Viser opslag med etiketten Ibiza. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ibiza. Vis alle opslag

lørdag den 14. august 2010

Åbent Hus hos SEAT den 28.-29. august: Prøv en lækker spanier!

Sommeren er fuld af fristelser. I weekenden den 28.-29. august lokker landets 27 SEAT-forhandlere med åbent hus og muligheden for at prøve en sporty og forførende, fræk lille spanier. Skønhedens navn er SEAT Ibiza ST Stationcar netop landet fra sydens sol og varme.

Sommeren frister med mange gode tilbud, og mens nogle flirter med kollegaen, flirter andre med tanken om en ny bil. Og der sker jo ikke noget ved at kigge lidt. I weekenden er der rig lejlighed til at få stillet sin appetit på nye biler, når landets 27 SEAT-forhandlere slår dørene op til åbent hus, hvor værtinden er en ungdommelig og forførende skønhed fra Ibiza. Og så er hun endda yderst rummelig så tag endelig hele familien med.

- Det er faktisk ikke helt ved siden af at kalde SEAT Ibiza Stationcar en ung og forførende skønhed fra Spanien. Nogle af de kvaliteter, der kendetegner den nye SEAT Ibiza ST, gælder også den rummelige kvinde, der lever et aktivt liv med mange interesser. Hun vil have plads til familien og familiens hobbyer uden at skulle af med en formue. Samtidig appellerer bilen til de samvittighedsfulde, der ønsker at kunne køre langt på literen, siger direktør Jesper Stoltenberg-Mathiesen, SEAT.

Stationcar-versionen af Ibiza er skabt til en aktiv livsstil og kombinerer mærkets velkendte kvaliteter: Et stilfuldt design og effektive køreegenskaber.

Forfører og udfordrer
SEAT Ibiza ST er en forførende udfordrer i serien af kompakte stationcars til familien en type bil der reelt kun findes to-tre forskellige slags af i sit segment.

I forbindelse med Åbent Hus arrangementet tilbyder SEAT-forhandlerne et super tilbud på finansiering af den nye bil. Således kan den nye Ibiza ST Stationcar via SEAT Bilfinans finansieres til blot 1% i variabel rente eller 2,99% fast rente. Det betyder faktisk, at man nu kan få en SEAT Ibiza ST Stationcar for under 1.600 kr. om måneden.
Tilbudet er gældende i perioden 23. august 2010 til 3. september 2010.

- Vi holder åbent hus i weekenden for at vise den nye SEAT Ibiza ST ordentligt frem og lade de besøgende danne sig et godt indtryk af den nye model. Jeg har på fornemmelsen, at mange danske familier vil synes rigtig godt om den nye SEAT Ibiza stationcar, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen.

Æstetik og funktionalitet i skøn forening
SEAT tilbyder den nye model i tre udstyrslinjer: Basic, Reference og Style. Standardudstyret til alle versioner omfatter bl.a. komfortaffjedring, ESP stabilitetssystem med Hill hold og dæktryk-overvågning, højdejusterbart førersæde, Stereo radio/CD/MP3, el-ruder foran, airbags til fører og forsædepassager samt Isofix til barnesæder på de to yderste bagsædepladser.

Flere motormuligheder og mere praktisk udstyr i form af tagræling, fjernbetjent centrallås, splitbagsæde m.m. fås i Reference-versionen. Den ultimative stil og komfort kommer i Style-versionen, som bl.a. indeholder elektronisk klimaanlæg med afkølet handskerum, el-ruder for og bag, kørecomputer, sølvfarvet tagræling og meget, meget mere.

Med en pris der starter ved overkommelige 139.900 kr. er Ibiza ST Stationcar en tilgængelig og meget alsidig følgesvend til hverdagsbrug og fritid. Prøv den til åbent hus i weekenden den 28.-29. august fra kl. 11-16 hos den lokale SEAT forhandler.

Læs mere her

fredag den 9. juli 2010

Sommerinvasion fra Spanien - Den nye SEAT Ibiza Stationcar lander hos de danske SEAT forhandlere nu

- Udtryksfuldt design, stort bagagerum fra 430 til 1164 liter
- Kommer i en brændstofbesparende Ecomotive, der kører 29,4 km/l
- Mulighed for 7-trins DSG-transmission og stop/start system
- Pris fra kr. 139.900,-

Med sit ungdommelige look og rummelige bagagerum ser den nye SEAT Ibiza ST ud til at være en reel udfordrer i det lille stationcarsegment. Perfekt til de mange unge familier for hvem pris og plads er nøgleordene. 27 forhandlere tilbyder prøveture.

Sommeren er over os, og mens mange ferieglade danskere pakker bilen og kører sydpå, har den nye SEAT Ibiza ST taget turen den anden vej og er netop trillet over grænsen, klar til Danmarkspremieren hos din lokale SEAT forretning. SEAT Ibiza ST er en forførende udfordrer i serien af kompakte stationcars til familien, der har behov for plads til børn og udstyrstunge hobbyer, men som samtidig ønsker et ungdommeligt look. Den kommer også i en brændstoføkonomisk Ecomotive model, der kører hele 29,4 km/l ved blandet kørsel.

- Hos SEAT har vi set frem til denne bil på det danske marked en type bil der reelt kun findes to-tre slags af i sit segment. Stationcar-versionen af Ibiza er skabt til en aktiv livsstil og kombinerer mærkets velkendte kvaliteter: Et attraktivt design og effektive køreegenskaber og så er den praktisk, nem at bruge og til at betale, siger direktør Jesper Stoltenberg-Mathiesen.

SEAT Ibiza ST kommer i syv moderne motorvarianter med en bred vifte af muligheder og teknologier. Den fås blandt andet med en benzinøkonomisk 1,2 TSI Ecomotive technology, hvilket gør den yderst brændstofbesparende. Den har et officielt brændstofforbrug på 19,6 km/l og CO2-udledning på 119 gram pr. km. Årsagen til den fine benzin økonomi skal bl.a. findes i Start/stop funktionen, der automatisk slukker motoren, når bilen står stille.

Rummelig og med gode køreegenskaber
En særlig udfordring for SEATs designere har været at forene stationcarens rummelige bagagerum med Ibizas sporty karakter. Bagagerummet starter på generøse 430 liter og kan meget praktisk udvides i trin ved at folde det delte bagsæde ned.

- SEATs teknikerne har lagt vægt på at optimere bredden og dybden i åbningen af bagagerummet. Og så har de løst et særligt nordisk problem: Bagsmækken skal kunne åbnes højt nok til, at en høj person kan stå under den, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen.

Den nye SEAT Ibiza ST æstetik og funktionalitet i skøn forening
SEAT tilbyder den nye model i tre udstyrslinjer: Basic, Reference og Style. Standardudstyret til alle versioner omfatter bl.a. komfort affjedring, ESP stabilitetssystem med Hill hold og dæktryk-overvågning, højdejusterbart førersæde, Stereo radio/CD/MP3, el-ruder foran, hoved- og brystkasseairbags til fører og forsædepassager samt Isofix til barnesæder på de to yderste bagsæde pladser.

Langt flere motor muligheder og endnu mere praktisk udstyr i form af tagræling, fjernbetjent centrallås, splitbagsæde m.m. fås i Reference versionen og den ultimative stil og komfort kommer i Style versionen, som bl.a. indeholder elektronisk klimaanlæg med afkølet handskerum, el-ruder for og bag, kørecomputer, sølvfarvede tagræling og meget, meget mere.

Med en pris der starter ved overkommelige 139.900 kr. er Ibiza Stationcar en tilgængelig og meget alsidig følgesvend til hverdagsbrug og fritid. Prøv den allerede nu hos din lokale SEAT forhandler.

Klik her for downloade højtopløselige billeder via Semler Pressecenter

Læs mere her

tags: direktør, Danmark, økonomi, Spanien, radio, bilen, CO2-udledning, downloade, computer, benzin, teknologi, overvågning, stationcar, Ibiza, bagagerum, brændstof,

torsdag den 27. maj 2010

Den nye SEAT Ibiza ST

Den nye SEAT Ibiza ST æstetik og funktionalitet i skøn forening

SEAT Ibiza ST er en sand udfordrer i serien af kompakte stationcars, som den perfekte bil til familien, men også til den, der er på udkig efter et køretøj med god plads til at rumme udstyrstunge hobbyer.

Udtryksfuldt design, stort bagagerum fra 430 til 1164 liter
Kommer i en brændstofbesparende Ecomotive, der kører 29,4 km/l
Mulighed for 7-trins DSG-transmission og stop/start system
Sporty design med XDS elektronisk differntialespærre

Ibiza ST er den tredje model i den vellykkede serie af kompakte modeller fra den spanske producent. Stationcar-versionen af Ibiza en er den perfekte bil til en ungdommelig og sporty livsstil, der kombinerer alle brandets værdier: Et emotionelt og attraktivt design, dynamisk og effektiv, praktisk og nem at bruge og sidst men ikke mindst til at betale. SEAT Ibiza ST tilbyder syv moderne motorvarianter og en bred vifte af muligheder og teknologier med smæk for skillingen på tværs af alle varianter.

Ibiza ST er i butikkerne i løbet af juli men kan bestilles allerede nu.

I udviklingen af Ibiza ST har SEATs designere taget afsæt i det funktionelle og iklædt den det spanske firmas unikke designsprog. Trods det store bagagerum bevarer Ibiza den karakteristiske ungdommelige og sporty karakter blandt andet med det velkendte "arrow design" på fronten.

Med en samlet længde på 4,23 m er Ibiza ST 18 cm. længere end 5-dørs versionen. Akselafstanden måler 2,46 m, bredden er 1,69 m og højden 1,44 m. Bagagerummet starter på generøse 430 liter og kan udvides i trin ved at folde det delte bagsæde ned. Teknikerne har lagt særlig vægt på at optimere bredden og dybden i åbningen af bagagerummet. Hele karrosseriet er desuden bygget med ekstraordinær præcision og stivhed, som karakteriserer SEATs produkter.

Kabinen i Ibiza ST byder på imponerende megen plads og høj kvalitet. Cockpittet har et stramt design med cirkulære luftventilationer og en moderne gearstang.

En yderligere garanti for smidig og elegance dynamik består i chassis, hvor præcision og sikkerhed er i højsædet. De to modellinjer Reference og Style har omfattende udstyr og en bred vifte af ekstraudstyr.

Ibiza ST fås med syv forskellige motorer - fire modeller med benzinmotorer og tre med TDI-motorer med common rail teknologi. Fire af de syv motorer har direkte indsprøjtning og turboladning. Deres ydelse varierer fra 60 til105 hk (51 til 77 kW).
Ibiza ST ser ud til at kunne blive en reel udfordrer i det lille stationcar segment.

Design klare linjer med en ungdommelig karakter
En særlig udfordring for SEATs designere har været at forene stationcar ens rummelige bagagerum med Ibizas ungdommelige og sporty karakter.
Ibiza ST front er kendetegnet ved den ekspressive SEAT stil arrow designet". Den trapezformede, krom-indrammede kølergrill bærer SEAT logoet; den V-formede motorhjelm og de lavt placerede forlygter skaber den karakteristiske arrow omrids . Kofangeren er domineret af store luftindtag, som også giver frisk luft til klimaanlægget i motoren.
SEAT tilbyder Ibiza ST i en bred vifte af standardfarver og brugerdefinerede farver.

Karrosseri solidt og sikkert
Det dynamiske karrosseridesign er ren og skær hi-tech. Med sin stivhed, kvalitet og sikkerhed er den et benchmark i det kompakte stationcar segment.
I Ibiza ST stivheden høj og danner grundlag for høj sikkerhed og de gode køreegenskaber. Det solide tyste interiør skåner passager og fører for larm, knagen og irriterende lyde i kabinen. I alle de områder hvor man normalt kan fornemme vibrationer i rattet, bunden og i sæderne har SEATs teknikere fokuseret på at nedbringe vibrationsniveauet yderligere. Resultatet af dette detaljerede arbejde er en oplevelsen af soliditet og sikkerhed.
Karrosseriet er også en vigtig faktor for lave samlede vægt. I basis-versionen vejer Ibiza ST kun 1110 kg.

Interiøret kvalitet i enhver detalje
Sæderne har ergonomisk form med en lav, sporty position, der også kan justeres opad, hvis nødvendigt. Granvoksne passagerer kan også sidde komfortabelt bagest med rigeligt plads til hoved og fødder. Ibiza ST kommer som standard med tre kopholdere, flere rummelige opbevaringsrum også i bagdørene og et 12-volt stik.

Rattet er justerbart, og det valgfri læder beklædning på rat og gearknop leveres som standard på Style version.

Det stramme, strømlinede design betyder, at Ibiza ST s sporty og emotionelle udvendige karakter også tydeligt afspejler sig i interiøret.

Bagagerummet praktisk i et kompakt format
Bagagerummets åbningsmekanisme er et brand feature det store SEAT logo, som åbner med et lille løft opad. Bagsmækken åbnes højt nok til at en høj person kan stå under den. Bagagerummet er rummelig og er yderst praktisk indrettet. Volumen er på 430 liter med en åbning i højden 57,8 cm.

Motor sporty og sparsommelig på samme tid
SEAT sender Ibiza ST på gaden med en state-of-the-art vifte af motorer: Fire benzin og tre TDI dieselmotorerne med common-rail indsprøjtning. Tre af de seks motorer er tre-cylindre og de resterende fire har fire cylindre. Fire af enhederne drives med direkte indsprøjtning og turboladning, inklusiv den helt nye og kraftfulde 1,2 TSI. De syv motorer dækker et ydelsesområde på 60 hk (51 kW) til 105 hk (77 kW) og giver imponerende ydeevne kombineret med lavt brændstofforbrug.

1,2 TSI Ecomotive teknologi med stop/start funktion er yderst brændstofbesparende. Den har et officielt brændstofforbrug på 19,6 km/l, hvilket svarer til CO2-udledning på kun 119 gram pr. km. Start/stop funktionen slukker motoren, når bilen står stille, gearstangen er i neutral position og føreren fjerner foden fra koblingen. Så snart koblingen trædes ned igen, genstarter bilen hurtigt og problemfrit.

Udstyr attraktivt og generøst
SEAT tilbyder den nye model i to udstyrslinjer: Reference og Style. Standardudstyret omfatter ESP stabilitetssystem, der inkluderer en sikkerhedsbremse ved parkering på bakker, overvågning af dæktryk, sikkerhedsudstyr som fx hoved- og brystkasseairbags til fører og passager på forsædet samt Isofix til barnesæder på de to bageste ydrepladser.

Yderligere komfort kommer i form af elektriske vinduer foran, en justerbar ratstamme, højdeindstilling af førersæde, udendørs temperaturvisning, radio med fire højttalere, rat med genvejsknapper, air-conditioning og centrallås. Features såsom opbevaringsrummet under bagagerummet og tagræling gør Ibiza ST Reference til en meget alsidig følgesvend til hverdagsbrug og fritid.

Priserne på den nye SEAT Ibiza ST starter ved kr. 141.500,-

Læs mere her