Videreudvikling af Truma’s kendte rangeringshjælp model Mover.
Truma har, i forbindelse med den internationale Caravan Salon udstilling i Düsseldorf, præsenteret en nyhed i form af videreudvikling af den kendte Euro Mover.
Den nye Mover familie kommer til at bestå af tre forskellige udgaver, alle med soft start og fjernbetjent styring. Mover er produceret med fokus på vægtminimering uden at gå på kompromis med Truma’s sædvanlige høje kvalitet.
Nyudviklet motorkabinet, gearkasse, trækruller og monteringsbeslag. Alt er fremstillet i et letmetal materiale, som er beskyttet mod korrosion. Eksempelvis er rullerne lavet af et legerings materiale, som overflødiggør den sædvanlige belægning, udviklet og patenteret af Truma. Rullerne er desuden fremstillet med en større diameter, som skåner dækket bedre, og rullerne er blevet kortere, så man ikke løber ind i monteringsproblemer på vogne med sideskørter.
Den medfølgende fjernbetjening er i nyt ergonomisk design med forbedret signal i et højere frekvens område.
Modeller:
Mover S er standardudgaven til enkeltakslede vogne med manuel indkobling af ruller, dog med en forbedret udveksling og nyudviklet indkoblingshåndtag. Standard med én sides indkobling.
Mover SE er luksus udgaven af Mover til enkeltakslede vogne, her foregår til– og frakobling af ruller elektrisk via fjernbetjeningen. Denne funktion giver, udover øget komfort for brugeren, en væsentlig vægtreduktion (egenvægt på kun 33 kg).
Mover TE er nyeste produkt i den ny Mover familie, en rangeringsmotor til vogne med dobbelt aksel. Samme opbygning, design og elektrisk til– og frakobling af ruller som på SE udgaven, altså helt samme trækenhed som SE udgaven, men med en anden styring. Dette betyder, at man har en Mover til vogne med dobbelt aksel, hvor vægten på enheden er bare 33 kg, hvilket bevirker at dette produkt faktisk er op til 50% lettere end sammenlignelige produkter.
Den nye Truma Mover serie forhandles hos førende caravan forhandlere, og kan ses på Camping messen i Bella Centret og Ferie for alle messen i Herning.
Nærmere oplysninger fås hos den danske importør Olympic a/s www.olympic–as.dk
Læs mere her
tags: Herning, gearkasse,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar