søndag den 7. august 2016

Allied Telesyn giver dansk chef ansvar for 10 lande i Europa

Kim Larsen udnævnt til Director of Operations i Norden, Baltikum og Benelux

Kim Larsen (39) er udnævnt til Director of Operations i Norden, Baltikum og Benelux for Allied Telesyn, leverandør af end–to–end–netværksløsninger.

Kim Larsen har hidtil bestredet stillingen som Country Manager for Danmark og Director of Operations i Norden. Kim Larsens øgede ansvarsområder afspejler den positive udvikling for Allied Telesyn i de nordiske markeder.

– Allied Telesyn nyder godt af Kim Larsens store erfaring og ekspertise inden for netværksløsninger, herunder især krævende IP– og Triple Play–installationer. Vi forventer fortsat stor vækst i de kommende år, og vi glæder os over at have så god en mand som Kim Larsen ved roret, siger Kenneth Torp, SVP Sales & Operation EMEA, Allied Telesyn.

Michael Appleby udnævnt til Chief Technology Officer i Allied Telesyn Nordeuropa

Michael Appleby (38) er udnævnt til CTO i Nordeuropa for Allied Telesyn, leverandør af end–to–end netværksløsninger.

Michael Appleby har gennem fire år fungeret som pre–sales ingeniør for Allied Telesyn i Norden. Med det nye job får han ansvar for teknisk design af kundeløsninger på tværs af hele Nordeuropa, og han bliver et væsentligt bindeled til kundesiden for Allied Telesyns produktudviklere.

Michael Appleby har tidligere været ansat som produktchef i Mictronica Danmark og har i alt mere end 15 års erfaring med tele– og datanetværk.

– Allied Telesyn har designet og leveret fremragende IP netværksløsninger til kunder i Norden, og Michael har været en betydende kraft i sammensætningen af disse løsninger. Michael’s forfremmelse til CTO afspejler den succes han har været med til at skabe i Norden, siger Kim Larsen, Director of Operations i Allied Telesyn.

Om Allied Telesyn
Allied Telesyn blev grundlagt i 1987 og indgår i Allied Telesis Group, en global leverandør af Ethernet/IP løsninger og førende indenfor IP Triple Play netværk baseret på kobber– og fiber–abonnentforbindelser. Virksomhedens iMAP integreret Multiservice Access Platform og iMG intelligent Multiservice Gateways kan håndtere trafik spændende fra gammeldags telefoni til moderne 10Gbit/s netværksforbindelser. Virksomhedens produkter til avanceret switching, routing og WDM–baseret transport giver offentlige og private netværksoperatører af alle størrelser adgang til at skabe og drive effektive og sikre datanetværk af høj kvalitet og ydeevne med pakkekoblet tale, video og datatransport. Læs mere på www.alliedtelesyn.dk
 

Læs mere her

tags: Danmark, euro, EM, Ethernet,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar