Trafiksikkerhedsmedarbejder ved Tønder Kommune har indsamlet cykelhjelme til børnene på asylcentret i Løgumkloster Nu kan børn fra asylcentret i Løgumkloster få cykelhjelm på og færdes mere sikkert, når de begiver sig ud i trafikken på den tohjulede.
Anders Hørkjær Pedersen, trafiksikkerhedsmedarbejder ved Tønder Kommune, tog for et par uger siden initiativ til at indsamle brugte cykelhjelme hos sine kolleger, da han af en borger blev gjort opmærksom på, at mange af børnene cyklede rundt i byen uden hjelm.
Kollegerne bakkede godt op om indsamlingen, og nu har Anders været på besøg på asylcentret for at aflevere de indsamlede hjelme. Det blev til i alt 14 hjelme i denne omgang.
Samtidig fik børnene refleksveste af kommunen, så de også er mere synlige i trafikken.
Siden afleveringen hos asylcentret har Anders modtaget yderligere fire hjelme. Og han tager fortsat gerne imod, hvis der er flere, som har hjelme, de ikke længere bruger selv ikke alene fra kolleger, men også gerne fra andre, som vil hjælpe med at gøre børnene mere trafiksikre.
Læs mere her
tags: trafikken, Tønder,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar