fredag den 1. juli 2016

Her rejser 1,6 mio. danskere på bilferie


Næsten hver anden bilejer tager på kør-selv-ferie til udlandet, viser ny undersøgelse. Skal du også sydpå, så husk det lovpligtige sikkerhedsudstyr og et miljømærke til Tyskland.Hele 63 procent af danskerne, eller 1,6 mio. ud af landets 2,6 mio. bilejere, tager på bilferie i løbet af sommeren. Næsten hver anden bilejer kører til en feriedestination uden for Danmark.

Det fremgår af en undersøgelse foretaget af Applus Bilsyn blandt 1.223 bilejere, der udpeger Tyskland og Italien som de mest populære rejsemål udenfor kongeriget Danmark.

Går turen sydpå Husk miljømærke og sikkerhedsudstyr
Skal man sydpå, og dermed gennem Tyskland, så er det vigtigt at huske et tysk miljømærke til turen. De tyske myndigheder uddeler en bøde på 80 euros for hver gang, man bryder miljøzonelovgivningen, der håndhæves i ca. 70 tyske byområder.

Hele 14 procent eller omkring 300.000 bilejere tager på bilferie i Tyskland og har brug for et miljømærke til de tyske byer. Det gælder imidlertid også for mange bilrejsende på vej mod Frankrig, Kroatien, Italien eller Østeuropa, fordi mange gør stop undervejs uden for Autobahnen. Det betyder, at mange pådrager sig en bøde uden et miljømærke eller det lovpligtige sikkerhedsudstyr i bilen. Vi anbefaler, at man køber et miljømærke hjemmefra i en af vores synshaller eller på nettet, så man ikke risikerer en bøde ferien, men bare kan slappe af, uanset hvor man kører hen," siger adm. direktør hos Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen.

Ud over det grønne miljømærke til tyske storbyer er det en god ide at tjekke, om man har det lovpligtige sikkerhedsudstyr i orden. I mange lande er der krav om, at bilen skal være udstyret med sikkerhedsvest, advarselstrekant, førstehjælpstaske og alkoholtester mv. Se mere om reglerne på www.applusbilsyn.dk.

Fakta: Her tager danskerne på bilferie
1. Danmark (31 procent)
2. Tyskland (14 procent)
3. Italien (10 procent)
4. Norge/Sverige (9 procent)
5. Frankrig (5 procent)
6. Schweiz/Østrig (3 procent)
7. Polen (1 procent)
8. Ungarn/Tjekkiet (1 procent)
9. Holland/Belgien (1 procent)
10. Andre lande (3 procent)
Kilde: Applus Bilsyn, undersøgelse foretaget i maj 2016 blandt 1.223 bilejere

Top 5: Det bør du tjekke på bilen før afrejse
1. Slitage på styretøj, bremser, hjulophæng og gear
2. Kølervæsken så motoren ikke overopheder
3. Bremsevæske så bremserne fungerer
4. Motorolie og filter så motoren ikke brænder
5. Dæktrykket og dæk for at køre sikkert
Kilde: Applus Bilsyn

Fakta: Køb miljømærke til Tyskland
Ca. 70 tyske byer har indført miljøzoner, hvor kun biler med et grønt miljøzonemærke (Umweltplakette) må køre ind. Mærket bliver forsynet med bilens indregistreringsnummer og er gyldige i hele bilens levetid. Et miljømærke koster normalt 165 kr. i webshoppen på Applusbilsyn.dk. Ganske få byer accepterer fortsat et gult mærke. Læs mere på Applusbilsyn.dk.

Billedtekst:
Husk miljømærke til Tyskland: De tyske myndigheder uddeler en bøde på 80 euros for hver gang, man bryder miljøzonelovgivningen, der håndhæves i ca. 70 tyske byområder.

Læs mere her

tags: Danmark, euro, Sverige, Norge, Tyskland, Italien, Holland, direktør, Polen, bilen, Frankrig, Ungarn, lovgivning, Belgien, storby, udland, 2016, Kroatien, Schweiz, Østrig, Motor, Tjekkiet, miljø, byområder, advarselstrekant, hjulophæng, bremser, Fakta,

1 kommentar:

  1. Thanks for sharing this information. It is a useable information.Really you write wonderful stuff.

    Bilferie Norge

    SvarSlet