Til udvikling og produktion af dieselpartikelfiltre
Robert Bosch GmbH, Stuttgart, og Denso Corporation, Kariya/Japan, er blevet enige om at etablere et paritetisk sammensat joint venture i Østeuropa for udvikling og produktion af dieselpartikelfiltre. Etableringen af dette joint venture er planlagt til starten af 2007.
Joint venture–partnerne planlægger fra 2009 at fremstille dieselpartikelfiltre af cordierit–keramik og markedsføre dem separat. Sammenlignet med dieselpartikelfiltre lavet af andre materialer er cordierit–filtrene lette og giver mulighed for effektiv udstødningsgasrensning. De sørger for et lavt udstødningsgasmodtryk, hvilket forbedrer motorens virkningsgrad.
Bosch og Denso forventer, at partikelfiltre vil blive standardudstyr i alle nye dieseldrevne personbiler i Vesteuropa pga. EU5–emissionsstandarden. Derfor forventes det også, at markedet for partikelfiltre vil stige kraftigt.
Bosch har omfattende system–knowhow, når det gælder udstødningsregulering til dieselmotorer. Allerede siden 2002 har virksomheden f.eks. tilbudt software til filterstyring for nøjagtig styring af filterregenerationen.
Etableringen af dette joint venture kræver monopolmyndighedernes godkendelse.
Læs mere her
tags: euro, 2009, 2002, Stuttgart, EU, Japan, virksomhed, 2007, Bosch, udstødning,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar