Dæktrykovervågningssystemet eTIS suppleres med ny teknologi og software til overvågning af mønsterdybde og advarsel mod overskridelse af dæks belastningsindeks Teknisk har det længe været muligt at måle og registrere lufttrykket i et bildæk uden manuel indsats, og videreudvikling af teknologien baner nu også vej for automatisk overvågning af dækkets mønsterdybde.
Med indbyggede sensorer bliver det muligt løbende at måle dybden i dækkets slidbanemønster, og den nye teknologi udvikles som supplement til Continentals dæktrykovervågningssystem eTIS - electronic Tire Information System.
- Det er jo en grund til at myndigheder verden over har fastsat grænseværdier for minimum mønsterdybde i dæk. Det handler om køresikkerhed, fastslår administrerende direktør Georg Nielsen, Continental Dæk Danmark A/S.
TPMS-systemer overvåger dæktrykket
Fra og med den 1. november 2014 skal alle nye personbiler med op til ni siddepladser, ifølge et nyt EU-krav, være standardudstyret med et såkaldt TPMS-system til overvågning af lufttrykket i bilens dæk
TPMS står for Tire Pressure Monitoring System, og er baseret på sensorer, som måler det aktuelle lufttryk i et dæk og registrerer det på en skærm ved bilens førerplads.
Undersøgelser har vist, at mindst 35 pct. af alle bilister kører med forkert lufttryk i dækkene. Oftest er dæktrykket for lavt, hvilket øger rullemodstanden og dermed både dækslid, brændstofforbrug og CO2-udslip. Med EU-kravet om obligatorisk dæktrykovervågning på nye biler skønnes det, at der på europæisk plan kan spares omkring 3,0 mio liter brændstof.
- Med korrekt dæktryk vil en familie med årligt kørselsbehov på 25.000 kilometer kunne spare op mod 1.000 kr., tilføjer Georg Nielsen.
System til load index på vej
Men teknologien stopper ikke her. I 2017 forventer Continental at kunne begynde levering af det supplerende system til overvågning af dækkenes mønsterdybde på biler udstyret med eTIS.
Ingeniørerne hos Continental, der arbejder tæt sammen med bilproducenternes udviklingsafdelinger, er også langt fremme med udvikling af et system, der kan måle og registrere belastningen på dæk og samtidigt supplere de avancerede hjælpesystemer, der i dag og i fremtiden indbygges i nye biler.
Så foruden et system til at varsko bilisten om mønsterdybde og eventuelle behov for nye dæk, vil det i fremtiden også være muligt at udstyre biler med et system til at varsko om eventuel overskridelse af dækkenes såkaldte load index.
- Det vil sige grænsen for, hvor stor belastning dækkene kan bære, hvilket kan have afgørende betydning for dækkenes egenskaber og dermed både køresikkerhed og komfort. Samtidigt bliver det lettere at undgå overlæsning af biler, siger Georg Nielsen.
Læs mere her
tags: Danmark, euro, direktør, bilen, CO2-udslip, EU, teknologi, overvågning, brændstof, Continental, 2014,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar