fredag den 22. april 2011

J. Jensen A/S ny hovedsponsor

Tirsdag d. 12. april offentligjorde Lyngby Boldklub, at entreprenørvirksomheden J. Jensen A/S, som hovedsponsor, skal pryde de kongeblå spilletrøjer i tre år fra sæsonen 2011/2012. Lyngby Boldklub står således særdeles styrket i ambitionerne om at være en fast del af superligaen i 2013.

Dagens nyhed i dansk fodbold er en vigtig brik i Lyngby Boldklubs vision 2013. Klubbens administrerende direktør, Birgit Aaby, proklamerede ved sin ansættelse i januar 2011, at den første vigtige opgave var at finde en ny hovedsponsor til klubben.

- Vi er glade i dag. Dels fordi vores nye hovedsponsor, J. Jensen A/S, har skrevet under for tre år, dels fordi vi - udover sponsoratet - har fået en stærk partner. Vi har en visionær plan både forretningsmæssigt og sportsligt. Vores satsning på elitefodbold gennem udvikling af landets mest succesfulde ungdomsafdeling passer perfekt på den profil, som J. Jensen A/S står for. Virksomheden har længe støttet sporten, og træder i dag ind i landets bedste fodboldrække som en hovedsponsor, der kan genkende sig selv i støtten til klubben, siger Birgit Aaby.

Aftalen med J. Jensen er vigtig for Lyngby Boldklub. Flere medarbejdere i klubben har været med i en aktiv proces om at finde ny hovedsponsor, og der kan nu sættes kryds ved den første store forårsopgave. Det giver ro til at gå videre med de næste opgaver sportsligt såvel som forretningsmæssigt. Herunder at sikre Lyngby Boldklub som en virksomhed, der altid giver overskud.

Ingen af partnerne ønsker at offentliggøre den økonomiske ramme. Men sponsoratet giver mere end den nuværende aftale, og der kan blive tale om et tocifret millionbeløb gennem sportslige mål.

Udvikling er en stærk fællesnævner
J. Jensen A/S sætter ligesom Lyngby Boldklub fokus på ungdommen og udvikling af talenter. Virksomheden sætter uddannelse og kurser højt i dagligdagen, og sikkerheden for medarbejderne er førsteprioritet.

- Vi passer godt til J. Jensen A/S, og omvendt. Vi ønsker dem velkommen i klubben og ser frem til et samarbejde, hvor udvikling er den bærende faktor. 2013-planen kører nu videre med J. Jensen A/S som hovedsponsor. Ambitionen er fortsat fast etablering i superligaen og et nyt stadion i 2013. J. Jensen A/S har allerede vist sig som en relevant sparringspartner i den store og vigtige proces frem mod opbygning af et nyt stadion. En perfekt partner i Lyngby Boldklub, hvor vi jo netop har arbejdet hårdt på at vores sponsorer også fungerer som sparringspartner i vores erhvervsnetværk

Læs mere her

tags: direktør, 2011, økonomi, 2013, Lyngby, uddannelse, fodbold, 2012, virksomhed, hovedsponsor, ansættelse,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar