mandag den 15. august 2016

Hightech viskerblade uden bøjler til eftermontering

Med et "klik" kan en lang række biler med lidt år på bagen nu også eftermonteres med et af den nye type bøjleløse viskerblade, Aerotwin, fra Bosch.

Stadig flere bilproducenter udstyrer fra fabrikken deres personbiler med det flade Bosch "Aerotwin" viskerblad uden bøjler. Nu tilbyder producenten et kraftigt udvidet Aerotwin eftermonteringsprogram til biler, som er udstyret med traditionelle viskerblade fra fabrikken.

Således kan stadig flere bilister nu drage fordel af Aerotwins høje viskekvalitet, længere levetid i forhold til traditionelle viskerblade samt den særligt rolige og støjsvage bevægelse over ruden. En Quick–Clip adapter gør Aerotwin–viskerbladet let at montere, idet viskerarmen blot skal sættes fast i den integrerede adapter.

I alt kan cirka 80 ældre personbilsmodeller af mærkerne Alfa Romeo, Audi, BMW, Mercedes, Fiat, Ford, Lancia, Mazda, Nissan, Opel, Skoda, Subaru og Volkswagen eftermonteres med Aerotwin.

Bosch lancerede viskerbladet som den første producent i 1999. Siden leveres stadig flere personbilsmodeller fra Alfa Romeo, Audi, BMW, Citroën, Fiat, Ford, Honda, Lamborghini, Maybach, Mercedes, Peugeot, Renault, Volvo og Volkswagen i dag som ny med de moderne viskerblade fra Bosch som standardudstyr.

Spørg efter Aerotwin der, hvor du normalt køber viskerblade.

Billedtekst:

Med et "klik" kan en lang række biler med lidt år på bagen nu også eftermonteres med et af den nye type bøjleløse viskerblade, Aerotwin, fra Bosch. Viskerbladene har en høj viskekvalitet og længere levetid i forhold til traditionelle viskerblade

###


Bosch koncernen er en førende international producent af auto– og industriteknik, forbrugsgoder og bygningsteknik. Koncernen havde i regnskabsåret 2005 ca. 250.000 ansatte og en omsætning på 42 mia. euro. Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861–1942) som "Værksted for finmekanik og elektroteknik". I dag omfatter koncernen et globalt netværk af produktion, distribution og kundeservice i 270 datterselskaber med mere end 12.000 servicecentre i over 140 lande. Bosch i Danmark www.bosch.dk beskæftiger ca. 500 medarbejdere.

Bosch koncernens ejerstruktur sikrer økonomisk uafhængighed og forretningsmæssig frihed. Den giver virksomheden mulighed for at foretage betydelige investeringer for at sikre fremtiden og leve op til et socialt ansvar i grundlæggerens ånd. 92 % af kapitalandelene i Robert Bosch GmbH ejes af stiftelsen Robert Bosch Stiftung. Virksomhedens industrielle aktiviteter og ejerfunktioner varetages af Robert Bosch Industrietreuhand KG. For yderligere information se www.bosch.com
 

Læs mere her

tags: Danmark, euro, Volvo, økonomi, Stuttgart, regnskab, Audi, Mazda, Honda, BMW, Renault, Mercedes, datterselskab, omsætning, virksomhed, Rom, Opel, Citroën, sprog, Bosch, Alfa Romeo, Fiat, Ford, Lamborghini, Lancia, Nissan, Peugeot, Skoda, Subaru, Volkswagen,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar