mandag den 17. august 2015

Ny Bentley Continental GT Speed skruer op for Genève

image description
- Endnu bedre præstationer gør Continental GT Speed til den hurtigste Bentley nogensinde
- Nye styling-, komfort- og teknologipakker til Continental GT-serien
- Flying Spur fås for første gang med Bentleys legendariske V8-motor
- Topmodellen Mulsanne tilfører endnu mere komfort og in-car teknologi

Bentley præsenterer nu en hel stribe komfort- og udstyrspakker til Continental-serien på den internationale biludstilling i Genève. Samtidig tilføres topmodellen Continental W12 GT Speed endnu flere kræfter og optimeret styling.

En anden nyhed er Flying Spur, der for første gang tilbydes med Bentleys legendariske 4,0-liters biturbo V8. Det betyder, at Flying Spur nu appellerer til et langt større publikum i den øverste del af premium-segmentet. Bentleys V8 er både en af de teknisk mest avancerede, og mest magtfulde.

"Den nye Continental GT Speed er den ultimative fortolkning af den moderne Bentley Grand Tourer. Ingen anden bil forener så ekstreme præstationer med den gennemførte luksus, som Bentley altid har været kendt for," udtaler Bentleys Chief Executive, Dr. Wolfgang Schreiber.

Den 6,0-liters V12 i Continental GT Speed er nu endnu mere potent og udvikler 635 hk samt rekordhøje 820 Nm. Det giver en topfart på 327 km/t for GT Speed Convertible, samt 331 km/t for GT Speed Coupé, der dermed bliver den hurtigste Bentley nogensinde.

Den ekstra dynamik understreges af en endnu mere karakteristisk fremtoning. En ny front splitter, diskrete sideskørter og den elegante diffuser bag fra Mulliner Styling-pakken er nu lakeret i eksteriørfarven, mens fælge samt for- og baglygter er i en særlig dark tint finish. Andre detaljer er bremsekalibre lakeret i rød samt særlige 'Speed'-mærker placeret på forskærmene og i interiøret.

Derudover byder biludstillingen i Geneve på en lang række nyheder indenfor komfort og avanceret in-car entertainment i topmodellen Mulsanne.

Opdateringer for Continental-serien i 2014

Geneve markerer også debuten for de nye udstyrspakker til Continental-serien, som dermed giver endnu større muligheder for at gøre drømmen om en Bentley endnu mere personlig, og lægger vægt på enten sport, komfort eller styling.

Som Premier Specification, der tilfører interiøret endnu mere teknologi og komfort. Mens Style Specification bruger det bedste af Bentleys stolte håndværkstraditioner, til at skabe det ultimative skræddersyede interiør.

Flying Spur med ny V8

Side om side med topmodellen Flying Spur W12, er det nu også muligt at få Bentleys luksussedan med den legendariske twin-turbo V8. Den nye Flying Spur V8 forventes at tiltrække kunder til Bentley, som ønsker at opgradere fra en premium sedan.

Bentleys 4,0-liters twin-turbo V8 udvikler 507 hk og 660 Nm, som sender Flying Spur fra 0-100 km/t på 5,2 sekunder og til en topfart på 295 km/t. Trods de imponerende præstationer er det stadig muligt at opnå en rækkevidde på 840 kilometer på en fuld tank.

Diskrete ændringer adskiller Flying Spur V8 fra topmodellen W12, som de ottetalsformede udstødningsrør og mærkerne med det bevingede 'B', der traditionen tro har rød baggrund, som altid med Bentleys V8-modeller.

Den optimale specifikation for topmodellen Mulsanne

Bentleys absolutte topmodel Mulsanne giver en forsmag på den imponerende luksus som modellen kan tilbyde, når det gælder komfort og teknologi. Den nye Comfort Specification omfatter særligt komfortable nakke- og fodstøtter, samt løse puder fyldt med andedun, der gør Mulsanne i stand til at tilføre en ekstra dimension indenfor Grand Touring.

Samtidig forvandler den såkaldte Entertainment Specification bagsædet til et luksuriøst kontor eller en biograf, komplet med picnicborde designet til at rumme en iPad og et trådløst tastatur. Samt on-board WiFi-router, to LCD-skærme med 20 GB harddrive og DVD-afspiller, der afspilles gennem det prisbelønnede Naim for Bentley premium audiosystem.



tags: biograf, Entertainment, teknologi, WiFi, Continental, 2014, fælg, udstødning,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar