Endnu en dieselbil med Bosch Common Rail system til start i Le Mans 2007
Bosch udvikler et specielt tilpasset Common Rail system til den nye langdistance–racerbil fra Peugeot Sport. Peugeot 908, som blev præsenteret den
28. september 2006 på messen "Mondial de l´Automobile" i Paris, har den mest moderne dieselteknik og vil i 2007 for første gang stille op til start og deltage i 24–timers løbet på Le Mans i juni 2007. Netop i Frankrig har serieproducerede dieselkøretøjer allerede overbevist mange bilister med sine fordele, høj ydelse og lavt forbrug. Godt to tredjedele af alle nyindregistrerede personbiler var i 2005 udstyret med en dieselmotor.
Bosch leverer det komplette Common Rail indsprøjtningssystem til 12–cylinder motoren i racerbilen, som Peugeot Sport har præsenteret. Det består af højtrykspumper, fælles brændstoftilførsel (Rail), Piezo–Inline–injektorer samt styreenheden, hvor alle relevante sensordata samles. "Bosch leverer allerede diesel–indsprøjtningsteknik til et stort antal seriefremstillede Peugeot modeller", siger dr. Ulrich Dohle, medlem af ledelsen i Bosch Dieselsystemer. "Vi glæder os nu til også inden for racerløb at kunne bidrage til succesen for Peugeot."
Bosch har samlet alle sine motorsportsaktiviteter i en separat enhed, Bosch Motorsport. Den er en del af datterselskabet Bosch Engineering GmbH, som er specialist i ingeniøropgaver. Der kan man se tilbage på en lang tradition: Allerede i 1903 hjalp teknik fra Bosch for første gang racerkørere til sejr.
Læs mere her
tags: elbil, bilen, Frankrig, datterselskab, 2007, 2006, motorsport, Motor, brændstof, Bosch, Peugeot,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar