornuftigt fodtøj mens tid er, lyder rådet fra FDM, der har testet 28 vinterdæk.

Vinterdæk handler ganske enkelt om sikkerhed og fremkommelighed. Så med mindre man kan lade sin bil stå de dage, hvor der er vinterføre, bør man skifte fra sommer- til vinterdæk i vintermånederne, siger bilteknisk redaktør på FDMs medlemsblad Motor, Søren W. Rasmussen.

I den nye test er fokus lagt på to dækstørrelser 15- og 17-tommer. Mens de i alt 15 testede dæk i 15-tommer gruppen generelt klarer sig godt, viser testen omvendt, at det er svært at kombinere et stort 17-tommer dæk med et vinterdæks gode egenskaber. Tre af gruppens 13 dæk klarer sig så ringe, at de ikke kan anbefales.

Er ens bil godkendt til det, kan det derfor være en god idé at skifte de store sommerdæk ud med vinterdæk, der er et nummer mindre. Bag rattet vil man ikke mærke den store forskel på tør vej, men i vinterføre er egenskaberne ofte bedre. Og så er der tilmed penge at spare, siger Søren W. Rasmussen.

Det fremgår bl.a. af bilens instruktionsbog, hvilke dækstørrelser den er godkendt til. Er man i tvivl kan også spørge sin dækforhandler, ligesom FDM-medlemmer altid kan kontakte FDMs rådgivning.

FDM påpeger desuden, at dækkene i testen er målt ud fra deres egenskaber i forskelligt vinterføre. Derfor er det ikke altid, at den samlede testvinder er det rigtige dæk til ens behov. Man bør derfor nærlæse delresultaterne.

Nogle dæk er rigtig gode til sne andre til is. Med da den danske vinter typisk byder på sjap og våde veje, anbefaler FDM som udgangspunkt vinterdæk, der klarer sig godt på våd vej, siger Søren W. Rasmussen.

Få flere gode råd om dæk og se, hvordan du skifter dem på www.FDM.dk/daek.
www.FDM.dk kan du desuden læse hele vinterdæktesten, som Motor også bringer i sit oktobernummer.

For videomateriale af omtalte vinterdæktest kontakt FDM presse og kommunikation.

Læs mere her

fredag den 24. september 2010

FDM tester og guider til vinterens bedste dæk

Vælg et vinterdæk, der klarer sig godt på våd vej og gå evt. ned i dækstørrelse, lyder rådet fra FDM, som har testet 28 vinterdæk.

Tre måneder med kuldegrader, store mængder sne og glatte veje, sendte først på året adskillige bilister på glatis. Lær derfor af sidste vinters strenge vejr, og skift bilens sommersko ud med noget mere fornuftigt fodtøj mens tid er, lyder rådet fra FDM, der har testet 28 vinterdæk.
Vinterdæk handler ganske enkelt om sikkerhed og fremkommelighed. Så med mindre man kan lade sin bil stå de dage, hvor der er vinterføre, bør man skifte fra sommer- til vinterdæk i vintermånederne, siger bilteknisk redaktør på FDMs medlemsblad Motor, Søren W. Rasmussen.

I den nye test er fokus lagt på to dækstørrelser 15- og 17-tommer. Mens de i alt 15 testede dæk i 15-tommer gruppen generelt klarer sig godt, viser testen omvendt, at det er svært at kombinere et stort 17-tommer dæk med et vinterdæks gode egenskaber. Tre af gruppens 13 dæk klarer sig så ringe, at de ikke kan anbefales.

Er ens bil godkendt til det, kan det derfor være en god idé at skifte de store sommerdæk ud med vinterdæk, der er et nummer mindre. Bag rattet vil man ikke mærke den store forskel på tør vej, men i vinterføre er egenskaberne ofte bedre. Og så er der tilmed penge at spare, siger Søren W. Rasmussen.
Det fremgår bl.a. af bilens instruktionsbog, hvilke dækstørrelser den er godkendt til. Er man i tvivl kan også spørge sin dækforhandler, ligesom FDM-medlemmer altid kan kontakte FDMs rådgivning.

FDM påpeger desuden, at dækkene i testen er målt ud fra deres egenskaber i forskelligt vinterføre. Derfor er det ikke altid, at den samlede testvinder er det rigtige dæk til ens behov. Man bør derfor nærlæse delresultaterne.

Nogle dæk er rigtig gode til sne andre til is. Med da den danske vinter typisk byder på sjap og våde veje, anbefaler FDM som udgangspunkt vinterdæk, der klarer sig godt på våd vej, siger Søren W. Rasmussen.

Læs mere her

torsdag den 23. september 2010

Lotus præsenterer den nye konceptmodel Lotus Elite

Umiddelbart før den officielle afsløring i forbindelse med Paris Motor Show indvier Lotus os i deres nye æra - Lotus Elite, som ifølge den engelske sportsvognsproducent vil redefinere begrebet en moderne klassiker.

Lotus Elite er det første tegn på hvad, der venter os fra Lotus i fremtiden. Lotus Elite er elegant med sin kompakte og forførende udformning. Men den nye Lotus Elite er ikke kun uovertruffen elegant. I tråd med Lotus' kerneværdier er den nye konceptmodel et udstillingsvindue for Lotus' teknologiske formåen synliggjort gennem den stilfulde hard top og den optimale anvendelse af hybridteknologi i form af et moderne KERS system.

Dany Bahar, CEO hos Lotus udtaler: "Det er svært at nægte, at Lotus Elise er utrolig smuk at se på, men modellen er meget mere end det. Det er samtidig en model, der overleverer i alle aspekter. Man kunne sige, at det er en model fuld af perfekte modsætninger. Den er kompakt og alligevel rummelig. Kraftfuld og stadig økonomisk. Vægten er lav, men modellen er solid. Det er en bil, som vi er særdeles stolte af her hos Lotus og vi føler ærligt ikke, at der nogen model på markedet lige nu, der modsvarer Lotus Elite, både hvad angår design og performance."

"Tag endelig ikke fejl, der er definitivt et markedet for den nye Lotus Elise. Det er den ultimative sportsvogn kombineret med komfort og plads. Der vil altid være dem, der synes Lotus kun skal bygge små sportsvogne, men vi har ikke taget let på den omfattende opgave, det er at designe og skabe en helt ny model."

Lotus Elite vil efter planen lanceres til kunderne i foråret 2014 og den spændende GT model vil sætte nye standarder, hvad angår design, performance og CO2-udledning. Og det er ikke kun slanke linjer og flot karrosseriarbejde den nye 2+2 model imponerer med. For under den haj inspirerede front finder du en frontcenterplaceret 5,0-liters V8 motor med op til 620 hk og en forventet accelerationstid fra 0-100 km/t på mellem 3,5 og 3,7 km/t og en tophastighed på 315 km/t.

I Danmark forhandles Lotus af eneforhandler Lotus Copenhagen.

Læs mere her

søndag den 12. september 2010

De havde gnisten i Le Mans!

Alle med topplacering i det berømte
24–timers løb havde Bosch teknik i bilen.

Det berømte 24–timers løb i Le Mans blev kørt første gang i 1923 og siden er gennemsnitshastigheden steget år for år. Det stiller naturligvis enorme krav til både kørere og bilernes teknik, som skal kunne holde til kørsel i konstant høj fart og belastning i mange timer under skiftende vejrforhold.

En teknik for vindere
I det netop afholdte Le Mans løb kunne teamet fra Bosch motorsport–servicecentret også lade champagne–propperne springe. Vinderne i alle fem bilkategorier havde motorstyring fra Bosch. Med til de øverstplace–rede i de enkelte kategorier tæller Audi R8, Bentley XSpeed 8, Reynard Lehmann 2QK, Corvette C5–R samt Porsche GT3–RS.

Ingen fugtproblemer
Dette års Le Mans løb var præget af et langvarigt regnvejr, som stillede utroligt store krav til den følsomme teknik i racermotorerne. Motorsvigt på grund af fugt er jo velkendt, men uacceptabelt i et motorløb. Ingen af motorerne med Bosch teknik viste tegn på fugtbetinget motorsvigt i det krævende 24–timers løb.

Maksimal ydelse i 24–timer
Det betød, at af de 20 biler, som kørte i mål, kørte de 17 med teknik fra Bosch. I den samlede placering var de første 12 pladser udelukkende besat af biler, hvis motorstyring er trimmet til maksimal ydelse af teknikere og ingeniører fra Bosch motorsport–servicecentret.

Bosch har gennem årene udviklet mange forskellige typer motorstyring sammen med verdens bilproducenter, – en teknik som findes i en stor del af markedets bilmodeller. Det er på baggrund af de erfaringer, ingeniørerne hos Bosch har konstrueret motorstyringen til den krævende motorsport.

Læs mere her