søndag den 31. juli 2016

Hobby's nye vintervogn testes sammen med danske campister

Den nye vintercampingvogn Torino fra Hobby bliver nu testet under de helt rigtige forhold nemlig i den strenge svenske vinter. Et udvalg af danske Hobby–forhandlere har fået mulighed for at invitere en håndfuld af deres kunder med på den spændende testrejse "Hobby Vintertræf 2006".

Der er trukket lod om de få eftertragtede pladser på den officielle vintertest. Fra Camping Parken Herning deltager direktør Carsten Kjær og frue samt ægteparret Inge og Jørgen Nielsen fra Ikast, der blev de heldige vindere i en landsdækkende konkurrence hos de danske Hobby–forhandlere. Gæsterne på turen modtager samtidig et værdifuldt sæt Torino–vintertøj ganske gratis.

I begyndelsen af marts går turen et godt stykke op i Sverige til en særlig vinter–campingsplads i de svenske skove. Der er gjort alt for, at de danske Hobbyforhand–lere og deres kunder ikke kommer til at fryse på den spændende tur til Sverige, når de skal teste den nye vintervogn.

Parat til vintercamping
Hobby Torino er nemlig udrustet med en særlig vinterpakke, der består af en gennemført vinterisolering i bund og sidevægge, varmeslanger i alle siddegruppens ryglæn, effektiv gulvvarme med varmefolie, blæservarme–anlæg, dobbeltbund i magasiner samt frostsikring af afløb og en lang række andre finesser.

Hobby Torino er ikke beregnet til en bestemt model, men kan monteres på langt de fleste Hobby campingvogne. Det betyder, at Torino kan få stor udbredelse, for Hobby er Danmarks mest solgte campingvogn nogensinde
 

Læs mere her

tags: Danmark, Sverige, direktør, Parken, Torino, Herning, 2006, campingvogn, konkurrence,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar