Det nye Exide Premium bilbatteri har op til 50 procent bedre lademodtagelighed. Forbedringen skyldes Exides nyudvikling af Carbon Boost teknologien, som Exides R Carbon Boost blev efter års research og eksperimentering udviklet til Exides start-stop AGM og EFB batterier. Carbon Boost består af en unik kulstof-tilsætning, der forbedrer batteriets ladeevne og nedbringer opladningstiden. Exide har investeret kraftigt i videreudvikling af Carbon Boost teknologien, så den nu også kan bruges i konventionelle startbatterier.
Blybatterier lider under en ophobning af sulfatkrystaller på de negative plader, når batteriet aflades. Dette ikke-ledende lag forringer opladning, da meget af energien går til at opløse sulfatet på pladerne. Exide har fundet ud af, at en tilsætning af bestemte kulstof-additiver øger overfladeområdet og forbedrer ledningsevnen. Effekten er, at sulfatpartiklerne opløses og dermed giver en hurtigere opladning.
Premium Carbon Boost batterierne er designet til bilproducenternes topmodeller, der har kraftige konventionelle motorer og krævende elektrisk udstyr. De er også velegnede til bykørslens mange stop og korte ture, samt til brug i ekstreme temperaturer. De nye batterier har 30 procent mere startkraft i sig, og bliver de mest avancerede konventionelle batteri på markedet.
Batterisvigt er den hyppigste årsag til bilstop iflg. ADAC Breakdown Statistics 2013 og årsagen er typisk et utilstrækkeligt opladet batteri. Carbon Boost sørger for, at batteriet når et sundt niveau af opladning meget hurtigere. Og dét fører til betydelige forbedringer i ydelse og pålidelighed.
Exide Premium Carbon Boost batterier findes til de fleste bilmodeller i den europæiske bilpark. Batterierne trækker på Exides mangeårige OEM erfaring og lever op til de skrappe krav fra bilproducenterne.
Læs mere her
tags: euro, EM, 2013, teknologi, energi, GM,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar