tirsdag den 19. maj 2015
Bosch Car Service servicerer nu også elbiler og mens din egen bil er på værksted, kan du nu låne en elbil
Som den første uafhængige værkstedskæde servicerer Bosch Car Service nu ikke kun benzin- og dieselbiler, men også elbiler, og mens din egen bil er på værksted, kan du nu låne en elbil.Det er ikke længere kun almindelige biler, man kan få serviceret og repareret hos Bosch Car Service, men også elbiler og hybrider. Den landsdækkende værkstedskæde, som i forvejen servicerer alle benzin- og dieselmærker, inviterer nu også de teknologiske frontløbere indenfor.
Bosch får bilen til at køre
Som verdens førende leverandør til bilindustrien spiller Bosch en vigtig rolle i udviklingen af teknologi til elbiler. Bosch producerer ikke selv biler, men bidrager med mange af de tekniske komponenter og systemer, som får dem til at køre, og vi udvikler hele tiden bilens historie med vores mange nye og innovative komplette systemløsninger. Bosch gør bilen til en aktiv del af internettet - vi gør bilen automatiseret og sætter stor fokus på den eldrevne bil, siger Per Blæsbjerg, kædechef for Bosch Car Service.
Bosch Car Service har derfor den nødvendige tekniske ekspertise til at servicere elbiler, en omfattende viden om reservedele og testudstyr, der favner alle mærker. Per Blæsbjerg tilføjer, at Bosch selv står for at efteruddanne mekanikerne inden for Bosch Car Service-kæden, så de altid er opdateret, når det gælder den nyeste tekniske udvikling - også inden for elbiler.
Prøv en elbil, når din egen bil er på værksted
Samtidig tilbyder Bosch Car Service som den første uafhængige kæde, at du kan prøve en elbil i forbindelse med, at din egen bil er til service eller reparation. Har du behov for en anden bil, mens din egen er på værksted, kan du således benytte lejligheden til at opleve den højteknologiske og miljøvenlige elbil indefra.
Et serviceeftersyn eller en reparation er for os at se en oplagt mulighed for at prøve, hvordan en elbil fungerer i praksis uden at skulle køre langt efter det, lyder det fra Per Blæsbjerg.
Og alle biler er velkomne hos Bosch Car Service, som med branchens bedste og mest avancerede testudstyr kan teste og servicere de fleste biltyper på det danske marked.
Bosch-komponenter styrer bilen
Bosch har i mange år været en vigtig drivkraft bag udviklingen af komponenter og sikkerhedssystemer, der øger trafiksikkerheden og mindsker brændstofforbruget til gavn for miljøet. Det gælder fx ABS og ESP-bremsesystemer, benzin- og dieselindsprøjtningssystemer, førerassistentsystemer, herunder radarer og sensorer, bl.a. i form af advarsler, hvis du kører uden for vognbanen, eller får lyset fra billygterne til umærkeligt at forme sig, så det ikke blænder de modkørende. Inden for elbiler udvikler Bosch eksempelvis elektroniske komponenter, batteriovervågning og -styring, som man typisk kan følge med i inde fra bilen. På den måde kan man fx se, at man lader op, når man slipper speederen uden at bremse imens.
Der nye tiltag med udlån af elbiler er blevet godt modtaget af kædens 115 værksteder fordelt over hele landet.
Målet er at blive landsdækkende med denne service inden udgangen af 2015.
Læs mere her
tags: elbil, internet, bilindustri, bilen, elbiler, benzin, teknologi, overvågning, brændstof, miljøvenlig, Bosch, miljø,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar