fredag den 20. maj 2016

FotoStation var værktøjet ved udvælgelsen af Årets Pressefoto 2005

For første gang blev alle 2.865 billeder leveret digitalt

Danske professionelle pressefotografers årlige vandreudstilling hører til en af de mest velbesøgte fotoudstillinger. Interessen for dokumentationsfotografiet og dets udtryksform interesserer et stigende antal unge og ældre. Dansk pressefotografi har nu på tiende år haft den højeste internationale status, og danske pressefotografer er næsten altid placeret blandt finalister og præmietagere ved internationale konkurrencer.

For dommerne i "Årets Pressefoto 2005"var billedhåndterings– og redigeringsprogrammet FotoStation gennem hele udvælgelsesforløbet et effektivt værktøj til at sortere og bedømme de mange højopløste billeder, som skulle sorteres sikkert og under stort tidspres.

Allerede i september sidste år blev det besluttet, at alle bidrag skulle afleveres digitalt via upload til Pressefotografforbundets hjemmeside. Tidligere år var der udsendt trykt materiale, lommer til film og negativer og svarkuverter til deltagerne. Hver fotograf kunne deltage i kategorierne: "Årets pressefoto", "Årets pressefotograf","Årets nyhedsbillede", "Årets sportsbillede", Årets featurebillede", Årets danske hverdagsbillede" og "Årets portræt". Desuden var der kategorierne "Årets TV–fotograf" og "Årets bedste visuelle journalistik."

Da professionelle nyhedsbilleder handles bredt, skal den moderne fotograf levere billederne, så de kan anvendes til flere formål spændende fra en hjemmeside til en plakat eller forsiden på et flot trykt ugeblad. For at få optimal kvalitet til de forskellige formål har Pressefotografforbundet i forvejen været intiativtager for at indføre "digitale leveringsbetingelser", og dette var også betingelserne for de indsendte billeder til årets udvælgelse. Det var naturligvis afgørende, at farver, toneomfang og kontrast var præcis, som indsenderen ønskede det, og FotoStation blev valgt som det program, der 100% kunne opfylde disse krav.

FotoStation blev også valgt, fordi det var essentielt, at brugerfladen ikke gav mulighed for sorteringsfejl, såsom at droppe et billede i en forkert mappe, hvor det kan være vanskeligt at finde igen. Supportteamet fra FotoStation skabte en skræddersyet brugerflade, hvor billederne først kunne bedømmes på fuld skærm for derefter at blive sorteret ved blot at trække billedet til et nyt skærmområde, så dommerne hele tiden havde den samme fornemmelse, som hvis de sad og sorterede printede billeder.

Ved deadline var der indkommet 2.865 billeder i de syv kategorier, hvilket var et rekordstort antal. De tre dommere var: Lotte Mejlhede, souschef på TV2–nyhederne, Terje Bringedal, formand for Pressefotografernes klub i Norge og fra USA Brian Storm, som er vicepræsident i billedbureauet Corbis’ nyhedsafdeling. Brian Storm var imponeret over niveauet i den danske konkurrence Jeg har bedømt en fotokonkurrence med 100.000 billeder, og det jeg ser i dag er langt bedre, lyder det fra den amerikanske dommer.

Mere information om FotoStation kan hentes på www.fotoware.dk eller ved at kontakte produktchef Vagn–Ebbe Kier på tlf. 3916 2028 eller via mail vek@dfa–as.dk. Årets Pressefoto 2005 åbner på Brandts klædefabrik i Odense lørdag d. 26. februar og vil derefter blive vist forskellige steder i landet. Alle billederne og udstillingskalenderen kan ses på www.pressefotografforbundet.dk/aap
 

Læs mere her

tags: USA, Norge, TV2, Odense, præsident, journalist, sprog, konkurrence, værktøj,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar