Alt for mange bilister overvurderer deres alkoholforbrænding til julefrokosten og risikerer at køre galt eller at få en bøde dagen efter. Se her hvordan du undgår problemer. Almindeligvis er det en dyd at være selvkørende, når vi taler arbejde. Lige med undtagelse af når du deltager i julefrokosten. Her kan det være en stor fordel at lade bilen blive stående hjemme i garagen.
Men kører du selv, og har du fået lidt at drikke, bør du tjekke op på dit alkoholindtag og gerne teste din promille med en engangstester, før du vender hjemad. Og måske kan det være en god ide, at lade alle omkring bordet tage en alkoholtest, hvis de kører.
Sådan lyder rådet fra Applus Bilsyn, der retter fokus mod at nedbringe spritkørslen i julemåneden.
Alkoholudsving dagen derpå
"Antallet af bilister med for megen spiritus i blodet stiger på de store julefrokostdage. Hele 18 procent af spiritusdømte bliver taget dagen efter, de har indtaget alkohol, viser en undersøgelse fra de obligatoriske alkohol- og trafikkurser. Folk undervurderer, hvor meget alkohol de stadig har i blodet, når de vågner og går ud og tager bilen for at køre hjem eller handle ind. Har man drukket, anbefaler vi, at man for en sikkerheds skyld blæser i en engangsalkoholtester, så man får en bedre fornemmelse af, om det er forsvarligt at køre. På den måde kommer ingen til skade, og man risikerer ikke at miste sit kørekort eller få beslaglagt sin bil, hvilket kan blive resultatet i dag med de nye alkoholstramninger," siger adm. direktør hos Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen, der dog påpeger, at testen er vejledende.
Hver tiende kører påvirket
Applus Bilsyn sætter i forbindelse med julemåneden fokus på at reducere antallet af alkoholrelaterede trafikulykker herhjemme. I 117 synshaller og på hjemmesiden tilbyder virksomheden nu to engangsalkotestere til kun 39 kr.
Det sker i kølvandet på en undersøgelse, Applus Bilsyn foretog i sommer blandt 3.000 bilister. Undersøgelsen viste, at lidt mere end hver tiende bilist eller op til et par hundrede tusinde bilister -, efter eget udsagn kører alkoholpåvirket ca. én gang om året.
"Tal fra Sikker Trafiks hjemmeside viser, to ud af tre af de dræbte i spritulykker er spritbilisterne selv. Ca. 20 procent af alle trafikdræbte kan relateres til alkoholpåvirket kørsel. Det er skræmmende læsning, og noget vi gerne vil hjælpe med at reducere," siger Per V. Rasmussen.
Faktaboks: Her kan du købe engangsalkoholtestere til bilen
Applus Bilsyn sætter i julemåneden fokus på at reducere antallet af alkoholrelaterede trafikulykker herhjemme. I landets 117 synshaller og på Applus Bilsyns webshop kan du købe 2 engangsalkostere for kun 39 kr. Alkoholtesteren giver et vejledende øjebliks resultat. Test derfor en ekstra gang med lidt tidsforskydning og få et endnu mere sikkert resultat.
Billedtekst:
Alkohol og bilkørsel hænger ikke sammen, mener Applus Bilsyn. Får du alligevel noget at drikke, så test din promille med en engangsalkoholtester, så du holder dig under grænsen for spirituskørsel, som er 0,50 promille. Testen er vejledende.
Læs mere her
tags: direktør, bilen, dræbt, trafikulykke, virksomhed, ulykker, Fakta,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar