Trænger firmabilen til at blive skiftet ud, er der er godt nyt til tømrermesteren, elektrikeren og antennemontøren. På det brogede marked for bilfinansiering har det hidtil været sådan, at de store virksomheder er kørt af sted med de økonomiske gulerødder. Mens den mindre erhvervsdrivende betalte gildet. Det er slut nu. I hvert fald hos Ebbe Elmer Biler, der i samarbejde med Mazda Motor Danmark og Mazda Business Partner har udviklet Full Service Leasing en attraktiv totalløsning for virksomheder med 1–5 firmabiler.
Bilforsikring til 500 kr.
Full Service Leasing er en skræddersyet totalløsning, der ud over leasing, også omfatter forsikring, fri service og vedligeholdelse, vejhjælp og administration. Så det eneste, man skal tænke på, er i virkeligheden brændstof, forklarer erhvervskonsulent Bo Svane fra Ebbe Elmer Biler og understreger, at der masser af tid og penge at spare.
Den forsikring, der er med i pakken, koster fx kun 500 kr. om året, inkl. fuld ansvar og kasko. Hver gang du tanker diesel, er der en hel krone at spare i forhold til literprisen. Og så bliver alt det, der har med bilen at gøre, hver måned samlet på én faktura. Det gør det nemt for virksomheden at holde styr på både biler og bogholderi.
Spar 50.000 kr. eller mere
At det ikke er småpenge, man kan spare ved at vælge Full Service Leasing, er PetCab et typisk eksempel på. Virksomheden, der transporter kæledyr til og fra dyrlæge, sommerhus, hundesalon og dyrepension, har således oplevet en årlig besparelse på ca. 65.000 kr. efter skiftet af finansieringspartner.
Vores finansieringsløsning omfattede endda kun to firmabiler, fortæller Lasse Geier fra PetCab, der er den tilfredse bruger af to Mazda5, som den danske motorpresse har kåret til årets varebil i 2006.
Praktiske skydedøre og 5 stjerner
Mazda5 byder på andet end gode pladsforhold, sportslige køreegenskaber og praktiske skydedøre, der gør det nemt at komme ind og ud. Bilen har også opnået 5 stjerner i NCAP’s crashtest, uddyber en tilfreds Bo Svane fra Ebbe Elmer Biler.
Slip for værditab
Det er både nemt og praktisk at vælge leasing som finansieringsform. Virksomheden betaler et fast beløb hver måned og behøver hverken bekymre sig om uforudsete serviceregninger, eller om hvor meget firmabilen taber i værdi. Når leasingperioden udløber, er det blot at levere bilen tilbage til forhandleren og måske gå på udkig efter en ny model.
Populær finansieringsform
Hos Ebbe Elmer Biler har man i de senere år oplevet en kraftig stigning i leasingaftaler ikke mindst blandt mindre erhvervsvirksomheder. Som med Full Service Leasing nu for alvor kan spise kirsebær med de store, hvad angår økonomiske fordele inden for bilfinansiering. Erhvervskonsulent Bo Svane opfordrer alle interesserede til at rette henvendelse og få mere at vide om den attraktive totalløsning, der naturligvis bliver tilpasset ønskerne og behovene i den enkelte virksomhed.
Ved samme lejlighed bliver der rig lejlighed til at prøve de nye Mazda–modeller, lover han.
Læs mere her
tags: Danmark, bilen, økonomi, Mazda, virksomhed, 2006, crashtest, penge, Motor, brændstof, elektriker, gulerødder,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar