torsdag den 28. maj 2015

Green Mobility ApS udvider med ny medejer og Adm. Direktør - Thomas S. Hedegaard


Pr. 1. Juni 2015 tiltræder Thomas S. Hedegaard som ny administrerende direktør for og medejer af selskabet Green Mobility ApS. Thomas S. Hedegaard kommer senest fra jobbet som Kommerciel Direktør i Arriva Danmark A/S og har tidligere bl.a. arbejdet som Business Development Manager i Better Place A/S og Business Development Manager i VKR Holding A/S.Thomas har mange års erfaring i arbejdet med mobilitetsløsninger, forretningsudvikling samt strategisk salg, hvorfor han er den ideelle kandidat til at skabe et stærkt fundament for videreudviklingen af Green Mobility, som gennem fokus på energi og miljø skaber vejen for en bæredygtig mobilitet – og opnår CO2-reduktion og brændstofbesparelse.

Med Thomas' tiltrædelse forventes det, at der kan skabes fornyet vækst og udvikling overfor Green Mobility's kunder, som er både offentlige og private virksomheder. Kunderne vil blive rådgivet i, hvorledes deres vognpark opnår kraftige besparelser i brændstofforbrug, og hvordan man får reduceret vognparkens CO2-udslip væsentligt, uden at det skal have indflydelse på økonomien eller mobiliteten.

Thomas' mange årige arbejde med forretningsudvikling vil ligeledes styrke den forretningsmæssige værdi af 'Green Mobility System', som er et IT- og procesværktøj, der kortlægger kundernes vognpark og giver overblik over nuværende energiforbrug og CO2-udledning. Systemet forudser fremtidigt forbrug og udledning, med den nuværende vognpark, og lægger op til ændringer i vognparkens sammensætning som fører til reduktion i brændstofforbrug og CO2-udledning. Systemet giver et unikt overblik og viser løbende økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved justering i flådesammensætning og mobilitetsform.

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, CO2-udledning, økonomi, CO2-reduktion, CO2-udslip, energiforbrug, virksomhed, Arriva, energi, strategi, brændstof, miljø, VKR Holding, værktøj,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar