fredag den 27. maj 2016

Udstyret skal være i orden, når man kører i en ny flot bil, viser en aktuel læserundersøgelse


Webasto leverer den bedste bilvarmer på markedet. I en Best Brand-læserundersøgelse foretaget af det tyske bilmagasin Auto Bild vinder Webasto med 73 % af stemmerne i bilvarmer-kategorien, hele 20 % point foran konkurrenterne."Det, Webastos kunder går efter, er den vedvarende kvalitet, at produkterne holder i rigtig mange år. Der skiller Webasto sig mærkbart ud," forklarer Jesper Dalsgaard, indehaver af Klima Komfort ApS i Risskov, der i mere end 10 år har forhandlet mærket.

Salgs- og marketingchef Henrik Jakobsen, Webasto Thermo & Comfort Denmark A/S, er enig: "Det matcher fint vores erfaring med, at bilvarmeren på en gang er en luksuriøs og en miljøvenlig løsning, hvor kvalitet og holdbarhed vægter højere end pris."

Den typiske danske forbruger af bilvarmere har sat sig ind i tingene, har undersøgt markedet, mener Jesper Dalsgaard: "Dertil kommer, at Webasto er et stærkt brand, der formår at forny sig og følge tidens og kundens behov."

Det gode ry og forbrugernes tillid er noget, Jesper Dalsgaard kan nikke genkendende til, hvad angår alle Webastos produkter og nye innovative tiltag.
Et godt og populært eksempel er 'ThermoCall App', en smart app til betjening af såvel bil som båd, der møder kundens her og nu-behov, fx kan du en time inden, du skal ud på din båd starte opvarmningen via din app, så båden er behagelig varm, når du ankommer.
Med 'Best Brand-kåringen' i Tyskland cementeres Webastos position som markedsledende og som brandet med det bedste ry.

Auto Bild 2016 læserundersøgelse
Hvert år foretager Auto Bild læserundersøgelsen "De bedste brands inden for alle kategorier", hvor magasinet beder dets læsere om at stemme på de brands, de stoler mest på. Læsernes stemmer blev uddelt i 26 forskellige kategorier. Undersøgelsens resultater blev bragt i Auto Bild, 1. april, 2016.


Læs mere her

tags: Tyskland, Bild, 2016, Risskov, miljøvenlig, miljø, stemmer,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar