I denne uge har politiet sat ekstra ressourcer af til fartkontroller over hele landet. Og det kan mærkes hos udbyderne af den gratis mobil-applikation Fartkontrol.nu.
Applikationen giver brugerne mulighed for at advare hinanden, når de støder på en fartkontrol i trafikken. I det halve år appen har eksisteret, har brugerne rapporteret om fartkontroller mere end 14.000 gange. Og aktiviteten er stigende, nu hvor vejret er blevet bedre, og vejene ikke længere er dækket af sne og is.
Vi kan ikke vide præcist hvor mange fartbøder vi har sparet de danske billister for, men vi kan komme med et kvalificeret gæt. Og selvom vi sætter de ukendte variabler lavt, så ender vi på et beløb i millionerne! siger hovedmanden bag appen, Dan Bak-Kristensen fra Herning.
Hvis vi antager, at blot hver 8. rapporterede fartkontrol resulterer i en sparet bøde, og en gennemsnitlig bøde er på 1.250 kr, så er der sparet 2,1 millioner kr. i bøder indtil nu fortsætter Dan.
En ny funktion i appen er muligheden for at bekræfte en fartkontrol. Her konkluderer Dan, at hvis gennemsnitlig hver tredje bekræftelse svarer til en sparet bøde, så havner det samlede sparede beløb på 2,35 millioner kr.
Dan fik idéen til Fartkontrol.nu appen for mere end et år siden sammen med to kammerater fra henholdsvis Herning og Vejle. Men det var først da andre fartkontrol-apps begyndte at få opmærksomhed i medierne, at idé blev til virkelighed. Vi blev ikke slået ud af, at andre konkurrenter kom før os. Tværtimod tænkte vi, at det kunne da gøres langt smartere. Så i løbet af en uge fik vi sat en super simpel app sammen.
Appen har kun to hovedfunktioner at se og anmelde fartkontroller på et Google kort. Og idéen om simple is better har tydeligvis båret frugt. Fartkontrol.nu er aktuelt den mest downloade app af sin slags, og den bruges af mere end 2.000 danskere hver dag. Et tal, som stiger støt disse dage.
Læs mere her
tags: politi, Vejle, downloade, Google, Herning, trafikken, frugt,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar