fredag den 8. maj 2015

BMW 3-serien kan fejre 40 års jubilæum, og kommer til juli i en opdateret udgave med nye motorer og nye designelementer.


Opdateringen gælder både Sedan og Touring. Der er tale om små designændringer både ude og inde. Fronten er redesignet med nye luftindtag, kørelys og tågelygter. Bagenden har nye lygter med standard LED-lys. I kabinen er der nye materialer, flere kromdetaljer samt ny midterkonsol med bedre aflægningsplads. Der kan vælges mellem flere nye fælge og udvendige farver. Både Sedan og Touring kommer med nye støddæmpere, opstrammet affjedring og endnu skarpere styretøj for at give en endnu mere sportslig køreoplevelse.Både Sedan og Touring fås som standard med en sekstrins manuel gearkasse, og der kan tilvælges en ottetrins automatgearkasse.

Ny generation af motorer.
Motorprogrammet bliver opdateret med nye tre-, fire- og sekscylindrede motorer, som sikrer endnu lavere brændstofforbrug og CO2-udledning. Alle motorer har BMW TwinPower Turbo-teknologi og opfylder EU6-normen. De firecylindrede motorer har nyudviklede turboladere for en endnu skarpere respons, og de trecylindrede motorer er nye til denne model. For første gang i denne generation af BMW 3-serien fås også BMW 330i og 340i.

Lang og stolt tradition.
Den første BMW 3-serie trillede af produktionsbåndet i 1975, og siden da er modellen solgt i mere end 14 millioner eksemplarer på verdensplan. Af dette tal udgør Sedan og Touring 11 millioner biler. Dette gør BMW 3-serien til den mest solgte model i produktporteføljen.

Læs mere her

tags: CO2-udledning, EU, BMW, teknologi, Motor, brændstof, fælg, støddæmper, gearkasse,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar