mandag den 14. december 2009

Nyvaskede biler er mere trafiksikre

Her i den mørke årstid med masser af skidt på vejene er det ekstra vigtigt at holde bilens forruder og lygter rene. Også lakkens tilstand er vigtig for trafiksikkerheden blanke og nyvaskede biler ses tydeligere end grå og snavsede.

Alle, der har prøvet at køre i regn og slud på dårligt belyste veje og med en forrude, som er belagt med en uigennemsigtig film, kender situationen: Modkørende og forankørende er svære at få øje på, og det næste trafikuheld lurer lige om hjørnet.

Vejen frem er at holde hastigheden nede, køre på gode dæk og sikre sig, at bilen er i mekanisk perfekt stand med gode bremser. Desuden skal man sørge for, at bilen er forsvarligt rengjort.

På denne årstid gøres dette bedst ved regelmæssigt at vaske bilen i en god vaskehal. Hos Q8, der er Danmarks største inden for bilvask, har man f.eks. en årstidstilpasset bilvask, som indeholder alt, hvad der er brug for til at beskytte bilen og gøre den mere trafiksikker og synlig.

Regelmæssig bilvask i efteråret og vinteren beskytter ikke kun bilens lak og ædle dele mod salt og skidt. Vasken kan også være med til at gøre bilen mere trafiksikker. Det tror jeg ikke, at der er så mange bilister, som tænker på, siger produktchef Hans Tiedemann fra Q8.

Blindet af snavsede forruder og lygter
De fleste bilister sørger for at holde deres forruder så rene og gennemsigtige som muligt. Langt færre tænker på, at bilens lygter og reflektorer også skal holdes rene hele tiden. Ikke kun for selv at kunne se bedre, men også for at blive set bedre af andre.

Tyske analyser* viser således, at føreren af en bil med snavset forrude og forlygter ser 50 pct. dårligere. Hvis bilisten samtidig bliver blændet af modkørende trafik, hvilket ikke er usædvanligt i dårligt vejr, reduceres synligheden med hele 77 pct.

Snavsede biler er sværere at se
Rene forruder, lygter og bedre beskyttelse af bilen er imidlertid ikke de eneste argumenter, der taler for at rengøre bilen grundigt og regelmæssigt i vinterhalvåret. Det viser sig nemlig, at snavsede biler fungerer som camouflerede køretøjer i trafikken.

Rengjorte biler med glans i lakken er meget nemmere at se i dårligt vejr, fordi de reflekterer lys bedre.

En snavset bil, der kører med 80 kilometer i timen, ses f.eks. fire sekunder senere end en nypudset. I praksis svarer det til 90-100 meter på kørebanen. Kostbare sekunder, der kan afgøre, om der sker et uheld eller ej.

Tjek en ekstra gang i vinterhalvåret
Hans Tiedemann fra Q8 anbefaler, at bilister tager sig tid til at kontrollere lygter og forrude hver dag her i den mørke årstid.

Forrude, bagrude og spejle skal være rene og uden smudsfilm. Og tjek ikke kun, om lygterne virker. De skal være rengjorte, før de fungerer optimalt, og man kan blive set ordentligt af medtrafikanter. Det samme gælder i øvrigt også for reflekser og nummerpladebelysning, siger Hans Tiedemann.

* Analyse fra TÜV Rheinland og Aral, november 2008.

Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar