Viser opslag med etiketten Google. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Google. Vis alle opslag

fredag den 30. juli 2010

Verdenspremiere på Audi A7 Sportback

Følelsesbetonet design, en sportslig karakter og innovativ teknologi: Med A7 Sportback sætter Audi kurs mod et nyt segment.

Den store 5-dørs bil med den dynamiske og stramme bagende kombinerer de bedste egenskaber fra tre verdener: Den er sportslig og elegant som en coupé, komfortabel som en limousine og praktisk som en Avant.

A7 Sportback er rendyrket hightech. Takket være en lang række komponenter af aluminium er karrosseriet meget let, og det elegante interiør imponerer med en forarbejdning på allerhøjeste niveau. De fire V6-motorer kombinerer kultiveret kraft med banebrydende effektivitet 3.0 TDI med 204 hk og multitronic udleder kun 139 g CO2 pr. km. Den sportslige undervogn kommer med nye løsninger som fx en elektromekanisk servostyring. Inden for assistent- og infotainmentsystemer viser denne luksuscoupé den velkendte innovation fra Audi.

Denne 5-dørs coupé fra Audi kombinerer suveræn komfort på lange køreture med en sportslig karakter. I kabinen er støjniveauet meget lavt selv ved hurtig motorvejskørsel, og når man giver gas, leverer V6-motorerne masser af kraft med en kultiveret akustisk feedback.

Den fremragende vibrationskomfort er ligeledes med til at skabe en kultiveret og rolig atmosfære i bilen. Den er resultatet af en avanceret afstemning af alle komponenter, en konsekvent hydraulisk dæmpning af aksel- og drivlinjeophæng samt af det ekstremt stive karrosseri. Det består i vid udstrækning af aluminium og hightechstål, det er ekstremt let og sikkert. Det store bagagerum under den store, højt åbnende bagklap er nemt at læsse og kan udnyttes på fremragende vis. Det rummer 535 l, og når man klapper bagsæderyglænene frem, øges volumenen til 1.390 l.

Med A7 Sportback viser Audi nye linjer i designet de står for elegance i stort format. Den 5-dørs coupé er 4,97 m lang og 1,91 m bred, men kun 1,42 m høj. Dens lange motorhjelm, det korte overhæng foran, den lange akselafstand, den sportsligt flydende C-stolpe og den stejlt faldende bagende giver samlet set en dynamisk fremtoning. Den 5-dørs coupé står bredt og kraftfuldt på vejen en æstetisk atlet.

LED-forlygter (ekstraudstyr) forstærker A7 Sportbacks umiskendelige udtryk de omfatter alle lysfunktioner ved hjælp af lysdioder og bruger kun meget lidt energi. Bixenonforlygter og LED-baglygter er standard. Desuden er den innovative vejrafhængige lysfunktion integreret i de nye forlygter. Den erstatter de klassiske tågeforlygter.

Kabinen i A7 Sportback viderefører den markante sportslighed fra det udvendige design også her understreger Audi sin førende rolle inden for bildesign. Det mest markante element er den såkaldte wrap-around en vandret linje, som omkranser føreren og forsædepassageren i kabinen og sørger for en tryg fornemmelse. Den bølgeformede dekorliste med indbygget dynamik udgør det dominerende element på instrumentpanelet.

I kabinen er hver enkelt detalje udført med største omhu, og forarbejdningskvaliteten er på allerhøjeste niveau. Sæderne i førsteklasses Audi læderkvalitet fås som ekstraudstyr med klima- og massagefunktion til forsæderne. Ambientebelysningen (ekstraudstyr) fuldender hele kabinen på en stemningsfyldt måde.

Lige som Audi flagskibet A8 skaber A7 Sportback en helt ny grad af teknisk intelligens med en logisk, intuitiv ergonomi og en selvforklarende betjening. MMI-betjeningssystemet, der er blevet forbedret yderligere, med central menuknap og et reduceret antal knapper er standard. Ekstraudstyret omfatter et nyt head-up-display, som viser de vigtigste informationer på forruden. MMI touch kombinerer et harddisk-navigationssystem med indtastningskomforten fra en touchpad.

Ved hjælp af dette system kan føreren udføre en lang række funktioner fx skrive bogstaver til navigationsdestinationen eller tal til et telefonnummer med fingeren.

Onlinetjenesterne kobler i samarbejde med Google den 5-dørs Audi coupé op online på internettet via Bluetooth-biltelefonen. Et UMTS-modul henter billeder og informationer fra Google Earth over på skærmen og kombinerer dem med navigationsruten. Et WLAN-hotspot etablerer kontakt til bærbare apparater. Toppen inden for hifi-udstyret leveres ud over af BOSE-soundsystemet af det såkaldte Advanced Sound System fra Bang & Olufsen med en effekt på 1.300 W og 15 højttalere.

Topnavigationssystemet arbejder tæt sammen med de mange assistent- og sikkerhedssystemer (ekstraudstyr) i A7 Sportback. Det sender data vedr. ruten til styreenhederne til forlygterne, den automatiske gearkasse og adaptive cruise control med Stop & Go-funktion. På den måde kan disse systemer registrere komplicerede scenarier, og i mange situationer kan sikkerhedssystemet Audi pre sense reducere ulykker og følgerne af dem. Den nye Audi active lane assist hjælper føreren med hele tiden at holde A7 Sportback på sikker kurs, og den nye parkeringsassistent overtager styringen, når du skal parkere.

Fra start leverer Audi A7 Sportback med fire forskellige, kraftfulde og kultiverede V6-motorer to benzin- og to TDI-motorer. De har en ydelse på mellem 204 og 300 hk, og deres effektivitet sætter nye suveræne standarder i denne klasse. Den nye 3.0 TDI med 204 hk og multitronic kører hele 18,9 km/l og har en CO2-emission på kun 139 g pr. km. Alle motorer arbejder med den innovative termostyring fra Audi, et rekuperationssystem og et start-stop-system.

Audi A7 Sportbacks imponerende effektivitet skyldes også de automatiske gearkasser, som er standard. Afhængigt af motoren leverer Audi to forskellige gearkassetyper: Den trinløse multitronic sender kraften til forhjulene, mens den sportslige 7-trins S tronic arbejder sammen med det permanente firehjulstræk quattro. Den leveres i den nyeste udgave med kronhjuls-midterdifferentiale og hjulselektiv momentstyring.

Drivlinjen arbejder ekstra fleksibelt og dynamisk. Som ekstraudstyr fordeler sportsdifferentialet aktivt kræfterne mellem baghjulene.

Undervognen kombinerer også sportslig præcision med luksuriøs komfort. Audi A7 Sportback kører på store hjul med en diameter fra 18 til 20 tommer. Dens bærearme er fremstillet af aluminium, og styretøjet gør brug af en nyudviklet servostyring med et elektromekanisk drev, der giver stor effektivitet. Køredynamiksystemet Audi drive select er standard. Som supplement kan man vælge luftaffjedringen adaptive air suspension og reguleret støddæmpning.
Den nye Audi A7 Sportback introduceres i Danmark til novemver 2010. Priserne er endnu ukendt!

Læs mere her

onsdag den 14. juli 2010

GoogleTM sætter nu også sit præg på autobranchen

Der er ikke meget sjovt ved at have en masse gode tilbud, hvis ingen kan se dem. Over de sidste 5 år har mange brancher fundet ud af, at hjemmesiden og dens indhold skal være synligt på GoogleTM. Hvis man altså ønsker at sælge noget.

Et nyt initiativ fra det danske IT-firma Seek4cars.net giver nu de danske autoforhandlere et nyt og toptunet værktøj til at markedsføre deres biler direkte på GoogleTM og dermed øje synligheden for både produkter og forretning.

Som forhandler af biler har man hidtil været nødsaget til mod betaling at markedsføre sine produkter via en af de to danske bilportaler. En søgning på GoogleTM efter et bestemt mærke og model har således resulteret i, at brugerne er landet på en af bilportalerne, hvorfor forhandleren ikke får fuldt udbytte af sit marketing-potentiale. Brugerne ser aldrig forhandlerens egen hjemmeside og forhandlerne mister muligheden for at markedsføre andre produkter.

I et samarbejde med blandet andet Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark (CAD) og Dansk BilForhandler Union (DBFU) har Seek4cars.net udviklet et hjemmeside koncept, der optimerer forhandlerens varelager og hjemmeside til brugernes søgning på GoogleTM. Når en bruger søger på en bestemt kombination af mærke og model vil forhandlerens eget varelager være synligt og optimeret til GoogleTM søge resultaterne, i stedet for at ende på en af de mange bil portaler.

Forhandlerens hjemmeside bliver således aktivt knyttet sammen med forretningens produkter og øvrige tilbud. Det fleksibele og søgemaskine optimerede website giver forhandleren nem adgang til at vedligeholde sine informationer på hjemmesiden og brugerne direkte adgang til både varelager, nyheder, kontaktoplysninger, servicebestilling og meget mere.
Og det er faktisk kun begyndelsen. Et forbedret backend system til oprettelse af andre produkter, udover biler, er i støbeskeen, ligesom et visuelt værktøj, der kan vise værksteds-kunder helt præcsist, hvad der er blevet skiftet i forbindelse med reperation, er på vej.

Google er et varemærke eller registreret varemærke af Google Inc.

FAKTA:
AutoDanmark fra pc en grønne ungdom.
Kim Espersen startede i enmands-firmaet AutoNord med at indexere brugte biler for 12 år siden ved hjælp af en fax og manuel indtastning på en computer med samme regnekraft som en moderne lommeregner.

AutoNord udviklede sig til AutoDanmark og de nu 10 ansatte servicerede i perioden 1998-2007 bilbranchen med it-løsninger, email- og hjemmesider, systemer til indtastning af biler og værkstedsoplysninger (CMS), internetmarkedsføring samt support. AutoDanmark var først med onlinebaserede administrationssystemer på internettet, leverede IT-løsninger til norske bilportaler, Ford/Wundermann, Volvo/Volrat, Mercedes-Benz/T-Systems, Autohuset Vestergaard, Terminalen, CAD, Automester med flere. I alt var over 3000 bilforhandlere og værksteder kunder hos Auto Danmark.

I 2007 fusionerede selskabet med det af Berlingske Tidende, TV2, Jyllandsposten og Politiken fællesejede selskab Bilzonen.dk under Zonerne A/S.
Grundet den mangel på konkurrence der efterfølgende opstod på levering af IT løsninger til den danske auto-branche valgte Kim Espersen i slutningen af 2009 at starte Seek4Cars ApS, for både at tilbyde auto-branchen nye produkter, men også for at åbne markedet for større konkurrence.

Læs mere her