I forbindelse med Hjerteforeningens store indsamlingsshow Hjerte Galla på TV 2 Charlie den 28. marts udlodder KIA Import Danmark i samarbejde med Hjerteforeningen 3 biler. Derudover udloddes der 7 biler i hjerteforeningens landsdækkende lotteri som løber henover året. - Hjerteforeningen udlodder i samarbejde med KIA 7 biler i landsdækkende lotteri og 3 til det store indsamlingsshow den 28. marts
- Køb din Hjertepin hos din Lokale KIA forhandler
Hver 4 dansker dør af en hjertekarsygdom, ca. 430.000 danskere lever med en hjerte-kar-sygdom.
Tv-showet "Charlies Hjertegalla" lørdag den 28. marts 2015 samler ind til Hjerteforeningens arbejde med forskning og forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme samt rådgivning af hjerte-kar patienter. På aftenen sættes der bl.a. fokus på kvinder og børn med medfødte hjerte-kar-sygdomme ligesom vi kårer årets Hjerteredder, der tilfældigt var til stede ved et hjertestop. Cecilie Frøkjær og Michael Meyerheim er igen værter ved årets store indsamlingsshow. Her stiller en lang række kendte kunstnere som Johnny Logan, Anne Linnet, Alberte Winding, Peter Mygind og Sko/Torp op for den vigtige hjertesag.
Hjerteforeningens landsdækkende lotteri Hjertelotteriet udsendes 7 gange om året. Når du fremover deltager i Hjertelotteriet har du muligheden for at vinde en ny KIA bil. Uanset hvem der vinder gevinsterne, vinder hjertepatienterne hver gang, for alt overskuddet går til forskning, forbyggende arbejde og patientstøtte. I 2014 uddelte Hjerteforeningen i alt 29,7 millioner kroner til 75 forskellige forskningsprojekter - det svarer til 3.400 kroner givet hver time til forskning.
"Hos Kia stiller vi altid gerne op i den gode sags tjeneste og folkesundhed vedrører os alle. Hjerteforeningens store arbejde er netop i god tråd med dette. Derfor har vi også valgt at indgå i et samarbejde med Hjerteforeningen om i alt 10 præmie biler. Vi håber at vores 3 biler i det store indsamlingsshow Hjertegalla på TV 2 Charlie vil være med til at samle rigtig mange penge ind til Hjerteforeningen". siger Rasmus Haar Aagaard, Marketing Direktør KIA
Op til "Charlies Hjertegalla 2015" på TV 2 Charlie har Hjerteforeningen fået designet en Hjertepin, der er formet som et rødt hjerte med et lille hvidt hjerte indeni. Den kan købes hos alle KIA's forhandler
Den rød-hvide hjerteformede pin er nikkelfri og kan anvendes som broche eller som lille detalje på en taske. Prisen er 20 kr., og heraf går overskuddet på 16 kr. ubeskåret til Hjerteforeningens forskning og patientstøtte. Hjerteforeningen kæmper for, at færre børn og voksne rammes af en hjerte-kar-sygdom, og at de overlevende kan leve et godt og trygt liv.
"Vi ved, at mange mennesker gerne vil støtte Hjerteforeningen og vores forskning og patientstøtte. Det gør ikke lysten mindre, at man samtidigt kan være heldig at vinde en flot præmie. I år kan vi heldigvis lokke med store præmier, og det er takket være et meget påskønnet samarbejde med KIA", siger Ellen Smidt-Nielsen, Fundraising- og marketingschef i Hjerteforeningen.
Hver fjerde dansker dør af en hjerte-kar-sygdom. Hjertesygdomme kan ramme alle. Men gennem forskning og forebyggelse er det muligt at redde liv. Hjerteforeningens nye hjertepin støtter den vigtige kamp med KIA som en aktiv samarbejdspartner.
Læs mere her
tags: Danmark, kunst, Michael Meyerheim, TV 2, penge, Hjerteforening, 2014, forskningsprojekt, nikkel, sygdom,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar