Fra 1. marts 2015 kræver en fornyelse af kørekortet ved 70 år ikke længere en lægeerklæring Folketinget har vedtaget en ændring af færdselsloven, som har betydning for alle, som fylder 70 år.
For de fleste billister gælder, at kørekortet udløber, når man bliver 70 år. Der ændres ikke ved den udløbsdato, der i dag allerede står på et kørekort, men fra den 1. marts 2015 kræver det ikke længere en lægeerklæring at få det fornyet. Man kan ved at henvende sig til Borgerservice få sit kørekort fornyet, til man er 75 år.
I aldersgruppen fra 75 til 80 år kræver fornyelse en lægeattest, og kørekortet udstedes med en gyldighedsperiode på 2 år ad gangen. Fra det 81. år vil gyldighedsperioden fortsat kun være på 1 år ad gangen.
Den nye lov og en række andre informationer om sagen findes på Folketingets hjemmeside.
Læs mere her
tags: færdselsloven, Folketinget,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar