BCA Autoauktion udvider aktiviteterne og medarbejderstaben og etablerer ny afdeling i Sverige.
BCA Autoauktion oplever for øjeblikket en markant forøgelse af aktiviteterne og har med henblik på at imødekomme dette og stå godt rustet til fremtidens vækst foretaget en række nye ansættelser.
Som ny direktør i Danmark er ansat Finn Haargaard som sammen med administrerende direktør Per Kjærsfeldt fremover skal stå for ledelsen.
Til at stå for aktiviteterne i Sverige er ansat direktør Christian P. Sankel, der kommer fra en stilling som udviklingschef for BCA Europa i Tyskland.
BCA Sverige starter op som en ren internetauktion og kun for forhandlere (B2B). Foreløbig er der indgået aftaler om salg af op imod 4000 biler i det første år og første salg løber af stablen i april måned.
Per Kjærsfeldt oplyser at der for øjeblikket er ved at blive ansat medarbejdere til opgaverne i Sverige.
– I Danmark styrker vi ledelsen og salgsindsatsen med ansættelsen af Finn Haargaard som kommer fra en stilling som direktør i Spar Nord Bank. Finn Haargaard har tidligere været ansat hos BCA og får ansvaret for den daglige ledelse, herunder marketing, salg og personale.
BCA Danmark udbyder i indeværende år knap 30000 biler til salg og foretager for øjeblikket en større udvidelse af klargøringsafdelingen (Smart Prepared) så endnu flere biler kan gøres klar til salg og dermed opnå højere salgspriser. Smart Prepared konceptet har vundet stor indpas hos sælgerne og mere end hver anden bil der sælges har været en tur omkring klargøringen.
Med de nye tiltag har i kapacitet til at udbyde 50000 biler årligt. For hurtigt at kunne gøre brug heraf er ansat Bjarne Mølvadgaard som "Sales Manager"
Bjarne Mølvadgaard kommer fra en stilling som salgskonsulent hos Nellemann A/S i Randers og skal sammen med salgskonsulent David Latz foretage en målrettet indsats på det opsøgende salg overfor leasing– og udlejningsselskaber, større flådeejere, finansieringsselskaber og forhandlere. BCA har et komplet program og tilbud til salg af biler med eget klargøringscenter, flere typer salgskanaler fysisk auktion (om tirsdagen) elektronisk auktion i flere udgaver, 10 store Tax–free auktioner for europæiske købere og sælgere og endelig almindelig formidling af udbudte biler til salg.
Endelig er Ole Møller, daglig leder af E–salg udnævnt til afdelingschef. Ole Møller har i de sidste år haft ansvaret for bl.a. salg af LeasePlans biler som har været en stor succes.
Også her udvides medarbejderstaben idet Simon Vibjerg pr. 1. februar er ansat som salgskonsulent.
Ud af de 11 lande hvori BCA driver auktion er det BCA Danmark der står for BCA Europas strategi for E–Salg. Sammen med IT specialister fra BCA i England, styrer BCA Danmark udviklingen af et nyt og revolutionerende 3. generations "direct–B2B e–salgssystem"
Systemet er skræddersyet til bilforhandlere for at de meget hurtigt og effektivt kan gennemføre køb og salg af byttebiler når systemet er fuld indkørt vil salget af byttebilen kunne foregå mens "handlen" om den nye bil pågår. I mange bilforretninger er det et krav at sælgeren har afsat "byttebilen" inden handlen om den nye gennemføres, hvilket BCA’s nye system således lever op til.
Med det samme system vil danske forhandlere også kunne købe brugte biler til engrospriser gennem BCA fra udenlandske leasingselskaber og godkendte forhandlere, som lever op til BCA’s kvalitets krav.
De af vores kunder, der har været inddraget i kravspecifikationen til systemet, er begejstrede og ser frem til lanceringen, der er planlagt til efteråret 2005, slutter Per Kjærsfeldt.
Læs mere her
tags: England, Danmark, euro, Sverige, Tyskland, Europa, direktør, internet, bilen, Randers, bilforhandler, strategi, ansættelse,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar