En stribe helligdage er i farvandet, og mange af Danmarks 143.000 campingvogne skal ud og luftes på landevejene. For at undgå uheld undervejs anbefaler Georg Nielsen, adm. direktør for Continental Dæk Danmark A/S, at dækkene lige ses efter en ekstra gang.
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at skifte campingvognens dæk, uden at de er nedslidte. En campingvogn står jo typisk stille en stor del af året, og slitagen på dækkene er derfor beskeden. Alligevel er det værd at tjekke dem en ekstra gang, for gummiet bliver stivere, jo ældre dækket er. Et stift dæk har dårligere vejgreb, og der er også større risiko for revnedannelser , siger Georg Nielsen. Han anbefaler at få dækket kontrolleret af en ekspert, hvis det er fem år eller derover.
Stefan Rosendal, teknisk konsulent hos Dansk Camping Union, DCU, er inde på det samme: Dæk til campingvogn bør skiftes mindst for hvert femte år. Og køb kun dæk af et anerkendt mærke allerhelst et, som har klaret sig godt i en dæktest. Desværre ser vi nogle gange, at nye campingvogne er udstyret med dæk, hvor bæreevne og hastighedsegenskaber lader en del tilbage at ønske , siger Stefan Rosendal.
Når der er kørt 50 km med nye dæk, bør de efterspændes.
Stefan Rosendal anbefaler at bruge dæk, der er bygget til en større totalvægt og at man selvfølgelig sørger for et korrekt dæktryk i overensstemmelse med instruktionsbogen. Gerne 0,2-0,5 bar ekstra, hvis det er en godt læsset campingvogn til ferieturen.
Både Stefan Rosendal og Georg Nielsen råder camping-bilisterne til at have et dækmønster på mindst 3 mm, selvom loven kun kræver 1,6 mm. Specielt sydpå kan der komme heftige regnskyl, hvor et godt dækmønster er afgørende for bil og campingvogns vejgreb og dermed undgå akvaplaning.
Antallet af campingvogne i Danmark er i øvrigt rekordhøjt. Ifølge Camping Branchen er der i dag ca. 143.000 indregistrerede campingvogne. Det er 11.000 flere end for fem år siden. Over halvdelen af ejerne er medlemmer af DCU.
Tjek før campingturen
Dækmønstret bør være mindst 3 mm.
Undgå at campingvognen står på halvflade dæk.
Undgå at overlæsse campingvognen.
Placér bagagen lavest muligt og det tunge forrest.
Husk fartgrænserne for kørsel med campingvogn/trailer herhjemme og i udlandet.
Rådet for Større Dæksikkerheds hjemmeside, www.daeksikkerhed.dk har flere råd til dig.
Fakta:
Continental Dæk Danmark A/S forhandler dæk til personvogne, lastvogne, varevogne og industrien.
Continental-koncernen producerer bl.a. bremsesystemer, systemer og komponenter til motorer og chassiser, elektronik til køretøjer samt dæk. Continental bidrager til øget køresikkerhed og global klimabeskyttelse.
Koncernen havde i 2012 en omsætning på 32,7 mia. Euro og er til stede i 46 lande med ca. 170.000 medarbejdere (heraf mere end 41.000 i dækdivisionen).
Dækdivisionen er officiel sponsor for 2014 FIFA World Cup i Brasilien og UEFA EURO 2016 i Frankrig.
Læs mere på www.conti.dk, www.conti-truck-tires.com/dk og www.ContiSoccerWorld.de
Media Database: www.mediacenter.continental-corporation.com
Læs mere her
tags: UEFA, Danmark, direktør, Frankrig, EU, udland, Brasilien, 2012, omsætning, DCU, 2016, campingvogn, landevej, fartgrænse, Continental, 2014, Fakta,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar