lørdag den 19. december 2009

Q8 med til at nedsætte dødstallet på danske veje

Sammen med Rådet for Større Færdselssikkerhed opfordrer Q8 alle trafikanter til at tage 10 af farten. Kampagnen er et vigtigt led i Q8s bestræbelser på at vise ansvarlighed over for kunder, samfund, medarbejdere, miljø og klima

Kør ind på den lokale Q8 servicestation og få den skrappe sandhed lige i synet: Så mange dræbte har der været pr. dags dato i den danske trafik.

Det er ikke kun de danske aviser, tv og radio, der har fokus på de mange trafikulykker med dødelig udgang, Det har Rådet for Større Færdselssikkerhed og Q8 også. Og sammen har de to i de seneste par uger sørget for dagligt at opdatere tal på et dødsbarometer, der vises på store tv–skærme i Q8 servicestationernes butikker landet over.

Den skrappe kost med dødsbarometret er del af den "Ta’ 10 af farten" kampagne, som Rådet for Større Færdselssikkerhed gennemfører i øjeblikket sammen med danske kommuner og De Regionale Færdselssikkerhedsudvalg. Q8 er Rådets kampagne–partner og tager aktivt del i at advare danske bilister mod at køre for stærkt.

"Nogle vil måske mene, at vores dagsaktuelle fokusering på trafikdræbte er lidt for makaber. Omvendt er det en kendsgerning, at klare tal fremmer forståelsen. Når trafikanterne bliver konfronteret med de triste tal så ofte, håber vi, at de tænker sig om en ekstra gang og letter trykket på speederpedalen," siger direktør Jens Alstrup fra Q8 Servicestationer.

"Påskens 13 døde i trafikken og antallet af trafikdrab i år, der nu er meget tæt på 100*, viser jo tydeligt, at der er behov for skrappe kampagner for at skabe opmærksomhed hos de danske trafikanter," fortsætter Jens Alstrup.

Q8 viser omtanke
Q8 er dybt involveret i fartkampagnen, Kører man ind på en Q8 servicestation i dag, vil man blive mødt med plakater, foldere, skærmbudskaber og lejlighedsvise events.

Q8 har hver uge kontakt med omkring én million kunder, og det er disse mange mennesker, som olie– og benzinselskabet henvender sig til i forbindelse med "Ta’ 10 af farten" kampagnen: Ifølge direktør Jens Alstrup viser erfaringerne fra den første uge af fartkampagnen, at budskaberne er blevet vel modtaget af kunderne.

Alle medarbejdere på Q8s servicestationer landet over bakker op om kampagnen og opfordrer kunder i butikken til at overholde fartgrænserne og køre forsigtigt. Dertil kommer, at Q8s godt 3.000 medarbejdere i Danmark deltager i et trafikkursus, som er designet i samarbejde med Rådet for Større Færdselssikkerhed.

Omtanke er et nøglebegreb i Q8s markedsføring og drift. Omtanke både på kundernes vegne og i Q8s forhold til samfund, kunder, medarbejdere, miljø og klima.

"Vi ønsker at spille en rolle i sikkerheden for både vores medarbejdere og kunder herunder naturligvis også i trafiksikkerheden.," understreger Jens Alstrup.

Gode råd til trafikanterne

I forbindelse med Ta’ 10 af Farten kampagnen har Q8 udarbejdet 10 sikre råd** til at tage med på vejen:

– Ta´10 af farten når man kører 90 km i timen i stedet for 80 km, øges risikoen for at havne i en dødsulykke med 60 pct.
– Pas på kørekortet sidste år fik ca. 55.000 fartsyndere et klip i kørekortet.
– Hold øje med speedometret de færreste kender deres aktuelle fart i bilen..
– Pas ekstra på landevejene 2/3 af dødsulykkerne sker på danske landeveje.
– Mænd er de hyppigste fartoverskridere i Danmark.
– Kig på vejen og ikke på andre ting i bilen, mens du kører.
– Spænd selen også på de korte ture.
– Nul sprut, når du kører hver fjerde dødsulykke i trafikken skyldes alkohol
– Drop dumme undskyldninger som f.eks, at "jeg havde travlt" eller, at "jeg kørte efter forholdene." Der er ingen undskyldning for at slå ihjel.
– Overhold fartgrænserne jo højere fart, desto højere er risikoen for ulykker

* Kampagnen "Ta’ 10 af Farten" gik i gang i den 7. april, og pr. 16. april var dødstallet på de danske veje opgjort til 97 i 2009. Alene i de to første uger af april er 24 mennesker blevet dræbt i trafikken mod 28 i hele april 2008.

**De 10 gode råd stammer fra en folder, som Rådet for Større Færdselsssikkerhed og Q8 udleverer gratis på Q8 servicestationer landet over.
 

Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar