mandag den 21. december 2009

1. pladsen i aktuel Dekra-sammenligningstest til diagnosetester KTS 340 fra Bosch

Ni mobile testere i neutral test

– Omfattende diagnosefunktioner, bred køretøjsdækning
– Softwarestyret multiplexer for styreenhedstilslutning
– Klart, ukompliceret betjeningskoncept

Den aktuelle sammenligningstest fra det tyske prøveinstitut Dekra har den nye kompakte styreenhedsdiagnosetester KTS 340 fra Bosch som testvinder. I den tredje store sammenligningstest med diagnosetestere har værkstedseksperterne fra Dekra denne gang set nærmere på ni mobile manuelle diagnosetestere. Testerne skulle bevise deres evner på 10 personbilstyper. For at komme så tæt som muligt på hverdagen på et mærkeuafhængigt autoværksted omfattede den testede bilpark modeller som BMW 316, VW Golf, Opel Vectra og Mercedes A 180 også en Chrysler 300C og en Hyundai Sonata.

KTS 340 fra Bosch blev en klar vinder efter Dekra’s bedømmelse. Først og fremmest de omfattende diagnosefunktioner og den særligt brede bil– og styreenhedsdiagnose blev rost. Alle testbilerne blev sikkert genkendt af KTS 340 med deres styreenheder. Der var desuden ekstrapoint for muligheden for elektronisk tilbagestilling af servicedisplayet på de fleste testbiler. Muligheden for automatisk aflæsning af det samlede fejllager fandt eksperterne fra Dekra positiv. Testeksperterne bedømte afslutningsvis, at det med Bosch–testeren næsten var lykkedes at finde en universaltester til alle biler.

Ukompliceret tilslutning til bilens diagnosestik

Desuden overbeviste den nyeste tester i KTS–serien fra Bosch med sit omfattende og værkstedsvenlige udstyr. En integreret multiplexer, der styres af ESI[tronic]–softwaren, etablerer f.eks. forbindelse mellem de forskellige styreenheder fra de forskellige producenter og testeren. Ekstra adaptere er således ikke nødvendige.

Til diagnose, fejlsøgning, vedligeholdelse og service

KTS 340 yder langt mere end det, der blev undersøgt ved Dekra–testen, der begrænsede sig til styreenhedsdiagnose. Ud over de testede diagnosefunktioner er alle nødvendige informationer fra værkstedssoftwarepakken ESI[tronic] installeret for fejlsøgning, vedligeholdelses– og servicearbejde inkl. den tekniske serviceinformation og således direkte til rådighed på bilen. Derudover er der integreret et tokanalsmultimeter i KTS 340, som f.eks. også Bosch–softwareprogrammet CASplus kan anvendes med.

Bosch tilbyder med KTS 200 en særlig handy og billig tester til værksteder, der søger en tester udelukkende til ukompliceret styreenhedsdiagnose direkte på bilen. Også KTS 200 er udstyret med den komplette ESI[tronic] styreenhedsdiagnosesoftware og har en multiplexer. Den står derfor ikke tilbage for sin storebror KTS 340, hvad angår køretøjsdækning, diagnosedybde og diagnosekvalitet.

Fototekst:
Den aktuelle sammenligningstest fra det tyske prøveinstitut Dekra har den nye kompakte styreenhedsdiagnosetester KTS 340 fra Bosch som testvinder.
 

Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar