søndag den 6. december 2009

KJER.com & Labelkollektiv bag nyt initiativ for danske pladeselskaber og bands

KJER.com og Labelkollektiv har indledt samarbejde omkring promovering af danske pladeselskaber på nettet. Dette sker ved, at Labelkollektiv nu kan tilbyde sin voksende skare af samarbejdspartnere en hel ny palette af stærke værktøjer til promovering af disse selskaber og deres kunstnere på nettet.
Værktøjerne inkluderer bl.a. muligheden for direkte markedsføring overfor mere end 3000 musikblogs og sites verden over og tilføjelse af digitalt bonusmateriale på salg af mp3 er i bl.a. iTunes.

KJER.com og Labelkollektiv har i de seneste år etableret sig som anerkendte platforme i det danske musiklandskab: KJER.com som stærk digital distributør for flere hundrede artister og labels, og Labelkollektiv som fremadstormende do-it-yourself pladeselskabs-bannerfører med både fysisk distribution til butikkerne og promotion-hjælp til landets spirende vækstlag af pladeselskaber - og snart også booking.
Med det nye samarbejde på promotion-fronten får Labelkollektivs store flade af samarbejdspartnere både dem i distributionsfamilien og også interesserede eksterne labels nu mulighed for en massiv opgradering af deres digitale promovering.

Vi har siden sidste år oplevet stor tilgang på distributionsfronten, udtaler Christian Villum, formand for Labelkollektiv, og har nu mere end 40 danske labels i distributionsfamilien. Mange af disse samt også eksterne labels - hjælper vi også med promotion for at bidrage til, at deres udgivelser bliver synlige overfor butikker, presse og pladekøbere - og naturligvis på nettet.
Det er løftekraften i denne hjælpende hånd som vi nu i høj grad forstærker med tilføjelsen af nogle virkeligt attraktive digitale værktøjer, som i perfekt grad understøtter og supplerer vores eksisterende promotion-indsats og tilføjer en international dimension.

Direktør i KJER.com, Flemming Kjer, uddyber: "Vi er af den opfattelse, at de mindre danske pladeselskaber har behov for at få overblik over - og hjælp til - at udnytte de mange muligheder inden for salg og promotion, der findes i det digitale domæne. Det går meget stærkt for Labelkollektiv i øjeblikket, og vi glæder os over, med dette samarbejde, at få mulighed for at hjælpe den hastigt voksende skare af talentfulde og fremadstormende labels som de samarbejder med. Og han fortsætter: I KJER.com har vi i kraft af et meget stærkt internationalt netværk og et årelangt benarbejde fået adgang til unikke muligheder, som vi nu kan tilbyde Labelkollektiv og deres samarbejdspartnere, som således nu får adgang til en række stærke redskaber og værktøjer. Eksempelvis vil de nu kunne få eksponeret deres udgivelser for mere end 3.000 musikblogs og sites verden over, og tilføje merværdi til deres mp3-udgivelser i form af digital bookletter og musikvideoer på iTunes."

Samarbejdet er allerede trådt i kraft, og de første selskaber står nu foran at nyde godt af den nye alliance. Labelkollektiv kan i øvrigt mødes på SPOT Festival, hvor de har en mindre scene på festivalpladsen i samarbejde med Way Up North-festivalen.

Yderligere information
Labelkollektiv Formand Christian Villum cv@labelkollektiv.com / 2087 7153
KJER.com ApS Direktør Flemming Kjer info@KJER.com / 2211 2246

Baggrundsinformation:

KJER.com ApS
KJER.com har hovedkvarter i Helenelyst i udkanten af Århus samt produktionskontor i Århus Filmby og herfra processeres og distribueres musikudgivelser digitalt inden for alle genrer og stilarter for 50+ klienter fra 15 lande. Kataloget er på 8000+ tracks, 800+ udgivelser og 400+ artister. Netværket består af 400+ download butikker og mobile operatører og tæller
blandt andet iTunes, eMusic, Rhapsody, Rogers Wireless og Bell samt de nyeste initiativer fra såvel Myspace, Nokia og Amazon. KJER.com s service er kommissionsbaseret (15%). KJER.com er en B2B virksomhed og servicerer udelukkende virksomheder samt CVR registrerede musikere og bands.

KJER.com distribuerer musik digitalt til download butikker og mobile operatører verden over. KJER.com s klienter er nationale og internationale producere, pladeselskaber og forlag, og målet er at blive det foretrukne valg i verden for de musikudgivende virksomheder, der ønsker at outsource administrationen af deres digitale distribution.

www.KJER.com

Labelkollektiv
Pladeselskabsfællesskabet LABELKOLLEKTIV er en uformel sammenslutning af pladeselskaber, der har til formål at gøde og udvikle vækstlaget i Danmark igennem do-it-yourself principper og kreative idéer. Det faglige kollektiv fungerer som et musikalsk knudepunkt for talent og initiativtagere, og er et evigt skiftende, voksende og selvudviklende netværk, drevet af entusiasme, kreativ kollektivisme og alternativ tænkning.
Organisationen består af en hovedafdeling (foreningen Labelkollektiv), som tæller seks pladeselskaber med udspring i Aalborg. Herudover drives de selvstændige underafdelinger Labelkollektiv Distribution, der eksklusivt distribuerer udgivelserne for over 40 danske pladeselskaber, og Labelkollektiv Promotion, som hjælper små pladeselskaber med promotion overfor presse, butikker og pladekøbere. Snart tilføjes også Labelkollektiv Webshop og Labelkollektiv Booking.

www.labelkollektiv.com

Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar