fredag den 25. december 2009

Bilsalg.dk går nye veje med online lastbilauktioner

Bilsalg.dk A/S afvikler for første gang online auktioner over lastbiler for Nordania Leasing

Udviklingen står ikke stille i online bilauktionskoncernen Autocom A/S. Man tænker nyt. Onsdag den 15. april begynder koncernen via sit datterselskab Bilsalg.dk for første gang at afholde internetauktioner over lastbiler for Nordania Leasing.

"Ingen andre online aktører afvikler den type online auktioner for tiden, men behovet er stort. På grund af finanskrisen er meget byggeri gået i stå, og mange tunge køretøjer skal sælges helst hurtigt, effektivt og til den rigtige markedspris. Og det er Bilsalg.dk A/S i al beskedenhed ret skrap til", siger salgs– og marketingdirektør Morten Holmsten.
"Det er Nordania Leasing, der har bedt os afholde auktionen. De synes, de har haft succes med salg af leasingbiler gennem Bilsalg.dk, og de vil gerne have os til at sælge et parti lastbiler, hængere, trækkere, transportere og andet kørende materiel for dem", tilføjer han.
Auktionen skal være startskuddet til regelmæssige online lastbilauktioner. Morten Holmsten tør ikke give noget bud på, hvor ofte det i givet fald vil være. Det afhænger af interessen.

Denne nye, danske platform for online lastbilhandel vil senere kunne udbredes til hele Europa via Autocom–koncernens udenlandske Autorola–datterselskaber. Så vil tusindvis af europæiske forhandlere kunne handle lastbiler og tunge køretøjer på en effektiv online–platform, påpeger han.

Lige nu gælder det imidlertid den første danske lastbilauktion hos Bilsalg.dk A/S. Den løber fra 15. april kl. 10 til onsdag den 29. april kl. 14. De udbudte køretøjer kan fra auktionens start studeres på www.bilsalg.dk, så snart man er godkendt som forhandler og har fået et login. Det sker via telefonisk henvendelse på 43 97 60 00 eller via en mail til bilsalg@bilsalg.dk. Man skal være registreret i CVR som lastbil–handler for at blive godkendt.

"Det er jo en stor investering at købe en lastbil, en transporter eller lignende, så vi kører auktionerne lidt anderledes, end vi plejer, idet den kører den over 14 dage mod normalt to–tre dage", siger Morten Holmsten

Som altid er det brancheeksperter, der står for den meget grundige beskrivelse af køretøjerne. Og som vanligt vil byderne kunne besigtige køretøjerne på en række udvalgte lokaliteter. Men de vil ikke kunne byde på eller købe køretøjerne dér. Det kan kun ske via Bilsalg.dk", forklarer Morten Holmsten.
"Så mit bedste råd til alle interesserede er at blive registreret og godkendt. Hvem ved, måske kan man gøre et kup på auktionen Det er købers marked lige nu", slutter han.
 

Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar