onsdag den 8. oktober 2014

Sixt Danmark bliver gazelle for 5. år i træk

Biludlejningsfirmaet Sixt kører igen med i den eksklusive gazelleflok og har netop modtaget sin 5. gazellepris. Kun ganske få virksomheder oplever at modtage prisen 5 år i træk. Selskabet har nu 10 år på bagen, og vækster fortsat i et marked, der er præget af solidt konkurrence. Dagbladet Børsen kvitterer igen i år med at tildele Sixt den eftertragtede gazellepris. Kåringen modtages med ydmyg stolthed af Adm. Direktør, Philip Schack.

"Sixt sætter stor pris på kåringen, og vi minder samtidig hinanden internt om, at det er medarbejdernes og kundernes fortjeneste, at vi igen kan sætte Gazellen på kaminhylden her hos Sixt Biludlejning. Vi befinder os konstant i overhalingsbanen for at levere topkvalitet til lavpris, den bedste lejeoplevelse og målbar kundeservice i særklasse. Vores fokus er altid på kunden – kunden er bossen, og vi lytter til dem hver eneste dag for at blive endnu bedre."

Væksten i Sixt skyldes bl.a. et solidt strategisk og taktisk fokus tilsat en konstant agilitet og et målrettet salgs- og marketingpush i såvel B2C- som B2B-markedet. Bl.a. oplever Sixt fortsat stor interesse i produktet månedsleje, som er nem og tilgængelig korttidsleasing uden førstegangsydelse og binding.

Sixt
Sixt er verdens ældste biludlejningsselskab og blev grundlagt i Tyskland i 1912. I dag er Sixt Tysklands største biludlejningsselskab og har fortsat familien Sixt ved roret. Sixt har 4000 udlejningskontorer i mere end 100 lande.

Sixt har i år 10 års jubilæum i Danmark. Firmaet er den tredjestørste spiller på det danske biludlejningsmarked. Sixt Danmark er ejet af selskabet HiCO.

Spørgsmål eller lyst til et uddybende interview
Kontakt Marketing Manager Tine Rønnest Knapp på tlf. 23 37 14 19 og aftal nærmere.


Læs mere her

tags: Danmark, Tyskland, interview, Børsen, virksomhed, strategi, konkurrence,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar