torsdag den 7. juli 2016

9.000 danske biler bryder sammen på udlandsferien


MOTORKOKS: Tager du bilen på sommerferie Se her hvordan bileksperterne forbereder din bil på tusindvis af kilometers ekstra kørsel og masser af bagage.Røg fra kølerhjelmen, en motor der ikke vil starte og en ferie, der ender i nødsporet.

9.064 bilister fik sidste år fra juni til august problemer med bilen på sommerferien i udlandet. 86 procent af skaderne skyldtes mekaniske nedbrud. Det oplyser SOS International.

Mange undervurderer belastning af bilen
Tallene chokerer ikke hos Applus Bilsyn, landets største bilsynsvirksomhed. Mange får nemlig ikke forberedt bilen godt nok på den strabadserende tur til Toscana, Sydfrankrig eller Nordsverige med 1.000-1.500 km hver vej, fortæller bileksperterne.

"Som regel er den ekstra strækning og flere hundrede kilos ekstra vægt, som ens bil skal håndtere på bilferien til Tyskland, Sverige, Norge, Frankrig og Italien tungen på vægtskålen, der får bilen til at bryde sammen. Det undervurderer mange og får ikke tjekket bilen, før de tager afsted. Men rent faktisk kan man køre udenom de fleste problemer, hvis blot man tager ganske få forholdsregler hjemmefra," siger adm. direktør Per V. Rasmussen, Applus Bilsyn, som møder mange bilister, der får vrøvl med bilen på udlandsferien og må rulle ind på et værksted.

Gennemgå bilen før afgang
Applus Bilsyn anbefaler, at man før bilferien får foretaget en Tilstandsattest, hvor en bilsagkyndig kontrollerer bl.a. bremser, el-anlæg, tandrem, oliestand og rustproblemer. Tjekket lokaliserer svagheder som en slidt kølerslange, som man dermed kan udskifte før afrejse.

Herudover er det en god idé at gennemgå kravene til lovpligtig sikkerhedsudstyr i bilen, som er forskelligt fra ferieland til ferieland.

Fakta: Skal du til Tyskland Husk miljømærket
Ca. 70 tyske byer har indført miljøzoner, hvor kun biler med et grønt miljøzonemærke (Umweltplakette) må køre ind. Mærket bliver forsynet med bilens indregistreringsnummer og er gyldige i bilens levetid. Et miljømærke koster normalt 165 kr. i webshoppen på Applusbilsyn.dk.

Billedtekst:
UNDGÅ FERIEPROBLEMER: Når danskerne strander med bilen i udlandet, skyldes det i reglen tekniske problemer eller en bøde for manglende miljømærke på bilen.

Læs mere her

tags: Sverige, Norge, Tyskland, Italien, direktør, bilen, EM, Frankrig, OB, udland, virksomhed, Tilst, miljø, sommerferie, oliestand, tandrem, bremser, Fakta,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar