Mekonomen har fortsat stor succes med sin nyeste værkstedskæde MekoPartner.
Forleden blev kontrakt nr. 100 indgået med det nystartede firma "MekoPartner Frederikshavn ApS"
Mekopartner Frederikshavn er en udløber af Frederikshavn Minibusser, som siden oktober sidste år har haft til huse i den tidligere Applus synshal på Ellehammervej 16 i Frederikshavn.
Nyt firma med mange års erfaring.
Selvom Mekopartner Frederikshavn er et helt nyt firma, har det alligevel mange års erfaring.
Firmaet har på nuværende tidspunkt 3 mekanikere ansat hvoraf den ene har været i branchen siden 1969.
Hvorfor Mekopartner
"Vi har siden, vi flyttede til vores nuværende adresse på Ellehammervej, selv stået for service og reparationer på vore egne busser, hvor vi hovedsageligt har brugt Mekonomen som leverandør af reservedele. Vi har altid haft et godt samarbejde med Mekonomen, som vi betragter som en god og pålidelig leverandør. Da vi blev præcenteret for MekoPartner konceptet og de muligheder som blev åbnet, var vi ikke sene til at sige ja hertil. Vi har valgt at indtræde i MekoPartner konceptet med den forventning at kæden kan tilbyde os den support og opbakning som gør at vi kan koncentrere os om at drive værkstedet.
Endvidere er det af meget stor betydning at vi har fokus på efteruddannelse af vore mekanikere så vi kan opretholde et højt kompetenceniveau på værkstedet.
Den landsdækkende markedsføringsstrategi som MekoPartner har præsenteret os for falder helt i tråd med vore ønsker, og vi har til hensigt at supplere denne del lokalt. Hensigten er jo at gøre bilisterne opmærksomme på os som det rigtige alternativ til mærkeværkstederne."
slutter de 2 forventningsfulde indehavere Bruno og Brian, der her ses med MekoPartner kædekonsulent Niels Johnsen.
–––
på billedet:
th: Brian Bertelsen i midten MekoPartner konsulent Niels Johnsen tv. Bruno Kirkegaard
MekoPartner er den hurtigst voksende værkstedskæde i Skandinavien med pt. over 230 tilsluttede værksteder indenfor 15 mdr.
Læs mere her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar