Op mod 275.000 danskere rejser til USA hvert år. Rigtig mange af dem er aktive på sociale medier undervejs, hvor de deler oplevelserne med familie og venner. Flere af dem gør lidt mere ud af det, og skriver en blog om deres rejse til USA. Den kan alle så efterfølgende læse og få glæde af. Eksponering af mindre blogs
Mindre blogs som disse kan være svære at finde på nettet. For at flest mulige får glæde af dem, har René Frederiksen samlet mere end 50 af disse på en mere synlig side om rejser til USA.
Derved er oplevelser og erfaringer fra mange forskellige rejsendes USA eventyr, med til at hjælpe rigtig mange, inden de selv skal af sted.
Stor erfaring med USA
René har selv rejst meget i USA og driver en af Danmarks største sider om rejser og roadtrips i USA og Canada. René har overnattet i 46 stater i USA og 5 provinser i Canada og har høstet mere erfaring end de fleste. Al den viden deler han gratis ud af og hjælper andre til de bedste oplevelser på deres rejse til USA.
Men René kan ikke dække alle områder og emner lige godt, så derfor er det vigtigt for ham at andre blog også bliver eksponeret.
Bidrager for at hjælpe andre
Langt de fleste af de mere end 50 blogs, som René har samlet på sin side, er indsendt af de rejsende selv. René har bla. en Facebook side med mere end 3500 fans som alle er vilde med roadtrips i USA og Canada. Mange bliver fans op til et år før de skal afsted, og suger så viden til sig. De som har været afsted hjælper med svar til andre, og deler deres blogs for eftertiden, så flest mulige får glæde af den.
De mange blogs kan ses her: http://www.renefrederiksen.dk/rejsebeskrivelser-usa-canada/rejsebeskrivelser-og-blogs-om-usa/
Info om rejser til USA
Via de mange roadtrips i USA har René samlet en masse erfaring om det at rejse rundt i USA i bil. Erfaringer er samlet på hans hjemmeside: www.renefrederiksen.dk hvor et stigende antal besøgende finder information og stiller spørgsmål om roadtrips i USA på egen hånd.
Op mod 275.000 danskere tager hvert år på ferie i USA og rigtig mange af dem planlægger selv turen og udforsker det store land på egen hånd. René modtager i gennemsnit fire spørgsmål om dagen fra danskere (samt nordmænd og svenskere) om alt fra planlægning af ruten, til billige overnatningssteder og ikke mindst billeje, som han har en del erfaring med.
Læs mere her
tags: USA, Danmark, Facebook, Canada, provins,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar